Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede børn. Børnejunglens tur til Berlin var en inspiration til institutionens forestående tre-årige integrationsprojekt forældreakademiet støttet af Egmontfonden. I Berlin har vi besøgt tre integrerede institutioner, hvoraf de to har deltaget i et integrationsprojekt under EU kaldet Kinderwelten. Kinderwelten er startet i år 2000 for at give institutionerne, der deltager, bedre vilkår for skabe bedre integration. Dette bl.a. ved at give personalet redskaber til at håndtere integrationen, ved f.eks. at imødekomme familien og den enkeltes kultur. Det interessante for os var at se, om det havde skabt ny viden og holdningsændringer blandt personalet i forhold til integration. Den sidste institution havde ikke deltaget i Kinderwelten, men havde udviklet deres egen måde at indarbejde integrationen i deres pædagogiske hverdag. Alle tre institutioner ligger i området Kreuzberg, der er præget af etniske minoritets familier. Beskrivelse af de forskellige institutioner Ina kindergarten, besøg 11. april 2006 Leder: Donate Heinze Institutionen har ca. 120 børn, heraf ca. 75 % tosprogede (40% tyrkiske, 20% arabiske, resten engelske, russiske, franske, afrikanske og fra Ex-Jugoslavien.)
Der er i institutionen ingen forældrebestyrelse, dog er forældrene meget involverede i f.eks. udformningen af stuerne og morgensamlinger. Her skal der bl.a. siges godmorgen på børnenes modersmål og der bliver sunget sange på deres eget sprog via f.eks. kassettebånd som forældrene har indspillet. Når der arbejdes med Kinderwelten forsøger man at klargøre forskelle og ligheder mellem børnene. I forbindelse med den første samtale med forældrene gøres det dem klart, at man behandler hver familie individuelt og inddrager deres kultur i institutionens hverdag. Derfor spørges der ind til deres religion, deres religiøse vaner og om de holder religiøse fester. De bliver endvidere bedt om at tage ting med hjemmefra, der repræsenterer deres kultur og deres familie som kulturenhed. Disse ting bliver bl.a. brugt til at lave en familievæg. Det er vigtigt at forældrene føler, at de bliver værdsat og accepteret, eksempelvis ved oversættelse af ord. Både forældre og børn mærker derved, at deres pågældende sprog er vigtigt og interessant og en del af hverdagen i institutionen. Ét af deres udgangspunkter er at klargøre, hvilke forskelle og ligheder der findes i børnegruppen, for derefter at introducere dem til og lære dem om de ting, de har til fælles. Dette udføres bl.a. via institutionens mange projekter, f.eks. et projekt om krop og identitet ( Hvem er jeg? ) hvor der bliver fokuseret på børnenes ansigter og kropsdele med forskellige hudfarver. Et andet projekt har sat fokus på identitet og håndtering og bearbejdning af konflikter. Hvert barn har fået en dukke, som pædagogen har syet til dem. Barnet har selv bestemt udseendet af dukken, men dukkerne skal ikke fungere som legetøj. De bliver taget frem, når børnene holder samling og de børn der vil, kan fortælle en historie via dukken hvorefter alle forholder sig til og diskuterer historien. Institutionen har i forbindelse med projektet udarbejdet følgende målsætning: man skal tænke over sin identitet og ens forhold til magt og ansvar man skal sørge for at alle medarbejderes kompetencer inddrages og støttes man skal tænke over magtudøvelsens former man skal tage entydig stilling mod diskriminering og tage en dialog i disse tilfælde Institutionen har fået implementeret de grundlæggende principper fra projekt Kinderwelten og kan derfor ikke længere skelne mellem institutionens grundlæggende pædagogik og projektet. Institutionen mangler dog stadig at få indført enkelte punkter fra projektet, men lederen mener at personalet sammen står stærkt, da hver enkelt medarbejder har sit speciale (f.eks. sprogstimulering)
Kindergarten Markgrassenstrasse, besøg 12. april 2006 Leder: Barbara Witzel Institutionen har 113 børn heraf er 82 % flersprogede, primært tyrkiske børn. I denne institution har de arbejdet med Kinderwelten siden starten af projektet og det er stadigvæk en del af deres pædagogik i institutionen. Dette har medført en holdningsændring blandt personalet i forhold til arbejdet med flersprogede. 4 institutioner har mødtes og holdt møder omkring Kinderwelt og udarbejdet målsætningerne for projektet, hvilket nu bliver benyttet i institutioner over hele Tyskland. Vi vil ikke beskrive denne institution i samme detaljer som Ina Kindergarten, da de arbejder med mange af de samme integrations projekter og virkemidler i deres dagligdag. Bl.a. tager de også udgangspunkt i fordomsbevidst pædagogisk teori. Anerkendelse og respekt for det enkelte barn er vigtigt, men børnene skal også lære, at der findes diskrimination og dermed få nogle redskaber til at kunne håndtere dette og kunne handle på det. En diskriminering der ikke kun angår hudfarve men også andre aspekter ved folks udseende (overvægt, nogle der går med briller, osv.) Den fordomsbevidste pædagogik har hentet sin inspiration fra amerikanske Louise Derman Sparks og hendes anti-bias-approach. Personalet prøver via denne teori at se forældrenes perspektiv i forhold til f.eks. at børnene kommer for sent. Kan personalet ændre noget i deres egen praksis og dermed hjælpe familien i den pågældende situation, i stedet for at bede forældrene om at aflevere børnene til tiden? Teorien er blevet udviklet globalt men tilpasset de enkelte lande. Institutionen prøver at lære børnene om mangfoldighed, dvs. at vi er forskellige, samt at det ikke er noget man lige laver om eller skal lave om på. Personalet fokuserer på individualiteten i det enkelte barn og at hvert nyt barn kræver nytænkning, hvilket igen kræver en udvikling hos medarbejderen. En vigtig del af udviklingen af det enkelte barns personlighed, er at lære dem om lige præcis dét miljø de bor i og at de er en del af det. I institutionen arbejder de ikke målrettet med sprogstimulering, men mener at det er en del af deres hverdag at sætte ord på deres handlinger. I Kindergarten Markgrassenstrasse arbejder de med perspektivgrupper for forældrene. I disse grupper handler det om at være meningsudvekslende og drage fælles erfaringer. Det kan bl.a. foregå ved at forældrene sætter sig i en cirkel hvor de diskuterer og snakker om f.eks. vigtigheden af at lege eller hvordan man sætter grænser for sine børn. Det er vigtigt, at dette foregår på en måde så
gruppen er en udveksling af erfaringer, hvilket er med til at udvikle diskussioner, men at personalet ikke virker belærende i denne situation. Endvidere laver de øvelser, hvor forældrene får muligheden for at se tingene i børneperspektiv, ved f.eks. at lege og se tingene i børnehøjde. Kita Kindergarten besøg d. 13. april 2006 Leder: Ulrike Rosmann Institutionen har ca. 120 børn, hvoraf de fleste primært har tyrkisk baggrund. I denne institution fik vi mere en praktisk gennemgang af stedet, end en teoretisk forklaring af deres pædagogik. Institutionen har eksisteret siden midten af 70 erne og annoncerede allerede dengang efter tosproget, primært tyrkisk, personale. Det er vigtigt for institutionen, at der er en pædagog på stuen, der kan tale størstedelen af børnenes modersmål, i dette tilfælde tyrkisk. Børnene og forældrene kan dermed genkende deres eget sprog og kultur og den tosprogede medarbejder bliver en brobygger mellem det tyrkiske, tyske samt mellem hjem og institution. I denne institution lægger de også vægt på det første møde med forældrene og viser respekt for deres kultur. Dette bl.a. ved at høre baggrunden for, hvorfor de har givet deres barn, det navn som de bærer. Dvs. barnets historie fortælles, med en supplering et maleri fra forældrene af deres barn. Selve indretningen af institutionen er bygget ud fra et gammelt parkeringshus. Der er masser af plads og nogle store åbne rum. De har funktionsopdelt flere af rummene, så der f.eks. er dukkekroge, børnekøkkener, udklædningsrum osv.. Generelt kan man sige om institutionen, at der var meget fokus på den tyske og tyrkiske kultur, hvor de andre kulturer ikke var så fremtrædende. Det skal nævnes, at institutionen ligger i et område der er præget af familier med tyrkisk baggrund. Institutionen bruger generelt ikke tolke i deres daglige arbejde med familierne.
Vores praktiske og teoretiske udbytte Det var en meget interessant og lærerig tur, som gav god inspiration i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, vi kan foretage os i vores dagligdag. De tyske institutioner vi besøgte var generelt dårligt normerede i forhold til danske tilstande. Ca. halvt så mange voksne til det samme antal børn. Til gengæld har de meget mere plads til børnene indenfor, hvilket virkede til at skabe mere ro i hverdagen. Fra vores synsvinkel kan det virke som om, at normeringen skaber problemer i forhold til omsorgen af det enkelte barn. Den største inspiration på turen var det rent indretningsmæssige og aktivitetsmæssige. Rent fagligt mener vi, at vi er med et langt stykke hen ad vejen og vi gør mange ting rigtigt i Børnejunglen. Helt konkret med vores måde at anskue tingene på og se familierne individuelt. Vi kunne mærke at der fra politisk side er en anden måde at tænke og se tingene på i Berlin, bl.a. ved projekt Kinderwelten, som tager udgangspunkt i det enkelte individ og de ting barnet har med sig rent kulturmæssigt. I Danmark er den politiske holdning mere at det er alle de andre der skal lære vores kultur og vores sprog og så bare indordne sig under de normer der er i det danske samfund. Det betyder en stor mentalitets forskel på den måde man tænker og i det her tilfælde arbejder på. I Berlin er de mere åbne på det samfundsmæssige plan over for andre kulturer, end man er i Danmark. I Danmark har man paragraf 4a der fokusere på det rent sproglige hos børnene (de skal sprogtestes for at lære dansk) uden at se på de andre ting børnene indeholder rent kulturmæssigt. Det som ville kunne bruges i vores dagligdag: I de tyske institutioner vi besøgte vægter de familiens historie højt ved første møde med forældrene og har fokus på den. Personalet spørger mere direkte ind til den enkelte familie og lærer mere om familiens kultur og vaner. Det virker anerkendende overfor den enkelte familie og er med til at give dem et medansvar, for at få hverdagen til at fungere i institutionen og for deres barn. Dette ved at bede dem om f.eks. at medbringe genstande fra deres hverdag og liv til institutionen, så familiens kultur kan inddrages i institutionen. De forskellige kulturer og sprog var mere tydelige i institutionens indretning. Rummene er mere funktionsopdelte end vi har. (de har også mere plads) Det virkede til at de dokumenterer mere end vi gør. Der bliver også gjort noget ud af at gøre opmærksom på forskelle og ligheder i kulturer. At lave navnehistorier, hvor forældrene er inddraget i processen ved at fortælle baggrunden for deres barns navn og hvad der ligger bag valget af navnet. Billeder af børnenes forskellige øjenfarve, samt af deres hænder til ophæng i institutionen. Billedbøger lavet af børnenes billeder, som deres forældre mener repræsentere deres kultur og liv. (vi gør tæt ved det samme i vuggestuen med børnenes huse og træer) Forældrefokusgrupper, hvor de får mulighed for at sætte sig ind i deres børns hverdag og diskutere emner der har relevans for deres børns opvækst. Perspektivskifte, at kunne åbne sig og se indad på os selv, om der er noget vi kan gøre anderledes. Tage udgangspunkt i at der er diskriminering og forskelle. Hvorfor gør vi som vi gør og kan vi gøre noget for at imødekomme forældrene noget mere?
Hvad har vi lært? Være mere åbne og turde spørge mere ind til den enkelte familie, dvs. vide mere om dem. Vi skal ikke være så bange for at træde nogen over tæerne. Gerne starte kendskabet til familien ved første møde. Vi skal blive bedre til at dokumentere. Inddrage forældrene mere i det daglige pædagogiske arbejde. Konklusion Vi føler selv at vi er en meget åben institution, der gør meget for at fremme integrationen. Vi holder f.eks. i mange af grupperne Eid og forældrekaffe. Vi tager samtidigt udgangspunkt i det enkelte barn og dets baggrund. Vi havde en god tur til Berlin hvor vi følte at vi fik en del inspiration på det praktiske plan, nok mere end på det teoretiske plan. Vi fik en masse gode metoder til at fremme integrationen og arbejde videre med det store arbejde vi udfører i Børnejunglen. På det integrationsmæssige plan kæmper vi mod den holdning der er gældende fra politisk side. En holdning der fokuserer på læreplaner, danskkundskaber, samt at den enkelte familie skal assimileres i samfundet. I Tyskland er der med Kinderwelten skabt grundlag for en større forståelse kulturerne imellem. Det er blevet pålagt institutionerne at udarbejde nogle målsætninger, for deres integration under nogle overordnede rammer. Det virkede som om at der via Kinderwelten var skabt en større forståelse for andre kulturer i de tyske institutioner vi besøgte og dermed også hos personalet. Der er fokus på integration i Danmark, men man prioriterer læring og sprogkundskaber hvorved betydningen af familien og barnets kultur trænges i baggrunden. Det er bestemt ikke en hensigtsmæssig udvikling. Det drejer sig om at tage udgangspunkt i individet og se hvad det har af baggrund og dermed også dets kultur og dermed se hvilke resourcer og kompetencer den enkelte besider.