INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA

Relaterede dokumenter
En rummelig og inkluderende skole

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Skoledagen styres af elevernes læring

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Temamøde 6: Investér i det der virker

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Fremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Program for læringsledelse

Gl. Hasseris Skole Dus

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Kontaktklasserne. Arden Skole

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Hvad er en organisation? Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om opbygningen af en organisation for at kunne forebygge og håndtere mobning?

Tema Beskrivelse Tegn

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Principper for evaluering på Beder Skole

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

NYHEDSBREV. En skole man ikke vil hjem fra. 2,0 - Det er vigtigt at holde fast

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

erfaringer med implementeringen i Grønland

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

INKLUSION OG EKSKLUSION

I Assens Kommune lykkes alle børn

Favrskov læring for alle

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016

5. SPECIALDAGTILBUD. De politiske pejlemærker for dagtilbud gælder også for specialdagtilbud (se evt faktaark om dagtilbud).

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Transkript:

1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT

2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige behov. Undervisning af handicappede børn udgør dog et vigtigt aspekt af inkluderende uddannelse i Tyrkiet. Der er mange forhindringer i denne proces i Tyrkiet, der gerne vil skabe et uddannelsessystem til børn med særlige behov. Udfordringen er helt klart en mangel på indsamling af pålidelige og systematiske data omkring disse børn. De data der allerede er insamlet viser, at et betydeligt antal børn med særlige behov ikke er tilknyttet uddannelsessystemet.

3 BELGIEN (FLANDEREN) Inkluderende undervisning er undervisning, hvor børn med særlige behov deltager i en almindelig skole, med særlig støtte. Et undervisningsbehov tilrettelægges via et særligt didaktisk forløb, som støtter barnet til at få de nødvendige og særlige læringsprocesser i spil. For at tilgodese de undervisningsmæssige behov for disse børn, skal der ske en omskrivning af det almindelige undervisningsforløb til et særligt tilrettelagt undervisningsforløb ud fra et psykologisk perspektiv, med fokus på de færdigheder barnet mangler og giver barnet problemer i dets udvikling.

4 ENGLAND "Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der lærer sammen i almindelig daginstitutioner, skoler, gymnasier og universiteter med passende støtte" (Center for Studiet af Inkluderende Uddannelse, 2001: 1:)

5 PORTUGAL I Portugal er inklusion med til at fremme deltagelse i uddannelse af alle børn. Der ydes ikke kun støtte til fysisk og psykisk handicappede børn, men også alle grupper af sårbare og marginaliserede børn, og børn der har udfordringer på grund af deres kulturelle og sociale baggrund.

6 DANMARK Målet med inklusion er at fastholde børnene / eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men lærer / undervises i den almindelige børnehaver / klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Målsætningen om inklusion indebærer, at børnene / eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at børnene / elevernes trivsel bevares.

7 HOLLAND Inklusion i undervisningen i Holland hedder "relevant uddannelse", den nye måde at undervise børn, der har brug for ekstra støtte. Med "relevant uddannelse" kan flere børn med yderligere støtte forblive i almindelig uddannelse.

8 LITAUEN I Litauen er inkluderende uddannelse defineret som den proces der sikrer kvalitet i uddannelse for alle børn. Opmærksomheden er på barnet og barnets forældre. Der er et særligt fokus på det enkelte barns behov, hvis barnet har brug for særlig hjælp og har specielle behov for at stoppe drop-out uddannelsen. (Handlingsplan for udvikling af inkluderende uddannelse for perioden 2014-2016 år, godkendt af ministeren for uddannelse og videnskab, 2014-09-05.

9 Lektor Annette Mortensen UC Syd

10 MODELLEN SOM MÅL OG METODE redskab til refleksion kategorierne har mulighed for at være forskellige Danmarks overskrift er REFLEKSION over egen praksis en didaktisk model underkategorierne kan altid være en anden som er en underoverskrift til didaktisk refleksion for pædagoger. Grunden til at modellen er så populær er, at den er så bred og alle de vigtigske kategorier er med i modellen.

11 TO MÅDER AT TÆNKE UNDERVISNING, PÆDAGOGIK, LÆRING OG DANNELSE ANGLO-AMERIKANSK CURRICULUMTRADITION/ANGELSAKSIS K DIDAKTIK CENTRAL- OG NORDEUROPÆISK/KONTINENTAL DIDAKTIKTRADITION Skolen betragtes som et offentligt og centralt styret system optaget af resultatet af undervisningen Autoritativ manual Læreren/pædagogen uddannes som systemets usynlige agenter til implementering af curriculum. Lærer/pædagoger er teknikkere og ikke filosoffer... Idéen om dannelse optaget både af proces og resultat. Idéen om meningsfuldt undervisningsindhold (for eleven) Idéen om den autonome lærer/pædagog