EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LEG- OG LÆRINGSTEKNOLOGI

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LEG- OG LÆRINGSTEKNOLOGI Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet november 2015 juni 2016 i Elmehuset og på Baunegård

2 Indhold Resumé af og formål med afprøvningen Beskrivelse af forløbet Teknologierne VTV af leg- og læringsteknologi Borger Organisation Teknologi Økonomi Konklusion Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Perspektivering

3 Resumé af og formål med afprøvningen På baggrund af et ønske om at undersøge mulighederne i at anvende leg- og læringsteknologi på børneområdet, indgik Enheden for Velfærdsteknologi i Socialforvaltningen (SOF) et samarbejde med Børneog ungdomsforvaltningen (BUF). Formålet med afprøvningerne har været at se mulighederne og potentialerne ved dels at kunne udfordre børnene med leg- og læringsteknologier og dels at kunne anvende det som understøttende arbejdsredskab i undervisningssituationer med børn med autisme spektrum forstyrrelse (ASF). Derudover har teknologierne til formål at introducere børnene for den digitale verden og give dem bedre forståelse for dens sammenhæng, herunder bl.a. programmering. Der blev i den sammenhæng skabt et samarbejde med firmaet HippoMini som har leveret og introduceret en række teknologier og ligeledes ydet support undervejs i projektet. De enkelte teknologier blev udvalgt i samarbejde mellem forvaltningerne og på baggrund af anbefalinger fra HippoMini. Enheden for Velfærdsteknologi i SOF og BUF afholdte derfor i slutningen af oktober 2015 et opstartsmøde hvor HippoMini introducerede en række leg- og læringsteknologier til blandt andre udvalgte medarbejdere fra Baunegård og Elmehuset. Herefter skulle de afprøve teknologierne i løbet af det efterfølgende halve år og slutteligt evaluere og videndele med andre relevante parter. Baunegård er et dag- og døgntilbud til børn med vanskeligheder inden for det autistiske område (infantil autisme, Aspergers syndrom m.m.) og alle børnene går i skolen på Baunegård. Elmehuset er en døgn- og aflastningsinstitution, bestående af aflastningsafdelingen Toppen, døgnafdelingerne Rampen og Hyblerne. Elmehuset modtager børn og unge, der typisk er normaltbegavede, men med vanskeligheder inden for autisme spektret samt med eventuelle følgediagnoser. Projektet er sluttet af med et arrangement med en fælles evaluering kombineret med et reflekterende oplæg om anvendelsen af leg- og læringsteknologier i børnegrupperne. Formålet med arrangementet var ud over at få evalueret forløbet, at få udvekslet erfaringer mellem de forskellige skoler og institutioner på tværs af SOF og BUF, der alle har været gennem sammenlignelige forløb. Gode erfaringer: Det var godt at introducere børnene for læring og programmering med teknologi, og give dem et indblik i og en forståelse for den teknologiske verden, vi lever i Det udfordrede kreativiteten Teknologien var med til at nedbryde sociale barrierer Udfordringer: At få hele medarbejdergruppen med Det kræver noget af lærerne/pædagogernes kreativitet Teknikken kan svigte 3

4 1.0 Beskrivelse af forløbet Projektet startede op med et intromøde hvor det blev debatteret hvorfor og til hvad, man kan anvende legog læringsteknologi til disse målgrupper. En række teknologier blev afprøvet og institutionerne og skolerne gjorde sig overvejelser om, hvordan de ville inddrage teknologi i deres daglige praksis. Derudover blev teknologierne Beebot, Dash & Dot samt Ozobot præsenteret. Efter et par uger kom HippoMini ud på institutionen Elmehuset og skolen Baunegård for at introducere teknologierne lokalt. På Baunegård var en række lærer til stede til introduktionen og hos Elmehuset var ud over en pædagog også en af de unge beboere med. Herefter startede en 7 måneders afprøvningsperiode, hvor institutionerne undervejs havde et enkelt opfølgningsbesøg af en konsulent fra HippoMini. Projektet er sluttet af med en fælles mundtlig evaluering på tværs af BUF og SOF, på baggrund af en kort skriftlig tilbagemelding. Dette blev suppleret af et reflekterende oplæg om anvendelsen af leg- og læringsteknologier i børnegrupperne. Derudover har den projektansvarlige medarbejder fra hhv. Baunegård og Elmehuset givet en mere dybdegående mundtlig evaluering til Enheden for Velfærdsteknologi, som efterfølgende har udarbejdet denne Velfærdsteknologiske vurdering. Der er desuden indgået opfølgende aftaler med de to afprøvningssteder, så de fortsat kan udvikle anvendelsen af teknologierne. 2.0 Teknologierne Bee-Bot: Teknologien lærer børnene at huske rækkefølge via tastaturfunktioner og gør det muligt for børnene at forbedre deres færdigheder i kontrol og programmering gennem sekvenser af fremad, bagud, venstre og højre samt 90 graders sving. Ozobot: Ozobot kan programmeres ved hjælp af visuelle koder eller blockly programmering. Robotten følger linjer eller streger, og med en indbygget sensor kan Ozobot registrere farver. På den måde kan man programmere Ozobot via tegnede farvekombinationer. 4

5 Dash & Dot: Dash & Dot er to robotter som både kan træne programmeringskompetencer og skabe samspil mellem to robotter, da de kan kommunikere med hinanden 3.0 VTV af leg- og læringsteknologi Velfærdsteknologisk Vurdering (VTV) tager udgangspunkt i 4 dimensioner: borger, organisation, teknologi, økonomi, der tilsammen vurderer de tre leg- og læringsteknologier. Hver dimension har to vurderingsparametre, der er udgangspunktet i VTV-beskrivelsen af teknologien. Fx har dimensionen borger vurderingsparametrene anvendelighed og værdi. Illustration af VTV med 4 dimensioner og 8 vurderingsparametre samt uddybelse heraf 5

6 Økonomi Teknologi Organisation Borger Fokuspunkter Der er udvalgt følgende fokuspunkter: Fokuspunkter Anvendelighed behov og ønsker Værdi Motivation og holdninger Kultur og parathed Holdbarhed og driftsikkerhed Betjening Begrundelse Det er ønsket at undersøge for hvem og på hvilken måde borgerne finder teknologierne anvendelige, og hvilken værdi den giver. Det er vigtigt at personalet motiveres til at inddrage teknologien i deres arbejde med børnene og kan se en anvendelighed i forhold til at introducere børnene for leg- og læringsteknologi. Det forudsætter en åben kultur med et fokus på, at det kræver tid før end personalet får kendskab til teknologierne og kan anvende deres fulde potentiale i arbejdet med børnene. Det er afgørende at teknologien er holdbar og driftsikker, da det ellers vil påvirke entusiasmen omkring anvendelsen af teknologien, hvis den ikke virker efter hensigten, er svær at betjene eller går i stykker. Indkøbs- og etableringsomkostninger Medarbejderoplæring Teknologien har en forholdsvis lille indkøbs- og etableringsomkostning, men kræver forberedelsestid i forhold til at personalet skal lære den at kende. 3.1 Borger Anvendelighed og værdi Hos både Elmehuset og Baunegård har alle tre teknologier været anvendt. I Elmehuset var Bee Bot og Ozobot dog de teknologier der hurtigst mistede nyhedsværdi. I Baunegård, som har en større aldersspredning, har alle tre teknologier være anvendt i hele perioden. Børnene har taget teknologierne til sig og har i Elmehuset særligt knyttet sig til Dash & Dot som de har fundet mange kreative anvendelsesmuligheder til. Dermed er de ligeledes blevet stærke i blockprogrammering. På Baunegård er det forskelligt om teknologierne har været anvendt som et redskab til at understøtte undervisningen, som det fx er tilfældet med Bee bot i natur og teknik-undervisningen. Mellemtrinnet har anvendt Bee-Bot og Ozobot fast en gang om ugen i natur og teknik-timerne. Udskolingen har anvendt Dash & Dot fast én gang om ugen. I andre klasser har teknologien i højere grad været omdrejningspunktet for undervisningen. På mange måder har teknologien imødekommet en interesse hos børnene, men har i visse tilfælde vist sig at have en kort nyhedsværdi, fx i Elmehuset hvor Beebot ikke helt har levet op til børnenes ønsker. Teknologien har givet dem en forståelse for, at hvis noget skal automatiseres skal man være meget klar på hvad man skal og i hvilken rækkefølge. Derudover hat det givet dem en forståelse for, at teknologien er en del af vores hverdag. I Elmehuset valgte de, at sætte alle teknologierne frem på én gang og invitere på fri leg, de første gange, de blev brugt. Dette har gjort, at børnene selv har skullet tænke ind, hvad de kunne bruge teknologierne til. 6

7 Det har ført til, at de har brugt teknologierne på helt andre måder, end personalet havde troet. Det kom helt konkret til udtryk i, at de brugte Dash & Dot til at kommunikere med, ved at køre dem ind på hinandens værelser og overbringe beskeder eller på et kontor, til en voksen. Dette kan blandt andet skyldes at teknologierne ikke blevet præsenteret i en undervisningssammenhæng som på Baunegård, hvor de har anvendt teknologierne mere traditionelt. 3.2 Organisation Motivation og holdninger I begge institutioner har personalet været positivt indstillet over for teknologien. Der har været en udvalgt kontaktperson som har haft særlig interesse for og viden om teknologien. Dette har været afgørende for at holde fokus på anvendelsen af teknologierne i en travl hverdag, hvor der også er mange andre fokusområder. Kultur og parathed Det har krævet tid for personalet at sætte sig ind i teknologierne, hvilket forudsætter en åben kultur med mulighed for at stille spørgsmål og øve sig i at anvende teknologien. Graden af parathed hos personalet har været forskellig, men da det ikke har været et krav at anvende teknologien, har det været op til de interesserede at lære at anvende det, imens andre har kunnet lade være. Det kræver, at det prioriteres i dagligdagen. Teknologierne har i en periode på Baunegård været en fast del af personalemøderne. Det positive er her, at man konstant bliver mindet om at arbejde med teknologierne, det negative er at det risikerer at blive en rutine, og at man derfor ikke kommer så meget i dybden med arbejdet. Baunegård har i juli måned et seminar hvor teknologierne er inkorporeret. 3.3 Teknologi Holdbarhed og driftsikkerhed Teknologierne har vist sig at være meget holdbare. Det har været understreget over for børnene at teknologierne skulle behandles nænsomt, da mekanikken nemt kan gå i stykker, men det kan selvfølgelig ikke undgås at de får et slag i ny og næ. Bee-bot er nem at gå til og driftsikker. Brugen af den skal tilpasses den aldersgruppe som skal anvende den. Den er både blevet brugt som fokus til at få en forståelse for programmering og som understøttende element fx på en bestemmelsesdug omkring insekter, man har fundet. Ozobot er der flere muligheder i og her kan der undersøges mere omkring programmeringen. Der er meget hjælp at finde mht. opgaver og baner på nettet. Driftsikkerheden har i Ozobot været svingende, i og med at man skal ramme en meget specifik farve og tykkelse på stregerne for at få dem til at køre efter hensigten. Dash & Dot har en del flere funktioner og kan derfor anvendes med mange forskellige formål. Hertil hører desuden en del tilbehør, så man kan avancere brugen af teknologien, hvilket gør at den også har en længere nyhedsværdi for de større børn. Teknologierne er driftsfri, da man blot gratis opdaterer de apps, der hører til. På et tidspunkt må det dog forventes at teknologierne køres flade. 7

8 Betjening Det har været nemt at betjene teknologierne, herunder særligt bee bot. 3.4 Økonomi Indkøbs- og etableringsomkostninger Indkøbsomkostningerne til dette projekt har været yderst begrænset. Personalet har ikke noteret et timeforbrug, men der er blevet anvendt en del timer på dels introduktionen til at anvende leg- og læringsteknologi og dels til at personalet har sat sig ind i, hvordan den enkelte teknologi fungerer. Medarbejderoplæring Personalet er blevet oplært ved at firmaet HippoMini har været forbi til en introduktionsgang af to timers varighed samt til en opfølgningsgang en måneds tid efter. Herudover har personalet selv stået for at oplære hinanden, ligesom børnene, der ofte har lært at anvende teknologien hurtigere end personalet, har hjulpet personalet på vej. 4.0 Konklusion I Elmehuset har de unge fundet en ny kontaktplatform, som kan være med til at bryde de sociale barrierer, som de normalt har stødt på. Begge steder har eleverne eksperimenteret frit med teknologierne og derved lært, at deres anvendelsesmuligheder er mangfoldige. Brugen af teknologien har givet de unge styrke og empowerment idet systemerne har været så intuitive, at de fleste børn hurtigt har lært at mestre programmering og brug af robotter. Dette har givet dem en følelse af, at være rigtigt gode til noget, som de selv har tillært sig. Eleverne på Baunegården har lært noget om robotteknologi og programmering, og er blevet mere bevidste om, at teknologier indgår i mange dele af deres hverdag. De har deltaget på en ny måde i undervisningen, der har fordret aktiv deltagelse og fællesskab omkring løsningen af skoleopgaverne. De unge har lært at programmere, uden at de følte, at de indgik i en egentlig læringsproces, hvilket kan være godt for denne borgergruppe, der til tider kan have svært ved traditionelle undervisningsforløb. En udfordring har været at få alle medarbejderne med i arbejdet med teknologien. Som med implementering af mange andre teknologier, kræver en vellykket implementering blandt andet at ledelsen tager emnet op og diskuterer hvilken rolle, teknologien kan og skal spille i den pædagogiske praksis. I arbejdet med teknologien opstår en ny arbejdsopgave for medarbejderne, som dels skal sætte sig ind i anvendelsen af teknologien og dels skal udvikle opgaver som eleverne finder interessant, også når teknologien i sig selv har mistet deres nyhedsværdi. Derfor at det ekstra vigtigt, at fastholde fokus på teknologierne henover en længere periode. Derudover kræver det ekstra energi og gåpåmod, hvis man har oplevet at teknologien svigtede. 8

9 Teknologien har ikke decideret aflastet personalet, men i Elmehuset har de kunnet mærke, at børnene har været optaget af det, og det er blevet brugt positivt fx til en positiv kommunikation. På Baunegården understreger de, at man som skole ikke kan være bekendt ikke at give børnene et indblik i den teknologiske verden, som de er en del af. I Elmehuset har teknologien også været med til at styrke børnenes teknologiparathed ved at introducere dem for både android tablets og ipad. Samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen har betydet god sparring undervejs og har givet indblik i brugen af teknologien i forskellige kontekster. Derudover har det været værdifuldt at blive inspireret til andre teknologier og forskellige måder at anvende teknologien på. VTV-resultatet som er afbildet i VTV-figuren herunder bygger på en samlet vurdering fra projektlederen: Teknologi - Betjening 4 Organisation - Kultur og parathed Organisation - Motivation og holdninger Teknologi - Holdbarhed og driftssikkerhed Økonomi - Indkøbs- og etableringsomkostninger Borger - Værdi Økonomi - Medarbejderoplæring Borger - Anvendelighed 5.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Alle tre leg- og læringsteknologier har været anvendt begge steder, om end i forskelligt omfang. Det er vigtigt at finde det rette match mellem børnene og teknologierne. Derudover skal det overvejes om formålet i sig selv er at anvende teknologien, eller om teknologien skal understøtte et andet formål. Der skal sættes tid af på personalesiden for at sikre, at de har mulighed for at sætte sig ind i teknologierne og kan finde ud af at anvende dem. Alt afhængig af børnegruppen kan børnene med fordel anvendes som superbrugere. For at teknologierne ikke blot bliver et avanceret legetøj, vil det være givtigt at supplere anvendelsen af teknologien med en introduktion til børnene i, hvilken rolle teknologier spiller i vores verden i dag, og derved give dem en bedre teknologiforståelse. 9

10 6.0 Perspektivering Business case Teknologierne bidrager ikke direkte til en positiv business case, da de ikke sparer medarbejdertid eller ændrer arbejdsgange. Dette har dog heller ikke været formålet med projektet. Teknologien bidrager positivt i forhold til at introducere børnene for samtidens teknologiske verden, hvilket er en vigtig forståelse for at indgå i samfundet. Andre lignende teknologier Der findes mange lignende teknologier på markedet, og det vil være værd at lave en kort screening af nettet, før man foretager et indkøb. Mange af teknologierne er i dag i sig selv ikke særlig omkostningstunge, udgiften ligger i højere grad i personaletimer, der skal anvendes på at sætte sig ind i teknologien. Se fx eller 10

11 KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade København V velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: 11