Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov for naturpleje, ligesom mange andre arealer under naturbeskyttelseslovens 3. For at vurdere arealernes foderværdi og betydningen af græsmarksarter, græsningshøjde og tidspunkt på græsningssæson, er der udført en række målinger i 2008 og 2009. Dels prøver af forskellige vegetationstyper, dels prøver af udvalgte plantearter, hvis foderkvalitet er dårligt belyst. Tre karakteristiske delområder blev udvalgt til prøveudtagning: Område domineret af urter (tokimbladede) Område domineret af eng-rævehale (naturgræsart) Område domineret af fløjlsgræs (naturgræsart) Desuden blev der udtaget prøver af tre enkeltarter: Høj sødgræs (naturgræsart) Dynd-padderok (karsporeplante) Top-star (halvgræs) Højdemålinger og planteklip Der blev udtaget planteklip i juni, juli og september i begge år. Prøverne blev udtaget indenfor et felt på ca. 100 m 2, og samme område blev benyttet ved hver prøvetagning. Inden udtagning af prøven, blev der taget højdemålinger med en pladeløfter, som vist på foto. Pladen sænkes ned over vegetationen til den bæres oppe af plantebiomassen. Højden giver således et udtryk for hvor stort planteudbud, der er til de græssende dyr. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 1 af 9
Planteprøver blev udtaget ved et antal klip (15-20 klip), således at der både blev taget en repræsentativ prøve, og der var tilstrækkeligt materiale til analyse. De små klip blev udtaget der, hvor det forventes at kreaturerne vil tage næste bid. Der blev derfor ikke taget klip tæt på gødningsklatter. Efterfølgende er prøverne homogeniseret, således at der blev benyttet ensartede prøver til både foderanalyse og botanisk analyse. Græslaugets medlemmer har indsamlet plantemateriale Botanisk analyse på tørstofbasis og foderværdi Ved botanisk analyse sorteres prøven i forskellige plantearter, de tørres og procentandel beregnes. Planterne er grupperet i: Kulturgræsser, naturgræsser, siv og star, urter, dødt materiale. Kulturgræsser er de arter, der benyttes i udsæds blandinger, det drejer sig om alm. rajgræs, eng-rapgræs, alm. rapgræs, engsvingel, eng-rottehale, rød svingel og hundegræs. Naturgræsser er øvrige græsarter. Fordelingen af arts-grupper gennem sæsonen som gennemsnit af alle tre arealtyper, viste at kulturgræsser var på lavest niveau i juli. Naturgræsser og urter udgjorde relativt større andele i juni end senere på året. Andelen af dødt materiale var lavest i juni, men helt oppe på ca. 30 procent i juli og september. Disse forhold kan påvirke foderkvaliteten, idet en høj andel af dødt materiale giver en ringere foderkvalitet. - Nogle naturgræsser har en foderværdi som kulturgræsser. Urter holder generelt en høj fordøjelighed, f.eks. fra juni til juli, sammenlignet med græsserne. Siv og star har generelt lav fordøjelighed. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 2 af 9
Område domineret af urter Område domineret af eng-rævehale Område domineret af fløjlsgræs 38 plantearter 27 arter 22 arter Antal plantearter er udelukkende de arter, der er observeret i klippeprøver over de to år. Der kan findes flere arter ved analyse i marken. Figurerne med de forskellige plantegrupper er gennemsnit af tre tidspunkter i to år. I arealet rigt på arter er der ikke nogen enkelt art, der dominerer. I arealet rigt på rævehale var denne art specielt dominerende i starten, men der er efterhånden kommet mere af andre arter, som alm. rapgræs og fløjlsgræs. I arealet rigt på fløjlsgræs har denne art Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 3 af 9
været dominerende ved alle prøvetagninger. Den botaniske sammensætning er vist per år for de tre arealer i de to øverste figurer. Højder i 2008 og 2009 viste at alle felter blev græsset godt ned sidst på sæsonen. I 2008 kom dyrene sent på græs (Bluetongue smitteomr. problematikken), og der er ikke målt højder i juni. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 4 af 9
Kg ts per foderenhed 2008 Kg ts per foderenhed 2009 2,5 2,5 2,0 2,0 kg ts per fe 1,5 1,0 urterig engræveh. kg ts per fe 1,5 1,0 urterig engræveh. fløjlsgr 0,5 fløjlsgr. 0,5 0,0 Juni Juli September 0,0 Juni Juli September I 2009 var foderkvaliteten ved de to sidste prøvetagninger, i juli og september, bedre end i 2008. Resultaterne afspejler at arealerne er græsset mere i bund i 2009 end i 2008, som det ses af højdemålingerne i foregående figur. Foderkvaliteten er påvirket af forskellige forhold. Generelt er kvaliteten bedst om foråret. Desuden er kvaliteten på et givet tidspunkt bedre i en frisk og lav vegetation end i end ældre og høj vegetation. Samtidig har forskellige arter forskellig foderkvalitet. Vegetationshøjde var forskellig ved de fleste prøvetagninger, men i september 2008 er vegetationshøjden stort set ens. Her ses at kvaliteten var bedst i vegetationen domineret af eng-rævehale og lavest i vegetationen domineret af fløjlsgræs. Netop i efterårsprøven var der i området domineret af eng-rævehale en høj andel af alm. rapgræs, der har fine skud på dette tidspunkt. Arealet med fløjlsgræs havde generelt en særlig høj andel af dødt materiale, hvilket trækker ned i kvalitet. Med hensyn til foderværdi var kvaliteten sidst på året ikke så god i 2008, som man kunne ønske sig, men bedre i 2009. Når der er mere end 1,60 kg tørstof til en foderenhed kan det være vanskeligt for store kvier at æde tilstrækkeligt foder til at dække deres energibehov, idet foderet fylder så meget. Det har imidlertid vist sig, at kreaturer er gode til at selektere mere fordøjeligt foder, end det udbud der er, og det forventes at det foder, som dyrene selekterer, er lidt bedre end kvaliteten vist på figuren. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 5 af 9
2009 Område domineret af urter Område domin. af engrævehale Område domineret af fløjlsgræs J u n i J u l i S e p t e m b e r Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 6 af 9
Foderkvalitet af enkeltarter Høj sødgræs Dynd-padderok (mellem dueurter) Top-star Der er generelt for lidt viden om foderkvalitet for mange vilde arter. Nogle arter, der forekommer i større omfang på de nye græsarealer indhegnet i Lilleådalen, er arterne høj sødgræs, topstar og dynd-padderok. Disse arter er indsamlet for sig og undersøgt for foderkvalitet. Som det ses af figuren er foderkvalitet af top-star betydeligt ringere end kvaliteten af høj sødgræs og dynd-padderok, der begge har en rimelig god foderkvalitet. Høj sødgræs er en stor og kraftig græs og kvaliteten var højere end forventet, især i september. Denne art spises ofte sidst på sommeren. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 7 af 9
Med hensyn til padderok-arter anbefales at man undgår at fodre heste med disse planter, specielt anses kær-padderok for giftig for heste men det anbefales også at ager-padderok undgås i hestefolde eller i hø til heste (Mogens Andersen m.fl. HorseConsult). Der er ikke fundet beskrivelser af dynd-padderok og effekt i kvægfoder. Fordøjelighed af en række enkeltarter, der er indsamlet i tidligere undersøgelser i juni måned på ekstensivt drevne græsarealer uden gødningstilførsel. Arterne er grupperet angivet med forskellig farve: Kulturgræsser, naturgræsser, siv, kultururter og natururter. I figuren her er vist fordøjelighed af en række almindelige engplanter indsamlet i juni måned i et tidligere projekt. Fordøjeligheden ligger generelt fint for urterne, men specielt lyse-siv ligger lavt i forhold til de øvrige arter. I Lilleådalen var laveste fordøjelighed i juni top-star (54 %), og den højeste fordøjelighed var dynd-padderok (80 %). Høj sødgræs lå i Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 8 af 9
midten (73 %). Det blev ikke vurderet hvilke arter dyrene foretrak. Foderværdierne viser, at de ikke kan ernære sig af top-star alene og stadig have en god tilvækst. Dyrene spiser imidlertid gerne top-star og andre star-arter, f.eks. kær-star sidst på sommeren. Selv om det primære formål i græsningsselskabet er naturpleje og ikke intensiv landbrugsproduktion, er det en god ide, hvor det er muligt, at forbedre foderkvaliteten af den vegetation, der er til rådighed til dyrene midtsommer. Især hvor det samtidig har en positiv indvirkning på naturkvaliteten. Det kan gøres ved at dyrene kommer tidligere på græs og ved at delområder med meget vraget vegetation af f.eks. mose-bunke og lyse-siv afpudses, f.eks. i juli eller sidst på sommeren. Tidspunkt for afpudsning skal tilpasses eventuelle betingelser ved tilskud til arealets drift, og desuden hvornår arealet er tilgængeligt med slåningsudstyr. Arter, der spises senere på sæsonen, som høj sødgræs, er der ingen grund til at bekymre sig om. Støtte til projektet: Projektet er et partnerskabsprojekt støttet af Skov- og Naturstyrelsen, Tips- og Lotto samt Favrskov Kommune. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata 2008-2009, Lisbeth Nielsen, Side 9 af 9