VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Relaterede dokumenter
POWERKIDS INDSATSBESKRIVELSE UNGDOMMENS RØDE KORS AARHUS KOMMUNE

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Procesværktøj om trivsel

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Notat. Erfaringsopsamling handicappolitik

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

EVALUERING AF PROJEKTER

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori

Systematik og overblik

BAGGRUND METODEBESKRIVELSE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

OPGAVE 1 X min LEDER

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Implementering. 6 gode råd og 3 metoder. Sigurd Lauridsen. Ph.d., Seniorrådgiver, Forskningsgruppeleder Statens Institut for Folkesundhed, SIF SDU

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Undervisning og gæstelærere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Opsamling på erfaringsworkshop

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Årsplan for SFO Ahi International school

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sådan HÅNDTERER du forandringer

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

VISION for vores børn med særlige behov. At klæde vores unge på til at mestre livsstrategier i et voksenliv med livskvalitet og selvværd

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Digitale Sexkrænkelser

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Skabelon for handlingsplan 2012

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Den vanskelige samtale

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Det var ikke nødvendigt at italesætte politikernes rolle.

Undervisningstilbud fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Problembehandling. Progression

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Skilsmissegruppe Arden Skole

Planlægning er en god idé

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Holdningsnotat - Folkeskolen

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Skolens DNA (værdigrundlag)

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Uddannelse & Job klasse

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

En skole med indsigt

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

Styrk det tværfaglige samarbejde!

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017

Guide til forandringsteori og resultatopfølgning

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Kommunikationsstrategi 2022

Om evaluering af projekter og programteori

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Transkript:

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem opstilling af en forandringsteori kan I opnå et fokuseret overblik over jeres indsats samt forestillinger om, hvordan de forskellige elementer i jeres indsats bidrager til de ønskede virkninger for målgruppen. Dette er samtidig en proces, hvorigennem I som projektgruppe når frem til en fælles forståelse af, hvad I vil opnå med jeres indsats, og hvilke trin på vejen I skal igennem for at opnå de ønskede virkninger. Under udviklingen af indsatsen kan forandringsteorien anvendes til evaluering og dermed bruges til at se, om indsatsen bevæger sig i den ønskede retning. Samtidig kan forandringsteorien også løbende tilpasses, når erfaringer gør jer klogere på indsatsen og de virkende mekanismer. 2. Forberedelse Forandringsteorien og den fælles forståelse omkring indsatsen opnås bedst gennem inddragelse af alle relevante aktører; ledere, medarbejdere, frivillige m.fl. I kan for eksempel udvikle forandringsteorien sammen på en fælles workshop. I udviklingen af en forandringsteori skal I udfolde jeres viden om indsatsen. Det gælder både viden fra forskning og evalueringer samt jeres erfaringer fra praksis og arbejdet med målgruppen. Denne viden skal I bruge til at skabe et overblik over, hvordan en indsats skal gennemføres for i sidste ende at føre til de ønskede forandringer for målgruppen. Deltagerne på en forandringsteori-workshop kan forberede processen ved at tænke over, hvilke aktiviteter jeres indsats skal indeholde, og ikke mindst hvilke visioner og mål jeres indsats skal indeholde. Processen for udviklingen af en forandringsteori foregår bedst i et lokale med en tavle eller væg, hvor I kan opstille forandringsteorien vha. post-its eller lignende. Derudover kan I forbedrede jer ved at vælge en facilitator og en referent til øvelsen. Facilitatoren styrer processen, mens referentens opgave er at dokumentere centrale drøftelser og overvejelser. 1/5

3. Fremgangsmåde: Udvikling af forandringsteori Trin 1: Målsætninger og udfordringer for at opnå forandring Start med en fælles drøftelse af de strategiske målsætninger for jeres fælles indsats. Hvad er det for en forandret situation, I ønsker at skabe for jeres målgruppe? I kan også med fordel drøfte, hvilke udfordringer der kan være for at opnå jeres målsætninger for målgruppen. Trin 2: Indsatsens målgruppe Dernæst skal I i fællesskab drøfte og afgrænse målgruppen. I vil formentlig forud for udviklingen af forandringsteorien have en klar forestilling om, hvilken målgruppe indsatsen henvendes imod. Det er dog stadig relevant at konkretisere målgruppen og drøfte særlige karakteristika for målgruppen. Dette for at blive endnu skarpere på, hvilken målgruppe jeres indsats kan hjælpe, og hvilken målgruppe jeres indsats ikke kan nå. Desuden bidrager dialogen til at sikre, at alle relevante aktører er enige om målgruppen for indsatsen. Trin 3: Sæt ord på de langsigtede virkninger, resultater og mellemliggende trin Herefter skal den egentlige forandringsteori udarbejdes. Her skal I fokusere på, hvem indsatsen i sidste ende skal skabe en forandring for. Udviklingen af forandringsteorien starter bagfra med de varige virkninger, der ønskes hos borgeren. Med et skarpt fokus på de langsigtede virkninger kan I opstille de mellemliggende trin på vejen, som skal opnås, for at jeres aktiviteter skaber de ønskede varige virkninger for målgruppen. I bevæger jer tilbage i forandringsteorien ved først at beskrive de langsigtede virkninger som følge af indsatsen. Det er blivende ændringer i målgruppens adfærd, som I ønsker at skabe. Dernæst fokuserer i på de mellemliggende trin på vejen, der fx kan være ændrede holdninger eller begyndende prøvehandlinger på ny adfærd hos målgruppen. Endelig sætter i fokus på de kortsigtede resultater for jeres målgruppe. Det er den umiddelbare respons, som målgruppen skal opleve af jeres indsats. Processen for dette gøres bedst ved, at I sætter jer sammen to og to og brainstormer på ovenstående trin for trin og nedfælder jeres drøftelser på post-its. Dette kan med fordel opdeles i tre seancer, hvor I drøfter henholdsvis de langsigtede virkninger, mellemliggende trin og målgruppens umiddelbare respons på indsatsen. Mellem hver seance samles der op i plenum, hvor jeres post-its samles og struktureres efter følgende model. 2/5

Trin 4: Aktiviteter under indsatsen Når det er klart, hvilke trin på vejen jeres målgruppe skal opnå, skal I finde ud af, hvilke konkrete aktiviteter indsatsen skal indeholde, for at de mellemliggende trin på vejen tages, og de ønskede resultater opnås. Når I har fundet frem til de aktiviteter, I tror på kan skabe den ønskede respons hos målgruppen, kan I udarbejde en beskrivelse af de enkelte aktiviteter. Det bidrager til at give jer et fælles billede af indsatsens indhold, herunder hvem der skal udføre de forskellige aktiviteter. Trin 5: Opstil endelig forandringsteori Når alle post-its er samlet på en tavle eller flip-over, under henholdsvis målsætninger, langsigtede resultater, mellemliggende trin og aktiviteter, vil I formentlig have brug for at sortere og prioritere mellem jeres post-its, så den endelige forandringsteori er en overskuelig og skarp visualisering af jeres indsats, og hvad denne rummer. Dette gøres i plenum ved at gennemgå, hvordan aktiviteterne er sammenhængende med kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og til sidst jeres målsætninger. I kan tydeliggøre forandringsteorien ved at tegne pile mellem de forskellige dele. 4. Opsamling Efter workshoppen er det vigtigt, at man samler op på den udviklede forandringsteori. En del af opsamlingen består af at udarbejde en visuel forandringsteori, som illustrerer koblingen mellem aktiviteter, kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og målsætninger. Dette kan med fordel gøres digitalt, eksempelvis i PowerPoint. Dette gør det nemt løbende at redigere og tilpasse forandringsteorien på baggrund af løbende erfaringer. Udover den visuelle opsamling på forandringsteorien er det ligeledes vigtigt, at de beslutninger og overvejelser, der er gjort under forandringsteoriprocessen vedrørende strategiske målsætninger, målgruppe og resultater, samles i én beskrivelse af forandringsteorien. Beskrivelsen skal ligeledes udfolde koblingen mellem aktiviteter, kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og målsætninger. Dette gør det muligt at vende tilbage til de overvejelser, der ligger bag den visuelle forandringsteori, der er et forsimplet men klart overblik over indsatsen. 3/5

5. Det videre arbejde med forandringsteorien Når I står tilbage med en forandringsteori, har I et fælles billede af mål og tilgang for jeres indsats. Nu er det vigtigt at sætte forandringsteorien i spil: Brug den til at sprede viden til centrale aktører om indsatsens formål, forventede resultater og aktiviteter. Det sikrer, at alle arbejder i samme retning. Husk at genbesøge forandringsteorien løbende for at reflektere over, hvorvidt I når jeres mål med indsatsen. Hvis I oplever, at forandringsteorien ikke stemmer overens med jeres erfaringer fra virkeligheden, er det vigtigt, at den bliver justeret. Udarbejd en implementeringsplan, som kan hjælpe med at have øje for en række faktorer, som er vigtige for at igangsætte og fastholde de forandringer, der ønskes i forbindelse med indsatsen (se værktøj 4). 6. Et eksempel: Forandringsteori for indsatsen Powerkids Nedenfor kan I se et eksempel på en forandringsteori. Eksemplet stammer fra indsatsen Powerkids, som er ét af i alt otte projekter under Puljen til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer. Powerkids er etableret som et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors (URK) og Sundhedsplejen Nord, Aarhus Kommune. Målgruppen er børn og unge i alderen 9-13 år, hvis forældre er skilte, og som oplever vanskeligheder med at håndtere forældrenes skilsmisse. Indsatsen består af et gruppesamtaleforløb samt gruppeaktiviteter. 4/5

Figur 1: Den visuelle forandringsteori for indsatsen Aktiviteter Kort sigt Mellemlang sigt Lang sigt Målsætninger Målgruppen af børn og unge Otte gruppesamtaler (to måneder) Gruppeaktiviteter og/eller opfølgende møder Møder stabilt op til aktiviteter Møder andre i samme situation og ser deres reaktioner Møder et fortroligt, omsorgsfuldt og anerkendende rum Børn og forældre får indsigt i barnets situation Lærer værktøjer til at håndtere det, der er svært Fastholde brug af tillærte værktøjer Positive oplevelser i et fritidsliv Udtrykker følelser, vilkår og tanker Øver sig i at danne relationer til andre (mentalisering) Bedre nattesøvn og mere udhvilet Forældre involverer sig Opsøger og er sammen med andre på en positiv måde Trivsel og mental tilstedeværelse i skolen Øget selvværd Har knyttet venskaber Større tillid til omgivelserne Accept af livsvilkår At sikre, at flere børn mestrer deres liv og livsvilkår og derved oplever større trivsel og tryghed i deres dagligdag 5/5