Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 12
Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER... 7 BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER... 8 2 / 12
Resultat efter finansiering, 1.000 kr. SAMMENDRAG Kvægbedrifterne fik, som det er blevet omtalt flere gange tidligere, et ualmindeligt dårligt økonomisk resultat i 2009. Heldigvis er der udsigt til markante forbedringer i indtjeningen i 2010 og også i 2011, om end i noget mindre grad. Udsigterne for 2012 er meget usikre, men forventninger om et stigende renteniveau sætter bedrifternes indtjening under pres. Trods markante forbedringer i indtjeningen forbliver niveauet utilfredsstillende lavt for gennemsnittet af bedrifterne med 80-160 køer og ikke mindst for gennemsnittet af de store bedrifter med 240-320 køer. De mindre bedrifter får akkurat indtjeningen i plus i 2010 og årene frem mod 2012, mens de store bedrifter ser ud til i de kommende år at få negativ indtjening. Prognosen viser således, at der er et meget stort behov for at forbedre indtjeningen på disse bedrifter set som gennemsnit. Som noget nyt er der også lavet prognose for indtjeningen på gennemsnittet af den bedste tredjedel af bedrifterne. Prognosen for disse bedrifter viser særdeles pæne indtjeningsniveauer fra 2010 og frem efter, uanset om bedrifterne tilhører den store eller lille størrelsesgruppe. Det vidner om, at der er bedrifter med sund og robust økonomi, som vil have muligheden for at udvikle fremadrettet, og det vidner om et meget stort potentiale for at forbedre indtjeningen på mange bedrifter ikke mindst store bedrifter. Udfordringen for erhvervet er at udløse dette potentiale. De vigtigste forudsætninger for prognosen er, at mælkeprisen fastholdes på det nuværende niveau frem til og med 2012. Derudover forventes generelt stigende foderpriser frem mod 2012 men derefter et mindre fald, og endelig et meget lavt renteniveau inklusive bidrag i 2010, som stiger svagt i 2011 og noget mere markant i 2012. 500 0-500 2009 2010 2011 2012 2009 2010 2011 2012 80-160 køer 240-320 køer -1000-1500 -2000-2500 -3000 Resultat efter finansiering, uden konjunktur Konjunktur Figur 1. Resultat efter finansiering for mindre bedrifter (80-160 køer) og store bedrifter (240 320 køer) i 2009 samt forventninger til 2010, 2011 og 2012. KONTAKTPERSON: Navn Chefkonsulent Susanne Clausen Konsulent Jannik Toft Andersen T +45 87 40 53 07 + 45 87 40 53 05 M +45 30 92 17 15 E suc@vfl.dk jta@vfl.dk 3 / 12
RESULTATOPGØRELSE Tabel 1 viser det opnåede resultat efter finansiering for 2009 samt forventningen til 2010, 2011 og 2012 for de mindre bedrifter (80-160 køer). Tabel 1: Resultatopgørelse for bedrifter med 80-160 køer 2009 2010 2011 2012 Produktion: Årskøer 122 124 127 129 Mælkeydelse pr. årsko 8.875 9.008 9.166 9.349 Hektar 120 122 125 127 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.735 3.331 3.481 3.677 Stykomkostninger -1.621-1.612-1.733-1.761 Dækningsbidrag 1.115 1.719 1.831 1.916 Kontakte kapacitetsomk. i alt -1.064-1.077-1.108-1.147 Afskrivninger -425-410 -392-376 Resultat af primær drift -374 232 331 286 Afkoblet støtte 421 421 421 421 Finansieringsomkostninger i alt -840-616 -655-803 Resultat efter finansiering -794 37 97 10 Heraf konjunktur -303 31 0 0 På bedrifter med 80-160 køer ventes indtjennigen at blive markant bedre i 2010 i forhold til 2009, men indtjeningsniveauet er fortsat lavt, idet indtjeningen ventes at blive 37.000 kr. (inklusive konjunktur på 31.000 kr.) og 6.000 kr. (eksklusive konjunktur). Det er først og fremmest en højere mælkepris og et lavere renteniveau, der forklarer fremgangen i indtjeningen. De to forhold bidrager tilsammen med knap 540.000 kr.. Den resterende del af fremgangen i indtjeningen forklares ved, at der i 2009 var store negative konjunkturændringer på både grovfoder og besætning, mens der for 2010 ventes en mindre positiv konjunkturændring på grovfoder og ingen ændringer på besætningen for nærværende 1. I 2011 ventes indtjeningen at blive forbedret yderligere, primært forårsaget af en forventning om en højere mælkepris i forhold til 2010. Det antages således, at det nuværende prisniveau kan fastholdes i hele 2011. Stigningen i mælkeindtægten opvejes imidlertid i nogen grad af stigende stykomkostninger og stigende finansieringsomkostninger. Stykomkostningerne stiger især som følge af højere priser på foder, mens finansieringsomkostningerne stiger som følge af forventning om en stigning i renteniveauet inklusive bidrag i sidste kvartal i 2011. Bedrifternes gældsniveau forventes derimod ikke at stige. 1 Der er ikke taget stilling til konjunkturændringer på grovfoder og besætning i 2011 og 2012. 4 / 12
Prognosen for indtjeningen i 2012 er selvsagt usikker som følge af, at det er svært på nuværende tidspunkt at forudse prisudviklingen. Desværre tyder noget på, at indtjeningen igen bliver presset som følge af et stigende renteniveau. Tabel 2 viser udviklingen i indtjeningen for de store bedrifter (240-320 køer). Tabel 2: Resultatopgørelse for bedrifter med 240-320 køer 2009 2010 2011 2012 Produktion: Årskøer 274 279 285 291 Mælkeydelse pr. årsko, kg EKM 8.934 9.068 9.227 9.411 Hektar 225 230 234 239 1.000 kr. Bruttoudbytte 6.089 7.522 8.089 8.346 Stykomkostninger -3.653-3.624-3.874-3.941 Dækningsbidrag 2.436 3.898 4.215 4.405 Kontakte kapacitetsomk. ialt -2.451-2.483-2.557-2.646 Afskrivninger -1.042-917 -873-833 Resultat af primær drift -1.057 325 785 927 Afkoblet støtte 755 754 754 754 Finansieringsudgifter i alt -2.718-1.579-1.689-2.116 Resultat efter finansiering -2.480-328 -150-435 Heraf konjunktur -652 73 0 0 De store bedrifters indtjening forbedres med 2,152 mio. kr. fra 2009 til 2010. Ligesom for de små bedrifter, skyldes det stigende mælkepris kombineret med et fald i renteniveauet. De to forhold alene forklarer godt 1,3 mio. kr. af stigningen. Forskelle i konjunkturændringer på grovfoder og besætning forklarer den resterende del af fremgangen i indtjeningen fra 2009 til 2010 på disse bedrifter. Til trods for den markante forbedring opnår disse bedrifter ikke en positiv indtjening i 2010. Resultatet efter finansiering forudses således at blive minus 328.000 kr. inklusive positiv konjunktur og minus 401.000 kr. eksklusive konjunktur. I 2011 er der udsigt til yderligere fremgang i indtjeningen på 251.000 kr. og dermed et resultat efter finansiering på minus 150.000 kr.. Ligesom for de mindre bedrifter skyldes fremgangen en stigende mælkepris fra 2010 til 2011. I 2012 kommer indtjeningen under pres som følge af et stigende renteniveau, som får den gennemsnitlige forrentning af gælden til at stige med knap 1% i forhold til året før. Den almindelige produktivitetsudvikling er utilstrækkelig til at opveje effekten af det højere renteniveau. Og derfor fordrer det en ekstraordinær indsats fra bedrifternes side, dersom effekten af et stigende renteniveau skal imødegås. 5 / 12
Resultat efter finansiering, 1.000 kr. Det forventede resultat for de store bedrifter er væsentlig lavere end det resultat, som vi forventede ved den seneste prognose. Det skyldes ikke væsentlige ændringer i vores forventninger, men desværre en regnefejl, hvilket selvsagt er meget beklageligt. Regnskaberne viser år efter år, at der er en meget stor forskel i bedrifternes opnåede indtjening. De gennemsnitlige resultater dækker derfor over en meget stor variation. En variation, som stiger med stigende bedriftsstørrelse. Med henblik på at illustrere variationen i bedrifternes indtjening og betydningen af denne i forhold til de fremadrettede forventninger, er indtjeningen for den bedste tredjedel af bedrifterne fremskrevet. Resultatet er vist i figur 2. 1000 800 600 400 200 0-200 -400 2009 2010 2011 2012 2009 2010 2011 2012 80-160 køer 240-320 køer -600-800 -1000-1200 Resultat efter finansiering, uden konjunktur Konjunktur Figur 2. Prognose for indtjeningen på den bedste tredjedel af bedrifterne. Den bedste tredjedel af bedrifterne i gruppen med 80-160 køer formåede at opnå en positiv indtjening i 2009, når der ses bort fra negative konjunkturændringer på grovfoder og besætning i dette år 2. Det formåede den bedste tredjedel af bedrifterne i gruppen med 240-320 køer ikke. Selv gennemsnittet af den bedste tredjedel af bedrifterne i denne gruppe fik en negativ indtjening i 2009. Begge grupper har imidlertid udsigt til pæne indtjeningsniveauer fra 2010 og fremefter. Figur 1 viser således, at der er både store og små bedrifter med en robust og sund økonomi. Det er denne gruppe af bedrifter, som har muligheden for at agere i den nuværende finansielle situation, hvor flertallet af bedrifterne er mere eller mindre fastlåste. Og det er denne gruppe, som de øvrige bedrifter skal lære af, når resultaterne skal forbedres. Figur 2 viser sammenholdt med figur 1, at der er meget store forbedringer at hente på mange bedrifter. 2 Eksklusiv konjunktur lå indtjeningen på 179.000 kr., og inklusiv negativ konjunktur var indtjeningen - 112.000 kr. 6 / 12
INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER Investeringerne er holdt på et absolut minimum, hvorfor afskrivningerne ventes at falde svagt for begge bedriftsstørrelser, ligesom det heller ikke antages, at der sker yderligere gældsopbygning på bedrifterne. Tabel 3 viser gælden på de to bedriftsstørrelser i 2009. Tabel 3: Gældsforholdene på bedrifterne i 2009 og fremefter 80-160 køer 240-320 køer Gæld i alt, 1.000 kr. 17.789 46.236 Gæld pr. ko, kr. 145.811 168.744 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER Kvægbedrifternes indtjening er følsom overfor ændringer i mælkeprisen og ændringer i renteniveauet. Det sidste som følge af en meget stor gæld, hvoraf hovedparten er variabel forrentet. Indtjeningen er derudover også følsom overfor ændringer i foderpriserne. Da 50-60% af foderet er hjemmeavlet grovfoder, er kvægbedrifterne dog mindre følsomme overfor ændringer i foderpriserne end brancher, som køber hovedparten af foderet ind. Tabel 4 viser betydningen af ændringer i forudsætninger omkring: Mælkepris, foderpris og renteniveau for bedrifternes indtjening. Tabel 4: Følsomhed for bedrifternes indtjening i 2010 80 160 køer 240 320 køer Rentestigning på 1 procentpoint -146-412 Mælkeafregning ændres 10 øre/kg +/- 112 +/- 253 Foderpriser ændres med 10 procent +/- 106 +/- 256 En ændring i renteniveauet på 1% reducerer de store bedrifters indtjening med 412.000 kr. For at opveje dette skal mælkeprisen stige med godt 16 øre pr. kg EKM, eller også skal bedrifterne reducere omkostningsniveauet med et tilsvarende beløb pr. kg EKM. De mindre bedrifter er lige knap så hårdt belastet af gæld, hvorfor mælkeprisen på disse bedrifter kun skal stige med 13 øre pr. kg EKM for at kompensere for en rentestigning på 1%. 7 / 12
BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER Tabel 5: Prisforventninger 2009 2010* 2011* 2012* Mælkeproduktion Mælkepris (kr/kg EKM) 2,00 2,25 2,36 2,36 Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,50 1,75 2,00 Planteproduktion Foderhvede (kr/hkg) 91 97 112 102 Foderbyg (kr/hkg) 91 92 112 102 Maltbyg (kr/hkg) 117 98 129 122 Raps (kr/hkg) 222 232 255 250 Kartofler, konsum (kr/hkg) 95 107 120 110 Foder mv. Soyaskrå (kr/hkg) 235 231 240 240 Foderhvede (kr/hkg) 98 106 124 114 Rapsskrå (kr/hkg) 141 168 180 180 Gødning (kr/hkg) 172 162 170 161 Brændstoffer (indeks) 148 186 192 195 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Salgspriser Mælkeprisen er steget jævnt gennem første halvår af 2010. Den gennemsnitlige mælkepris på 2,25 pr. kg. EKM i 2010 er baseret på, at det aktuelle prisniveau holdes resten af året. Mælkeprisen forventes at holde sig omkring det nuværende niveau i hele prognoseperioden. Dette er behæftet med stor usikkerhed, da det generelt højere prisniveau på verdensplan fremmer producenternes incitament til at øge produktionen med risiko for, at prisen kommer under fornyet pres. På den anden side opleves der for tiden stigende efterspørgsel fra Fjernøsten, hvor blandt andet Kina har øget opkøbene. Købspriser Sommeren 2010 bød på kraftigt stigende kornpriser på grund af tørke og brande i Østeuropa og vejrmæssigt ugunstige forhold i flere andre regioner. Det har medført et træk på lagrene. I resten af 2010 og i 2011 forventes korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 2012 forventes korn- og foderpriser at falde tilbage på et mere gennemsnitligt niveau. Prisen på sojaskrå og raps forventes dog at forblive høje. Samlet set ventes foderomkostningerne at stige med tre procent i 2010 og falde med 11 procent i 2011 i forhold til året før. Prisen på kunstgødning ventes at holde det nuværende forholdsvis høje niveau frem til midten af 2011. Det skyldes en forventet fortsat høj efterspørgsel og stort set uændrede energipriser. Herefter forventes et fald i takt med kornpriserne og øget produktion af gødning. Priserne på bekæmpelsesmidler, energi, reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige prisudvikling i prognoseperioden. 8 / 12
Renter Den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 har medført lav vækst og lav inflation. Med udsigt til fortsat sparsom vækst og fravær af inflationspres samt lave centralbankrenter i en længere periode forventes finansieringsrenterne at forblive lave i 2010 og hovedparten af 2011. Såvel Den Europæiske Centralbanks ledende rentesatser som de korte danske renter er sat ned til et historisk lavt niveau, og markedsrenterne er fulgt med nedad. Først mod slutningen af 2011 og i løbet af 2012 forventes renterne at trække opad den korte rente lidt mere end den lange rente. Rentestigningen vil ske i et forholdsvis langsomt tempo. Tabel 6 viser hvilke renteniveauer, prognosen bygger på. Tabel 6: Renter, inkl. bidrag mv. 2010* 2011* 2012* Realkredit, fast, dkr. 5,05 5,10 5,25 Realkredit, flex, dkr. 2,30 2,45 3,45 Realkredit, fast, euro 4,95 5,00 5,15 Realkredit, flex, euro 2,10 2,35 3,35 Finanslån, valuta 1,90 2,10 3,15 Kassekredit, dkr. 5,30 5,45 6,45 Banklån, dkr 4,40 4,55 4,85 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer Udviklingen på de finansielle markeder vil på kort- og mellemlangt sigt fortsat være præget af et usikkert konjunkturbillede og statsgældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Som en af de mere robuste økonomier nyder Danmark godt af investorernes flight to security, der medfører indstrømning af kapital og lave renter. Som følge af den europæiske gældskrise og en midlertidig vækstafmatning forventes et lidt lavere renteniveau i forhold til prognosen fra juni samt lidt senere påbegyndte rentestigninger. Datamateriale Resultaterne er vejede, så de er repræsentative for alle heltids konventionelle malkekvægsbedrifter (over 1665 normtimer) med henholdsvis 80-160 årskøer og 240-320 årskøer landbruget i henhold til den seneste landbrugstælling fra Danmarks Statistik. I gruppen med 80-160 årskøer indgår der 875 bedrifter i analysen, hvis resultater er vejet op til 1.287 bedrifter, der var i denne gruppe i 2009. I gruppen med 240-320 årskøer indgår, der 115 bedrifter, hvis resultater er vejet op til 169 bedrifter. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data før at bedrifterne er taget med i datagrundlaget. Indkomstprognoserne for 2010, 2011 og 2012 er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s regnskabsdatabase samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår af Landbrug & Fødevarers publikation Konjunkturnotat Prisudvikling for landbrugets salgsprodukter og driftsmidler. Definitioner Alle bedrifter : Inkluderer alle bedrifter over 10 ha. eller med et standard-dækningsbidrag over 60.000 kr. 9 / 12
Afkastningsgrad: Resultat af primær drift plus afkoblet støtte minus ejeraflønning, divideret med landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo). Viser forrentningen af landbrugsaktiverne. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Lønningsevne: Driftsresultat før renter plus afkoblet EU-støtte minus forpagtningsafgift og minus 4 pct. forrentning af landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo) divideret med antal normtimer (dog reduceret med timer aflønnet af maskinstation). Viser mulighed for afkast til kapital og arbejde. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. 10 / 12
11 / 12