Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Relaterede dokumenter
KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Ydelser og patientens vurdering

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Social ulighed i kræftbehandling

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Stinne Holm Bergholdt 1

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Social ulighed i kræftoverlevelse

Funktionelle Lidelser

Landslægeembedets årsberetning 2016

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Opsporing og forebyggelse af depression

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

Behandling af brystkræft efter operation

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Behandling af brystkræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Behandling af brystkræft

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Behandling af brystkræft

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Behandling af brystkræft efter operation

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Knogleskørhed (osteoporose)

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Kend din krop når den ældes

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Få mere livskvalitet med palliation

Patientforsikringsordningen

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

MedComs kronikerprojekt

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Krav og rammer for kræftrehabilitering

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Min historie med senfølger

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Nordjysk Kræftdag 29. oktober 2019 Aalborg Kongres & Kultur Center

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Patientinformation DBCG b,t

Patientforsikringsordningen

Patientinformation DBCG 04-b

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Følger efter kræft og kræftbehandling

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

SUNDHEDSCENTER HADERSLEV

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Handleplan for bedre psykisk sundhed

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Transkript:

Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når nu jeg er hel-bredt for kræft. Jeg ER lykkelig over at have overlevet, men jeg føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan eller vil forstå. (Kræftpatient)

Indhold Hvem er kræftoverleverne Hvad er den praktiserende læges rolle Kræft og Komorbiditet Senfølger og behandling af senfølger

Hvor mange danskere lever med en kræftdiagnose? 200.000 300.000 400.000

Nøgletal 2014 (DK) 39.253 Nye kræfttilfælde 60% Overlever kræft >5 år 1/3 danskere får kræft 280.747 lever med en kræftdiagnose 15.425 dødsfald af kræft Kilde: NORDCAN og Dansk Statistik

Kræft en voksende opgave Stigende patientvolumen: 40% øgning frem til 2030 Forbedret overlevelse: pga. bedre diagnostik og behandling Flere senfølger: længere levetid efter kræftdiagnose

Hvem er kræftoverleverne Johansen et al, SST 20171

Overlevelse efter kræfttype Johansen et al, SST 2017

Konsekvenser af kræftsygdom Kræftpatienterne har Øget morbiditet og mortalitet Nedsat livskvalitet Større risiko for arbejdsløshed Årsager Selve kræftsygdommen Andre kroniske sygdomme Senfølger

Vejledninger.dsam.dk\cancer

Senfølger fylder 50% af alle kræftoverlevere har senfølger

Senfølger definition Symptomer, helbredsproblemer og funktionssvigt som følge af kræftsygdommen eller kræftbehandlingen Senfølger Fysisk Psykisk Sociale følger Ny primær kræftsygdom

Senfølger Viden hænger bagefter Senfølger kan opstå under behandling til flere årtier efter afsluttet kræftbehandling Behandling og behandlingsregimerne ændrer sig hele tiden

Den praktiserende læge følger patienten hele vejen Senfølger

Shared care i kræftopfølgning Klart definerede roller God kommunikation - Grundig henvisning - Grundig epikrise Hurtig adgang til udredning ved mistanke om recidiv Kilde: DSAMs vejledning Kræftopfølgning i almen praksis, 2018

Vejledninger.dsam.dk\cancer

Kræftpatienter har ofte komorbiditet Komorbiditet for 152.224 kræftoverlevere diagnosticeret i perioden 2009-2014 Sygdom Antal % Hjertesygdom 20.080 13,2 KOL 15.692 10,3 Diabetes 12.264 8,0 Andre sygdomme 8.548 5,6 40% af kræftpatienterne har komorbiditet på diagnosetidspunkt Johansen et al, SST, okt 2017

Kræft og komorbiditet Kræftpatienter har ofte komorbiditet Alder Fælles risikofaktorer med andre sygdomme Ny Komorbiditet som senfølge til kræftbehandling Metabolisk syndrom Hjertesygdom Osteoporose

Komorbiditet forringer overlevelse Johansen et al, SST 2017

Udfordringer med kræftpatienter med senfølger i din praksis?

Vejledninger.dsam.dk\cancer

Helbredt men ikke rask.

Senfølger - symptomer Symptomer i perioden fra afsluttet behandling til 2,5 år efter diagnosetidspunkt KB barometerundersøgelse 2013

Fatigue 25-33% af kræftoverlevere oplever vedvarende fatigue 10 år eller mere efter diagnosen Ledsages ofte af generel svaghed, nedsat koncentrationsevne, søvnløshed/hypersomnia og nedsat funktionsniveau Behandling Fysisk aktivitet Rehabilitering Kognitiv terapi ( ) voldsom træthed i det daglige. Al ting tager væsentligt længere tid at udføre end før kræften. Af og til voldsomme anfald af overvældende træthed kan ingenting og må sygemelde mig. (Kræftpatient)

Fatigu-o-meter

Case Kirsten 50-årig kvinde Opereret for brystkræft i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær

Hvordan vil I behandle Kirsten?

Neuropati efter kræftbehandling Hos 38% af patienterne efter kemoterapi

Neuropati

Hedeture

Præmatur menopause OBS! Søg ved hjælp af ctrl + f

Case Kirsten 47-årig kvinde Opereret for c. mammae i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, udtalt træthed, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær

Case Kirsten Fortællingen Fuldtidssygemelding i 14 dage Genoptagelse af arbejde på deltid Tbl Cymbalta 60mg x 1 dgl Henvisning til rehabilitering

Case Lisbeth 39-årig kvinde, opereret for hø-sidig brystkræft lumbektomi, fjernelse af axilglandler, kemoterapi, strålebehandling og antihormonbehandling Vægt 90kg Klager over hævelse af højre arm Obj: 2,5cm omfangsforøgelse af højre OE

Lymfødem

Case Lisbeth fortsat April 2017 Lymfødemterapeut Kompressionsbehandling Vægttab 30kg Lymfødemet svundet Januar 2018 Rygsmerter Rtg columna: Mb Scheurmann Biokemi i.a.

Fertilitet kan man blive gravid efter kemoterapi?

Case Mand, 75 år Sygehistorie Maniodepressiv, lithiumbeh, ECT hver 3. uge 2015: Tarmkræft, midlertidig ileostomi 2016: Struma med svær kompression af luftveje 2017 Generaliseret krampeanfald Hovedproblem: Diaré

Tarmsymptomer Kirurgisk behandling og strålebehandling Risikogrupper Tarmkræft Gynækologisk kræft Prostatakræft 13-50 % af overlevere efter tarmkræft oplever kronisk diarre i op til 10 år efter behandling. Diarre associeres med nedsat livskvalitet og begrænsninger i aktivitetsniveau

Diare

Hjertesygdom Overvej screening for kardiovaskulær sygdom!

Strålebehandling og kardiovaskulær sygdom Ca. 10-30 % af voksne kræftoverlevere udvikler kardiovaskulær sygdom 5-10 år efter strålebehandling

Metabolisk syndrom Kræftbehandlinger kan øge risikoen for metabolisk syndrom Brystkræft Prostatakræft Testikelkræft

Osteoporose Risikopatienter: Prostatakræft: behandling med medicinsk/kirurgisk kastration Brystkræft: Post-menopausale kvinder i antihormonbehandling Udredning: DXA scanning Behandling: calcium og D-vitamin, evt bisfosfonater

Ny primær kræftsygdom 17-19% af nye kræfttilfælde opstår hos kræftoverlevere

Seksuelle senfølger 50% af alle kræftpatienter oplever seksuelle senfølger Symptomer Ændret kropsopfattelse Tørre slimhinder Nedsat lyst Erektil dysfunktion Risikogrupper Endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Cervixcancer

Psykisk påvirkning Eksistentiel krise & frygt for recidiv Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? 64-årig kvinde radikalt opereret for lokaliseret lungekræft i 2015 Nu er kræften kommet igen og er uhelbredelig, men så behøver jeg ikke længere at gå og frygte at den kommer igen! 39-årig kvinde med recidiv af brystkræft, 2017

Psykiske senfølger Halvdelen af patienterne har svært ved at vende tilbage til et normalt liv efter kræftbehandling Angst hos 18% - også efter mange år Depression hos 12% - primært i de første år Behandling Behandle medicinske årsager f.eks. smerter og fatigue God søvnhygiejne, afspænding, motion Psykologbehandling Medicinsk behandling af depression/angst følger DSAM s vejledninger

Psykiske senfølger

Sociale senfølger Tilbagevenden til arbejde efter kræftdiagnose: 62 % (range 50-81%) inden for 1 år 89 % inden for 2 år Kræftoverlevere har større sandsynlighed for at være arbejdsløse Reduktion i arbejdstimer, lønnedgang og ændringer i arbejdsopgaver

Vejledninger.dsam.dk\cancer

Rehabilitering - sårbare grupper Målgruppen: Patienter, som er i risiko for at tabe eller har tabt funktionsevne Sårbare grupper: Lavindkomst/lav uddannelse Mænd Enlige Ældre Multimorbiditet Anden etnicitet/ikke dansk talende

Senfølgeklinikker 3 nationale senfølgeklinikker til komplicerede senfølger, støttet af Kræftens Bekæmpelse Aalborg Aarhus Rigshospitalet

GoCan arbejdsgruppen