Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0M 1 0,5% 0N 8 4,2% 0O 13 6,8% SIAA0 1 0,5% 1M 8 4,2% 1N 5 2,6% 1O 8 4,2% SIAA1 2 1,0% 2M 6 3,1% 2N 9 4,7% 2O 3 1,6% SIAA2 5 2,6% 3M 13 6,8% 3N 25 13,1% 3O 8 4,2% SIAA3 1 0,5% 4M 4 2,1% 4N 6 3,1% 4O 5 2,6% SIAA4 4 2,1% 5M 9 4,7% 5N 11 5,8% 5O 10 5,2% SIAA5 1 0,5% 6M 6 3,1% 6N 7 3,7% 6O 12 6,3% I alt 191 100,0% Er du tilfreds med den transporttid, dit barn har til sin skole? 1

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken transportform benyttes mest mellem bopæl og skole? Oplever du skolevejen som tryg? Har ændringen i skolestrukturen medført, at du kører dit barn mere til/fra skole, end du gjorde før strukturændringen? Er du tilfreds med den nuværende opdeling af eleverne

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Er du tilfreds med resultatet af flytningen af 7.-9. klasser til en anden matrikel? Ønsker du, at dit barn kan gå i overbygningen (7-9. kl.) på Afd. Sct. Jørgen? Ønsker du, at dit barn kan vælge mellem at gå på overbygningen på Afd. Sct. Jørgen eller Afd. Sjølund? Bliver der efter din opfattelse inkluderet for meget i klasserne, eller er der plads til at inkludere flere børn med specielle udfordringer? Begrund dit svar vedr. inklusion Min datter går i SIAA, hvilket vi er meget tilfredse med. Vi flyttede hende, fordi hun passer rigtig godt ind i SIAA-konceptet, men en anden medvirkende grund var, at der i den gamle klasse blev brugt virkelig meget tid på enkelte elever, som efter min mening burde have været placeret i et andet skoletilbud. Allerede presset på ressurcer Det er min opfattelse at kobberbakkeskolen afd. Sct. Jørgens er skarpe på at visitere til centerklasserne hvis der skønnes at der er behov for det. Det bliver den laveste fællesnævner, der vinder, når inklusion er altafgørende. Der skal ikke inkluderes flere børn med specielle udfordringer. SIAA klassen har jeg stadig ikke helt set hvad betyder SIAA klasser blev lovet at de fik undervisning efter hver elev og det var børn med høj faglighed. de startede 16 er nu 6 stk. de har ikke levet op til forventninger og aftaler, og har konstant vikarer, samt ikke nået det pensum de skal i 4 klasse, pga vikarer 3

Der bliver brugt for meget krudt på de børn, der har specielle udfordringer. Det går ud over de børn, som ikke fylder lige så meget i klassen og de bliver faktisk overset. Børn med specielle udfordringer taget for meget af lærernes tid, som så går fra de andre børn, som bliver overset. Det virker som om at inklusionen påvirker ressourcerne hos det øvrige personale, og man får oplevelse at fokus går til SIAA og Inklusion, og hermed kan det opleves at "normal" området nedprioriteres. Fokus er drejet over på inklusionsbørnene (godt for dem!). Oplevelsen er desværre at "almen" området er blevet nedprioriteret og ikke har ledelsens fokus. Der er SIAA på vores skole og ingen Er inkluderet For mange børn kommer ind i klassen i løbet af året, hvilket skabet uro. Nogle af disse børn bliver så flyttet igen, hvilket igen skaber uro. Savner at det gøres med omtanke - det virker mere som om at det bliver besluttet på kontoret og på lagt læren. I pågældende klasse har inklusion fungeret ok Der sidder børn i min søns klasse som ikke deltager i undervisningen pga specielle udfordringer, de er ikke udafreagerende, men er heller aldrig med til sociale arrangementer - og forældrene til disse børn fylder meget ved forældremøder. I bund og grund er det synd for både børn og forældre som har helt andre behov end ikke inklusions børn. Hvad er formålet med at sætte inklusionsbørn i normale klasser når man ikke kan tilgodese deres og forældrenes behov? Var det ikke mere rimligt at tilbyde nogle andre og mere specialiseret tilbud i værk for dem? Ikke hjælp nok til de børn der har svært ved at være i undervisningen. Det ødelægger læring og god trivsel for resten af klassen. Lærerne er gode til at inkludere de børn med særlige behov i undervisningen. Se svar for 4.M jeg er ikke imponeret og har frygteligt ondt af de børn som har specielle behov, ikke tilbydes mere speciale tilrettelagt undervisning - mange inklusionsbørn er bare blevet parkeret i decalmen klasser og personalet på skolen er ikke klæde ordentligt på til at varetage undervisningen af børnene. Dette kan kun være en spareøvelse. Der er utrolig meget larm i 5.0. Børn der konstant forstyrrer undervisningen og de andre elever. Det går desværre ud over alle børn når der er problemer. Når man inkluderer så mange børn som man gør, så forstyrrer det simpelthen undervisningen for alle de andre børn. Man har gjort folkeskolen alt for rummelig! Samtidig afviser man i stor stil ønsker om skoleudsættelser, så de stakkels unger skal sidde i en klasse og have mega svært ved at følge med + de tager ressourcerne fra de andre børn! Jeg synes, den nuværende måde inklusionen foregår på er misforstået omsorg overfor de børn, man forsøger at inkludere + det har for store omkostninger for de resterende elever! I 2.n er inklusionen tilpas Socialt er det svært i starten for alle klasser, men gør det ikke nemmere hvis man har børn som også fylder en del mere, i forhold til uro. En klasse på 26 elever har nok uro og har ikke brugt for flere forstyrrende elementer Min datters klasse kunne efter min vurdering fungeret bedre hvis der ikke var den andel af børn med ekstra behov, eller om ikke ressourcer til at håndtere børnene med ekstra behov. Det kommer til at være de børn der har de ressourcer til at tage hensyn, det går ud over. Fagligheden sænkes og lærernes frustrations terskel stiger. Dvs jeg har oplevet min pige fortælle de får rigtigt meget skæld ud i hverdagene. Fordi inklusions børnene ikke kan indgå i den almene undervisning uden at blive et forstyrrende element. Der er ingen vindere i dette spil. Kun tabere. Der er for lidt tid og ro til børn som er læringsparate og ikke er urolige. Der bruges for lidt tid på læring og for meget på at håndtere konflikter. Der er sket ikke tid og ressourcer til at lærerne kan varetage inklusionselever og det vil så sige at det kommer til at gå ud over alle elever... desuden kan det være svært for lærene at have viden om alle de forskellige inkluderet børns diagnoser Der følger ikke nok personale med til inklusion. Få elever ødelægger for meget undervisning for resten af klassen. Der skal være plads til børn med større behov for støtte i nornalklasserne, så længe der ikke går ressourcer fra de øvrige elever Der er sia og så er der også nogle der skal inkluderes med støtte fordi sia ikke er tilbuddet for dem, men mange ender alligevel i special afd. På sydby når alle inklusions ideerne viser sig ikke at være det rette for de elever. Og undervejs har læreren brugt mange ressourcer på disse elever og det kan påvirke fagligheden og det sociale for resten af klassen Hele SIAA farcen gør det svært at vurdere.

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen KOnceptet med Siaa er en super ide, men Næstved kommune har det med at bagatalisere børn med ekstra behov og kaster dem gerne hovedkulds ind i en alm. klasse hvor barnet slet ikke er gearet til at være og kun får mistrivsel med i bagagen. Der inkluderes alt for mange elever i almen klasser, hvilket ikke er hensigtsmæssigt på nogen måder. Det hindrer en optimal undervisning, og går ud over både elever og medarbejdere. I langt de fleste tilfælde vil det være bedre at skærme de børn, der forsøges inkluderet.det giver alt for meget uro i klassen og medarbejderene er nødt til at bruge meget tid, alt for meget tid, på at opnå ro, tage sig af konflikter, og har ingen mulighed for at differentiere undervisningen. Det gavner ingen at forsøge at inkludere børn, bare fordi man skal opnå en vis %. Det gaver absolut heller ikke fagligheden eller indlæringen i en klasse. Undren over SIAA klasserne, da klasserne ikke er fyldte og ikke børn med autisme i alle klasser. Der må derfor blive brugt mange økonomiske midler samt lærertimer, der ikke bruges på det de var tænkt til og som kunne være givet bedre ud i de alm. klasser Det går ud over undervisningen når der kommer forstyrrende elementer I klassen Hvis der skal inkluderes flere elever, skal der følge ekstra midler/undervisere med I en SIAA klasse hvor børnene bør være rolige har der været kraftigt udadreagerende børn. God ide med SIAA klasser Det er meget synd for de børn som bliver proppet ind i klasserne, hvis de egentlig har andre behov end flertallet. Det skaber uro og udfordringer i klasserne, men mest synes eg det er synd for eleven, da de bliver gjort til syndebuk Det er synd for de børn der har brug for noget ekstra, at de skal stoppes ind i en klassen, hvor denne hjælp ikke er. Det går ud over alle børnene Lærere og klassekammerater står pga disse børn med nogle udfordringer som overstiger hvad der er rimeligt. Klassen har ikke været ramt af inklusion på grund af oprettelse af SIA-klasserne Jeg kan være bekymret for om udgifterne til eleverne Siaa klasserne går fra almen eleverne. Jeg ved der er siaa klasser, men det er mit indtryk, at de ikke er fyldt op. Hvor kommer pengene fra? Jeg tænker siaa kan være et ok projet, men det fungerer ikke i nuværende form, hvor klasserne ikke er fyldt op. Det skaber for meget uro og utryghed. Uro i klassen Inklusion fungerer ikke. Der er alt for få ressourcer og det går udover både lærere og elever. Der er stor satsning på inklusion i SIAA, men klasserne er ikke fyldt og efter min opfattelse er der ikke børn med autisme i alle SIAA klasserne. Derfor bliver der brugt mange penge og lærerressourcer på klasser, der ikke har inklusion. Disse ressourcer kunne bruges bedre i de alm. klasser og på de børn, der har brug for inklusion og/eller faglig støtte. Der er ganske få elever med specielle udfordringer i klassen. Det er mit indtryk, at de er en del af fællesskabet i klassen. Der er ikke sket inkludering på Sct. Jørgens skole efter oprettelse af SIA klasser. På grund af SIA klasserne er der ikke inkluderet så meget på Sct. Jørgen Hvis der skal inkluderes mere i de almene klasser skal der også tilføres flere ressourcer. Målrettet den enkelte klasse. Inklusionen går ud over ALLE. Barnet der skal inkluderes, barnets forældre, klassen/ de andre børn og deres forældre, samt læreren. De erfaringer jeg har som mor til 3 børn der går eller har gået på Sct. Jørgens er, at de børn der skal inkluderes sjældent lykkedes. De børn er trukket ud af en skoledag fra f.eks. Sydbyspecial afdeling hvor de havde faste rammer, uddannet personale og andre børn og forældre der havde forståelse for deres situation. Så skal de inkluderes i den alm folkeskole hvor de meget ofte vil være den svage part, have svært ved at få dannet relation til de andre elever, have uforstående klassekammerater og deres forældre pga måske udadreagerende adfærd. Jeg kan blive ved længe... Det er kommunal omsorgssvigt af disse børn, og fulgten af alm børn fra folkeskolen til privatskole bliver større og større. Det spørgsmål kan ikke besvares uden at vide hvordan man vil inkludere og hvilke typer elever man vil inkludere. Inklusion er som udgangspunkt - og på papiret - en rigtig god ide. Hvis det ikke gøres rigtigt kan det dog blive en unødig belastning for de øvrige elever. det er ikke selve inklusionsmængden, men fordelingen og undervisernes manglende kompetencer til at løfte opgave Med klasserne proppet til renden er der desværre ikke plads og tid til dem som falder udenfor. Vi har ikke oplevet en ændring af antallet af inkluderede elever efter skole strukturændringen.det er dog tydeligt at de ellers gode intentioner med SIAA klasserne ikke kan "tvinges" igennem på alle 5

årgange på én gang, hvilket har resulteret i at der kun har været 3 elever i 6.SIAA,så man har slået dem sammen med 6.O i mange af fagene, hvilket ikke kan være hensigtsmæssigt for de elever med autisme der har brug for små klasser og struktur! Jeg oplever at et par elever gang på gang spolerer undervisningen for resten af klassen. I løbet af 0.klasse blev flere elever flyttet til Sydby-skolen, men først efter at de havde fyldt for meget i klassen Der bruges for meget undervisningstid på uro. Det påvirker kvaliteten af undervisningen. Der bruges mange ressourcer og tid på uro og konflikter. Det påvirker kvaliteten af undervisningen. I SIAA2 er der alt for mange børn der har rigtig vanskeligt ved at tilegne sig viden selvom udgangspunktet var, at klasserne skulle bestå af fagligt stærke børn, 1/4 af børnene er kommet et år fortidligt i skole og dertil kommer forventelige udfordringer med specialbørnene. Vi oplever at SIAA2 klassen er brugt som opsamlingsklasse for fagligt meget svage børn og special børn. Der sidder mange børn i klasserne som optager en del del ressurcer som ikke er fulgt med, samt får de andre elever ikke det optimale ud af undervisningen grundet forstyrrelser. Inklusion i små klasser fungerer godt, både for inklusionsbarnet samt resten En SIAA klasse skal jo inkludere, og vores datter med autisme er fint inkluderet. Mit svar er generelt og ikke for den konkrete klasse: Der er med det høje antal elever i klasserne store udfordringer, hvis blot få elever stikker lidt ud /har svært ved at leve op til forventningerne i en alm. skoledag. Der prioriteres ikke ressourcer nok til at hjælpe børn med adfærdsmæssige/sociale udfordringer. Det går ud over hele klasser. Desværre går det ud over børn som ikke er inklusions børn, der er alt alt for meget uro og forstyrrelse i timer i klassen, hvilke vi også lige har været til forældre møde omkring, som vi selv har indkaldt til. Desværre oplevede vi ikke så stor opbakning til vores bekymring omkring læringsmiljøet, vi har piger som meget meget gerne vil i skole og lære en masse, så håber der kommer andre øjne på denne klasse. Der er i nogle klasser flere børn, som adfærdsmæssigt/socialt har svært ved at passe ind i en almindelig skoledag. Det har negativ afsmittende effekt på hele klassen. Samtidig er det urimeligt, at de børn, der adfærdsmæssigt/socialt har det svært, ikke kan få tilstækkelig hjælp eller andet tilbud end at skulle passe ind i en klasse med 27 andre børn. Der prioriteres for få ressourcer i form af f.eks. ekstra hjælp, special støtte el.a. Mit barns klasse fungere. Men hvis der kom flere børn med diverse problematikker vil det få en del negative konsekvenser Der er i nogle klasser flere børn, som adfærdsmæssigt/socialt har svært ved at passe ind i en almindelig skoledag. Det har negativ afsmittende effekt på hele klassen. Samtidig er det urimeligt, at de børn, der adfærdsmæssigt/socialt har det svært, ikke kan få tilstækkelig hjælp eller andet tilbud end at skulle passe ind i en klasse med 27 andre børn. Der prioriteres for få ressourcer i form af f.eks. ekstra hjælp, special støtte el.a. En klasse kan under visse omstændigheder have een eller to, der kravler på væggene - men når op mod halvdelen af eleverne er "specielle" ER DET VANVID! Den øgede inklusion af "specielle" er for at spare penge...påstår man andet, lyver man - det er dårligt for begge parter. synes at børn med særlige behov, udadreagerende skulle tilbydes anden klasse, for at skabe mere ro, og bedre læringsmiljø for de børn der ønsker at lære noget!! Der bliver taget for store hensyn som går ud over flertallet De "normale" børn, dvs dem som ligger midt på niveauet i klassen let bliver overset. Specielt hvis der er flere børn som har brug for ekstra hjælp Det går for let ud over de elever som ikke har særlige udfordringer. De kan have svært ved at få den hjem som de har brug for da der går meget tid og opmærksomhed på de børn som har særlige behov Kvaliteten forringes både for normalelever og inklusionselever. Begge grupper ville være bedre tjent med et mere målrettet skoletilbud. at der inkluderes børn kræver også at der er ressourcer til at tage sig af disse børn iform af ekstra lærer Der følger for få ressourcer med. Hvis der er støtte i en klasse kommer der flere inklusionsbørn ind i klassen uden at det udløser flere timer

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Vores klasse er ALT for problemfyldt! Der skal være plads til de børn, som ligger på grænsen. Det betyder/større påvirkning mere for dem end for resten af børnene. Jeg synes man skal passe på med at fylde klasserne med for mange med speciale behov, når der ikke er hænder nok til at løse evt behov og udfordringer. Man skal passe på med at fylde klasserne med alt for mange med speciale behov, da der sjældent er recurcer eller hænder nok til at Opfylde de forskellige behov og det går ud over undervisningen Der mistet blik på de andre børn, hvis de får behov for ekstra opmærksomhed. Fokus er for stor på inklusionseleverne, øvrige børn forsvinder. Fagligt niveau kan også blive påvirket, hvis man hele tiden skal vente på de andre som typisk har en del ekstra fravær og også kan være mere urolige. Der er alt for mange børn der ikke får den nødvendige støtte. Dette går ud over normal børnene. Tåbeligt spørgsmål. Har I været på besøg på skolerne?? Ved I bare en smule om undervisning, eller er I alle spejl blanke?????? Bl.a. blev elev holdt i klassen fra 0.-1., selvom det siden har vist sig at være behov for special tilbud Det er ikke givende for hverken de inkluderede eller dem der skal leve med de inkluderede. Oplever du, at kvaliteten af undervisningen har ændret sig efter skolestrukturændringerne? Oplever du, at der er færre eller flere elever i klasserne efter skolestrukturændringen? Giver det anledning til bemærkninger I SIAA er der jo netop færre elever. Lærer udviser ikke engagement og imødekommenhed over for elever. Ved ikke om det bunder i utilfredshed med strukturen. Der var en del børn der blev flyttet til privat skole Struktureringen af Kobberbakkeskolen er blevet noget rod. Når man vælger at lukke specialafdelingen ned og sætte inklusionsbørn ind i almen klasser, giver det udfordringer. Jeg har jer mistænkt for at tænke alt for meget i økonomi og alt for lidt i medmennesklighed. Jeg tror desværre at det på sigt, får nogle konsekvenser for de normalt fungerende børn på Kobberbakkeskolen. Jeg er glad for at jeg har 3 rummelige og velfungerende børn, som trives på Sct Jørgens skole. Jeg ville ønske at mine børn kunne få hele deres skolegang der og dette er også et ønske for mine børn. Dog kan jeg være særdeles bekymret for om det fantastiske og højt faglige personale, kan blive ved med at være på en skole hvor ledelse, trivsel og faglig udvikling nærmest er ikke-eksisterende. Dårlig arbejdsmiljø for lærer og pædagoger, er ikke fordrende for de elever som er på skolen hver dag. Det kommer også til at gå ud over deres trivsel og læring. 7

Når ressourcerne ikke følger med antallet af børn i klasserne giver det selvfølgelig anledning til bekymring. 5.0 har fået en ekstra støttelære til inklusionsbørnene, hvilket er godt. 26 elever i en klasse, man kan ikke tilgode se så mange når man er alene voksen 4 elever valgte at flytte Siaa konceptet burde måske udvides til at være et obligatorisk for alle klasser. JA det vil give en masse klasser og JA det vil koste flere penge, men grundlæggende vil det bedre elever og bedre indlæring så må kommunen spare på deres arena og kunst til fordel for skolerne Vi har på afd. Sjølund oplevet, at der ikke var pladser, borde og stole nok i visse fag/lokaler. Det er meget små klasselokaler. Ikke beregnet til den nuværende klassestørrelse. Mht. kvaliteten er det min oplevelse, at den er kraftigt faldende, hvilket dels skyldes skolereformen, men også i særdeleshed Næstved Kommunes strukturændring. Udfordringerne med lærernes arbejdstid kunne godt mærkes i forhold til f.eks. afholdelse af skole/hjem samtaler, kontaktmuligheder og den manglende forberedelsestid, men jeg syntes alligevel at niveauet var nogenlunde. Det faldt da så i den grad kraftigt, da kommunen ændrede strukturen. Der kunne man godt mærke, at medarbejderne havde fået nok. Skolerne er blevet for store, svære at styre, der er for mange ledere og faglighed og elever er ikke længere i fokus. Det er svært at se nogen stordriftsfordele. Vi har kun oplevet ulemper. Der er for stor faglig forskel mellem Kobberbakkeskolens afdelinger, undervisningen differentieres ikke og der tages ikke hensyn til den enkelte elev. Vi kan fra første til nummer to barn klart mærke en forskel i undervisningen, og ikke til den positive side efter strukturændringen. Der er for mange elever i klasserne, der kræver for meget. Med andre ord har lærerne ikke tid nok til alle elever i en klasse, og har ikke mulighed for at hjælpe dem, der har behov for det. I stedet for at have et sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse skal eleverne i 7. klasse skifte skole, forholde sig til nye elever og lærere, og det tager tid. Der spildes for meget tid. Vi oplevede en meget lav faglighed på afd. Sjølund, mange aflyste timer, uforberedte vikarer, og meget stor forskel på elevernes faglige niveau afhængig af hvilken afdeling, de kom fra. Når der er så stor forskel i fagligheden i den enkelte klasse, er det jo nærmest umuligt at højne fagligheden for alle, ligegyldigt hvor man sætter niveauet. Når man samtidig ikke kan finde ud af at differentiere undervisningen, vil man tabe den ene eller anden halvdel af en klasse. Det er uacceptabelt. Og en umulig opgave for den enkelte lærer. Der skal absolut ikke stuves flere elever sammen i klassen. Et gode med færre elever i klassen. Dette giver mere arbejdsro Der har ikke være den stor udskiftning i klassen, nogle flytter andre kommer til Der er alt for stor udskiftning i lærergruppen. Dette skyldes bla. Rokaderne og dette går ud over undervisningen af vores børn. Barn går i 3. Klasse Klasselokalerne på Sjølund er ikke demensioneret til klasser med 28 elever Der er 6 børn, der er flyttet siden strukturændringen - 3 i privatskole og 3 i SIAA-klasse. Vi har ikke oplevet skolen før strukturændringerne, men vi synes, at 24-26 børn i hver klasse er mere end rigeligt ift én voksen. det ville være rart med et loft på 23/24 i klassen. Særligt i de små klasser, som kan være mere urolige og har et større behov for voksenstøtte, opmærksomhed og vejledning. Vi oplever at det ikke længere er så attraktivt at gå på sct Jørgens skole, så når der bliver en ledig plads i klassen, bliver den ikke fyldt op igen. Der er færre elever i klassen, da sct Jørgens skole ikke længere er den "populære" skole som den var engang. Der har været alt for stor udskiftning i ledelsen, der i lange perioder har været usynlig og ikke til at komme i kontakt med, uro i lærerstaben grundet manglende kedelse, alt for mange vikartimer, det har været svært at tiltrække nye lærere og gode vikarer, så mange har søgt væk til feks Lille Næstved, Vor Frue og Herlufsholm, og de ledige pladser i klasserne er ikke blevet besat igen,da søgningen til skolen er stoppet. Som vi har forstået det, lægges flere skoler nu ind under een skoleleder. Vores datter var meget ulykkelig i sin klasse og vi anmodede på vores datters vegne og opfordring om at blive flyttet til en anden klasse/skole. Men da skolelederens på trods af vores datters ønske nægtede at imødekomme en flytningen klasse, var vi nødsagede til ringe rundt til skoler udenfor distriktet for at høre om mulighed for ledige pladser. Og om de ville have hende. Hvilket til sidst lykkedes. Hver dag må vi køre vores datter ganske langt og ud af vores distrikt for at hun kan komme i skole. Alt sammen fordi der sidder een skoleleder, som bestemmer over alle skolerne i eet distrikt. Og som i følge en eller anden paragraf har ret til at placere sine elever, der hvor lederen finder passende. Dvs vores datter på dengang 8 år var tvunget til at blive i en klasse hun havde det rigtigt skidt i. Der er alt for mange elever i klasserne Det skyldes nok SIAA-klasserne og ikke skolestrukturen

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Pga. SIAA og ikke skolestrukturen Pga. SIAA og ikke pga. skolestrukturen Der er (stadig) for mange elever i klasserne. Det er svært for den enkelte lærer at få indblik i den enkelte elevs kunnen og giver individuelle faglige udfordringer. Timer hvor en pædagog har klassen alene til lektiecafé eller understøttende undervisning fungerer ikke altid, da ikke alle pædagoger magter/er rustet til/er uddannet til opgaven med klasseledelse. Skoledagen er lang men det er ikke ensbetydende med bedre læring eller høj kvalitet. Der er stadig for lidt bevægelse i læbet af skoledagen. Der er ikke tid til den enkelte elev, oplever frustreret lære, som råber,smækker med døre, kan ikke få ro i klassen. Kan ikke se klasserumsledelsen virker!! Der er (fortsat) for mange elever i klasserne. 28 elever er rigtig, rigtig mange. Der er rigeligt socialt fællesskab, forskellighed mv., selv hvis der alene var 16-18 børn i en klasse på almenområdet. Klasser med mange elever bør have en ekstra lærer i alle timer. Der er ikke ressourcer/tid nok til den enkelte elev, herunder differentieret læring. Skoledagene er lange, og det er ikke ensbetydende med bedre læring eller høj kvalitet. Der er (stadig) for lidt bevægelse i løbet af skoledagen, hvilket er et større problem ved lange skoledage. På de årgange, hvor lektiecafé og understøttende undervisning varetages af en pædagog alene, fungerer det ikke i godt i alle klasser. Det er ikke alle pædagoger, der magter opgaven/er rustet eller uddannet til at kunne varetage klasseledelse. Det er rigtig ærgerligt, hvis en klasses skoledag hver dag slutter med råb og skældud. Afd sjøllund fungere IKKE! Nu er der heldigvis en del år til at dette barn skal derover, så jeg håber på at udskolingen er rykket tilbage inden, ellers så er det et klart farvel til en kommunal skole og goddag til privatskole.. I burde overveje grundigt hvad det er i vil tilbyde borgerne og ikke mindst børnene i Næstved kommune. Folk får flere og flere penge mellem hænderne og rigtig mange priotere deres børns skolegang MEGET højt, så flere vil vælge folkeskolen fra, hvis den ikke er som de ønsker Der er (fortsat) for mange elever i klasserne. 28 elever er rigtig, rigtig mange. Der er rigeligt socialt fællesskab, forskellighed mv., selv hvis der alene var 16-18 børn i en klasse på almenområdet. Klasser med mange elever bør have en ekstra lærer i alle timer. Der er ikke ressourcer/tid nok til den enkelte elev, herunder differentieret læring. Skoledagene er lange, og det er ikke ensbetydende med bedre læring eller høj kvalitet. Der er (stadig) for lidt bevægelse i løbet af skoledagen, hvilket er et større problem ved lange skoledage. På de årgange, hvor lektiecafé og understøttende undervisning varetages af en pædagog alene, fungerer det ikke i godt i alle klasser. Det er ikke alle pædagoger, der magter opgaven/er rustet eller uddannet til at kunne varetage klasseledelse. Det er rigtig ærgerligt, hvis en klasses skoledag hver dag slutter med råb og skældud. Inklusionsklasser og SIAA klasser samler elever fra andre klasser og ændre på elevsammensætning og elevtal Desværre er det tilsyneladende blevet sværere at fastholde de dygtigste elever Man skal passe på,klasserne ikke bliver alt for store, så der ikke er tid nok til ordentligt undervisning Man skal ikke over fylde klasserne, da det så vil påvirke undervisningen for meget. Alle flygter, selv lærerne. Ingen gider skolerne i Næstved efter denne møg-struktur. 9

Undervisningen bliver ringere mår flere og flere børn skrider. Det er jo ikke de dårligste børn der skrider, det er jo logik. Fuldstændig som når folk flygter fra krig og ødelæggelse, så flygter de klogeste og rigeste først. Logik selv for burhøns. Det er kun socialdemokrater der er stået af her;) Vi startede i 1. ved ændringen, så har ikke så meget til sammenligning. Men flere elever rykkede til privat / friskole pga. ændring af skoledagen Modtager dit barn et specialundervisningstilbud? Har du et barn, der er flyttet fra specialtilbud til almenundervisning? Oplever du, at dit barn får et godt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et gennemtænkt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et fagligt kvalificeret skoletilbud? Oplever du, at dit barn trives i skolen?

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Er du tilfreds med processen ved flytning af dit barn til almenundervisning? Begrund dit svar om flytning af dit barn til almenundervisning Flytning blev foretager uden inddragelse af os eller de nærmeste lærer Modtager dit barn, efter din opfattelse, et tilstrækkeligt skoletilbud? Trives dit barn bedre eller dårligere end før flytningen? Er der behov for andre tilbud til dit barn? Er der behov for andre tilbud til dit barn? - Ja - uddyb gerne: En tilbud i lighed med den gamle K klasse Vores datter er fagligt meget stærk og oplever ikke tilnærmelsesvis at blive udfordret i skoleundervisningen. Er du tilfreds med kvaliteten af undervisningen? 11

Er det din opfattelse, at samlingen af overbygningsklasser (7.-9. klasse) på én matrikel, er en fordel for kvaliteten i undervisningen? Oplever du dit barns skolegang som roligere eller mindre rolig, end før skolestrukturændringen? Finder du, at stabiliteten i undervisningsforløbene er bedre eller dårligere, end før skolestrukturændringen? Synes du, at kvaliteten af undervisningen opvejer den eventuelt længere transporttid?

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen Har skolestrukturændringen haft betydning for dit barns fritidsaktiviteter? (eks. andre lokale tilbud end det hidtidige) Har du andre kommentarer, du synes, Børne- og Skoleudvalget bør have? Jeg synes der har været MANGE ændringer og omrokeringer i ledelsen, hvilket må være meget utrygt for især medarbejderne. Det er svært at svare på om kvalitet og undervisning samt udbud af fag er godt nok, i overbygningen, når ens barn går i 3. Klasse. Jeg håber at overbygningen på Sjølund og udbudende af fag er blevet sådan som lovet. Altså at der kan arbejdes mere målrettet, mere fordybende og varieret. Hvis ikke så kan i for min skyd lukke Sjølund og lave flygtningeboliger eller kollige i bygningerne. Undervisning afhænger i høj grad af læren. Der har været vikar i matematik en længere periode, som faktisk har løftet klassen væsentligt fagligt. Bør give stof til eftertanke. Lad den lokale ledelse have mest muligt at bestemme, således at der kan træffes nogle lokale beslutninger med inddragelse af lærerne. Kan stadig ikke forstå, hvorfor man vælger at ændre en struktur, når den fungerer som den skal. Er stadigvæk utilfreds med at overbygningen forsvandt fra Sct. Jørgens, da mange af lærerne som mellemtrinnet havde forsvandt til sjølund. Håber at I vil lytte til os forældre og flytte overbygningerne tilbage til de oprindelige afdelinger. Håber der vil blive lyttet til os forældre, så vi kan få overbygningerne tilbage til de oprindelige afdelinger. I distrikt syd (Kobberbakkeskolen) har man ikke valgmulighed for at vælge en skole med fuldt gennemløb (0-9 klasse) som man har på den andre distrikter. Jeg synes at man som forældre skal kunne have valgmuligheden i alle distrikter. Afd. Sct. Jørgen, er desværre blevet den store taber i denne omstrukturering, og der er ikke samme stabilitet på skolen som før, hvilket går ud over kvaliteten på undervisningen. Synes også det er en dårlig ide, at elever skal skifte fra 6 klasse, da det netop er her, at klassen og forældrene har behov for det sammenhold man har opbygget fra o klasse. Fra 6 klasse og op, begynder eleverne deres teenageralder, og det er her et stærkt netværk er super vigtigt i forhold til Alkohol, Fester, Fritidsaktiviteter etc. Der er ikke længere hygge og samhørighed på tværs af årgangene mere på sct Jørgen. Før strukturændringen var venneklasser en stor succes, der sikrede tryghed hos de små og ansvarsbevidsthed hos de store. Venneklasser eksisterer ikke mere. Velkommen tilbage festen som blev afholdt af 9. Kl gav sammenhold og var med til at bryde isen efter en lang sommerferie. Den er der heller ikke mere. Jeg tror på folkeskolen og jeg tror på at Næstved kommune vil rydde op i det rod som områdeledelse har givet. Jeg unders stadig over oprettelsen af SIAA klasserne, som heller ikke fungerer efter hensigten. Er der evalueret på det prestige projekt? På Kobberbakkeskolen er der mange ufaglærte vikarer, min datters klasse har haft en uuddannet vikar det sidste halve år, pga en langtidssygemeldt matematiklærer. Vikaren er sød og er en dygtig matematiker, som har gjort meget for klassen, men desværre var det ikke alt pensum han kom igennem inden nationaltesten. Det medførte at der var nogle som ikke kom ordentligt igennem testen- er det godt nok? Jeg er meget urolig utryg ved at min barn skal på Sjølund om 1 år. Jeg har endnu ikke hørt noget godt om den skole. Jeg har hørt om bander, stoffer, overfald og voldtægt. Og alt dette bliver tysset ned. Hvad det faglige angår er jeg ikke sikker på at de har fået alle de valgfag som først lovet og det var hensigten ved en overbygning. Forældrene skriver i stor stil deres børn op til private skoler i stedet for folkeskolen i frygt for at deres børn skal på Sjølund. Bare i 5.0 rejser 3 stærke børn fra klassen til sommerferien. 2 til Herlufholm og 1 til Polen. Håber virkelig at der vil komme en overbygning tilbage til Sct. Jørgen, som før hen var en skole der havde alt Min søn er rykket fra en inklusionsklasse til skoletilbudet SIAA. Det er det BEDSTE, vi har gjort for ham. Nu har en en rolig hverdag i skolen, og han modtager høj faglig undervisning. Jeg oplever, at han nu har en lærer og pædagog omkring ham, som kender ham og kan udfordre ham personligt 13

og fagligt lige præcis der, hvor han er. I inklusionsklassen gav han udtryk for, at der var alt for meget støj, og der blev brugt meget tid på at tale om, hvordan man bare opfører sig overfor hinanden!! Man burde revurdere konceptet inklusionsklasser - færre elever, kun skoleparate børn, ingen tosprogsfamilier hvor mor/far ikke taler dansk (da de familier i sig selv kræver flere ressourcer af lærerne). Lærere og pædagoger tilknyttet inklusionsklasser SKAL være fagligt stærke og have erfaring ellers løber det hurtigt at sporet! Som forældre er det bekymrende at opleve frustreret lærer og lærer som ikke ønsker at blice fordi arbejdet ikke er ok mere. Det er synd at eleverne skal flytte skole i 7 klasse hvor de for det første er blevet teenager og følserne sidder uden på tøjet og for det andet har alle fundet sin plads i hierarkiet i klassen og så skal de flytte skole og mixed igen Sjølund er efter min mening alt for stor. Klasse ændringer er efter min mening heller ikke vejen frem i en sårbar teenage alder. Min holdninger er at de små skoler skal have deres overbygning tilbage. Jeg oplever ikke højere faglighed, men faktisk stigning i vikartimer. Yderligere ser jeg det ikke som en positiv løsning at samle den aldersgruppe unge på en matriklel jeg oplever ikke de unge er dette ansvar bevidst før skiftet fra folkeskole til videregående uddannelse. Jeg synes det er forkasteligt at man vælger at flytte børn til ny skole og ovenikøbet i helt nye klasser med mange nye klassekammerater, som de så kan bruge et år på at falde til i... et år jeg mener de hellere skulle bruge på at lære noget mere... der er så mange ting børn skal forholde sig til tage stilling til i forevejen... giv dem nu en chance for at have ro i skolen på dette område. Det er ærgerligt at børnene ikke har rollemodeller i 7.-9. Kl. længere Det kunne være ønskeligt med en bredere tværfaglighed i skolerne. Ex fysioterapeuter og ergoterapeuter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Tilbage til den gamle skolestruktur. Mange fordele ved at have både yngre og ældre elever, som kan få glæde af og lære af hinanden på samme matrikel. Det skaber tryghed. Skoleflytning vil på sigt få betydning for mit barns fritidsinteresse Jeg synes min datter skal gå med den samme klasse fra 0-9 på Sct. Jørgens. Det er ihvertfald skolestrukturen der har fået os til at overveje at flytte skole, men vi har et håb om at hun ikke kommer på Sjølund. Vores intentioner om at flytte til appenæs var at vores børn skulle gå hele deres skolegang på Sct. Jørgens, eller havde vi valgt holsted eller digtervejskvarteret. Og det overvejer vi stadig hvis ikke det laves om Grundlæggende er jeg modstander af at samle 7-9 klasse på en lokation, da de mindre årgange mangler nogle store børn at spejle sig i. Dog skal det siges at skal jeg vælge mellem skolen som den var før ændringen og som den er nu med Siaa koncept så vælger jeg som den er i dag. Da det er den bedste løsning for mine børn. Jeg syntes det ville være godt at få overbygningen tilbage på Sct. Jørgens skole, da de før flytningen havde venskabsklasser på tværs af store og små klasser. De store passede på de små. Jeg syntes også at det handler om tryghed at man kender skolen, imens der sker så meget andet med elverne i den alder. Et forslag kunne være er at samle overbygning både på Sct. Jørgens og Sydby, så kunne lukke skole på Nygårdsvej. Så har man hellere ikke så mange unge mennesker i samme alder på samme sted. For at undgå stoffer m.m. Jeg syntes det ville være godt at få overbygningen tilbage på Sct. Jørgens skole, da de før flytningen havde venskabsklasser på tværs af store og små klasser. De store passede på de små. Jeg syntes også at det handler om tryghed at man kender skolen, imens der sker så meget andet med elverne i den alder. Et forslag kunne være er at samle overbygning både på Sct. Jørgens og Sydby, så kunne lukke skole på Nygårdsvej. Så har man hellere ikke så mange unge mennesker i samme alder på samme sted. For at undgå stoffer m.m. Der skal være større brug af åben skole. Samarbejdet med Musikskolen skal udbredes til alle skoler og ikke blot Lille Næstved Skole Ja. 1. Flyt overbygningen tilbage til Sct. Jørgens. 2. Lav mindre skoler. 3. Lav mindre klasser. 4. Inkluder færre børn. 5. Luk matrikler, hvis børnetallet stadig er dalende. 6. Følg op på jeres tidligere trufne beslutninger. Man ændrede skolestrukturen for at spare penge og højne fagligheden. Vi spurgte dengang, uden at få svar, og spørger igen - hvordan vil man måle det og er der nogen succeskriterier? Det mangler der at blive fulgt op på - og husk at tal kan

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen vendes og drejes. Er der kommet flere valgfag og tredje fremmedsprog? Og ikke kun på en enkelt årgang. Som jeg husker det før og efter ændringen, er der ikke kommet flere valgfag eller mulighed for 3. fremmedsprog fra 7.-9. på Sjølund. 7. Hele aspektet omkring, at de store elever har nogen at være forbilleder for og lære fra sig til at de mindre elver har nogen at se op til og lære fra, lære at vise hensyn til hinanden osv. mangler, når man vælger at have en overbygningsskole. De mindre elever 0.-6. klasse har efterspurgt venskabsvenner. 8. Problemet med dette spørgeskema er, at forældre, der har valgt at flytte deres børn pga. strukturenændringen ikke får skemaet. 9. Vi har flyttet et barn fra Sjølund og har valgt at besvare spørgeskemaet ud fra vores samlede oplevelser med Kobberbakkeskolen, afd. Sct. Jørgens og afd. Sjølund. 10. På nuværende 5. årgang på Sct. Jørgens flytter 4 elever inden næste skoleår for at undgå Sjølund pga. større søskendes oplevelser med skolen. 11. Vær opmærksom på, at mange enten ikke tør udtale sig eller har givet op, fordi der ikke tidligere er blevet lyttet til forældrene. Vores barn i 8. Kl er flyttet til en anden skole uden for distriktet, da hun hun slet ikke trivedes på afd Sjølund. Meget larm, uro og en klasse bestående af elever fra forskellige skoler, har medvirket til en frustreret pige. Der er intet godt at sige om strukturændringerne. Nu er hun omsider glad og kan være sig selv. Der er ikke blevet færre ledere efter skole-struktur ændringen. Stor udskiftning på afd. Sct. Jørgen, der påvirker dagligdagen, og informationer bliver ikke givet videre. Stor udskiftning i ledelsesteamet. Dette giver uro og informationer til forældre og børn går tabt. Ikke fornemmelse af at der er blevet færre ledere efter strukturændringen. Skoledagene er for lange. Der er for dårlig overordnet ledelse. Det har helt sikkert IKKE gavnet at få Annika Bramming som overordnet leder af Kobberbakkeskolen. Håber den nye daglige leder på Afd. Sct. Jørgen får lov til at skabe noget ro og stabilitet - for det er virkelig tiltrængt. Den ro og orden der var, da Ole Schmidt var leder savnes VIRKELIG meget Der er brug for mere synlig ledelse og at der bliver plads til at de forskellige afdelinger af Kobberbakkeskolen, får lov til at køre lidt mere individuelt. Den nye leder på Afd. Sct. Jørgen har brug for ro og råderum. For min skyld kan i godt finde en anden placering af Annika Bramming - hun gør INTET godt for Kobberbakkeskolen Vi ønsker blot at overbygningen er flyttet tilbage til Sct. Jørgens skole inden vores datter skal starte i 7. - hvis dette ikke komme til at ske ser vi os nødsaget til at flytte hende til en anden skole - muligvis privat. Hun skal ihvertfald ikke gå på Sjølund. Dette er den erfaring vi har fra vores store datter som ligenu går i 8. på Sjølund. Kortere skoledage og omlægning af understøttende uv., tak! En øverste ledelse der ikke har overblik over de enkelte afdelinger og nogle mellemledere uden nogen form for synlighed eller mulighed for at præge teamet omkring lærerne. Der er dårlig kommunikation til mig som forælder om nye tiltag på Kobberbakkeskolen: siaa og inklusion klasser. Jeg er bekymret over de mange lærere og ledere, der har sagt op på skolen. Lærerne på skolen virker frustrerede og spændt hårdt for. Jeg er bekymret for de mange ledere, der har forladt Kobberbakkeskolen. Lærerne på skolen virker pressede af den meget uro, der er omkring Kobberbakkeskolen. Som forælder bliver jeg utryg, da der er meget uro. Ledere der stopper. Projektet der virker ugennemtænkte osv. Er der styr på skolen?, tænker man. Jeg syntes det er virkeligt svært at svare på om overbygningen er en god eller dårlig løsning. Jeg har brug for flere år før man beslutter om der senere skal være mulighed for overbygning på Sct. Jørgens. Den længere skoledag giver meget trætte og uengagerede børn. Overbygningen på Sjølund har eksisteret som overbygning i flere år og burde derfor fungere - dette er desværre ikke tilfældet. Vi har allerede flyttet 1 barn og flytter barn nr 2 efter sommerferien. Skolestrukturreformen har spillet fallit og vores børn er desværre blevet taget som gidsler. Alt for mange vikartimer og uengagerede lærere der har givet op og flere er gået ned med stress. Næstved Kommune er fejlet stort og jeg stiller spørgsmål ved om fagligheden er øget pga dette - mangler beviser. Vi håber meget at overbygningen flyttes tilbage på Sct. Jørgens skole inden vores datter skal i 7., ellers bliver vi nød til at flytte til anden skole eller privatskole. Hun skal ikke på Sjølund, og da vi allerede har erfaring fra vores ældste datter som blev prøveklud (går i 8.) for denne kaotiske overbygningsskole. Vi skal have overbygningen tilbage på Sct. Jørgens skole. Det skal være gennemført inden vores datter skal i 7. klasse, hun skal ikke gå på Sjølund, så hvis det ikke er sket må vi se os nødsaget til at flytte skole. 15

Sjølund har været en katastrofe - her taler vi af erfaring, da vores ældste datter var med i første årgang af den nye struktur på Sjølund. Hun går der stadig, men er absolut ikke tilfreds. Det er umuligt for os at bedømme kvaliteten af undervisningen. Vores barns klasse har været ramt af langtidssygemeldinger, hvilket jo kan ramme alle, men i perioden har vi ikke fra ledelsen fået information om, hvorvidt børnene har lært det de skulle. Lærerne er tilbage igen, hvilket har været godt for både børn og forældre. Men når vi ikke ved, hvad det var planen at nå i 1. klasse, så er det svært at vide om det er endt med god eller dårlig kvalitet. De børn der har fritidsinteresser og slipper fra skole kl 15, har fået en mere presset hverdag, for der er IKKE skåret ned på lektier der skal laves derhjemme. En hel skole er en god skole. Det er muligt man på landet i mange år har været vant til at man skulle på en anden skole når man nåede et bestemt klassetrin - men det er ikke et samme som at det er godt for eleverne. Det er min opfattelse, at det giver noget at der er et fællesskab på tværs af årgangene. At der er alle de facetter der skal være af en "hel karriere" i folkeskolen - og det gælder både for de store og for de små elever. skoledagen er for lang og der mangler bevægelse i undervisningen. Overbygning 7-9 klasse, skal tilbage til Sct. Jørgens skole. 1) det handler om tryghed for vores børn - de kender den skole som de går på. 2) den alder børn har i 7 klasse, der sker mange ting med dem selv og hvis man så også skal skifte skole (som man ikke kender) + skifte klassekammeraterne også, det kan slå mange børn ud af den. Hvis der er børn som ikke trives i en klasse, kan man jo flytte disse børn til en anden klasse - men jeg tror at hovedparten af børnene gerne vil blive sammen fra 0-9 klasse (det handler om tryghed) 3) det forældre samarbejde som vi har bygget op fra 0 klasse er også ødelagt, og det er i de store klasser vi som forældre for brug for det. 4) Da vi havde overbygningen på Sct. Jørgens skole - havde elverne venskabsklasser op kryds og tværs, det vil sige at de store elver passede på de små og de små elver så op til de store. Som vi også skrev til jer i den først høring syntes vi at I skulle nedlægge fælles overbygning på Sjølund og istedet for have 2 overbygninger en på Sct. Jørgens og en på Sydby - så kunne Rønnebæk børnene selv vælge om de ville på Sct. Jørgens eller Sydby. Vi var meget imod flytningen af overbygningen af sct Jørgens skole, men nu er der efter nogle år med startvanskeligheder kommet ro og styr på det, og vi synes at det skal have lov til at fortsætte. Vi har netop været til møde om de nye 7.klasser på Sjølund, og har fået et meget positivt indtryk af stedet, lærerne og den kommende klasse. Vores datter glæder sig meget til efter sommerferien, og vi forældre tror også på at det bliver godt at få "rystet posen" selvom vi har haft en god klasse de sidste 7 år, med godt forældresamarbejde, og et lærerpar (i år) som vi er kede af at vores datter ikke skal have mere. Så selvom vi var meget imod at overbygningen skulle flyttes fra sct Jørgens til at starte med, er vi nu positivt stemt over resultatet. Det virker til at der endelig er kommet ro og styr på det på afd Sjølund, efter et par "prøveårgange" som vi er glade for at vores børn ikke har skullet stå model til, så vi er ikke interesserede i at det skal rulles tilbage igen. Det virker dog ikke til at fungere med en øverste, ikke nærværende/tilstedeværende, skoleleder for en masse matrikler, og det kan ikke være mange kroner det er blevet sparet ved hele denne øvelse med at slå skolerne sammen!? Både ledelse og skolebestyrelse er kommet utroligt langt væk fra forældrene. Der er stort set ingen kommunikation eller information derfra. Det er derfor svært at vide hvilke mål der er for skolen mv. frikvarterende er blevet kortere, dvs man minimerer børns bevægelse og frirum i løbet af dagen. selvom der skulle være mere bevægelse i skoledagen er dette ikke tilfældet alle steder. Er meget utilfreds med at klassen har SÅ mange vikar!!!!! Hvilket har stået på siden januar mdr. Og i juni mdr har de haft vikar hver dag. Sågar 5 forskellige på 7timer!!!!! Fuldstændigt uacceptabelt...og når der så konstant er 4-5 elever som laver larm og uro og ødelægger undervisningen, så bliver man sku i tvivl om det er det rigtige skoletilbud til ens barn. Også tankevækkende at så mange elever flygter derfra. Vi har flere gange henvendt os til ledelse, men det er en tung gang at komme igennem!!!!!! Er meget utilfreds med skolens håndtering af vores hendvendelse og bekymring For at vores piger lærer nok!! Den lange skoledag betyder, at der er mindre fritid - hvor der kan dyrkes sport, leges med venner og laves lektier. Områdeledelsen giver store udfordringer sammenlignet med den tidligere lokale ledelse. Overbygningsskoler giver rigtig store udfordringer, og det er bestemt ikke til gavn for de fleste klasser, at skulle flytte matrikel og nye klasser dannes i 7. klasse. Nogle afdelinger har større sociale udfordringer end andre, men i stedet for at blande alle klasser

Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sct. Jørgen sammen i 7., løser ikke dette problem men medfører, at det omfatter alle klasser i stedet. Det ville være en bedre løsning at sætte massivt ind dér, hvor der er behov. Alle elever har ret til en god skolegang, og at ansvarlige voksne tager hånd om støtte for den hjælp, der er behov for hos den enkelte og for en klasse som helhed. Jeg håber, at overbygningsskolerne igen bliver rullet tilbage, således at de enkelte matrikler kan gå fra 0.-9. klasse igen. Kortere skoledagen nu - for alle klassetrin. De mindste kan ikke holde til de lange dage. Mit barn gå hverken i SFO eller til fritidsaktiviteter. De ældste kan heller holde til de lange, holde sig aktive, der er nogle som gerne vil tjene lidt lommepenge. Og med så mange timer i skolen og så lektier næsten dagligt er der ikke mange vågne timer tilbage. Og ja der er mange lektier næsten hver dag, for alle klassetrin. Og det var ikke meningen med den nye skolestuktur Den lange skoledag betyder, at der er mindre fritid - hvor der kan dyrkes sport, leges med venner og laves lektier. Områdeledelsen giver store udfordringer sammenlignet med den tidligere lokale ledelse. Overbygningsskoler giver rigtig store udfordringer, og det er bestemt ikke til gavn for de fleste klasser, at skulle flytte matrikel og nye klasser dannes i 7. klasse. Nogle afdelinger har større sociale udfordringer end andre, men i stedet for at blande alle klasser sammen i 7., løser ikke dette problem men medfører, at det omfatter alle klasser i stedet. Det ville være en bedre løsning at sætte massivt ind dér, hvor der er behov. Alle elever har ret til en god skolegang, og at ansvarlige voksne tager hånd om støtte for den hjælp, der er behov for hos den enkelte og for en klasse som helhed. Jeg håber, at overbygningsskolerne igen bliver rullet tilbage, således at de enkelte matrikler kan gå fra 0.-9. klasse igen. Overbygningen tilbage på Sct. Jørgen OG stop det fuldstændigt uigennemtænkte (og dyre!) eksperiment SIAA NU!!! Overbygningen tilbage på Sct. Jørgen OG stop det fuldstændigt uigennemtænkte (og dyre!) eksperiment SIAA NU!!! Overbygningen tilbage på Sct. Jørgen OG stop det fuldstændigt uigennemtænkte (og dyre!) eksperiment SIAA NU!!! Lærerne burde blive bedre til, at sætte grænser for børn der er forstyrrende i undervisnings tiden. Der er alt for lang snor rigtig mange gange og ingen konsekvens eller oftere kontakt til de børns forældre så de forstår alvoren. Meget frusterende, at det er nogle børn der styrer showet og ikke lærerne. Kobberbakkeskolen er en skole med lavt informationsniveau. Kvaliteten af undervisningen og mit barns sociale trivsel skyldes indsatsen fra hårdtarbejdende lærere på trods af strukturændringen Er glad for strukturen på skolen. Er meget glad for at 7-9 er væk. Der giver et ro for de mindste Mange vikartimer. Det bør være et fokusområde, da det går ud over kvaliteten af undervisningen, at den ikke kan fastholdes mere struktureret pga. afbrud og erstatning med vikar. Hvis man går i en super god klasse er det meget frustrerende at de skal splittes op, Det er en følsom alder i forvejen. Irriterende at søskende ikke kan gå på samme skole fra 0-9 kl. og aflaste forældre ved at hente de yngre søskende med hjem fra SFO Håber at man seriøst vil kigge på at få overbygningen (7-9 kl) tilbage på Sct. Jørgen. Det er et kæmpe ønske for både elever og forældre Skoletiden er for lang. UU timer hver dag, skaber ingen værdi og er spild af tid Luk Sjølund og giv os Sct.Jørgens tilbage. Prøv meget gerne at få vores gamle lærere tilbage. Det er jo denne møg reform og møg kommune, der har skræmt alle de gode lærere væk. ALT SEJLER, men INGEN tager ansvar. Føj, hvor burde I skamme jer. Alle de bedste lærere fra Sct. Jørgens er skredet, så selvfølgelig er kvaliteten for nedadgående. Luk Sjølund og prøv at skaffe de gode lærere tilbage til Sct. Jørgens. Selvfølgelig er der enkelte af de gode tilbage, desværre har vores børn bare ingen af dem. Med barn i 2.kl savner vi de store børn på skolen. Eks bliver man i O. venner med en 5.kl, det varer nu ikke længere til de store går ud af 9., men kun til de er færdige med 6. Herefter skal ens store venner skifte skole... der mangler noget på skolen, ved at de store elever ikke længere går der. Jeg synes at områdeledelse er det egentlige problem. Der har været mange ledelsesskift, lærerne har et højt sygefravær, og den overordnede skoleleder er usynlig og opleves ikke som en der mit 17