At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

STRUER KOMMUNE Handicap- og Psykiatri TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Struerværkstedet, Farvervej 1, 7600 Struer Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført den 25.05.2012 Forrige tilsyn udført den 06.10.2011 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Lis Larsen, Lars Dixen, Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk. Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Lene Hornstrup lho@struer.dk et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Tilsynet blev venligt mødt af Lis og Lars. Der er tale om et åbent hus med mulighed for at komme i dialog med både medarbejdere og brugere og en rolig tilgang til besøgende. Tilsynet havde en kort snak med brugere og medarbejdere, og medarbejderne fortalte, at der er problemer med varme i lokalerne. Det er blevet værre efter at der kommet væg op i lokalet, så der kun er ovenlysvinduer. Der er ikke mulighed for at åbne disse, så der bliver meget tæt i lokalet på varme dage. Hvor der er ændringer i skemaet siden sidste gang er det fremhævet med fed. Henstillinger Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger fra sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud på sidste tilsyn at følge op på. 2

Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker Mulige emner Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet, og hvor mange pladser er der? et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Beskrivelse Der visiteres efter servicelovens 103 og 104, som lyder: 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Og efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32 (afklaring visiteres via jobcentret) der lyder: 32. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende: 1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod 3

beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og 2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter 74 og 74 i i lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder 43 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Retningslinjer for ydelser daghjemmet tilbyder: SEL 104 er et tilbud om aktivitet og samvær. Målet er, at personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om egentlig beskæftigelse eller lønnet arbejde, men hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre. Der vil i tilbuddet være en skelnen mellem læring og 4

træning. Der vil i vid udstrækning tilbydes læring i forbindelse med aktiviteter og dagligdags opgaver. Men der vil ikke tilbydes egentlig træning, hverken individuelt eller på hold. Der kan dog være elementer af træning i dagligdagen, når det indgår i den enkelte aktivitet og når den nødvendige personaleressource er til stede. Egentlig træning vil ikke blive tilbudt som en aktivitet. Fysioterapeutisk træning kan gives på Struer Værkstedet af en udefra kommende fysioterapeut, men altid kun efter henvisning. Eksempler: Vedligeholdelse af fysisk formåen i form af gåture og cykelture vil tilbydes, når den nødvendige personaleressource er til stede. Individuel træning, som forudsætter én til én eller to personale til én vil ikke tilbydes. F.eks. gangtræning, stå stativ m.m. Der vil også være fokus på borgerens egen indsats i forbindelse med forflytningssituationer. Hvis hovedformålet med borgerens egen medvirken er træning for at forsøge at bibeholde færdigheder, som måske ikke længere er til stede, så vil denne træning ikke længere tilbydes og forflytningshjælpemidler vil anvendes. Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Der er 24 fuldtidspladser på værkstedet. 14 fuldtidspladser på daghjemmet og 11 fuldtidspladser på dagcentret. Siden sidst: Der er ingen bemærkninger fra tilsynets økonomiske konsulent. Der kompenseres ikke for overenskomstbestemte løntrin og seniordage i den samlede lønsum. Det får 5

konsekvenser for den samlede gruppe, når der bliver færre midler. Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Efterleves kommunens værdigrundlag? (gælder kun kommunens egne tilbud) Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Lars største bekymring fremadrettet er, at der bliver så få personaler, at der kan komme magtanvendelser. Det begynder at stramme til allerede nu, for der er ikke så meget personale til stede mere. Det kan øge mængden af vold mellem brugerne og magtanvendelse. Siden sidst: 10 brugere fra Holstebro Kommune skal over sommeren flyttes til tilbud i hjemkommunen. Det betyder, at 6 fuldtidspladser på værkstedet og resten på dagcentret bliver ledige. Daghjemmet har aktuelt en halv i overbelægning. Værkstedet kommer under normering med i hvert fald 4 pladser. Der nok er et par nye brugere på vej ind på værkstedet hen over sommeren. Der overvejes STU-tilbud på værkstedet, men der bliver problemer med, at rammerne ikke fungerer ordentligt. Der vil f.eks. ikke være plads til værksted med biler osv. Ja. Ingen OK 6

Tilbuddets fysiske rammer Mulige emner Fællesarealer (inden-og udendørs). et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Beskrivelse Siden sidst: Der er nu kommet en væg op mellem værkstedet og dagcenter/daghjemmet. Væggen har givet gener for værkstedet, fordi der er mindre plads til opbevaring af varer. I stedet skal der flyttes varer mellem de to matrikler. Daghjem og dagcenter har som forventet fået bedre rammer ved opsætningen af væggen. Men der er problemer med varmen i huset efter, at væggen er kommet op. Taget er blevet isoleret, men det har ikke givet mindre varme. Problemerne er nævnt for teknisk afdeling, men der er ikke en let løsning på varmeproblemet. Rummet er ikke færdigindrettet, men der er nu plads til fysisk aktivitet også, og for mellemgruppen har det betydet meget at få bedre plads. Der er også blevet mere plads i de resterende lokaler til den gruppe, der har behov for skærmning. Dagcentret har en god struktur i forhold til de eksisterende brugeres behov, men kommer der flere brugere med tilsvarende behov, bliver det igen svært med plads og toiletforhold. Struerværkstedets egne lokaler består af en administrationsdel med bad og toilet til de ansatte og forskellige depot- og kontor rum, en værkstedsdel med mulighed for at inddele brugerne efter behov og formåen og daghjemsdelen, som har køkken, toiletter og 4 aktivitets rum. Der er haveareal med drivhus og 7

Bad og toiletforhold. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? grillplads. Struerværkstedet benytter lejede lokaler på naboejendommen. Det lejede udgør 200 m2 og kan rumme en del af produktionen. Lejemålet er 3årigt og lejen skal findes i overskuddet fra produktionen på værkstedet. Det er en konsekvens af lejen af de nye lokaler, at der er sket ændringer i anvendelsen af det store produktionsrum på Struerværkstedet. Lokalet er blevet opdelt, så kun ca. en fjerdedel af arealet anvendes til produktion. Den øvrige del overgår til dagcentrets brug og skal forsøgsvis anvendes til gymnastik og andre aktiviteter med mulighed for at skærme brugere med behov herfor. Forholdene er uændrede sidst sidst. Der er et toilet med loftslift (fra 2005 efter påbud fra arbejdstilsynet). Der er behov for et ekstra toilet med samme faciliteter for at imødekomme brugernes behov. Enkelte brugere har behov for liggende skift af ble, det kan kun foregå på et af badeværelserne, hvor der er en badeseng. I løbet af en uge er der ca. 80 brugere igennem huset til 6 toiletter og et stort handicaptoilet. Så antallet af toiletter er i underkanten, og de er ikke velindrettede arbejdsmiljømæssigt, idet der er for lidt plads til, at hjælpere kan komme til ved løft omkring toilet og vask. Brugergruppen i dag har større behov for hjælp ved toiletbesøg, flere er dårligere end tidligere og mange er kørestolsbrugere. Rengøringsstandarden ser fin ud. Rengøringen foregår som en fællesaktivitet med brugerne. Dog forestår personalet toiletterne. Siden 2002 har en medarbejder været ansat i service job i daghjemmet, og hun står for rengøringen, men der er ikke normeret timer til rengøring og daghjemmets brugere er for dårlige til at deltage. På værkstedet ligger opgaven i serviceteamet, 8

Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling som består af ca. 5 brugere, som har visse områder. Personalet deltager også. Alle toiletter gøres rene hver dag. Der sprittes af efter brug. Personer i arbejdsprøvning får ofte rengøringsopgaver. Ingen Toiletfaciliteterne er uændret utilstrækkelige både i forhold til antallet af brugere og deres behov og i forhold til arbejdsmiljø. 9

Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Mulige emner Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Beskrivelse Der opbevares oplysninger i papirjournaler, som er låst inde. Siden sidst: Lene Hornstrup har sendt vejledninger om videregivelse af oplysninger mm. Der er tale om foldere, som kommer til at ligge på kommunens intranet. Ja, systemet, der anvendes er Bosted, og der er login og skærm lås på systemet. Der er kendskab. Ingen OK 10

Brugerbetaling og administration Mulige emner Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Sker der administration af brugernes økonomi? Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Beskrivelse Siden sidst: Som en forsøgsordning er den hidtil brugerbetalte kaffe blevet gratis. Det var meget bøvlet at administrere ordningen med betaling fra hver enkelt, så selv om der bruges for ca. 18.000 kr. kaffe i huset, kan pengene godt være sparet på andre måder. Forsøget kører resten af året. Daghjemmet deltager ikke i forsøget. Der er ikke sket ændringer siden sidste tilsyn i prisen. Der er tilbud om formiddagskaffe, brød, frugt, drikkevarer til frokost og eftermiddagskaffe med brød, frugt og kage. Samlet koster det ca. 200 kr. om måneden. Alle har madpakke med. Deltagerpris betales ved arrangementer. Ja, se ovenfor. Personalet støtter op om brugerne i forbindelse med økonomi, oftest er det dog hjemmevejlederne, der tager sig af brugernes økonomi. Nej. Ingen OK 11

Inddragelse af pårørende i tilbuddet Mulige emner Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? Er der er et pårørenderåd? Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Beskrivelse Siden sidst: Der var åbent hus i december. Der er markedsdag den 31. maj, og der er sommerfest. Der har været sat fokus på frivillighed på et personalemøde med tema om frivillighed. Lars har spurgt kommunens sikkerhedsleder, hvordan frivillige er dækket forsikringsmæssigt og venter på svar. Samarbejdet fungerer godt. Det er ikke formaliseret, og der er ikke en politik. Nej. Nej. Ingen OK 12

Klager Mulige emner Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen Beskrivelse Nej. Ja. Det vil ske skriftligt. Ingen OK 13

Medicinadministration Mulige emner Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Beskrivelse Følgende er retningslinjerne for medicinhåndtering konkret på Struerværkstedet. Ikke receptpligtig medicin: F.eks. Pinex. Må gives, når det skønnes nødvendigt, dog kun 1 2 gange på en hel arbejdsdag. Samtidig skrives dette i den pågældende brugers kontaktbog eller bostedet skal på anden måde gives besked. Receptpligtig medicin: Må kun gives efter aftale med bostedet. Der skal foreligge en konkret anvisning på, hvordan, hvornår og hvilken dosis, der skal gives. Det personale, som udleverer medicin, skal sikre sig, at det er rette medicin, rette dosis og rette person, som medicinen udleveres til. Hvis den fornødne viden savnes, så har den enkelte ansvar for at kontakte bostedet for at få denne viden. Når du udleverer medicin, skal du sætte dine initialer på afkrydsningssedlen på skabslågen i køkkenet. Medicin, som dagligt medbringes hjemmefra eller som skal gives i en kortere periode: Der skal altid på doseringsæsken fremgå: hvem medicinen er til, hvilken medicin og i hvilken dosis + tidspunkt for udlevering. Medicin må ikke udleveres 14

Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Foreligger der en standard for medicinudlevering? Ja. Opfølgning på tidligere tilsyn Ingen Generel vurdering OK Råd og vejledning Henstilling uden at ovennævnte oplysninger er til stede. Kontakt bostedet, så oplysningerne findes på pakningerne fremover. I begge tilfælde noteres for udlevering af medicin jf. ovenfor omkring receptpligtig medicin. P.N. medicin: F.eks. Stesolid. Der skal foreligge en fyldestgørende beskrivelse fra bostedet vedrørende anvendelse. Ligeledes skal fremgå, hvem medicinen kan anvendes til. Giv bostedet besked, når det bruges. Vær opmærksom på holdbarhedsdato. Der følges op. Procedurerne er meget praksisorienterede og efter forskrifterne. Lars er plejehjemsassistent og har kendskab inden for området. Personalet læser om virkning og bivirkning ved ukendt medicin. Bostederne er ikke altid gode til at informere om ændret medicin med bivirkninger, som gives på bostedet. 15

Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Mulige emner Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Har brugerne mulighed for at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter mm? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Beskrivelse Er ikke relevant for Struerværkstedet. Siden sidst: Der har været tema om stikuheld. Medarbejderne giver insulin og hjælper med blodsukkermåling og kan komme til at stikke sig. Der er arbejdet med forebyggelse og handleplan for, hvad man gør, hvis uheldet sker. Materialet skal hænge i medicinskabet, skal i personalehåndbogen og på det fælles drev under politikker. Ellers er det ikke Struerværkstedet, der søger for brugernes personlige hygiejne. Ingen OK 16

Alkohol og stofmisbrug Mulige emner Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Beskrivelse Siden sidst: De retningslinjer, der gælder, er dem, der er gældende i Struer Kommune og findes på kommunes intranet. Rygereglerne på Struer Kommunes intranet er ikke revideret siden 2007, så det har været svært at fastholde de mere restriktive regler, som Struerværkstedet har besluttet skal være gældende for stedet. Aktuelt skal rygerne ryge udendørs. Lars har bedt kommunens sikkerhedsleder om vejledning om gældende regler. Tilsynet anbefaler, at Struerværkstedet fastsætter rygeregler, der er i overensstemmelse med stedets behov. Det kan betyde mere restriktive regler, end dem der gælder generelt for Struer Kommune. Misbrugspolitikken er skrevet i en folder, som udleveres til medarbejderne. Der må ikke indtages alkohol eller euforiserende stoffer i arbejdstiden. Der kan ved særlige lejligheder nydes max. en genstand. Begrænsningen gælder også, hvis medarbejderne deltager ulønnet i arrangementer med brugere til stede, som de kan have ansvar for. Rygepolitikken er også blevet revideret. Struerværkstedet er nu helt røgfrit i arbejdstiden. Det er tilladt at ryge uden døre i de officielle pauser. Der er rygere blandt brugerne. Der har været rygestopkurser 17

I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling for alle, der ønskede. Der er ikke misbrug aktuelt. Der kan hjælpes med f.eks. antabus. Personalet får hjælp ved behov. Ingen OK 18

Tilbuddets målgruppe et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Mulige emner Målgruppe. Nuværende brugergruppe. Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? Der er tale om et beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og aktivitets og samværstilbud efter servicelovens 104 til personer under 65 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Siden sidst: Der arbejdes med at lade Struerværkstedet udbyde STU-forløb. Borgere, der kan modtage et STU-forløb på Struerværkstedet vil være inden for målgruppen. Brugergruppen er ikke ændret siden sidst. Der bruges megen tid på toiletbesøg også mere end tidligere. Måske fordi målgruppen lige så stille er blevet tungere. Der er også flere kørestolsbrugere, som ofte har behov for hjælp. Siden sidst: Ja, der er overensstemmelse. Brugerne placeres der, hvor de passer bedst. Det betyder, at nogle brugere fra dagcentret er i værkstedet, og nogle brugere fra værkstedet er i dagcentret. Med opsætningen af væggen mellem værkstede og dagcentret er brugerne nu reelt opdelt i to grupper. 19

Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind under målgruppen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Foregår i Handicap og psykiatri. Der er undtagelser i Daghjemmet. Nogle har det meget svært i forhold til stedets fysiske rammer, som ikke giver mulighed for skærmning. Ingen OK 20

Tilbuddets pædagogik og metode Mulige emner Overordnet pædagogik. Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Dækker pædagogikken brugergruppens behov? Arbejdes der med kvalitetsudvikling? et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Beskrivelse Personalet har modtaget fælles undervisning i neuropædagogik ved Hanne Freltofte. Medarbejdere fra Fønixgården deltog også. Nogle fik ny viden og andre kendte den på forhånd, men fik alligevel noget godt ud af undervisningen. Daghjemmet: anerkendende kommunikation og neuropædagogik. Stiller krav og forventninger efter den enkeltes niveau. Dagcenter og værksted: De samme ting, men også medbestemmelse. Brugerne kan på sigt være med til at ansætte personale til egne afsnit. Respekt og værdighed. Der gøres meget ud af kommunikationen, og af at behandle hinanden respektfuldt og med værdighed. Ved respektfuld og anerkendende tilgang til den enkelte bruger. At tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger. At give brugerindflydelse ud fra den enkeltes formåen. At man behandler alle med respekt og med forståelse for den enkeltes behov og formåen. Ja, det er det personalet oplever. Der udvikles og tilpasses i forhold til de konkrete brugere. Ja, der arbejdes f.eks. med brugerindflydelse på ansættelsesområdet. Dem der sidder i brugerrådet skal på kursus for at sætte mere fokus på brugerindflydelsen. Der er lavet om på valgsystemet til 21

Er der opstillet succeskriterier for kvalitetsudviklingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling brugerrådet. Der er fokus på, at brugerne får mere ansvar. Beskæftigelsesmæssigt skal nogle afprøves i erhverv. Daghjemmet har løbende evaluering. Der er ikke formuleret succeskriterier. Men det er dejligt at opleve, at brugerne trives og ikke vil hjem. En pejling på trivsel på center og værksted er, om brugerne kommer. Bliver de væk er der noget galt. Nej. Ingen OK 22

Magtanvendelse i tilbuddet Mulige emner Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Hvordan sikres brugerens ret til at klage over et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Beskrivelse Der var en magtanvendelse i 2011 på værkstedet. Siden sidst: Der har ikke været magtanvendelser på Struerværkstedet siden sidste tilsyn. Lars udtrykker bekymring for, om standarden kan blive ved med at holde, når besparelseskrav minimerer antallet af personaletimer, og når personalet bliver mindre erfarent. De ansatte forsøger at være på forkant, og det betyder, at man undgår mange situationer, der kunne føre til magtanvendelse. Der er ikke mange magtanvendelser. Det meste kan tages i opløbet, når man kender brugerne godt og kan aflæse signaler. Afledning er et godt redskab. Det er en stor fordel med erfarent personale, som Struerværkstedet har. Der er udarbejdet en beredskabsplan ved vold med base i anerkendende kommunikation. Den gør en stor forskel i dagligdagen. For enkelte brugere er der udarbejdet beskrivelser i Bosted om vigtige forhold, som skal kendes af personalet, fordi det kan udløse voldsom adfærd. Se ovenfor. Daghjemmets brugere er for dårlige til at forstå 23

magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling situationen, men værkstedets brugere kan inddrages. Ja. Ja. Nej. Nej. Der laves registrering af fysisk vold og grænseoverskridende hændelser, som sendes ind til sikkerhedslederen. Der kan være lange perioder uden vold overhovedet. Sagerne vendes på personalemødet. Siden sidst: En pårørende til en af brugerne har kontaktet Struerværkstedet omkring brugernes brug af Facebook. Den pårørende ønskede, at Struerværkstedet skulle tage sig af problemer mellem brugere og andre, som foregik på Facebook. Struerværkstedet måtte henvise til politiet ved problemer. Brugen af Facebook er en privat sag, og Struerværkstedet har ingen adgang til at give brugerne direktiver om adfærd på Facebook eller løse konflikter mellem brugere og andre. Ingen OK 24

Arbejdet med brugernes handleplaner Mulige emner Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Beskrivelse Siden sidst: Fremover er det sagsbehandleren i Struer Kommune, der indkalder til handleplansmøder og udarbejder handleplanen for brugere fra kommunen. For brugere fra andre kommuner foregår det som hidtil. Struer kommune har valgt denne model, fordi det er sagsbehandler i handlekommunes myndighed der skal udarbejde den overordnede handleplan (SEL 141) for borgeren, og det her kan ske i et forum, hvor flere samarbejdspartnere er samlet om denne. Når der er brugere fra Struer Kommune, der ikke har hjemmevejledere, kontakter Struerværkstedet de pågældende brugeres sagsbehandlere, så de kan tage initiativ til hjemmebesøg. Det er kun hjemmeboende Struerborgere, værkstedet skal lave planer for og kun, hvis der ikke er en hjemmevejleder. Struerværkstedet holder i stedet mussamtaler og kan så samle op og kræve handleplansmøde. Der kaldes ind til rundbordssamtaler ved behov hos de hjemmeboende. Det kan f.eks. være om økonomi. Der er mange hverdagsting, der skal håndteres, selv om det ikke er værkstedsopgaver. Meget af arbejdet bliver socialt. Der tages udgangspunkt i brugerens samlede behov. Løbende opfølgning internt i forhold til beskæftigelsen. 25

Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Generelt er samarbejdet rigtig godt med samarbejdspartnerne. Ingen OK 26

Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet. Mulige emner Er der afholdt trivselssamtaler med brugere? Hvordan afholdes disse? Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Beskrivelse Siden sidst: Hen over sommeren flytter Holstebro Kommune en del brugere af værkstedstilbud hjem i kommunen. Det betyder, at en del brugere skal flytte fra Struerværkstedet til tilbud i Holstebro Kommune. Det fylder rigtig meget i hverdagen. Personalet er orienteret og kan snakke med de brugere, der skal flyttes. Struerværkstedet har forberedt brugerne på flytningen og har givet dem fælles information sammen med personalet. Dagcentergruppen holder trivselssamtaler. På værkstedet er der både trivselssamtaler og stedets egen form for MUSsamtaler. Der arbejdes videre med de tilbagemeldinger, der er kommet fra brugerne. Der har også været feed back fra hjemmevejledere og pårørende. På daghjemmet er der ikke trivselssamtaler men der er stor opmærksomhed på kropssprog og signaler. Hver værkstedsbruger har sin egen kontaktperson, som afholder trivselssamtalen. Før den planlagte samtale drøftes, om man vil deltage, og om man ønsker at have en anden med også. Alle har nogen, de er glade for at være sammen med, og der tages hensyn til kemi. Personalet skal have god kontakt, ellers kan de ikke være ansat. Man skal kunne kommunikere anerkendende og have empati med 27

Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling brugergruppen. Der skal være tålmodighed. Kontakten er god, og der er en fin fornemmelse af, hvordan brugerne har det. Der var ingen kommentarer denne gang. Ingen. Ingen OK 28

Brugerindflydelse i tilbuddet Mulige emner Hvilke områder har brugerne indflydelse på? Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Hvordan har brugerne indflydelse? Er der brugerråd? Hvad er dets funktion, og hvordan fungerer det? Arbejdes der løbende med udvikling af brugerindflydelsen og hvordan? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse Beskrivelse Her er ikke sket ændringer siden sidste tilsyn. Daghjemmet: valg af aktiviteter. Brugerne kan ikke deltage i brugerrådet fordi de er for dårlige. Værksted og dagcenter: har brugerråd med medlemmer fra både værksted og dagcenter. Brugerrådet har aktuelt indflydelse på aktiviteter, og på hvilke arbejdsopgaver, der tages ind i huset. Brugerne sørger for at arrangere festerne, købe ind, underholdning mm. Grillfester, banko, Sankt Hans. Der er arrangementer hver måned. Daghjemmet: Brugerne kan ikke vælge, hvilke personaler, de vil være sammen med og ansættelse og afskedigelse. Der arbejdes på muligheden på værkstedet og i dagcentret. Via brugerrådet og i dagligdagen. Det kursus, brugerrådet, skulle have været på sidste år er udskudt til i år. 4 medlemmer af brugerrådet skal til vejle på mandag til en konference for udviklingshæmmede, det er uden personale, konferencen udbydes af LEV eller UFL. Ja. Ja. Ingen OK 29

Råd og vejledning Henstilling 30

Hjælpemidler i tilbuddet Mulige emner Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Beskrivelse Der er en glidemadras til badebriksen til de liggende skift. Loftlift, stå lift, badebriks til liggende skift, toiletstol, rollator, stå stativer og kørestole til transport. Der er en it-gruppe, der arbejder med kommunikation, der er adgang til internet i huset. Efter forskrifterne. Det behov, brugerne har for træning, bliver indimellem placeret i de timer, brugeren er på Struerværkstedet, og det er ikke altid hensigtsmæssigt, da der ikke nødvendigvis er plads og redskaber til det eller personale. Tiden til træning går fra de andre tilbud, som brugeren så må undvære. Ingen OK 31

Ledelse og personale i tilbuddet et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Mulige emner Beskrivelse Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? Siden sidst: En medarbejder sagde op sidst år en mekaniker og er ikke blevet erstattet af hensyn til den økonomiske situation. Der er en ekstra pædagog ansat i et år på grund af overbelægningen, men udviklingen i antallet af brugere betyder, at hun ikke kan fastansættes. Drøftet behovet for andre fagligheder ved opstart af STU. Der bliver måske brug for kompetenceudvikling, hvis der ikke skal ansættes en medarbejder med kvalifikationer på området. Der er aktuelt ansat 7 pædagoger, 2 ergoterapeuter, en sygeplejerske og 5 med forskellig faglig baggrund: en landmand, en social og sundhedsassistent, en klejnsmed, en lageruddannet og en plejehjemsassistent. I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Det svarer godt til brugernes behov. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan sikres implementering og fastholdelse af den opnåede viden i personalegruppen? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Ledelsen følger med i, hvilke kurser, der udbydes og forsøger at imødekomme personalets ønsker. Aktuelt er der behov for viden om ADHD og demens, det afhænger af brugergruppen. På personalemødet og fællesmøder fortælles om det lærte. Andre gange undervises der i det. Arbejdstiden er fast der er tale om dagtid 7.30-15. De 5 ugers ferie er fastlagt. En uge er til fri disposition. Huset er personalemæssigt delt i daghjem og værksted 32

Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne? Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan sikres medarbejdernes viden om tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling og de to teams fordeler selv arbejdstid og dækker hinanden ind. Ønsker om feriedage osv. forsøges imødekommet. Siden sidst: Ledelsen føler sig presset. Lis læser diplom i ledelse, og det går rigtig godt. Startede sidste år. Efter planen tager det to år mere. Lars har rigeligt at se til på arbejdet til også at tage uddannelse, og han vurderer ikke at det kan holde, at han også skal være væk fra værkstedet. Der er 40 brugere og ikke meget personale. Værkstedet må takke nej til opgaver udefra. Jobcentret kan stadig ikke tage opgaverne. Det er ikke blevet nemmere at være leder, det er en større udfordring at få alt til at hænge sammen. Der kommer flere og flere krav, det sidste er handleplaner 4 gange om året, og den tid går fra brugerne. Der er ingen langtidssygemeldinger og ikke meget småsygdom. En enkelt medarbejder er rejst siden sidste tilsyn. Han er af besparelseshensyn ikke blevet erstattet. Ingen OK 33

Særligt tema på tilsynsbesøget Mulige emner Struerværkstedets indsatsområder i 2012. et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område Beskrivelse Arbejdet med de fysiske rammer er ved at være på plads. Der arbejdes med indflydelse på egen trivsel og sundhed. Der er gå/løbehold og onsdagsgymnastik. Kantinen arbejder med en kostpolitik. Der skal arbejdes videre med neuropædagogikken. Et succeskriterium er at få nogle af brugerne afklarede ud fra neuropædagogikken. Der arbejdes med øget fokus på kommunikation med borgere med ringe eller ingen sprog. Struerværkstedet anvender tavler med billedmateriale. Der er opsat flipover med dagsprogram, og der er tavler med aktiviteter for hver enkelt bruger. Værkstedet ønsker at anvende interaktive tavler, så brugerne kan følge med i produktionsstatus, så de ved, hvor store produktionskravene er, men der skal findes penge til dem. Tavlerne vil kunne give større synlighed og oplysning om hvem der er hvor. Opfølgning på tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Ingen OK 34

Henstilling 35

Høringssvar og eventuelle ledelsesbemærkninger Afsender Der er ikke modtaget bemærkninger til tilsynsrapporten. Høringssvar fra pårørenderåd og eventuelle ledelsesbemærkninger til tilsynsrapporten Svar og bemærkninger 36

Diverse materialer Type Der er i mail af 29. maj 2012 fremsendt Personalepolitik april 2012 Eventuelle bilag udleveret fra tilbuddet Beskrivelse Personalepolitikken er journaliseret på tilsynssagen. 37