EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Relaterede dokumenter
FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

VTV af Raizer løftestol

Vurdering af AssiStep

Vurdering af CareCube

Vurdering af Sara Stedy

Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer

0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat

Vurdering af Raizer Lift up

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vurdering af Body dryer

0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

VTV af Raizer. 0,2 test. Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger

Metodehåndbog til VTV

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

Vurdering af medicinvogn fra Scan Modul

VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER

0,0 vurdering af doseringsunderlag

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017

Vurdering af biometrisk adgangssystem

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

0,0 vurdering af medicinkassen

0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

VTV af GDV sengeramme

Vurdering af Doff n Donner

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] TELEMEDICINSK SÅRVURDERING

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

Vurdering af Easy Line

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

0,1 test Vurdering af On & Off Akku

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LYS- OG LYDTEKNOLOGI PÅ HERBERGER

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

Det går ikke hurtigere, men nemmere og bedre Forflytningsvejleder Amager Hjemmepleje

0,1 vurdering af medicinkassen

0,1 vurdering af doseringsunderlag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] ELEKTRONISKE NØGLER. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Tiimo en ven på armen

Vurdering af duka PC

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VENDELAGNER FRA VENDLET OG TURNAID

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner

VTV for forflytning med en medarbejder

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB

Vurdering af Treax Pads

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering

3.1a Initiativbeskrivelse

GH1 Q, GH1 F -1830/08/2012 DK Guldmann

Mangar gør dit liv lettere. Løftehjælpemidler

Vurdering af MotiView

Forflytningsteknikkens grundprincipper

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LEG- OG LÆRINGSTEKNOLOGI

TEKNOLOGI TIL FALDFOREBYGGENDE TRÆNING IMPLEMENTERINGSGUIDE

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LYDANLÆG FRA SOUNDFOCUS

VelfærdsTeknologiVurdering

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Vurdering af robotstøvsuger, bordopvaskemaskiner og mikrobølgeovne

Vurdering af Cykelstolen

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Vurdering af Swash vaskeservietter og vaskehandsker

Vurdering af robotstøvsugere

KØBENHAVNS KOMMUNE VEJEN TIL ØGET SKOLELYST OG STYR- KEDE RELATIONSKOMPETENCER MED LEG OG LÆRINGSTEKNOLOGIER

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Har du en god idé? Vi er altid interesserede i nye ideer inden for velfærdsteknologi.

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Forbedret Livskvalitet

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vurdering af cykelstolen, Profhand

Bilag 2: Oversigt over igangværende velfærdsteknologiske projekter i Socialforvaltningen

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Implementering af demensteknologier

NOTAT. Velfærdsteknologi

1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Sengesensor - Emfit QS. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

SOCIALOMRÅDET TESTER. Armon armstøtte

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

BUSINESS CASE BILAG 2. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser. 2. Baggrund og formål

Tekniske hjælpemidler

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] SENSIT KUGLESTOL FRA PROTAC

Gevinsttræ Skærmbesøg

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

Velfærdsteknologi. 20. december 2017

Transkript:

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Borgercenter Hjemmepleje Testet ved Center Midtbyen 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 FAKTA OM TEKNOLOGIEN... 4 BAGGRUND & FORMÅL... 5 DATAGRUNDLAG OG INDSAMLING... 5 VTV VURDERING... 6 BORGER... 7 ORGANISATION... 7 TEKNOLOGI... 8 ØKONOMI... 8 KONKLUSION... 9 ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG BRUG AF TEKNOLOGI... 9 PERSPEKTIVERING... 10 BILAG... 10

RESUMÉ Den Sociale Hjemmepleje ved Borgercenter Voksne, har ved Center Midtbyen arbejdet med løftestolen Raizer Lift Up. Formålet med aprøvningen af Raizer Lift Up har været at undersøge løftestolen kan understøtte gode arbejdsgange for medarbejdere, således at tunge løft undgås, og eller i tilfælde undgå at løftehold tilkaldes. I forbindelse med denne VTV er der anvendt kvalitative interviews med medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og forflytningsvejledere. Nedenstående ses vurderingsresultatet i forbindelse med afprøvningen af Raizer Lift Up ved center Midtbyen. Resultatet er baseret på 4 kategorier med hver 2 områder, skitseret nedenfor. I bilaget VTV operationel indsamlingsredskab er de forskellige spørgsmål og score listet. Det anbefales at gennemgå bilaget, idet nedenstående vurderingsresultat er baseret på 16 generiske spørgsmål, der anvendes i Københavns Kommune, hvorfor nogle spørgsmål er mere rammende end andre for den valgte teknologi, og derfor som udgangspunkt kan give et forvrænget billede af det egentlige resultat. Teknologi - Brugervenlighed 4 Organisation - Ledelse 3 Teknologi - Funktionalitet 2 1 Organisation - Personale 0 Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Vurderingsresultat af Raizer Lift Up Borger Raizer Lift Up skaber ikke direkte større livskvalitet, men giver et mere værdigt løft, der desuden sker hurtige end ved tilkald af løftehold. Raizer Lift Up kan ikke anvendes af alle, da Raizer Lift Up kan løfte borgere op til 150kg, hvilket afspejles i vurderingsresultatet.

Økonomi Raizer Lift Up sparer ikke en person fra personalet ved fald, men derimod undgås det at tilkalde løftehold, hvorfor teknologien vurderes højt på økonomiparametrene. Raizer kan håndteres af en person, men i mange tilfælde vil det være nødvendigt at få en sygeplejefaglig person ud og vurdere borgerens tilstand. Organisation Raizer Lift Up sikrer et mere hensigtsmæssigt løft, og det er tilfredsstillende for personalet at kunne løfte borgeren hurtigere ved fald. Der er derfor opbakning til brugen af teknologien både blandt personalet og ledelsen. Teknologi Raizer Lift Up vurderes som driftsikker og fleksibel således at den f kan bruges i små rum. Raizer Lift Up har været let at anvende for personalet, og har kunnet anvende den efter begrænset oplæring. FAKTA OM TEKNOLOGIEN Raizer Lift Up er en batteridrevet, mobil løftestol, som udbydes af virksomheden LIFTUP A/S. Raizer Lift Up hjælper en liggende person op fra gulvet/underlaget ved hjælp af én medarbejder. Raizer Lift Up vejer sammenlagt 13 kg og er fordelt på to mobile tasker. Raizer Lift Up oplades ved hjælp af oplader og alm. stik. Raizer Lift Up kan også tilsluttes cigaretladeren i en bil. Indblik i teknologien Nedenfor er en lille brugssekvens indsat for at illustre brugen af Raier Lift up, fra en borger ligger ned til vedkommende sidder op. For en mere detaljeret sekvens, se nedenstående QR kode.

For at få en kort introduktion til Raizer Lift Up henvises til nedenstående QR-kode. Demonstration af Raizer Lift Up i brug BAGGRUND & FORMÅL Ved den sociale hjemmepleje arbejdes der med faldprocedurer, hvor 2 medarbejder skal håndtere borger ved fald, her kan der bl.a. anvendes en løftepude til at hjælpe en borger ved fald. Dertil anvendes brandvæsenets løftehold også til tilfælde hvor medarbejdere ikke selv har mulighed for at løfte borgeren. Den eksisterende løsning med løftepude vurderes svær at håndtere, idet der ikke er ryglæn og det derfor er nødvendigt at være 2 medarbejdere omkring processen om at løfte borgeren op. Dertil er teknologien larmende, hvilket for nogle borgere kan være et problem. Løfteholdet er dels omkostningstungt, samt kan kræve mere koordinering. Det ønskes derfor at undersøge om alternative løsninger, som kan give medarbejdere en lettere håndtering af borgere ved fald, samt sikre en god serviceoplevelse fra borgerens side. Formål At personalet oplever en forbedring af arbejdsgangene ved at kunne yde hurtig og sikker hjælp. At personalet oplever en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. At borgeren oplever at kunne få hurtig og sikker hjælp ved fald på gulv. DATAGRUNDLAG OG INDSAMLING Der er foretaget ca. 30+ løft Der er foretaget løft ved 8 forskellige borgere Der er 5 medarbejdere som har anvendt løftestolen

Økonomi Teknologi Organisation Borger Data Der er blevet foretaget kvalitative interviews med medarbejdere, frontmedarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter, forflytningsvejledere og planlæggere. VTV VURDERING Fokuspunkter og begrundelse Nedenstående fokuspunkter er udvalgt forud for afprøvelsen af Raizer Lift Up for at have for øje, hvad teknologien skal kunne bidrage med. Fokuspunkter Behov og værdi Begrundelse Borgerne har behov for sikkert, hurtigt og trygt løft ved fald. Fysisk arbejdsmiljø og motivation Ledelse og strategi Arbejdsgange Intuitiv i brug og betjeningsvenlig Driftsikkerhed Samspil med andre teknologier og kontekst Hygiejne Indkøbsomkostninger Uddannelse af personale Ressourceforbrug Ved fald kan personalet udsættes for belastende løft, og det er vigtigt at Raizer Lift Up sikrer, at dette ikke sker. Raizer Lift Up kan være ressourcebesparende, hvis tilkald af løftehold undgås. Arbejdsgangen skal tilrettelægges således at brugen af Raizer Lift Up er optimal. Det er vigtigt, at personalet nemt kan bruge Raizer Lift Up, og at den er betjeningsvenlig i tilfælde af en borges fald. Det er vigtigt at Raizer Lift Up er pålidelig, således at medarbejderne ikke skal have flere forskellige arbejdsgange ved fald. Raizer Lift Up, skal kunne anvendes sammen med andre teknologier i borgerens hjem, f kørestole. Raizer Lift Up, skal være let at gøre rent. Fokus på at der ikke er behov for væsentlige tilpasninger i borgerens hjem. Fokus på, at medarbejderne kan bruge Raizer Lift Up med begrænset oplæring. Raizer Lift Up kan være ressourcebesparende, fordi tilkald af løftehold kan undgås.

BORGER Behov og værdi I forbindelse med denne evaluering har der ikke været direkte kontakt til de pågældende borgere, men medarbejdere giver udtryk for, at deres oplevelse i dialogen med borgerne er, at de mødes mere i øjenhøjde ved brugen af Raizer Lift Up, end når de løftes af tilkaldte løftehold. Derfor kan Raizer Lift Up siges at give mere værdighed, selvom Raizer ikke nødvendigvis direkte giver større livskvalitet. Desuden sker løftet hurtigere med Raizer Lift Up, end hvis der først skal tilkaldes et løftehold. Det påpeges af personalet, at det er vigtigt for borgerens opfattelse af løftesituationen, at personalet er sikre i brugen af Raizer Lift Up, således at der ikke skabes utryghed omkring løftet for borgeren. Raizer Lift Up kan generelt håndtere de forskellige borgere ved fald, men teknologien fungerer ikke til borgere over 150kg. Derudover kan borgere med manglende styrke eller balance i overkroppen falde til siderne ved løft. Selvhjulpenhed Raizer Lift Up giver ikke borgerne mere selvhjulpenhed, da teknologien ikke er et hjælpemiddel, der skal kompensere for en funktionsnedsættelse men anvendes i en situation, hvor borgere er faldet, og derfor skal ses som et arbejdsredskab for medarbejderne. ORGANISATION Fysisk arbejdsmiljø og motivation Personalet giver udtryk for, at Raizer Lift Up forbedrer arbejdsmiljøet, fordi det er tilfredsstillende at kunne hjælpe borgeren hurtigere ved fald. I de tilfælde hvor løfteholdet ikke tilkaldes, giver Raizer Lift Up desuden et mere hensigtsmæssigt løft for personalet. Motivationen til at bruge Raizer Lift Up er generelt stor hos personalet, og de giver udtryk for at kunne se meningen med brugen af Raizer Lift Up, da den netop er let at betjene. Man skal dog være opmærksom på at det for nogle medarbejdere vil være en ny rutine, og kulturændring som vil kræve at Raizer Lift Up tages i brug. Et par enkelte medarbejdere har således givet udtryk for at de i nogle tilfælde synes det er lettere og hurtigere bare at løfte borgeren op manuelt, til trods for at det ikke er en praksis som er gældende. Ledelse, strategi og arbejdsgange Der er generelt ledelsesmæssig opbakning til brugen af Raizer Lift Up, dels pga. de positive gevinster for medarbejderne, og pga. reducerede omkostninger til løftehold. Arbejdsgange Ved center Midtbyen har det været tilstrækkeligt med en Raizer Lift Up, og det anbefales at den placeres i på centeret til opladning og ikke ude i en af bilerne. På den måde vil Raizer Lift Up være let tilgængelig for alle og altid opladt, og ikke mindst vil den være synlig således at medarbejderne også bliver mindet om den. I forbindelse med aften- og natpleje har der været dialog omkring muligheden for at placere Raizer Lift Up i en bil, således at medarbejderne kan køre direkte ud til en borger, i stedet for at skulle køre forbi centeret

for at hente den. Det vil formentlig være en fornuftig arbejdsgang, men medarbejderne skal være opmærksomme på at de skal placeres på centeret igen klar til dagvagten. TEKNOLOGI Intuitiv i brug og betjeningsvenlig Personalet giver udtryk for, at Raizer Lift Up er let at bruge, og at den er betjeningsvenlig. Dette afspejler sig i, at personalet har kunnet anvende Raizer Lift Up problemfrit efter meget kort oplæring og endda udelukkende på baggrund af instruktion over telefonen. Driftsikkerhed Personalet giver udtryk for, at Raizer Lift Up er driftsikker. Raizer Lift Up kræver opladning, men Raizer Lift Up markerer tydeligt ved både lyd og LED-indikator på betjeningspanelet, at der er behov for opladning. En opladning fra 0 til fuld opladning tager ca. 6 timer, mens en opladning til ét løft tager ca. 10 min. Der har været udfordringer med, at Raizer Lift Up lavede ridser i gulvet ved løft. Dette er meldt tilbage til leverandøren, som har udbedret disse og leveret nye ben med hjul på. Samspil med andre teknologier og kontekst Raizer Lift Up kan fint anvendes sammen med andre teknologier, som f kørestole, rollatorer, men hullet ved den nederste del af rygstykket kan godt for nogle borgere gøre at de sidder en smule fast. Raizer Lift Up har en god tilpasningsevne, da den kan anvendes i selv små rum som badeværelset, og desuden kan anvendes uden ombygning eller brug af andet tilbehør. Den fylder ca. bredde: 33 Længde: 75 cm. Tasken med ben og ryglæn hænges på en krog på væggen. Den samlede vægt af Raizer Lift Up er 13kg, mens sædedelen alene vejer ca. 9kg. Sædedelen kan derfor føles tung ved længere afstande, hvorfor det anbefales at der anvendes bil i forbindelse med fald. Hygiejne Raizer Lift Up er nem at rengøre efter brug, det kan f være ved brug af desinfektionsservietter. ØKONOMI Indkøbsomkostninger Raizer Lift Up kan benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter. Raizer Lift Up koster i indkøbspris 23.000kr, og ca. 1.000 i drift og vedligeholdelse årligt. Uddannelse af personale Raizer Lift Up kræver ikke en meget kompetencetung undervisning, og der er ikke behov for løbende undervisning. Den begrænsede undervisning er meget positivt ift. let at kunne give flere medarbejdere mulighed for at anvende den. Det har været forflytningsvejleder og/eller AMR, som har varetaget undervisning af medarbejdere, som typisk er sket på et personalemøde, samt ad hoc hvor flere medarbejdere har modtaget 5 minutters oplæring, hvorefter de har brugt Raizer Lift Up ubesværet.

Ressourceforbrug På nuværende tidspunkt vil der være behov for at to medarbejdere i forbindelse med et fald. Raizer Lift Up kan som udgangspunkt betjenes af en enkelt medarbejder, men i de fleste tilfælde har der været to medarbejdere idet der skal foretages en sygeplejefaglig vurdering af borgeren, hvorfor en medarbejder for sygeplejen typisk tilkaldes, hvis det f er en hjælper som er kommet ud til faldulykken. Dernæst kommer der også to medarbejdere ud til faldulykker, af den grund at medarbejdere ikke altid kan vide sig sikre på, om de kommer ud til situationer, som ikke kan håndteres af en enkelt medarbejder - f dødsfald. Det vil skulle afklares, om der på sigt, vil kunne lave nye retningslinjer der foreskriver at det er muligt at håndtere fald af en enkelt person. Raizer Lift Up reducerer derimod behovet for løftehold, der ofte tilkaldes ved fald. Et løftehold koster typisk 1.000kr. per tilkald. Ved center Midtbyen havde de over en periode på 3 måneder ca. 15 fald, hvor Raizer Lift Up blev anvendt i forbindelse med faldene, hvor løfteholdet uden Raizer Lift Up typisk ville være blevet tilkaldt. KONKLUSION Generelt giver Raizer Lift Up medarbejderne mulighed for i højere grad selv at løfte borgere som ellers ville skulle have hjælp af et løftehold. Raizer Lift Up kræver ikke meget ressourcetung kompetenceudvikling eller kompetencevedligeholdelse i en driftssituation, idet den er meget let anvendelig. Medarbejderne giver overordnet udtryk for: At Raizer Lift Up set fra deres synspunkt og efter deres erfaring opfylder borgernes behov, men at man skal være opmærksom på borgere over 150kg ikke kan bruge Raizer Lift Up og borgere med nedsat styrke eller balance i overkroppen kan falde til siderne ved løftet. At Raizer Lift Up er indirekte årsag til højere livskvalitet, fordi Raizer Lift Up giver en mere værdigt og hurtigere løft, hvor borgeren mødes mere i øjenhøjde. At Raizer Lift Up understøtter gode arbejdsgange fordi det er tilfredsstillende for personalet at kunne hjælpe borgerne hurtigere. At Raizer Lift Up reducerer potentielt tunge løft ved fald. At der er motivation blandt personalet og ledelsen til at bruge Raizer Lift Up, fordi det giver mulighed for at hjælpe borgerne hurtigere. At Raizer Lift Up er let at betjen for medarbejderne selv efter kort undervisning eller udelukkende baseret på instruktion over telefonen. At Raizer Lift Up er driftsikker, men den skal lades op. At Raizer Lift Up pt. ikke frigive medarbejdere fra den sociale hjemmepleje ved fald, men det undgås at tilkalde faldhold. ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG BRUG AF TEKNOLOGI Medarbejdere har tilkendegivet følgende forbedringsaspekter og/eller opmærksomhedspunkter: Det skal afklares om det er mere hensigtsmæssigt at have Raizer Lift Up placeret i biler i forbindelse med aften/nat pleje.

At det skal undersøges om det i nogle situationer vil være muligt at påtage sig en opgave med fald alene, eller om nuværende retningslinjer skal være gældende. Det kan overvejes om nogle borgere, som har hyppige fald, kan have en Raizer Lift Up permanent placeret i deres hjem. PERSPEKTIVERING Business case Raizer Lift Up reducerer behovet for løftehold og har potentialer til at reduceret behovet for at være to medarbejdere i forbindelse med fald. Der er begrænsede driftsomkostninger både ift. til Raizer Lift Up og til undervisningen forbundet med brugen af den. Raizer Lift Up er primært medarbejderrettet, og er ikke en teknologi som henvender sig til borgerne. Potentielt kan der derudover værre færre arbejdsskader som følge af forkerte og tunge løft blandt medarbejdere. Til trods for at Raizer Lift Up er et arbejdsredskab har den kvantitative gevinster ift. borgerne i form at større værdighed i forhold til løft. Erfaringer fra andre projekter I Københavns Kommune er Raizer Lift Up også blevet testet flere andre steder, bl.a. ved Borgercenter Handicap ved Center for Multiple Funktionsnedsættelser, samt ved SUF ved Rehabiliteringscenter Indre by/østerbro. BILAG Bilag - VTV operationel indsamlingsredskab Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Opfylder teknologien borgernes behov? Ikke egnet til borgere over 150kg eller svag muskeltonus og/eller balance i overkroppen Ønsker borgerne at anvende teknologien? Borgerne bruger den ikke direkte, men vil gerne have at medarbejdere anvender den hos dem Kategori: Borger Fokus område: Værdi Ja fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke (0) Begrundelse Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Raizer er ikke et hjælpemiddel, der skal kompensere for en funktionsnedsættelse,

Er teknologien årsag til større livskvalitet? men anvendes i en situation, hvor borgeren er faldet. Teknologien er indirekte årsag til større livskvalitet, fordi borgeren oplever et hurtigere løft, der er mere i øjenhøjde. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Ja fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke(0) Begrundelse Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Er der motivation for at bruge teknologien? Det er tilfredsstillende for personalet at kunne løfte borgeren hurtigere. Desuden sikrer Raizer Lift Up et hensigtsmæssigt løft. Personalet kan se meningen med at bruge Raizer Lift Up. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Ledelsen bakker op om Raizer Lift Up, fordi den sparer faldhold og sikrer et hensigtsmæssigt løft. Ja, hvis personalet får den rigtige undervisning Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er teknologien let og intuitiv at anvende? Personalet har kunnet anvende Raizer Lift Up uproblematisk ud fra meget lidt undervisning.

Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Angivet som fuldstændigt, fordi spørgsmålet ikke er relevant manualer og vejledninger anvendes ikke. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Raizer Lift Up sikrer et mere hensigtsmæssigt løft. Raizer Lift Up fungerer hver gang, opladning skal blot huskes. Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Raizer Lift Up frigiver ikke en medarbejder pr fald fra den sociale hjemmepleje, men tilkald af faldhold undgås. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Raizer Lift Up erstatter brugen af faldhold og mobillift. Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Personalet har kunnet bruge Raizer Lift Up tilfredsstillende ud fra meget lidt undervisning. Ja, den kræver ingen ombygning eller tilpasning af kontekst.

KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade 17 1592 København V E-mail: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/