TILSYNSRAPPORT Rosengården, Østerbrogade 16, 7600 Struer Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført den 4. juli 2012

Transkript

1 STRUER KOMMUNE Handicap- og Psykiatri TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Rosengården, Østerbrogade 16, 7600 Struer Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført den 4. juli 2012 Forrige tilsyn udført den Dette er det første tilsyn på Rosengården Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Jeanette Berit Jensen, Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk. Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Jeanette Berit Jensen (jbj@struer.dk) et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

2 Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Tilsynet blev budt venligt velkommen. Tilbuddets leder Jeanette Berit Jensen giver indtryk af erfaring med og forståelse for målgruppens problemstillinger. Det kommer til udtryk gennem beskrivelserne af tilgangen til arbejdet som faglig leder og personaleleder og under beskrivelserne af stedets pædagogik og metoder i forhold til beboergruppen og går som en rød tråd gennem samtalen. Det er således en meget engageret og kompetent leder som har mange tiltag i gang sammen med personalet, for at skabe det bedst mulige tilbud for brugergruppen. Dette er første tilsynsrapport for Rosengården. er Der er givet en henstilling på dette tilsyn. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. 2

3 Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet? Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Efterleves kommunens overordnede målsætning for området? (gælder kun kommunens egne et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Der visiteres efter servicelovens 192, specialplejehjem, der lyder: Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig. Grethe Riksted varetager den økonomiske del af tilbuddet. Jeanette tager sig alene af den faglige ledelse og personaleledelsen dog ikke vagtplanlægningen. Kommunens økonomiafdeling har ikke løbende tilsyn med de kommunale tilbud, og der er derfor ingen bemærkninger. Der er 4 faste pladser på specialafsnittet og en aflastningsplads. Derudover bor 2 beboere i selvstændige ældreboliger og bliver serviceret af specialafsnittets personale. Aflastningspladsen har været besat det sidste halve år siden Jeanette startede. 3

4 tilbud) 4

5 Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden-og udendørs). Bad og toiletforhold. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Der er en stor fælles stue med stole, TV, radio og adgang til terrasse med stole og grill. Der er køkken som kan benyttes, og der er mulighed for at spise sammen i køkkenet eller i egen lejlighed. Beboerne har små lejligheder/værelser med eget bad og toilet og tekøkken. Alle beboer har eget toilet og bad. Personalet deltager i rengøringen både hos beboerne og i fælles arealerne. Beboerne inddrages i rengøringen efter evner ud fra en pædagogisk tilgang. 5

6 Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på it og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Der opbevares personfølsomme oplysninger på papir om både beboere og personale. De opbevares i et aflåst arkivskab i et aflåst kontor. Nøglen til skabet er gemt. Ja, der opbevares oplysninger på it. Aktuelt bruges Zealand Care til journal mm., men det afløses af Bosted, når Psykiatriens Hus er klar. Der anvendes login og password. Jeanette har talt med medarbejderne om korrekt journaliseringen og om aktindsigt. Der er ikke aktuelt underskrift fra personalet på kendskab til reglerne om magtanvendelse, tavshedspligt og persondataloven. Jeanette vil sørge for det til næste tilsyn. Det kan anbefales at inddrage medarbejderne i arbejdet ved at gøre dem til ressourcepersoner/specialister inden for f.eks. magtanvendelse. Det anbefales, at der på et tidspunkt udarbejdes et kodeks for håndtering af personoplysninger. Jeanette sørger inden næste tilsyn for at personalet skriver under på at de har kendskab til reglerne om magtanvendelse, tavshedspligt og persondataloven. 6

7 Brugerbetaling og administration Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Sker der administration af brugernes økonomi? Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne På aflastningen betaler man ikke husleje. Permanente beboere betaler husleje bestemt efter indkomst, kost og andre ydelser efter eget valg. TV pakker mm. køber beboerne selv. Der kan købes morgenmad inkl. drikkevarer for 434 kr. pr. måned, middagsmad inkl. drikkevarer for kr. pr. måned, aftensmad inkl. drikkevarer for 898 kr. pr. måned og mellemmåltider for 712 kr. pr. måned. Der kan købes vask af ejendele for 370 kr. pr. måned, vask af linned for 169 kr. pr. måned, sundhedsmæssige indkøb for 162 kr. pr. måned og arrangementer og udflugter for hver 88 kr. pr. måned og omsorgstandpleje for 38 kr. pr. måned. Pakkerne er tilbud og kan fravælges. Personalet hjælper og vejleder beboerne, så pengene f.eks. rækker til hele måneden, men beboerne har forståelse for penges værdi og er ikke under økonomisk værgemål og administrerer derfor selv økonomien. Nej, beboerne råder selv over deres penge. Hvis personalet i konkrete situationer skal håndtere beboernes penge til f.eks. indkøb skal både beboer og medarbejder skrive under på det udleverede beløbs størrelse og byttepenge, og der opbevares bon. Der er helt klare retningslinjer. 7

8 8

9 Inddragelse af pårørende i tilbuddet Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? Er der er et pårørenderåd? Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Der er forskellige grader af pårørendesamarbejde. Nogle har ægtefælle eller voksne børn. Der skal samtykke til, før tilbuddet kan tage kontakt til pårørende, og det er ikke alle beboere, der ønsker at give samtykke til denne kontakt. Personalet arbejder meget med denne del af hensyn til beboerne. Jeanette forklarede, at pårørende kan være både vrede og frustrerede over manglende kontakt. Personalet arbejder meget med anerkendelse af de pårørende og med at skabe god kontakt på trods af eventuelt manglende samtykke til. I så fald kan personalet ikke udtale sig om beboerne, men de kan anerkende de pårørendes behov for kontakt og samtale. Generelt mener Jeanette, at samarbejdet med de pårørende fungerer godt. Personalet arbejder meget med ikke at tage kritik personligt. Tilbuddet arbejder på at arrangere en pårørendefest. Det betragtes som vigtigt at kunne involvere pårørende af hensyn til beboerne. Det er muligt for personalet på specialafsnittet at søge midler hos Rosengårdens Vennekreds til f.eks. udflugter, nyanskaffelser mm. Nej. Nej. 9

10 10

11 Klager Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen En pårørende har klaget mundtligt over manglende transportmuligheder. Den pårørende blev gjort opmærksom på, at hun havde mulighed for at rette henvendelse til kørselskontoret, som er relevant myndighed for klagen, for nærmere forklaring. Tilbuddet skal spørge ind til, om der er tale om en officiel klage. Hvis det er tilfældet skal klagen gøres skriftlig enten fra klageren selv eller med hjælp fra tilbuddet. Og der skal gives et skriftligt svar. Det vil ske skriftligt. 11

12 Medicinadministration Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Medicinen opbevares i et aflåst skab i et aflåst kontor. Hver beboer har en hylde. Tilbuddet opbevarer beboernes medicin. Det er kun det uddannede personale, der har med medicinen at gøre. Det er typisk dosisdispenseret dog ikke til beboeren i aflastningen. En enkelt beboer ønsker medicinen lagt i æsker til hver dag. Nogle får udleveret til en hel dag og andre har behov for at få udleveret morgen, middag, aften og nat. Der er en mappe med procedurer for bestilling af medicin. Praktiserende læge og distriktspsykiatrien er ansvarlige for den enkeltes medicindoseringer. Alle medarbejder kender til procedurerne. Assistenterne har det overordnede ansvar og doserer frem i ferieperioder for at undgå fejl. Kasseret medicin afleveres til apoteket og opbevares aflåst. I proceduremapperne er der udførlige beskrivelser af medicinhåndtering. Der foreligger meget udførlige retningslinjer for medicinadministration, håndtering og medicingivning. Det er kun assistenterne der håndterer medicinen og de er uddannede til det. Der er kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledninger. Ja. Assistenterne har ansvaret. Ved ny medicin orienteres hele personalegruppen om årsager, bivirkninger og andre behov. Det gennemgås på 12

13 koordineringsmøder hver uge, så hjælperne ved, hvad det skal gøre. Foreligger der en standard for medicinudlevering? Ja, der er beskrevet rutiner for hver enkelt beboer om håndtering af den konkrete medicin. 13

14 Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Har brugerne mulighed for at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter m.m? et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Beboerne er selvstændige men personalet støtter op om varetagelsen af egenomsorgen. Personalet har stort fokus på området og arbejder sundhedsfremmende og forebyggende. Der er kontakt med hver beboers praktiserende læge og distriktspsykiatrien. Motivering er redskabet. Der tales meget om sundhed. Stort set alle beboere skal have hjælp. Der ydes hjælp og støtte til alt inden for kost, personlig hygiejne, helbredsmæssige forhold, ledsagelse til læge, stofbehandling mm. Personalet hjælper med kosten ud fra sundheds- og forebyggelsesperspektiver. 14

15 Alkohol og stofmisbrug Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Ja. Hvis man er påvirket, må man ikke være i fællesarealerne. Der drikkes ikke alkohol i fællesarealerne. Der indgås konkrete aftaler med hver enkelt beboer. To beboerne har massive misbrugsproblemer med alkohol og stoffer. Ja og i samarbejde med Misbrugsrådgivningen. Embedslægen inddrages ved behov. 15

16 Tilbuddets målgruppe et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Målgruppe. Nuværende brugergruppe. Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind under målgruppen? Målgruppen består af psykisk syge og psykisk sårbare personer nogle med dobbeltdiagnoser, der ikke kan klare sig selv i egen bolig men har behov for hjælp i en grad, så de skal bo et sted med døgnbemanding. Der er psykisk syge og beboere med behandlingsdom og dobbeltdiagnose. Ja. Lene Hornstrup, Grethe Riksted og Jeanette Jensen udgør visitationsudvalget. Ja. 16

17 Tilbuddets pædagogik og metode Overordnet pædagogik. et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Personalet har netop arbejdet med den overordnede pædagogik ud fra Struer Kommunes værdier. Der arbejdes med det hele menneske og ud fra en holistisk tankegang og anerkendende pædagogik Der bruges relationsarbejde. personalet skal være rummeligt og kunne Holde af Holde om og Holde ud Tænke i faderlige og moderlige principper. Tro på at relationsarbejdet virker og væer med til at skrive de nye GODE historier. Anerkendende pædagogik handler om at personalet i sin kommunikation med brugeren giver denne plads til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. At brugeren får fuld opmærksomhed, at personalet er lyttende og viser interesse for brugerens fortælling. Anerkendende pædagogik handler også om at sætte grænser, hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men det er vigtigt at se og forstå, hvad baggrunden er for brugerens handlemåde følelsen eller tanken bag. Udgangspunktet er den anerkendende tilgang. Den jeg-støttende pædagogiske tilgang. Den psykiatriske beboer har brug for støtte til at få hold på sit kaos, og det er nødvendigt, at dagligdagen er forudsigelig, stabil og kontinuerlig, dvs. at alle brud på aftaler på grund af sygdom blandt personalet m.v. skal 17

18 Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Dækker pædagogikken brugergruppens behov? Arbejdes der med kvalitetsudvikling? Er der opstillet succeskriterier for kvalitetsudviklingen? meddeles patienten. At deltage i et dagsprogram, der er let overskueligt, hjælper den psykiatriske beboer til at få hold på virkeligheden. F.eks. ved at de metoder der arbejdes med hænger på væggene i kontoret. Når personalet er sammen arbejdes der rigtig meget fra uge til uge med taktik og metode især på de ugentlige koordineringsmøder. Ved indførelse af nye pædagogiske metoder bliver det ført til referat og alle skriver under på, at det er den metode der anvendes fremover. Det er det holistiske menneskesyn. Ja. Ja, der udvikles løbende. Der arbejdes med rutiner med beboerne og alle skal følge de valgte rutiner for at optimere på den støtte, der gives til hver enkelt beboer. Der udvikles fra uge til uge. 18

19 Magtanvendelse i tilbuddet Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Hvordan sikres brugerens ret til at klage over magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Der har ikke været magtanvendelse i 2012 siden den nye struktur med ledelse ved Jeanette Jensen er startet. Der arbejdes intensivt med pædagogikken. Det er relationsarbejdet og kommunikationen og de pædagogiske metoder og menneskesynet, der er afgørende for at undgå magtanvendelserne. Der vil blive talt individuelt med beboerne om klagemulighederne. Lederen er bekendt med disse og vil i en given situation handle derefter. Nej. Der foretages indberetninger, der opbevares samlet hos arbejdsmiljørepræsentanten. 19

20 20

21 Arbejdet med brugernes handleplaner Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Der arbejdes med handleplaner for hver beboer, men der er først stillet krav om, at de er færdige efter sommerferien. Jeanette forventer at handleplanerne er klar til det uanmeldte tilsyn. Processen er i gang. 21

22 Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet. Er der afholdt trivselssamtaler med brugere? Hvordan afholdes disse? Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Helt overordnet er det personalets opgave at sikre, at beboerne trives. Så det arbejdes der med dagligt. Der er forskellige grader af samtaler om trivsel. Efter behov. Jeanette mener, at der er god kontakt og værdig omgangsform. Medarbejderne arbejder på at yde den daglige støtte, omsorg, pleje og vejledning ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang. Der kan opstå situationer hvor personalet er nødt til at være målrettet og bestemt fastholdende/vedholdende i forhold til indgåede aftaler, da det ellers kan få negative og uoverskuelige konsekvenser for beboeren. 22

23 Brugerindflydelse i tilbuddet Hvilke områder har brugerne indflydelse på? Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Hvordan har brugerne indflydelse? Er der brugerråd? Hvad er dets funktion, og hvordan fungerer det? Arbejdes der løbende med udvikling af brugerindflydelsen og hvordan? et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse Brugerne har indflydelse i forhold til eget liv. Der arbejdes med, hvilke valg de har og hvad et godt liv er, og hvordan personalet hjælper bedst. Der er også indflydelse på udflugter og weekendarrangementer. Beboerne ved, hvordan vagtplanerne er sat sammen, så de kan se, hvornår deres kontaktperson er på vagt. Ansættelse, vagtplanen. Hvornår personalet er nødt til at tage kontakt til f.eks. lægen. I dagligdagen og via valg. Nej, det magter beboerne ikke. Der er ikke et samlet billede, fordi brugergruppen er meget forskellig. Det er konkret. 23

24 Hjælpemidler i tilbuddet Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Kørestole, lift, drejeskive, specialbestik. Der er en forflytningsvejleder, der bistår med fremgangsmåden. Personalet vurderer om der er behov, og så tages der kontakt til den kommunale ergoterapeut. 24

25 Ledelse og personale i tilbuddet et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? Personalet er social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter. Der er ansat en pædagog som ferieafløser. I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Alle har kendskab til psykiatri og misbrug. Det er erfarne medarbejdere. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan sikres implementering og fastholdelse af den opnåede viden i personalegruppen? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne? Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan sikres medarbejdernes viden om Der er arbejdet med at afdække personalets kompetencer med henblik på fremtidige uddannelsesmuligheder. Personalet arbejder målrettet med at optimere deres viden i forhold til målgruppen. Vagterne er fra kl. 7-15, fra kl og fra kl , det betyder, at der er to medarbejdere på vagt i de travleste perioder. Der har været rigtig stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der er en rigtig positiv udvikling i gang blandt personalet. Der er ikke megen sygdom. En medarbejder har været sygemeldt på grund af psykisk belastning fra arbejdet og er tilknyttet Arbejdsmedicinsk klinik. Pågældende er igen på fuld tid. Der er ikke rejst medarbejdere. Dog har en medarbejder opsagt sin stilling til august. Der er udarbejdet proceduremapper og politikker og 25

26 tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? nye medarbejdere vil blive introduceret. Der arbejdes løbende med retningslinjer og regler. Der er ikke tilbud om supervision. Men der er to timer ugentlige fælles møder, hvor problemer kan vendes. Jeanette er til rådighed for hjælp også i fritiden. 26

27 Særligt tema på tilsynsbesøget et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område Der var ikke noget særligt tema. 27

28 Høringssvar og eventuelle ledelsesbemærkninger Afsender I mail af 9. juli suppleret af mail af 17. august 2012 sender Jeanette Berit Jensen bemærkninger til rapporten: Høringssvar fra pårørenderåd og eventuelle ledelsesbemærkninger til tilsynsrapporten Svar og bemærkninger Tilsyn Rosengården: Ændringer / tilføjelser til rapporten. Under: Kontakt oplysninger: Mit nr. er: Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker: Der er 4 faste pladser på specialafsnittet og 1 aflastning. Udover det bor 2 beboere i selvstændig ældrebolig og bliver serviceret at specialafsnittes personale. Inddragelse af pårørende i tilbuddet: Det er muligt for personalet på specialafsnittet at ansøge Rosengårdens Vennekreds om midler til hjælp til udflugter, nyindkøb m.m. Klager: Jeg har ikke modtaget en klage. En pårørende har klaget mundtligt til en kontaktperson over hvilke muligheder hendes mor havde for transport til øjenlæge. Den pårørende blev gjort opmærksom at hun var velkommen til at rette henvendelse til kørselskontoret for nærmere forklaring. Yderligere at hun var meget velkommen til at kontakte mig, hvilket hun ikke gjorde. 28

29 Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne: Der ydes hjælp og støtte til alt inden for, kost, personlig hygiejne, helbredsmæssige hensyn/tiltag, ledelsagelse til læge, behandler, stofbehandling m.m. Brugernes trivsel og dagligdag i tilbuddet: Medarbejderne arbejder på at de yde den daglige støtte/omsorg/pleje/vejledning meden ankendende pædagoskisk tilgang dette betyder også at der kan opstå situationer hvor personalet er nødt til at være målrettet og bestemt fastholdende/vedholdende ift. indgåede aftaler, da det ellers kan få negative og uoverskuelige konsekvenser for beboeren. Ledelse og personale i tilbuddet: Medarbejderne arbejder målrettet på at optimerer deres viden/faglighed ift. målgruppen psykisk syge og dobbelt diagnostiserede. En med arbejder har været sygemeldt pga. af psykisk belastning og er tilknyttet arbejdsmedicinsk klinik. Er tilbage igen på fuld tid efter en blid opstart og er efter eget udsagn tilfreds med dette da det er sket en markant og positiv bedring af det psykiske arbejdsmiljø på afsnittet.. 29

30 Diverse materialer Eventuelle bilag udleveret fra tilbuddet Type På tilsynet blev der udleveret Betaling for ydelser 2012 på plejehjem. Der blev udleveret Takster Der blev udleveret Retningslinjer for medicinadministration Pr. mail er der den 5. juli fremsendt Oplæg om menneskesyn og pædagogik. Det er en oversigt over priserne på valgfrie ydelser pr. måned i Struer Kommune. Det er en oversigt over takster pr. dag for valgfrie ydelser ved midlertidigt plejehjemsophold og anvendes i aflastningen. Der er en udførlig beskrivelse af medicingivning, håndtering og administration. Anvendt i personalets arbejde med Struer Kommunes værdier og tilbuddets pædagogik 30