Egen læge Hospitalsafdeling Andre

Relaterede dokumenter
Egen læge Hospitalsafdeling Andre

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Dansk Palliativ Database

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter.

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Palliation på sygehuset

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

Få mere livskvalitet med palliation

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

En værdig død - hvad er det?

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Samarbejdsaftale den terminale patient

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august Kommunehospitalet, København

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Den palliative KOL-patients behov

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Samarbejdsaftale. den terminale patient

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Hvad er vigtigt for dig?

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

BØRNEPALLIATIVT TEAM I REGION MIDT

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Hospitalsmodelprojekt

National klinisk retningslinje

Status for palliativ indsats i Danmark

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Basal palliation på et stort hospital

Temadag: En værdig død

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

Faglige visioner Palliation

Palliativ behandling af børn og unge

REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Palliativ indsats i DK

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Danskerne om livet med sygdom og død

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Notat om Krop og Kræft

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Second opinion DPCG 6. november Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Notat Den palliative indsats i Region Syddanmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliative tilbud til personer med ALS

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus

Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn

Opgavefordeling, En værdig død Dok /16

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Transkript:

Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er henvist til teamet, ikke registreres i datamaterialet. Ifølge den registrering, som vi selv har foretaget i EPJ, har vi fået henvist 564 patienter og påbegyndt forløb med 409 patienter. I dansk Palliativ database(dpd)e har vi af disse pa-tienter information om 323 henviste patienter, heraf 263 registrerede forløb. 35 patienter døde ifølge DPD inden de opnåede kontakt med teamet. Tallene i årsrapporten er primært hentet fra DPD, Gennemsnitsalderen for alle henviste patienter var 67 år. Tiden fra henvisningen blev mod-taget, og til vi fik kontakt med patienten, var i gennemsnit 5 dage, hvilket vi finder helt acceptabelt. Patienterne levede i gennemsnit 55 dage fra henvisning til afslutning, hvoraf langt hovedparten blev afsluttet på dødstidspunktet. Den gennemsnitlige kontakttid er kortere end tidligere, men sammenlignelig med andre palliative teams. Den gennemsnitlige kontakttid ville dog have været længere, såfremt alle henviste patienter var medtaget i beregningen. Patienterne er 2009 % 2010 % 2011 % 2012 % henvist fra Egen læge 100 29 71 24 68 23 55 21 Hospitalsafdeling 239 69 225 75 228 77 208 79 Andre 7 2 4 1 1 0 0 0 Den overvejende del af patienterne bliver fortsat henvist fra hospitalsafdelingerne og tendensen er, at et faldende antal henvises fra egen læge. Forklaringen kan være at patienterne modtager mere behandling, og derfor har et længere og mere intensivt forløb på hospitalet. EORTC skema Af de patienter, der blev henvist i 2012 har 42% udfyldt EORTC-skema. Her opfylder vi ikke målet i DPD om at 50% udfylder EORTC skema. 32% blev skønnet for dårlige til at udfylde skemaet. 1

Nedenunder ses fordelingen af symptomer, hvor patienten scorer en del eller meget. EORTC-score Træthed Føler sig svag Smerter Savner appetit Forstoppelse Føler sig anspændt Søvnbesvær Åndenød Kvalme Føler sig deprimeret Registreringen viser, at patienternes dominerende subjektive problem er træthed og en oplevelse af at føle sig svag. Samlivsform Databasen giver os også mulighed for at se, hvorvidt patienterne boede alene eller sammen med andre. Det fremgår, at 30% af de patienter, som vi fik henvist boede alene, mens 53% havde en ægtefælle eller samlever. Hos 8 % af patienterne var samlivsformen ikke oplyst. I det daglige kan arbejdet med familier, som har mindreårige børn, fylde en del. Der var dog kun 13 patienter eller 5 %, som havde børn under 18 år. 17 % af patienterne var barnløse. 2

Henvisningsdiagnoser Henvisningsdiagnoser Grundsygdom 2009 % 2010 % 2011 % 2012 % Lungecancer 59 25 55 18 66 22 51 19 Colo- og rektalcancer 18 7 30 10 39 13 27 10 Tyndtarmscancer 3 1 3 1 Prostatacancer 14 6 44 15 23 8 14 5 Mammacancer 16 7 33 11 35 12 20 8 Pancreas 17 7 30 10 14 5 24 9 Lever/intrahepatiske galdegange 7 2 11 4 Oesophaguscancer 12 5 20 7 6 2 2 1 Ventrikelcancer 10 3 8 3 Nyrecancer 13 5 14 4 8 2 6 2 Blærecancer 8 3 7 3 Ovariecancer 16 7 17 6 9 3 12 5 Livmodercancer 2 0,7 5 2 Cancer i mundhule og svælg 9 4 6 2 8 3 5 2 Hjernetumor 5 2 8 3 16 5 16 6 Hæmatologisk 14 6 6 2 11 4 14 5 Sygdom Sarkomer/andre bløddele 5 2 7 3 Malignt melanom 9 4 9 3 6 2 7 3 Cancer i skjoldbruskkirtlen 3 1 1 <1 Testikelcancer 1 0,3 0 0 Okkult cancer 6 2 10 3 4 1 10 4 Anden cancer 7 2 8 3 Andet * 31 13 18 6 6 2 7 2 Dansk palliativ database har muliggjort en detaljering af diagnoseregistreringen. Det ses, at lungecancer fortsat udgør den største andel af diagnoserne for teamets patienter. * Andet: I 2012 udgjorde patienter, som ikke havde en kræft diagnose 2 %, i alt 7 patienter, hvoraf de 2 havde terminal hjertesygdom, 5 patienter havde anden sygdom. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for den palliative indsats pointerer, at patienter med livstruende sygdom uanset diagnose, henvises til specialiseret palliativ indsats 3

Hvor dør patienterne? 2009 % 2010 % 2011 % 2012 % Hjemmet 69 31 97 34 105 35 98 37 Sygehus 51 23 50 18 38 13 38 14 Hospice 52 23 79 28 69 23 74 28 Plejehjem/aflastningsplads 10 5 12 4 5 2 5 2 Ukendt/andet 33 15 11 4 31 12 25 10 Skovbakkehjemmet 7 3 - - - - - - D2 (egne palliative senge) 34 12 43 15 23 9 Der ses et fortsat fald i antal patienter, som dør på sygehuset. På trods af dette fald har sygehuset dog stadig en stor opgave i forhold til den palliative patient, dels som stamafdeling, dels grundet den intensiverede onkologiske behandling med et forlænget palliativt forløb og komplekse symptomer til følge. Palliativ indsats til børn Vi har i 2012 fået henvist 2 børn under 15 år fra Børne-onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Begge børn havde anden kræft. Teamets ydelser Teamets ydelser 2009 2010 2011 2012 Hjemmebesøg 1070 1187 1150 987 Tilsyn på sengeafdelinger 312 265 227 101* Telefonkonsultation med 1921 3007 3300 2673 patienter/pårørende Tlf. samtaler med professionelle 754 983 1036 973 Samtaler med pårørende og efterlevende (face to face) 436 461 452 - Tilsyn på sengeafdelinger er markeret med *, da tilsyn i en periode i 2012 ikke kunne registreres, hvorfor tallet må tages med forbehold. Alle efterlevende tilbydes telefonisk kontakt én og tre måneder efter dødsfaldet, og såfremt der er behov, også en samtale. Arbejdet med pårørende er ikke registreret i årsberetningen. Fra 1. juni 2013 er oprettet et pårørende ambulatorium, således at pårørende, der kommer til samtale registreres særskilt, og vi har nu mulighed for at dokumentere arbejdet med pårørende fremover. Årsberetningen for 2012 viser en lille nedgang i teamets ydelser, men den kortere kontakttid kan måske indikere en øget kompleksitet, da patienterne er mere syge, når vi modtager henvisningen. Andre opgaver Udover disse registrerede ydelser varetages den lægefaglige indsats på hospice og ved de palliative senge på afdeling D2. Desuden har teamet en stor opgave med hensyn til rådgivning af andre professionelle uden at have direkte kontakt med patienten. Teamets uddannelses og undervisningsaktiviteter vedlægges som bilag. 4

5