Metode: Skalaspørgsmål Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x Metoden - kort fortalt Skalaspørgsmål er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen. Metoden er velegnet til på en enkel måde for deltagerne at vurdere deres eget standpunkt på centrale videns- og/eller færdighedselementer, der er i fokus på en uddannelse. Bruges de samme skalaspørgsmål ved slut af uddannelsen, viser forskellen deltagernes egen vurdering af deres eget læringsudbytte på de udvalgte videns- og/eller færdighedselementer. Sådan bruger du den Det har du brug for Et blankt skema med centrale læringspunkter og en skala som vist overfor. Skemaet findes i en af metoden. Sådan gør du Du definerer ud fra uddannelsens målbeskrivelse de centrale videns- og færdighedselementer vedrørende relationelle kompetencer. Du formulerer disse som spørgsmål, der er velegnet til, at deltagerne kan vurdere deres eget standpunkt ved slut af uddannelsen. Du skal være særlig opmærksom på følgende Deltagerne bør kunne svare på skalaspørgsmålene på samme fysiske skema, sådan at forskellen besvarelserne ved slut af uddannelsen umiddelbart er synlige for den enkelte deltager. Hvis relationelle kompetencer kun udgør en mindre del af uddannelsen mål, er det en god idé at indarbejde andre elementer i skalaspørgsmålene. Ellers er der risiko for, at deltagerne ikke opfatter skalaspørgsmålene som dækkende for uddannelsen som helhed. Kontakt, hvis du vil vide mere Susanne Thinggaard Virksomheds- og proceskonsulent. 99 122 487 sth@ucholstebro.dk Eksempel fra praksis Kurset Kurset er et sammensat forløb lavet i samarbejde med Politiet og SKAT med henblik på opkvalificering af ledige kontorassistenter, som ikke har erfaring fra det offentlige, men som gerne vil søge job inden for den offentlige sektor. Kursusnr: Forløbet var sammensat af 5 AMU-kurser: 40622 Operativ borgerservice 45352 God forvaltningsskik og administrativ. praksis
44853 Kommunikation og konflikt 45983 Samarbejde i grupper 40041 Den personlige uddannelses- og jobplan Kursets målbeskrivelse Operativ borgerservice: Deltageren kan i overensstemmelse med de 9 principper for god offentlig service og god forvaltningsskik indfri borgernes forventninger til god service i forbindelse med patruljering samt ved telefonisk og skriftlig henvendelse til anmeldelses- og visitationssektionen (AV sektionen) og efterforskningssektionen i forbindelse med anmeldelser, forespørgsler og råd og vejledning. God forvaltningsskik og administrativ praksis: Efter uddannelsen kan deltageren udføre både myndighedsopgaver og serviceopgaver under hensyn til reglerne om god forvaltningsskik. Kommunikation og konflikt: Du lærer om kommunikation og samtaleteknik, så du får bedre forståelse for andres situation og kan håndtere konflikter i forhold til kunder og kolleger på en god måde. Samarbejde i grupper: Deltageren kan samarbejde effektivt i grupper i virksomheden gennem aktiv medvirken i problem- og konfliktløsning, således at der sikres overensstemmelse i gruppens og virksomhedens mål. Deltagerne kan aktivt reducere de processer, der hindrer samarbejde, og styrke de processer, der fremmer administrativt samarbejde i den administrative funktion. Den personlige uddannelses- og jobplan: Deltageren kan bruge relevante metoder til at afklare og dokumentere sine egne kompetencer samt beskrive egne ønsker og faglig kunnen i forhold til et omskifteligt arbejdsmarked. Relationer i spil Mellem underviser og deltagere Mellem deltagerne Mellem deltager og potentiel ny arbejdsgiver der var som nævnt tale om et forløb for ledige Det gjorde vi ved start Hver deltager udfyldte skalaspørgsmålene, der kan ses nedenfor:
Det gjorde vi under kurset Undervejs blev skalaspørgsmålene ikke taget op. Det gjorde vi ved en af kurset Deltagerne udfyldte de samme skalaspørgsmål som ved starten. Vi gav plads til refleksioner om forskellene i besvarelserne slut. Det gjorde vi efter en af kurset Vi lavede for hvert skalaspørgsmål et oversigtsskema, der viste de enkelte deltagers forskelle i besvarelserne slut af uddannelsesforløbet selvfølgelig uden navne. Som resultatet sidst i metoden viser, spænder forskellene start- og slutbesvarelser -2 og +7.
Oversigtsskemaet dokumenterer desuden de gennemsnitlige forskelle for hvert skalaspørgsmål. Her er spændvidden væsentlig mindre: fra +0.35 til +1,75. Et tydeligt udtryk for, hvordan gennemsnitstal slører de store forskelle deltagerne i. Det gjorde vi i arbejdssituationen efter kurset I og med at der var tale om ledige, var det svært at følge op med vurderinger af læringsudbyttet i arbejdssituationen. Underviserne så ikke deltagerne igen. Og en opfølgning med jobcentret om hver enkelt deltager er urealistisk i en travl hverdag. Styrker og svagheder Skalaspørgsmålene er meget konkrete og derfor håndgribelige at gå i gang med for deltagerne. Forskellene i vurderingerne start- og slutskemaet kan være vanskelige at tolke entydigt. Hvis en deltager vurderer, at hun ikke øger scoren på de enkelte spørgsmål, kan det muligvis være tegn på, at vedkommende er gået fra ubevidst inkompetent til at være bevidst inkompetent. En vigtig refleksion at tage med den enkelte deltager.
På en skal fra 1 10, hvordan vurderer du...nu ved uddannelsens start På en skal fra 1 10, hvordan vurderer du...nu ved uddannelsens slut
A. Hvor stor betydning har de øvrige kursister for dit udbytte af kurset? A. Hvor stor betydning har de øvrige kursister for dit udbytte af kurset? Forskel B. Hvor stor betydning har undeviserne for udbyttet af dit kursus? Forskel 1 0 0 1-1 0 1-1 2-1 2-1 1 1 0 0 0 2 0 0 3 1 1 0 5 1-2 1 6 0 3 0 3 1 2 1 1 0 1 1 29 7 B. Hvor stor betydning har undeviserne for udbyttet af dit kursus? 1,45 0,35 C. hvor stor betydning har en god relation blandt kursisterne på holdet for dit udbytte af kurset? C. hvor stor betydning har en god relation blandt kursisterne på holdet for dit udbytte af kurset?
Forskel D. Hvor stor betdning har en god relation med underviseren for dit udbytte af kurset? Forskel E. Hvor godt rustet føler du dig til at søge et job id et offentlige? Forskel 2 2 1 2 2 3 0-1 1 1 1 3 1 1-1 1 1-1 2 0-1 0-1 -2-1 1-1 0 0 1 4 4 5 3 1 3 3 3 1 0 1 1 7 2 1 2 2 3 3 1 1 3 3 4 0 0 1 2 1 0 35 24 23 D. Hvor stor betdning har en god relation med underviseren for dit udbytte af kurset? E. Hvor godt rustet føler du dig til at søge et job id et offentlige? 1,75 1,2 1,15