Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper? Kan midlertidige aktiviteter bruges til at skabe en velfungerende bydel, mens den er under opførelse? Processen omkring Ny-Østergade indeholder 5 perioder med borgerinddragelse BYGGE BÆREDYGTIGT
Trafik Ændret lysregulering Ændret lysregulering Ændret lysregulering Nye venstresvingbaner Forbud mod venstresving? Nyt lyskryds NØGLEPUNKTER Ny forbindelse på tværs af banen Perrontunnelen forlænges til MARKANT TRAFIKFORØGELSE Byudvikling vil medføre markant trafikforøgelse - især om eftermiddagen. Hvordan løser vi det? Krydset Københavnsvej/Ny Østergade og rundkørslen på Køgevej bliver overbelastet - der er behov for ændringer Signalreguleringen i krydset skal ændres Rundkørslen ombygges til lyskryds Ny Østergade kan ombygges med venstresvingbaner for at undgå opstuvning Derudover kan der blive behov for at ændre signalregulering og venstresving andre steder Ny Østergade-arealet 2-2.500 p-pladser til biler (inkl. 270 pladser til pendlere og 500 pladser overført fra bymidten) 1.500-2.300 p-pladser til cykler syd for jernbanen (1.200 nord for banen) Stoppested for 3-4 buslinjer 2-3 nye vejadgange til arealet fra Ny Østergade Trafikforøgelse beregnet af Cowi (se analysen af trafikale løsningsmodeller på roskilde.dk/nyoestergade) BYGGE BY
Trafik STØJ OG VIBRATIONER Togtrafik på jernbanen og biltrafik på Ny Østergade og andre veje skaber udfordringer i forhold til støj. Togtrafikken genererer også vibrationer, som skal håndteres. Deltagerne i den kommende plankonkurrence skal forholde sig til problematikkerne omkring støj og vibrationer. De skal belyse konsekvenserne for bebyggelsen på selve arealet og omgivelserne. KØGEVEJ / NY ØSTERGADE Rundkørslen på Køgevej ombygges til signalreguleret kryds BYGGE BY
Hvad skal der være på arealet? NØGLEPUNKTER 15-20.000 m2 butikker (herunder 10.000 m2 stomagasin) 12.500 m2 hotel 35-40.000 m2 kontorerhverv 20-25.000 m2 boliger 7.500 m2 restauranter og caféer Boliger Kontorer Hotel Stormagasin Butikker Restauranter og caféer 15-20.000 M 2 BUTIKKER VIRKER SOM BINDELED Roskilde er i dag det sted på Sjælland med flest butikker uden for hovedstaden - den position skal fastholdes Nye butikker på Ny Østergadearealet kan udvide butikssortimentet i Roskilde med nye typer butikker, som ikke findes i bymidten i dag For at skabe et godt bindeled mellem bymidten og Ros Torvs butikker skal der være 15-20.000 m2 butikker på Ny Østergade-arealet Diagrammet viser arbejdsdelingen mellem butikkerne i bymidten, på Ros Torv og på Ny Østergade-arealet. Læs mere i Roskilde som vinderby på roskilde.dk/nyoestergade DET MENER BYRÅDET Området skal rumme funktioner med mange arbejdspladser Det samlede areal til detailhandel må ikke overstige 20.000 m2 Området skal primært rumme større butikker, som ikke kan indpasses i bymidten i dag Området skal bidrage til at styrke det samlede handelsliv BYGGE LEVENDE
Hvad skal der være på arealet? Variation i funktioner skaber en bydel med liv og forskellige oplevelser BLANDET ANVENDELSE En sammensat bebyggelse med boliger, kontorerhverv, butikker, hotel og restauranter sikrer, at Ny Østergade-arealet bliver en levende bydel døgnet og året rundt. Diagrammet her viser, hvornår der er aktivitet i boliger, arbejdspladser og fritidsaktiviteter CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan man bruge placering af boliger til at skabe liv i bebyggelsen? Hvordan kan kultur- og fritidstilbud indpasses i bebyggelsen, hvis der er ønske om det? BYGGE LEVENDE
Hvor mange m 2 - og hvordan skal de se ud? CENTRALE SPØRGSMÅL Roskilde er kendetegnet ved sit unikke byprofil med domkirken knejsende over købstadshusene. Byprofilen er et smukt syn - ikke mindst fra fjorden. Hvordan skal den nye bebyggelse på Ny Østergade-arealet passes ind i Roskildes byprofil? Hvordan respekterer vi stationen og stationsområdets særlige karakter? Hvordan undgår vi, at jernbanen og Ny Østergade bliver bagsider på bebyggelsen? Hvordan påvirker bebyggelsen omgivelserne - vil der være gener med skygge eller indblik? Hvordan bliver bygningerne aktive og udadvendte - ikke mindst stueetagerne? BYGGE BY
Hvor mange m - og hvordan skal de se ud? 2 SMALL, MEDIUM, LARGE ELLER X-LARGE? Ny Østergade-arealet ligger klods op af Roskilde Station. Her er det bæredygtigt at bygge tæt, fordi der er gode muligheder for at bruge offentlig transport. Ny Østergade-arealet er ca. 30.000 m2 stort, og det er planen, er der kan bygges op til 100.000 etagemeter. Hvordan skal bebyggelsen udformes? BYGGE BY
Hvor mange m 2 - og hvordan skal de se ud? HVILKE VINKLER? Den nye bebyggelse på Ny Østergade-arealet bliver synligt fra omgivelserne. Hvilke vinkler er vigtige at få visualiseret? Kortet viser steder omkring Roskilde, hvor man kan se domkirken. Er det vigtige steder at få visualiseret? Er der andre? AKTIVE KANTER: Hvordan skal bebyggelsen udformes, så den bliver spændende at være i? Skal vi gå efter variation og åbne facader i stueetagen, så der er noget forskelligt at kigge på? Ringstedvej Ved Vigen Holbækvej Trekroner Frederiksborgvej BYGGE BY
Regnvand som resurse CENTRALE KRAV OG SPØRGSMÅL Regnvand og spildevand skal adskilles Der skal være en forsinkelseskapacitet på Ny Østergade-arealet på 600 m3 regnvand. Det svarer til en afledning på 275 liter vand per sekund Roskilde Kommune ønsker nytænkende svar på, hvordan regnvand kan være en kvalitet og en resurse frem for et problem Skal regnvandet opbevares i bassiner, som indgår i bebyggelsens rekreative arealer? Kan vandet genbruges til toiletskyl eller tøjvask? Kan vandet bruges til vanding på grønne tage og facader? Hvad gør vi med regnvandet i forbindelse med skybrud eller ekstremregn? Regnvand opbevaret og brugt som en kvalitet i de rekreative områder på Pottsdamer Platz i Berlin Eksempler på, hvordan regnvandet bruges som en resurse i stedet for at være et problem BYGGE BÆREDYGTIGT
Sol og vind CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan bliver Ny Østergade-arealet et eksempel på nutidens bæredygtige bydel? Hvordan kan solorientering udnyttes til at minimere energiforbruget? Kan bebyggelsen udformes på en måde, så energiforbruget er lavt - kan den være energiproducerende selv? Hvordan sikrer vi, at bebyggelsens torve og pladser bliver hyggelige at være i - at der er sol og læ for regn og vind? Hvilken rolle spiller byggematerialer for bæredygtigheden i området? Energiproduktion i form af solcelleanlæg integreret i arkitekturen Torve, pladser og grønne områder med sol og læ for regn og vind giver gode muligheder for at sætte sig i solen og for forskellige aktiviteter BYGGE BÆREDYGTIGT
Byliv DET MENER BYRÅDET Området skal danne gode rammer for menneskers daglige liv Området skal have en åben struktur, som indbyder til leg og ophold Området skal være eksempelprojekt for bæredygtig byudvikling Et meget lavt energiforbrug Integrere produktion af vedvarende energi Indrettes optimale forhold for en bæredygtig trafik CENTRALE SPØRGSMÅL Illustrationerne til venstre er af gamle og nye former for torve og pladser i blandt andet Roskilde. Hvordan ser nutidens torv på Ny Østergade-arealet ud? Hvilke aktiviteter skal det give plads til, som vi ikke har mulighed for i bymidten i dag? Hvordan udformes bygningerne, så det bidrager til mødet mellem mennesker? Hvordan bliver Ny Østergade-arealet koblet på resten af byen, så det ikke lukker sig om sig selv? Hvordan supplerer Ny Østergade-arealets nye torve og pladser de byrum, som findes i bymidten i dag? Hvordan får torvene et attraktivt mikroklima? Hvordan skal bydelens torve og pladser udformes, så der er noget for enhver smag og alder? BYGGE LEVENDE