Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Baggrundsdokument for udarbejdelse af studieplan for. semester Udarbejdet af: Mette Seeberg Kitnæs (AUH); Bente Rubow (Aarhus Kommune), Birgitte Sørensen (studievejleder), Jette Westenholz (underviser sygepleje), Hanne Ramløv Ivarsen (underviser sygdomslære/farmakologi), Karin Kjærgaard Bonde (afsnitsansvarlig SIA), Dan Huy Vo (underviser AF), Afbud: Irene Sommer (AUH), Naja Aagaard Lomstein (studerende SIA), Sine Støy Jessen (studerende SIA), Christine Damsbo Olivarius (underviser sygepleje) Carsten Nielsen (uddannelseskoordinator SIA) 3. juni 6
INDHOLD Indledning 3 Tema / temaer 3 3 Forslag til semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Læringsudbytte/læringsmål 4 6 Indhold 5 7 Undervisnings- og arbejdsformer 5 8 Semesterprøve 6 8. Forudsætningskrav og konsekvenser 6 8. Prøvens form 6 8.3 7 8.4 Prøvekriterier 7 8.5 Omprøve 7 9 Evaluering 7 /7
Indledning Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje og foreløbige forslag til fordeling af læringsudbytter og fag udarbejdet af Pædagogisk Udvalg i VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Materialet skal ses som et baggrundsdokument der sammen med Semesterplanen for. semester ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen skal understøtte arbejdet med at udforme en Studieplan for. semester Tema / temaer Overordnet tema for semesteret (formulering fra Bekendtgørelsen): Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde, egenomsorg, omsorg og patientens perspektiv. De udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har fokus på patienter/borgers bevægelse/aktivitet, kredsløb og respiration, samt ergonomi, hygiejne og smitteveje. Der arbejdes med teknologier til observation og vurdering. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patienter/borgere. 3 Forslag til semesterstruktur og opbygning Semesteret er overvejende teoretisk. Efter en introduktionsperiode arbejdes der med tre overordnede tematikker knyttet til menneskers sundhedsudfordringer og sygdomstilstande (kredsløb, respiration og bevægelse/aktivitet). Hver af disse tematikker behandles over en periode på 4-6 uger, hvor der anvendes en fælles grundmodel i fordybelsen, som er nærmere beskrevet i afsnit 7. Arbejdet med det første tema afbrydes i uge 5 med en uges kliniske studier, hvor den studerende skal få indtryk af sygeplejerskefunktionen. I arbejdet med sundhedsudfordringer og sygdomstilstande i de tre overordnede tematikker inddrages klinisk undervisning afviklet i NSL i samarbejde med kliniske vejledere. Sidst i semesteret hæves kompleksiteten i de sygeplejefaglige analyser og handlinger/handlingsforslag. Sideløbende med fordybelsen i de tre overordnede tematikker inddrages en række teorier, begreber og fag, som dels bidrager i arbejdet med tematikkerne og dels bidrager med generelle faglige aspekter, som går på tværs af disse. Semesteret afsluttes med en intern teoretisk prøve, der tager udgangspunkt i de tre overordnede tematikker. Tidsangivelserne i nedenstående illustration er ikke bindende. Uge - Uge 3-9 Uge - 3 Uge 4-8 Uge 9 - Introduktion Tema I uge 5 klinisk undervisning Sideløbende teorier, begreber og fag Tema Tema 3 Komplekse tilstande og semesterprøve 3/7
4 Fagområder og fag Som det foreløbig er bestemt i forhold til studieordningen ECTS-point. semester Teori Praktik Sundhedsvidenskab 6 3 Sygepleje Sygdomslære Farmakologi Folkesundhed Ergonomi Forskningsmetodologi 9 Naturvidenskab 8 Anatomi og fysiologi Mikrobiologi 6 Humanvidenskab Kommunikation I alt 5 5 5 Læringsudbytte/læringsmål Som det foreløbig er bestemt i forhold til studieordningen. Viden V7. Anvender viden om sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder i relation menneskers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge V. Anvender viden om menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi til at forklare udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af betydning for pleje og farmakologisk behandling V. Anvender teoretisk og empirisk viden til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger V. Anvender viden om borgerens og patientens mål og integrerer denne viden i planlægning af sygeplejen V8. Anvender viden forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder hygiejne og afbrydelse af smitteveje V3. Anvender viden om individuelle, sociale, kulturelle forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge V3. Anvender viden om kommunikationsteorier, kommunikationsmetoder og kommunikationens betydning for dialog og relationsskabelse V9. Anvender viden om professionens brug af teknologi i pleje og behandling Færdigheder F. Udfører sygeplejefaglige observationer, vurderinger og planlægning af sygeplejen i samarbejde med patienter/borgere i stabile pleje- og behandlingsforløb F. Udfører sygeplejefaglige interventioner i samarbejde med patienter/borgere i stabile pleje- og behandlingsforløb, herunder i forebyggende og rehabiliterende forløb 4/7
F7. Anvende teknologier i observation, vurdering, planlægning og udførelse af pleje, omsorg og behandling F. Anvender relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori Kompetencer K3. Udviser ansvarlighed og holder sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov i relation til semestrets tema 6 Indhold De 3 udvalgte temaer knyttet til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har fokus på patienter/borgers bevægelse, kredsløb og respiration. Der arbejdes med sygeplejerskens virksomhedsområde, egenomsorg, omsorg og patientens perspektiv. Ergonomi, hygiejne og smitteveje bearbejdes teoretisk og praktisk, og der arbejdes med teknologier til observation og vurdering. Der arbejdes med at søge, vurdere, reflektere over og anvende viden om observationer og interventioner i relation til de udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I nedenstående skema er temaer, indhold og fag eksemplificeret og en mulig rækkefølge af tematikkerne illustreret. 7 Undervisnings- og arbejdsformer Der inddrages et bredt spekter af undervisningsformer i semesteret. Klasseundervisning vil blive anvendt og i mindre omfang auditorieforelæsninger for større grupper af studerende. E-læring vil blive inddraget. Undervisningsformer med stor grad af studenteraktivitet vil være dominerende og vil i stor udstrækning være baseret på gruppeorganiserede arbejdsformer med instruktion, vejledning og feedback fra underviserne. Der lægges op til selvstændigt arbejde med caseanalyser, øvelser i Nursing Skill Lab (i samarbejde ned kliniske vejledere), feedback på medstuderendes produkter, fremlæggelser, demonstrationer af praktiske færdigheder, kommunikation og instruktion. Der er to fastlagte studieaktiviteter i semesteret med fokus på henholdsvis sundhedsudfordringer/sygdomssammenhænge og observation/vurdering. Studiearbejdet knyttet til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge(de tre overordnede temaer) er tilrettelagt ud fra samme grundmodel: ) Med baggrund i viden fra fagene Sygepleje, Anatomi og Fysiologi samt Sygdomslære arbejdes der med forståelse af baggrunden og mekanismerne bag de sundhedsudfordringer og sygdomstilstande mennesker kan have samt de sygeplejeinterventioner (handlinger), der kan være relevante. Forskellige praktiske sygeplejehandlinger, dataindsamling og kliniske beslutningstagning afprøves/øves i Nursing Skille Lab. ) Der arbejdes med klinisk beslutningstagning, hvor sygeplejersken på baggrund af en systematisk dataindsamling, brug af relevante analyse og beslutningsredskaber/beslutningsalgoritmer, brug af kliniske retningslinier og guidlines samt afsøgning af patientens præferencer kommer frem til diagnosticering af sygeplejeproblemerne, mål for sygeplejen samt udformning af en plejeplan. 3) Patienternes perspektiv er helt central i sygepleje, hvorfor der er særskilt fokus på at få indsigt i den enkelte patients oplevelser og erfaring med sygdomsudfordringerne og sygdomssammenhænge samt erfaringerne med at få hjælp til disse i sundhedssystemet. Som supplement til den enkelte patients perspektiv arbejdes der med at undersøge fællestræk hos patienter med 5/7
samme sundhedsudfordringer og sygdomstilstande gennem faget Folkesundhed og gennem kontakt til patientforeninger. 4) Sygeplejeprofessionen bygger på viden udviklet gennem forskning og systematisering af klinisk erfaring, hvorfor det er centralt, at sygeplejersker kan finde, vurdere og anvende eksisterende videnressourcer. Der arbejdes med systematisk vidensøgning knyttet til de aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og bibliotekarer inddrages til at understøtte vidensøgningen. Der arbejdes med journal clubs, hvor videnskabelige artikler drøftes i forhold til deres bidrag til forståelse af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Samtidig drøftes og vurderes de forskningsmetoder der har været anvendt i de aktuelle forskningsartikler. Det er tanken at de studerende gennem ovenstående arbejdsproces samler et vidensreservoir knyttet til de forskellige sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, som eventuelt kan fastholdes i en portfolio. Nedenfor er arbejdsprocessen knyttet til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge grafisk illustreret. 8 Semesterprøve 8. Forudsætningskrav og konsekvenser For at blive indstillet til den interne teoretiske prøve, skal den studerende have opfyldt kravene til studieaktivitet. Der er to fastlagte studieaktiver med fokus på henholdsvis sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og observation og vurdering. Der foreligger selvstændige kriterier for disse. Der vil være yderligere krav til deltagelse i forskellige studieaktiviteter, som skal være opfyldt for at blive indstillet til semesterprøven. Disse er beskrevet i selvstændigt dokument. 8. Prøvens form Mundtlig prøve på baggrund af case knyttet til en af den tre sundhedsudfordringer og sygdomstilstande. Prøven tager udgangspunkt i centrale læringsudbytter i semesteret. 6/7
Form: - Studerende trække case med tilhørende sundhedsudfordring og sygdomstilstand dagen før eksamensafvikling. - I forbindelse med eksaminationen trækkes en praktisk færdighed, som skal demonstreres under eksaminationen, og som sammen med casen udgør eksaminationsgrundlaget - Ved start på eksaminationen trækkes samtidig eksaminator inden for et af de centrale fag i semesteret, hvilket betyder en vis faglig toningsmulighed i eksaminationen - Alle eksaminatorer uanset fag vil eksaminere med udgangspunkt i de fire hovedområder i den skitserede model for undervisningstilrettelæggelse knyttet til sundhedsudfordringer og sygdomstilstande - Eksaminationerne har en varighed på ½ time inklusiv demonstration af praktisk færdighed 8.3 Prøvens grundlag Prøven tager udgangspunkt i læringsudbytterne for semesteret, og skal afdække den studerendes faglige niveau i forhold til disse 8.4 Prøvekriterier Ikke udarbejdet 8.5 Omprøve Ikke udarbejdet 9 Evaluering Ved afslutningen af semesteret gennemføres en afsluttende(summativ) evaluering af semesteret, hvor studerende udfylder et elektronisk spørgeskema og/eller interviewes. Formålet med disse evalueringsaktiviteter er at skaffe viden som kan medvirke til udvikling af semesterets undervisning i forhold til efterfølgende hold. Undervejs i semesteret afholdes en eller to mere procesorienterede evalueringer (formativ), men fokus på undervisningstilrettelæggelsen, arbejdsformer og samarbejde i undervisningen mellem studerende og mellem undervisere og studerende. Formålet med denne/disse evalueringer er at korrigere den aktuelle undervisningstilrettelæggelse, arbejdsformer og samarbejde, hvis der er behov for dette. Den summative evaluering offentliggøres på Studienet sammen med en handleplan, der beskriver opfølgningen på evalueringen. 7/7