Kort introduktion omkring inklusion Børne- og undervisningsudvalget 22. marts 2010
Det er alment accepteret, at Inklusion betyder, at invitere dem, der tidligere har været lukket ude, til at komme indenfor. Selvom formuleringen er velment, må den strammes yderligere. En svaghed er nemlig: Hvem har ret til at invitere andre ind? Og hvordan kom de inviterende selv ind i første omgang? Udgangspunktet må være, at vi alle er født inde. Det er vores samfundsmæssige pligt at fjerne alle barrierer som fastholder eksklusion, idet ingen af os har autoritet til at invitere andre ind. Inklusion er at anerkende alles egenhed vi er alle en uden at behøve at være ens. Og vi har alle ret til at være en del af fællesskabet. Kampen for inklusion handler derfor også om, at det, at sikre alle nødvendige understøttende systemer for inklusion, er en borgerpligt og ikke en tjeneste, vi gør for nogle Shafik Asante, 1997
Historik 1993: Folkeskoleloven ændres - Fra elevdifferentiering til undervisningsdifferentiering (holddannelse) 1994: Danmark underskriver Salamanca-erklæringen 2000: Vejledning om PPR - UPPR Ringsted igangsætter proces omkring inklusion og konsultation 2003: Skolens rummelighed fra ide til handling - opgør med traditioner og kultur omkring folkeskolens pædagogiske traditioner, specialundervisning og PPR s opgaver (KVIS tænketanken) 2003: B&K introducerer ny ressourcestyringsmodel - fokus på inklusion og ressourceforbrug på hhv. normal- og spec.uv 2004: Skolelederseminar Hvordan drive skole påny - Pampædia fødes
Historik 2004: Distriktsrådsmodellen implementeres - fokus på inklusion, penge følger børn, ansvar og kompetence 2005: Lokale tilbud som forsøg på mindre eksklusion - fortsat specialisering på vejen mod inklusion? 2007: Kommunalreform - Kommunerne overtager blandt andet 20.2-området. Overordnet fokus på risikoen for afspecialisering contra økonomisk krydspres 2007: Byrådet vedtager en Børne- og Ungepolitik - Fokus på inklusion selvom ordet inklusion ikke er nævnt 2007: Mithras etableres - Mithras er bevægelsen fra visionerne og målene i Børne- og ungepolitikken til initiativer og handlinger i den praktiske hverdag 2008: Det forpligtende samarbejde - revidering af Distriktsrådssamarbejdet samt fokusering på inklusion 2010: Relancering af Distriktsrådsarbejdet
Salamancaerklæringen Artikel 2: Vi tror på og erklærer hermed at: Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.
Salamancaerklæringen Artikel 3: Vi opfordrer indtrængende alle lande til at give den højeste politiske og økonomiske prioritet til bestræbelserne på at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver for alle børn uanset individuelle forskelle eller vanskeligheder, vedtage ved lov eller i hvert fald tage politisk beslutning om at anvende princippet om inklusiv uddannelse og indskrive alle børn i almindelige skoler, selv om der måtte være tungtvejende grunde til ikke at gøre det, opmuntre og fremme forældres, lokalsamfunds og handicaporganisationers deltagelse i planlægning af og beslutninger om specialundervisning intensivere arbejdet med tidlig identificering og intervenering og med de erhvervsuddannelsesmæssige aspekter af inklusiv uddannelse,
Børne- og Ungepolitikken Vision Byrådet ønsker, at alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Målet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Uddannelsen og dannelsen skal foregå i et trygt miljø, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. børn og unge møder en mangfoldighed af fortolkninger af virkeligheden, der kan bibringe en forståelse af deres egen væren og bidrage til deres personlige udtryksform.
Børne- og Ungepolitikken Samtidig skal de voksne udvise fleksibilitet. De skal respektere og anerkende, at børnene og de unge lever i forskellige miljøer med en mangfoldighed af værdier og holdninger til, hvad der er vigtigt. de (voksne) skal have lyst til at være sammen med børn og unge og de skal vise tillid til, at børnene og de unge er indstillet på at samarbejde og vil det bedste for sig selv og andre. Alle indgreb skal foretages ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet og ud fra et princip om at samarbejde mest muligt med forældrene og bevare mest mulig selvbestemmelse i familien. Samarbejdet med forældrene skal bære præg af respekt og klar information om rettigheder. Børn og unges behov for særlig støtte skal erkendes tidligt og den tilstrækkelige støtte iværksættes med udgangspunkt i hjemmet eller i det nære miljø.
Definition af inklusion Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til fællesskab, hvor fællesskabet må bestræbe sig på at være optimalt for alle børn. I denne forståelse bliver inklusion et almenpædagogisk anliggende og ansvar og ikke som hidtil kun et special- eller socialpædagogisk. Inklusion udgør et brud med grundlæggende antagelser omkring bl.a. læring, undervisning, børn, mangelsyn og definitionsmagt. Fokus flyttes fra barnet eller den unge (objekt) og det særlige behov (mangler) til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børn og unges behov. Fokus bliver ligeledes flyttet til de institutionaliserede praksisser, der definerer og fastholder processer som udskiller og stigmatiserer (DK definition - Center for inklusion) Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn. I denne proces tages der særligt hensyn til de børn, der er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte (Rasmus Ahlenkjær, 2009)
Fra eksklusion til inklusion Eksklusion: Fratage nogen deres ret til at deltage, Kategorisering i de normale og de specielle De specielle tildele specialundervisning, specialklasse, sættes uden for døren, får støttepædagog osv. holdes væk fra de normale (i et vist omfang) De normale udviklingsmiljøer afspecialiseres og der oprettes Specialiserede tilbud til de diagnosticerede handicappede, adfærdsvanskelige eller andre, der vurderes udenfor det normale
Fra eksklusion til inklusion Integration Forene det man har med noget nyt, uden at ødelægge det man allerede har - Forandrer således ikke det bestående Kategorisering i de normale og de specielle Specialundervisning i klassen, støttepædagog osv. Ekskluderede deltager i et vist omfang Benytter de samme faciliteter
Fra eksklusion til inklusion Rummelighed: En institution tillader deltagelse af brugere, som institutionen i øvrigt ikke ser som sin målgruppe. Eleven er på tålt ophold Det normale rummer det specielle. Den, der rummer, vurderer sig selv som mere normal eller rigtig end den, der rummes. Det rummelige miljø tåler den specielle ved at gøre sig robust men uden i øvrigt at ændre sig.
Fra eksklusion til inklusion Inklusion: Fællesskabet tilpasser sig det enkelte barns behov ud fra erkendelsen af, at alle børn har særlige behov Barnet oplever sig som en naturlig og værdifuld bidragyder og deltager i et ligeværdigt fællesskab Socialt set: Barnet er en del af det personrelationelle fællesskab (har venner) Fagligt set: Barnet er en naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen
Eksempler på barrierer for inklusion Sammenblanding af integration, rummelighed og inklusion det er ikke det samme! Danmarks lærerforening (DLF) benytter konsekvent rummelighedstilgangen og opfatter inklusion og faglighed som modsætninger + fortsat individfokus Sammenblanding af økonomi, faglighed og etik Uddannelsesinstitutioner befolkes af undervisere, der er bærere af den gamle kultur og forståelse, som derfor videregives til nye professionelle Et egentlig paradigmeskift overmod inklusion udfordrer de vante, historiske og kulturelle forestillinger og opfattelser af professionsidealer og identitetsopfattelser
Individtænkning Realisme evidens To konkurrerende paradigmer: Fællesskabstænkning Social konstruktivisme og systemisk tænkning Intervention og behandling af individet Lineær Causalitet (årsag/skyld) Univers en bestemt sandhed Individet i fokus Undersøgelser og diagnoser Fokus på fejl og mangler Nye handlemuligheder i fællesskabet Cirkularitet (samspil/mønstre) Multivers flere versioner af virkeligheden Fællesskabet/relationer i fokus Proces og flertydige perspektiver Fokus på ressourcer
Inklusion udtrykt som paradigmeskift.. Fra individ til fællesskab - Inklusion handler om at skabe ligeværdige fællesskaber i stedet for at fokusere på fejl i individet. Fællesskabet tilpasses. Alle er og har ret til at være - en del af fællesskabet, og det er et brud på denne ret, når de ekskluderes... rokker ved andre grundopfattelser, eks: Fra negativ social arv (postulerer en deterministisk sammenhæng) - til ressilienceforskning Fra behandler til aktør: Identitet og selvforståelse blandt de professionelle - hvad er vi og hvad skal vi, når forklaringer ikke er kausale (eks. at sætte sig selv i spil i stedet for at bevise, løse ect.).
At påtage sig opgaven: Inklusion forstået som retten til at være en del af og bidragyder til et ligeværdigt fællesskab, betyder at: Inklusion er ikke et spørgsmål om hvem eller hvor mange. Inklusion er en grundlæggende værdi og en grundlæggende ret for alle Inklusion fordrer et værdimæssigt udgangspunkt om, hvad jeg kan gøre for at andre lykkes og ikke hvad de skal, for at jeg lykkes