Udviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I

Relaterede dokumenter
Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018.

Fælles - om en god skolestart

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Fra børnehavebarn til skolebarn

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Anmeldt tilsyn Rapport

Referat fra møde i GJUK s bestyrelse torsdag den 29. august 2013 kl. 19,00 Afbud: Dennis Larsen og Sonny Behrendt 1.Godkendelse af referatet fra

Dagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Koordinator og ledelsesfunktioner på dagtilbudsområdet

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse TIRSDAG DEN 6. NOVEMBER 2018 KL. 17,00 I GJUK.

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Ny Nordisk Skole-institution.

Skanderborg Dagplejes Udviklingskontrakt

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic

Udviklingskontrakt 2013 for børneinstitution Skt. Klemens-Dalum

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Skanderborg Vest

Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Udviklingskontrakt 2018 for Herskind Skole & Børnehus

Sammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade Odense C tlf ungsyd@odense.dk

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Håndbog for forældrebestyrelser

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Bilag 1. Notat om klubfællesskaber og ledelsesstruktur

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Handleplan Engelsborgskolen

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

Børnehaverne Støvring Syd

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Stillings- og personprofil

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs udviklingskontrakt 2013

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Den sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Standarder for sagsbehandlingen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Børnehaverne Støvring Nord

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

for børn med behov for en særlig indsats

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Inklusion på Skibet Skole

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Vejledning for klubbydelsplansarbejdet

SYSTEMATIK I DAGTILBUD. Fra data til handling

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Skovbos udviklingskontrakt 2014

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Transkript:

Udviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I Kontrakten har været drøftet på personalemøde og i klubbens bestyrelse. Personalet har ønsket at arbejde videre med de allerede kørende udviklingsmål suppleret med de nye udviklingsmål, der er beskrevet. Bestyrelsen har ligeledes ønsket denne form. Udviklingsmål: Mere og bedre sammenhæng og samarbejde mellem skole og klub Allerede i 2017 arbejdede vi med samarbejdet mellem klub og skole. Det er fortsat målet at udbygge samarbejdet yderligere mellem Gyvelhøjskolen og Galten Junior-& Ungdomsklub (Gjuk), dels ved at klubben bidrager til undervisning i skolen og dels ved klubbens deltagelse i skolens særlige projekter og aktiviteter, for at sikre helhed og sammenhæng i børnenes hele liv. Klubbens ledelse mødes kontinuerligt med Gyvelhøjskolens ledelse med henblik på at udvikle og udbygge samarbejde om børns og børnegruppers almene trivsel i skoledistriktet. Klubbens bestyrelse mødes tilbagevendende med Gyvelhøjskolens bestyrelse med henblik på udvikle og udbygge samarbejdet om børns og børnegruppers almene og særlige trivsel i skoledistriktet. Fortsat samarbejde om den traditionelle musical, som en aktivitet i ungdomsklubben med forestillinger opført på skolen. Klubben og skolen overvejer yderligere tiltag omkring samarbejde om valgfag i udskolingen. Gjuk s deltagelse i planlægning, afvikling og evaluering af Gyvelhøjskolens Trivsels-uge, i uge 17 2018. Gjuk s deltagelse i planlægning, afvikling og evaluering af projektet; Vild med Galten/Skovby, august 2018. På ledelsesmøderne evalueres løbende udvikling af samarbejde med Gyvelhøjskolen og træffe beslutning om yderligere ændringer/tiltag. Musicalprojekt evalueres efter afslutning af projektet, Gyvelhøjskolen inviteres til evaluering. Trivselsuge og Vild med Galten/Skovby evalueres i samarbejde med øvrige samarbejdspartnere efter nærmere aftale.

GJUK en klub for hele Galten området Klubben opfatter sig fortsat som en integreret del af lokalsamfundet. Dette indebærer, at klubbens indsats og arbejde retter sig mod alle børn og unge i lokalsamfundet. Det vil sige, at klubarbejde principielt foregår alle steder og ikke kun på klubbens egen matrikel. Vi vil sikre vores kendskab til børn og unge og sikre børn og unge kender klubben og dens tilbud. Klubben og klubbens aktiviteter og fællesskaber skal være børn og unges naturlige samlingspunkt. Prioritere at rundere by og Bytoft om aftenen, ved at planlægge og bemande opgaven ugentligt. Involvere forældre og lokale borgere i opgaven. Fortsætte med at organisere Natteravne til årets byfest. Fortsætte den opsøgende funktion til årets byfest. Være opmærksom på kulturen og livet omkring Skateparken. Samarbejde med Gyvelhøjskolen og foreningslivet om at skabe størst mulig helhed og sammenhæng for børn og unge, og herunder arbejde for at nå de udsatte børn og unge, med henblik på at inkludere dem i meningsgivende fællesskaber. Formidle klubbens tilbud på skolen. Punkterne evalueres på de aftalte møder med skolens ledelse. Skateparken en del af Galten og fortsat en del af klubben I henhold til GJUKs vedtægter som selvejende institution og klubbens overenskomst med Skanderborg Kommune, er der under klubbens bestyrelse nedsat Galten Skateudvalg til sikring af driften af Galten Skatepark. Skanderborg Kommune ejer Bytoften og skateparkens samlede anlæg herunder tekniske installationer. Galten Skateudvalg sikrer den daglige drift af Galten Skatepark. Det omfatter løbende opsyn, mindre vedligeholdelsesopgaver, sikring af ordensregler, dialog med brugerne og koordination med kommunens Entreprenørafdeling. Gjuk udnytter fortsat kontakten til byens unge, til at få dem til at involvere sig i og påtage sig ansvar for driften af skateparken på Bytoften. Til varetagelse af opgaven, nedsættes et Skateudvalg bestående af: o 1 repræsentant for GJUKs bestyrelse o 1 medarbejderrepræsentant fra GJUK o 2 aktive forældre blandt brugere i Galten/Skovby o 2 brugerrepræsentanter blandt børn og unge i Galten/Skovby I foråret samler skateudvalget, brugere og samarbejdspartnere omkring en evaluering af Skateparkens første år. 2

Kommune 3.0 hvordan vi understøtter tankesættet GJUK har i 2017 arbejdet med dette kontraktmål. Medarbejdere og bestyrelse forstår og omsætter den nye relation mellem kommune og borgere i den daglige praksis, men der arbejdes fortsat på at afklare hvordan og i hvilket omfang, vi vil involvere lokale ressourcepersoner i konkrete aktiviteter i GJUK. Færdiggørelse af en handleplan i forhold til, hvordan vi vil implementere Kommune 3.0- tankesættet, i GJUK. Styrket samarbejde med forældrene om ansvaret for deres børns væren i klub, ved hjælp af forældreinvolvering i klubbens traditionelle arrangementer, såsom Julebasar, Byfest, MKafslutningsfest m.m. De forskellige indsatser evalueres 2 gange årligt. Det sættes på dagsorden på personale- og bestyrelsesmøde i april og oktober måneder. Vi er fælles om gode overgange De gode overgang med barnets-, forældrenes- og de professionelles perspektiv, der jf. kommune 3.0 tanken, har fokus på børn og unges ressourcer, kompetencer og livsmestring. Den gode overgang er karakteriseret ved, at barnet/den unge (herefter bruges kun barnet ) er del af et forpligtende samarbejde om en inkluderende praksis, hvor alle børn er aktive deltager i et fællesskab. Overgange er blandt mange flere livsovergange i børn liv. En livsovergang er kendetegnet ved, at den indebærer væsentlige forandringer i barnets liv, fordi barnets identitet, relationer og roller grundlæggende forandres på én gang. Den første tid i en ny sammenhæng/kontekst er vigtig for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø, og det har stor betydning for barnet, at det kan udvikle og fastholde relationerne. Målet er at et fælles vi vil blive formuleret i en pjece, der skal understøtte vores handlinger og kommunikation. Aktivitet: Vi vil derfor i kommende kontraktperiode indgå et samarbejde mellem dagplejen, børnehaverne og skole om at udarbejde en folder om det gode forpligtende samarbejde, som efterfølgende vil kunne tilpasses og revideres til de skiftende tendenser i et omskifteligt samfund, hvor vores vigtigste samarbejdspartner er bestyrelser og forældre i al almindelighed. Folderen vil skulle sætte fokus på følgende forhold: o Det fælles vi (værdier) o Dialog o Tryghed o Mestring o Deltagelse Pjecen evalueres i bestyrelser og medarbejdergrupper i juni 2018. I første omgang vil vi måle effekten ved at spørge de nye forældre i klubben, hvis børn starter i klubben 1.august 2018 3

Fortsat udvikling af den matrikelløse klub(dmk) og dens operationelle virke Den matrikelløse klub blev oprettet som en indsats, der arbejder på tværs af de forskellige klubformer i kommunen og er dermed et samarbejde mellem ungdomsskolen, skolerne, klubber og de selvejende klubber. GJUK kan konstatere, at det arbejdspapir, der dannede grundlaget for DMK er af en sådan beskaffenhed, at det ikke er muligt at omsætte det til overkommelig og mulig praksis. GJUK vil derfor arbejde på at få redefineret den Matrikelløse Klub. Og få afpasset dens opgavebeskrivelse til de ressourcer, der er afsat. Vi ønsker at udvikle klubarbejdet til at være mere innovativt, og at tilpasse det pædagogiske klubarbejde til ungdomskulturen, som den løbende udvikler sig til at være. Dette skal ske i en form, hvor de udfordrede unge i højere grad end i dag kommer ind i forpligtende og meningsfulde fællesskaber. Dette skal tage et lokalt udgangspunkt. De lokale klubber, skal være krumtappen i dette arbejde. Det skal anerkendes at der er forskellige behov forskellige steder i kommunen. Derfor skal den matrikelløse indsats afpasses efter lokale forhold. Klubben arbejder opsøgende i lokalområdet og har til opgave at skabe relationer til de unge i målgruppen. Til denne indsats samarbejdes der med DMK. Gennem opsøgende og udgående arbejde søges kontakt med de unge. Gennem dette opnås et solidt kendskab til de unges situation og behov. Opfølgningen sker via evaluering i personalegruppe løbende samt ved involvering af SSP-netværk. Her drøftes nærmere de unge, der har været målgruppen og om der kan konstateres en trivselsmæssig forbedring. Ny ledelsesstruktur samt forhandling af ny lokalaftale Baggrunden for en ny ledelsesstruktur i GJUK er bl.a. en tilpasning af antallet af ledere. Den nuværende ledelsesstruktur er etableret for mange år siden og udviklingen kræver tilpasning til nutidige forhold og behov. Den nye ledelsesstruktur skal være gældende fra 1.8.2018. Pr. 1. august 2018 vil ledelsesstrukturen bestå af: 1. Kontraktholder 2. Stedfortræder (Herudover skal 2 pædagoger varetage en koordinatorfunktion med særligt ansvar for forskellige funktioner i klubben.) 4

Forhåndsaftale Baggrunden for ny forhåndsaftale er, at rydde op i nuværende aftaler og fremadrettet læne sig op af den kommende kommuneaftale, samt honorere for indsatser og funktioner, som er værdifulde for GJUK. Klubben udvikler sig løbende og derfor er der også behov for at vurdere, hvordan indsatser skal prioriteres. Det skal lokal løndannelse kunne understøtte. Januar-februar: Leder i samarbejde med TR/personalegruppen) udarbejder funktionsbeskrivelser for koordinatorfunktionerne. Januar-juli: Fortløbende forhandlinger af ny forhåndsaftale / evt. afslutning heraf Samtaler og ansættelse af koordinatorerne. 1.august 2017: Ny ledelsesstruktur træder i kraft. Ny forhåndsaftale træder helt eller delvis i kraft. August-december: Evt. fortløbende forhandlinger af ny forhåndsaftale samt afslutning heraf. 5