At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Transkript

1 STRUER KOMMUNE Handicap- og Psykiatri TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Fjordbo, Kongevejen 39, 7790 Thyholm Tilsynsførende Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført den Forrige tilsyn udført den Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Deltagere ved tilsynet Karen Ploumann, Anni Schøtt, Pernille Byskov Nielsen, Berit H. Jensen, Susanna Andersen, Mie Ørskov Jakobsen og Anne Kirk Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Karen Ploumann, tlf , kap@struer.dk et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

2 Tilsynets overvejelser og bemærkninger generelt i forbindelse med tilsynet: Tilsynet oplevede stor imødekommenhed på stedet. Der er stort engagement i såvel leder- som personalegruppen. Fagligheden er høj og ledelsen har stor bevågenhed på antallet af magtanvendelser og de pædagogiske tiltag, der skal til for at nedbringe antallet. Desuden er der stort fokus på udarbejdelse af strategier, så man undgår situationer, der kan ende med anvendelse af fysisk magt. Tilsynet havde forud for tilsynet bedt Karen Ploumann sørge for at indkalde et antal medarbejdere med forskellig faglig baggrund til en samtale med tilsynet af en halv til en hel times varighed. Karen havde indkaldt tre medarbejdere: Susanna Andersen, Berit H. Jensen og Pernille Byskov Nielsen. De deltog alle tre i hele tilsynet, men vi valgte at nøjes med at tale med Susanna og Pernille efterfølgende. Tilsynet ønskede at høre medarbejderne om fysisk og psykisk arbejdsmiljø og samarbejde. Susanna Andersen er socialpædagog og har været ansat på Fjordbo i 5 år. Pernille Byskov Nielsen er også socialpædagog og har været ansat siden januar 2011 i forbindelse med opnormeringen af antallet af pladser på Fjordbo. Susanna fortalte, at det gode ved at arbejde på Fjordbo bl.a. er, at der er fantastiske beboere, som er kærlige og varme mennesker. Skulle Susanna ønske noget anderledes var det arbejdstilrettelæggelsen i form af vagtplanlægningen. Der har været en anstrengende overgangsfase i et halvt år under indkøring af den nye beboer. Men der bliver taget hånd om problemer, og man kan gå til Karen med ønsker til vagtplanen. Susanna fortalte, at arbejdsmiljøet kollegaerne imellem er ok. Der er gode kollegaer, men der også nogle man hellere vil arbejde sammen med end andre. I mange år har der været fokus på 2

3 beboerne, som skal have det godt. Nu begynder der at komme mere fokus på personalets trivsel. Pernille fortalte, at hun kan snakke med alle, men oplever, at der kan være meget murren i krogene og det har hun ikke oplevet på tidligere arbejdspladser. Kritik kan fremsættes forskelligt og ikke alle er lige gode til det. Ledelsen tager sig af den murren, der er, men den kan næppe bremses helt. For Pernille fylder det ikke, at beboerne kan være voldsomme. Fjordbo har gode strategier for, hvordan man tackler problemerne. Til gengæld har Pernille tidligere arbejdet med fri kørsel til beboere, og nu hvor en stor del af kørslen er blevet brugerbetalt, er der ikke længere råd til, at den enkelte beboer kan tage på så mange spontane ture. Det har lagt en dæmper på bevægelsesfriheden, men det har ikke sat begrænsninger for den umiddelbare udrykning, når der er behov herfor i forbindelse med udad reagerende beboere. Det fysiske arbejdsmiljø blev også drøftet. Der er ikke tunge løft på Fjordbo, men Fjordbos sikkerhedsrepræsentant er opmærksom på situationer, hvor der kan være problemer i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Henstillinger Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger på sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud på sidste tilsyn at følge op på. 3

4 Lovgrundlag, økonomi, belægning og politikker Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet, og hvor mange pladser er der? et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Der visiteres til tilbuddet efter lov om almene boliger 105, stk. 2 og 115 stk. 2 og 4m der lyder: 105. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 115 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der etableres ved 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på grundlag af den årlige rammeaftale med regionens kommuner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk 4

5 eller psykisk funktionsevne, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs 112, 92 i den tidligere lov om social service og 108 i lov om social service. Dagtilbuddet visiteres efter servicelovens 104, der lyder: 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Efterleves kommunens kvalitetsstandarder og overordnede målsætning for området? (gælder kun kommunens egne tilbud) Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Der er 6 pladser på både døgn og dagtilbud. På sidste tilsyn havde boligselskabet accepteret, at Fjordbo kan blive en selvstændig boligforening, men da der er fælles lån med ældreboligerne, kan Fjordbo ikke stå alene som selvstændig boligforening alligevel. Kommunen ejer fællesarealerne og boligselskabet ejer boligerne. Udearealer og trappeopgang er fælles. 100 % Hele Center Nord har arbejdet med kommunens værdigrundlag på fælles temadage. 5

6 Henstilling 6

7 Tilbuddets fysiske rammer et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel Fællesarealer (inden-og udendørs). Fjordbo er 1. november 2009 flyttet til det tidligere Jegindø ældrecenter. Beboerne har nu lejligheder med soveværelse, stue, køkkenniche og eget bad. Der er friluftskøkken i haven. Gyngerne fra Fjordbo er blevet flyttet ned i parken. Fjordbos dagsbeskæftigelse foregår lokaler på en lejet gård med gode udearealer. På sidste tilsyn udtrykte Karen usikkerhed om, Fjordbo får lov til at fortsætte lejemålet, da hun har indtryk af, at der kan blive tale om at anvende kommunalt ejede lokaler, som bliver ledige på Thyholm. Karen har dog ikke hørt noget om at skulle flytte. Bad og toiletforhold. Hver beboer har eget badeværelse med toilet og bad. Hvordan er rengøringsstandarden på stedet bl.a. på beboernes værelser op på fællesarealer? Fjordbo har egen rengøringskone. Tilsynet har ikke foretaget en egentlig gennemgang af rengøringsstandarden. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 7

8 Regler om personfølsomme oplysninger, tavshedspligt og magtanvendelse Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Alle skal have kendskab til Persondataloven, reglerne om magtanvendelse og reglerne om tavshedspligt, derfor skal reglerne udleveres, og der skal indhentes underskrift på kendskab. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Ja, der er ikke sket ændringer siden sidst. De opbevares i aflåste arkivskabe. Kontorlokalerne er aflåst, når personalet går. Ja, de personfølsomme oplysninger bearbejdes i Bosted, som kræver personligt login. Når skærmen forlades logger hver enkelt sig af. Ved ansættelsen skriver alle under på kendskab til tavshedspligt, magtanvendelse og persondataloven. Introduktionsmappen til nyansatte indeholder bl.a. instruktion om, hvor der må gemmes på nettet, kasseog regnskabsregulativer, underskriftsblanket på tavshed mm. Der er en anden introduktionsmappe med magtanvendelsesreglerne. 8

9 Brugerbetaling og administration et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Hvor stor er brugerbetalingen, og hvad omfatter den? Beboerne har ikke længere mulighed for at vælge tvpakker, der er kun én mulighed. Der er ikke sket stigninger i brugerbetalingen i Brugerbetalingen består af: rengøring, 159 kr. vask 194 kr. kost kr. og fællesudgifter 600 kr. i alt kr. Beboerne bor i dag i egne lejligheder og betaler husleje. Den husleje boligselskabet opkræver for hver enkelt lejlighed er meget stor. Spørgsmålet om lejens størrelse kan indbringes for beboerklagenævnet, men det er ikke sket endnu. Det er den enkelte lejer, der skal indbringe sagen for nævnet. Sker der administration af brugernes økonomi? Ja, ingen af beboerne har forståelse for penges værdi. Udbydes der servicepakker, hvad koster de, hvordan er de sammensat og kan de evt. vælges fra? Der udbydes servicepakker som beskrevet ovenfor. Kost kan vælges fra, men det er næppe relevant i forhold til beboergruppen. Foreligger der en standard for administration og er den udleveret til brugerne? Ja, Fjordbo anvender Struer Kommunes kasse og regnskabsregulativ. En beboer, der er under værgemål, har skiftet værge siden sidste tilsyn. Beboerens kontaktperson har et hævekort og en fuldmagt og fører regnskab. Karen kontrollerer regnskabet. Der er en kassebog for hver enkelt beboer. Kvitteringer gemmes. Der er webbank. Der spares op på en opsamlingskonto til ferieture. Hver beboer har en lommepengekasse, hvor der må være 400 kr. og her føres også regnskab. 9

10 Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 10

11 Inddragelse af pårørende i tilbuddet et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? Der var forældre og pårørendedag sidste lørdag. De pårørende ønsker stadig ikke, at der etableres et pårørende råd på Fjordbo. Men de vil gerne mødes en time forud for de to årlige fællesarrangementer, og de vil gerne have en liste med hinandens telefonnumre og mailadresser. Samarbejdet fungerer fint. De indmeldinger, de pårørende kommer med til ledelse og personale på Fjordbo, er, at de er meget glade for at have deres børn på stedet. Der er en fin arbejdsdeling mellem pårørende og personale, når der er fælles arrangementer. Beboerne kommer hjem på besøg af varierende længde alt efter formåen på begge sider. Der er hjemkørselsarrangement en gang i måneden for hver enkelt beboer. I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende, og hvordan fungerer den? Der er en sommer- og en julefest. Pårørendemøder er ikke en succes, fordi mange kommer langvejs fra. Pårørende indbydes til handleplansmøder. Kontaktpersonerne ringer til de pårørende med oplysninger. Der er et nyhedsbrev. Det er altid muligt at komme i kontakt med lederen, men de pårørende kontakter normalt kontaktpersonen. Er der er et pårørenderåd? Nej, se ovenfor. Er der lavet tilfredshedsundersøgelser? Nej. Opfølgning på tidligere tilsyn 11

12 Råd og vejledning Henstilling 12

13 Klager Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Nej. Overholdes procedurer for indgivelse, modtagelse Ja. og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om Der vil ske en skriftlig orientering. afgørelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 13

14 Medicinadministration et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Herunder hvordan opbevares, udleveres, optælles, bortskaffes og fordeles medicinen, og hvordan indtages den? Hvordan sikres det, at personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Foreligger der en standard for Ja. Medicinfejl registreres i systemet til indberetning af utilsigtede hændelser. Der har været tre siden oktobertilsynet. Dagsbeskæftigelsen bruger samme registreringssystem som Fjordbo. Karen har ikke autorisation til at håndtere medicin og uddelegere opgaver på området, men det har social- og sundhedsassistenten, de to udgør medicingruppe. på Fjordbo. Et medlem af medicingruppen deltager sammen med beboeren og kontaktpersonen ved sygehusbesøg mm. Medicingruppen er ansvarlig for medicinbestilling og optælling. Der er retningslinjer om medicingivning til hver beboer. I medicinskabet er der et skema for hver beboer vedr. ordinationen, dato, ansvarlig læge mm. Ved ny medicin er der skriftlig orientering og mundtlig på personalemøder. Der sker orientering om eventuelle bivirkninger og effekt. Der er kendskab til sundhedsstyrelsens vejledninger i medicingruppen. Det sikres som ovenfor beskrevet. Ja, personalet orienteres. De nye medarbejdere introduceres i infomaterialet, det samme for vikarer. 14

15 medicinudlevering? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 15

16 Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning Kommer brugerne jævnligt til læge og tandlæge? Ja. To af Fjordbos beboere løber flere gange om ugen og deltager gerne i motionsløb. Generelt sørger personalet for i samspil med beboerne, at den enkelte får sig rørt på en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med den enkeltes behov og formåen. Motivationen er meget forskellig hos hver enkelt men der arbejdes med fysisk aktivitet. I uge 31 skal alle på tur til Sverige. Sommerhuse med swimmingpool er populære, så beboerne kan komme ud at svømme. Aktiviteten i dagsbeskæftigelsen er blevet udvidet med et samarbejde med Thy skovdistrikt, hvor der er mulighed for at udføre forskellige opgaver som f.eks. oprydning på shelters og opfyldning med brænde osv. Har brugerne mulighed for at pleje deres personlige hygiejne i form af frisør, tøjindkøb, badefaciliteter m.m.? Ja. Der kommer en foddame og en massør på stedet, og beboerne er meget glade for det. Kontaktpersonen og beboeren foretager tøjindkøb. Beboerne har stor indflydelse på valg efter evner. Frisørbesøg foregår både ude og på stedet. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 16

17 Alkohol og stofmisbrug et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? Ja, for personalet. Der er fokus på, at der altid er en medarbejder, der ikke har fået noget at drikke f.eks. på koloni og ture. Der drikkes aldrig mere end et glas vin eller en øl. Der er nedskrevne retningslinjer for personalet. Der er et alkometer, som kan bruges i tvivlstilfælde. Lederen indkaldes efter behov, hvis der er problemer i forhold til at tage en sådan test. Der er planer for hjælp og rådgivning. Der er ikke en politik for beboerne, der har samme rettigheder med hensyn til drikkevarer som alle andre i eget hjem. Disse rettigheder forvaltes af personalet på den måde, at beboerne tilbydes vin, øl og spiritus ved relevante lejligheder, f.eks. et glas champagne nytårsaften osv. Med i overvejelserne er beboernes medicin, der kan spille dårligt sammen med alkohol. I hvilket omfang finder der misbrug sted af Der finder ikke misbrug sted. alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Opfølgning på tidligere tilsyn 17

18 Råd og vejledning Henstilling 18

19 Tilbuddets målgruppe et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Målgruppe. Målgruppen er uændret: svært udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd. Nuværende brugergruppe. Den nye beboer ser ud til at være accepteret blandt sine medbeboere og ser også ud til at acceptere de andre. Medarbejdergruppen har været nødt til at dele sig mere op i forhold til aktiviteter for den enkelte. Det er vigtigt, at der er stor forudsigelighed for en del af beboergruppen, og det betyder, at man ikke bare kan tage ud på en uplanlagt tur med alle. Den nye beboer virker tryg og ser ud til at være faldet godt til. Der er gjort et stort stykke arbejde med at sikre tryghed om natten i forhold til epilepsianfald og mulig selvskadende adfærd. Der er foretaget mange registreringer, og der er indkøbt udstyr til måling af natlige krampeanfald, så der slås alarm, hvis der skulle komme anfald. Er der overensstemmelse mellem de to Ja. ovenstående? Hvordan er visitations- og revisitationsproceduren? Handicap- og psykiatri visiterer. På handleplansmøder og ved behov drøftes, om beboeren fortsat er velplaceret. Er brugerne velplacerede, og hører de fortsat ind Ja. under målgruppen? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning 19

20 Henstilling 20

21 Tilbuddets pædagogik og metode et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Overordnet pædagogik. Fjordbo arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang. Man tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og udviklingspotentialer. En medarbejder er blevet uddannet NADA behandler. Behandlingen består i øre akupunktur; i første omgang på 5 specifikke punkter i øret, hvoraf et af punkterne relaterer til aggression. Behandlingsmetoden er ikke tidligere blevet anvendt på udviklingshæmmede, fordi den baserer sig på tilbagemelding fra den behandlede. Tilbagemeldingen skal i stedet foregå ved observationer fra personalet. En anden medarbejder er færdig med uddannelse i neuropædagogik. To medarbejdere blev færdiguddannede som voldsrådgivere i efteråret, og der er lavet en brochure om voldsforebyggelse på arbejdspladsen i den anledning. Det overvejes, om der skal tilbydes undervisning ud af huset på området. Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Der foretages screeninger og Kuno Beller tests for at vurdere, hvor den enkelte befinder sig udviklingsmæssigt. Sanseintegration indgår som en del af metoderne til udmøntning af den overordnede pædagogik. Hvilke holdninger ligger der bag pædagogikken? Det humanistiske menneskesyn, det hele menneske, den enkelte i centrum, behov og ressourcer. Der tages udgangspunkt i den enkeltes skade. Dækker pædagogikken brugergruppens behov? Ja. Der hentes professionel hjælp udefra ved tvivl. Arbejdes der med kvalitetsudvikling? Ja, det afspejles i de succeskriterier der opstilles. Er der opstillet succeskriterier for Ja. Et succeskriterium er, at der er enighed i 21

22 kvalitetsudviklingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling personalegruppen om, hvordan handleplanerne skal udformes, og hvad de skal indeholde, hvad formål og mål er. Fremover skal der arbejdes mere målrettet med systematisk, pædagogisk arbejdsmetode, og der er etableret et fælles forum i samarbejde med 5 andre kommuner. I dette forum vil man ud fra videooptagelser supervisere hinanden fagligt ud fra ovennævnte metode. 22

23 Magtanvendelse i tilbuddet Drøftelse af det foregående års magtanvendelser, herunder antal og art. Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. I 2009 var der 30 indberetninger af magtanvendelser. Der var 18 i 2010, så der er sket et stort fald. Der har indtil nu været 14 indberetninger i De forholdsvis mange indberetninger i 2011 hænger sammen med den nye beboer, som har skullet finde sig til rette og som personalet har skullet lære at kende. Et par konkrete magtanvendelser, som ikke blev kendt lovlige i magtanvendelsesteamet, blev drøftet. Magtanvendelserne er blevet vendt i personalegruppen. Hvilken indsats gøres der for at undgå/reducere brugen af magt? Det blev drøftet, at det fremover er handlekommunerne, der skal træffe afgørelse i magtanvendelsesindberetningerne. Det er aftalt, at indberetningerne stadig sendes til Struer Kommune som så sørger for at sende til handlekommunen. Magtanvendelsesteamet følger op på, om afgørelserne modtages retur fra handlekommunerne. Drøftet, at det er en god ide at sende gode beskrivelser af beboerne med hver gang i forhold til, at det er andre medarbejdere i andre kommuner, der skal behandle indberetningerne fremover. Hver enkelt magtanvendelse bearbejdes, og der søges nye veje. Fjordbo bruger uddannet personale i stort omfang som et led i sikringen af professionalismen 23

24 Hvordan sikres brugerens ret til at klage over magtanvendelsen/evt. inddragelse af pårørende? Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt, og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Hvordan håndteres vold og overgreb mellem brugere og brugere og personale? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling omkring beboergruppen. De pårørende inddrages, hvis de ønsker det. af beboerne er i stand til at klage selv. Indberetningen gennemgås med de beboere, der kan det. På handleplansmøderne gennemgås, hvor mange magtanvendelser, der har været. Ja. Magtanvendelserne håndteres efter reglerne. Ja. Efter hver magtanvendelse tages sagen op på personalemødet, hvor det drøftes om noget skal ændres. Kontaktpersonen tager sig af det videre forløb. Det er registreret, at det er ferieture og aktiviteter ud af huset, der udløser flest magtanvendelser. Julen kan give anledning til ekstra magtanvendelser. Det forsøges imødegået med en koloni i december for at afkorte ventetiden til det bliver jul. For en konkret beboer har medicinsk behandling for allergi i pollensæsonen haft en reducerende effekt på antallet af magtanvendelser. Ja, der justeres løbende for at undgå lignende episoder fremover. Der foretages intern registrering. Der foreligger en beredskabsplan, som omfatter både personale og beboere. 24

25 Arbejdet med brugernes handleplaner et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Foreligger der handleplaner for hver enkelt bruger? Handleplaner gennemgås stikprøvevis. Er der i handleplanen taget udgangspunkt i en helhedsvurdering af brugerens samlede behov? Hvordan arbejdes der med handleplanerne og hvor hyppigt? Der er handleplaner for hver bruger. I Bosted arbejdes der med en udvikling af handleplanerne, der hedder Imetamål. I handleplanen indsætter man et mål, og det kan så registreres fra 1-10, hvordan det går med at nå målet. Der kan trækkes statistik på, hvornår der er særlige problemer f.eks. et bestemt tidspunkt på dagen, i forhold til bestemte personaler, situationer mm. Ja, handleplanen kommer omkring fysik, psyke, det sociale, samarbejdsparter mm. Der er stort fokus på målbare mål. Der arbejdes løbende med handleplanernes forskellige mål og forhold, der skal samles op på. Kontaktpersonen har ansvaret. Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Der er et fint samarbejde mellem dag og døgn. Der er et fint samarbejde generelt, man kontakter hinanden ved behov. Fastsættes der succeskriterier for indsatsen på lang og på kort sigt? Hvordan forberedes modtagelsen af nye brugere, og hvordan planlægges indkøringsperioden? Ja. Fjordbo har haft lejlighed til at gøre status over, hvordan forberedelsen til modtagelsen af en ny bruger skal foregå næste gang. At arbejde med en indkøringsperiode har været en god løsning, men fremover vil Fjordbo forsøge at holde en mere stram styring på aftaler, så der på hjemmefronten mellem Fjordbo og visiterende afdeling er klarhed over, hvad der er aftalt, og hvad eventuelle pårørende loves, inden 25

26 Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling den nye beboer kommer. Ledelsen har haft den opfattelse, at det var dem, der over for pårørende skulle tage konflikter i ressourcespørgsmål om f.eks. vågen nattevagt. Det kunne være en ide fremover at holde et formøde med Handicap og psykiatri inden kontakten med pårørende, så der er enighed om retningslinjerne, så der meldes fælles ud til pårørende. 26

27 Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet. et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbuddet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt Er der afholdt trivselssamtaler med brugerne? Ja. Der benyttes individuelle skemaer efter hver enkelt beboers behov. Vurderingen er, at alle trives. Beboerne har meget få sygedage. Men der er nogle, og er en beboer syg, så får vedkommende selvfølgelig lov til at blive hjemme ligesom alle andre. Hvordan afholdes disse? Efter beboernes forudsætninger og med individuelt udviklede skemaer. Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? God. Beboerne virker trygge. Der er sket en stor udvikling for nogle beboere. Der er to kontaktpersoner til hver beboer. På dagtilbuddet arbejdes der konstant med udvikling for den enkelte beboer. Eventuelle kommentarer fra socialkonsulenterne, der er gode handleplaner og gode møder. omkring generelle problemstillinger på brugerniveau. Eventuelle kommentarer fra pårørende. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 27

28 Brugerindflydelse i tilbuddet et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse Hvilke områder har brugerne indflydelse på? Der er ikke ændringer siden sidst. Beboerne har indflydelse på mad, indkøb, ture, aktiviteter, opgaver i køkkenet, værelset o.l. Hver beboer har handledag en gang i måneden, hvor der købes ind, besøges frisør mm. og her har den enkelte indflydelse på sine egne forhold. Indflydelse gives, hvor det er reelt og muligt efter den enkeltes evner. Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Aktiviteterne i dagsbeskæftigelsen, tilbuddets overordnede rammer, ansættelse og afskedigelse af personale. Hvordan har brugerne indflydelse? I de daglige valg og efter evne. Er der brugerråd? Hvad er dets funktion, og hvordan fungerer det? Nej, det er forsøgt to gange. Beboergruppen magter det ikke. Arbejdes der løbende med udvikling af brugerindflydelsen og hvordan? Ja. Det er meget individuelt bestemt. Det handler meget om at tolke signaler især for de beboere, der ikke har sprog nok til at komme med ønsker eller overhovedet formulere dem. Kontaktpersonen arbejder meget med at give beboeren indflydelse. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 28

29 Hjælpemidler i tilbuddet et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Tegn til tale, aktivitetstavler. Kugledyne. En sense-sitstol. Specialmadras med epi-alarm til natlige krampeanfald. Hvordan benyttes de? Individuelt. Der er ingen forflytninger ol. Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. Vurderes løbende af personalet. Er desuden til drøftelse på de årlige handleplansmøder. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling 29

30 Ledelse og personale i tilbuddet et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet? Fjordbo har primært ansat pædagoger, men også en ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter, omsorgsog pædagogmedhjælpere og en rengøringsassistent. Vikarerne er pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere. I hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Personalets kompetencer svarer til beboernes behov, men der kunne være behov for flere mandlige personaler, der har dog ikke været relevante ansøgere. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Der arbejdes med kompetenceafklaring hos personale og ledelse, så det kan afdækkes, hvad stedet har behov for. På den baggrund er der udarbejdet en uddannelsesplan. Der er startet et samarbejde med Etikos om grundregler i etikken. Medarbejdere har været til konference i Skanderborg for at få inspiration om neuropædagogik. Hvordan sikres implementering og fastholdelse af den opnåede viden i personalegruppen? Hver gang der har været fælles kurser, tales der på personalemøderne om, hvordan man kommer videre. De penge Fjordbo tjener på undervisning indgår i puljen til vedligeholdelse af uddannelsen. Det har vist sig at være en god investering at sende to af sted på uddannelse, det giver mulighed for sparring, og det er knap så sårbart ved sygdom mm. Længerevarende uddannelser viser sig at give størst udbytte og forpligter til tanker om, hvad den enkelte kan bruge sin uddannelse til på Fjordbo. Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og Ledelsen: Der er to på 12 timers vagter i weekenderne 30

31 hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne? nu og det er overenskomststridigt. Der er 6 på et weekendhold, hvor der skulle være 8 for at få det til at hænge sammen. Mindstetiden for en vagt er 5 timer. Der arbejdes med overenskomsten. Medarbejdernes udtalelser ses på de første sider i tilsynsrapporten. Arbejdstilsynet har været på uanmeldt tilsyn fordi Fjordbo er udtaget til et projekt om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet gav ingen anmærkninger og beskrev heller ikke forhold, der skal arbejdes videre med. Arbejdstilsynet kommer igen og følger op til november. Hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Trivselsundersøgelsens resultater har ikke givet anledning til bekymring. Den afspejlede lidt bekymring over den nye beboers indflytning, men ikke noget at snakke om. Der har været problemer med, at brandalarmen gik i gang ved ufarlige påvirkninger som damp og cigaretrøg. Den er nu blevet justeret. Branchearbejdsmiljørådet har startet et landsdækkende projekt om forebyggelse af vold på arbejdspladsen, som Fjordbo skal deltage i. Denne gang tages der udgangspunkt i personalets behov. Fjordbo er også med i projektet om utilsigtede hændelser. Sygestatistikken er stigende i år i forhold til tidligere år. Flere langtidssygemeldinger trækker statistikken op. En medarbejder er ikke vendt tilbage efter endt barsel og hendes vikar er ansat i stedet. Herudover er der ansat to nye medarbejdere på grund af opnormering som følge af den ekstra beboer. Hvordan sikres medarbejdernes viden om Ved ansættelsen, løbende, i personalemappen, i 31

32 tilbuddets procedurer, retningslinjer og regler? beredskabsplaner. Nye medarbejdere introduceres grundigt. Tilbydes de ansatte supervision og hvor ofte? Til faglig supervision har Fjordbo involveret Etikos ved Benedikte Schulin. Personalesiden takles med kollegial supervision. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling Tema 32

33 Særligt tema på tilsynsbesøget Fjordbos medicingivning med hensyn til PNmedicin og psykofarmaka og stedets oplevelse af samarbejdet med læger og sygehuse. Konsekvenser for Fjordbo af de ændrede regler om handlekommune og den eventuelle indvirkning det har på beboere, personale og samarbejdsrelationer. Opfølgning på tidligere tilsyn Råd og vejledning Henstilling et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område Forbrug af PN medicin er meget lavt. Det der bruges er cyprexa og stesolid til konkrete beboere, hvor medicinen er ordineret til PN brug, men det sker meget sjældent. I første omgang kom flere af handlekommunerne på besøg for at se stedet. Fjordbo var ikke helt klar over dagsordenen med besøgene og var usikre på, om det måske handlede om at vurdere prisen eller muligheden for at tage borgeren hjem. Derudover har Fjordbo ikke mærket meget til de ændrede regler eller haft megen kontakt til de nye handlekommuner. Der vil i en periode være et øget behov for meget grundige beskrivelser af den enkelte beboer til handlekommunen, som først skal til at lære pågældende at kende. 33

34 Høringssvar og eventuelle ledelsesbemærkninger Afsender Høringssvar fra pårørenderåd og eventuelle ledelsesbemærkninger til tilsynsrapporten Svar og bemærkninger 34

35 Diverse materialer Type Der blev udleveret en brochure om voldsforebyggelse på arbejdspladsen. Eventuelle bilag udleveret fra tilbuddet 35