Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Stenrev som virkemiddel:

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Endelave Havbrug. 26. januar

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Modo finem justificat?

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Næringsstoffer i vandløb

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Natur og Landbrugskommissionen

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Stenrev som marint virkemiddel

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Vandområdeplaner

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Implementering af vandplanerne

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

25 års jubilæum for Det store Bedrag

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

International Evaluering af vandplansmodeller

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Velkommen til Informationsmøde

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Naturen sætter en grænse

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Teknik og Erhverv d

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Bemærkninger og forslag til vandplan for Limfjorden. Limfjordsrådet

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Limfjordssekretariatet

Velkommen til Informationsmøde

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Plantekongres : Målrettet indsats

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Høringssvar til forslag til vandplan

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Transkript:

Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord,

Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage til en ren fjord

Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Marine virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage til en ren fjord

Udvikling i kvælstofkoncentation Løgstør Bredning 1982-2011 100 Koncentration af kvælstof Kvælstof, µmol liter -1 80 60 40 20 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Vandet er klarere og ålegræs er på vej Ålegræs i Limfjorden Dybeste plante Samlet bestand Naturstyrelsen

Kvælstoftilførsler til Limfjorden 25000 Faktiske tilførsler Tons N år -1 20000 15000 10000 Ved normal nedbør, falder 187 tons/år 5000 0 1990 2000 2010 2020 År

Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage til en ren fjord

Kvælstoftilførsler til Limfjorden, tons/år 25000 20000 15000 10000 5000 0 1950érne, 4400 Naturlig baggrund, 2600 1990 2000 2010 2020 År Faktiske tilførsler Ved normal nedbør, falder 187 tons/år Forudsat i vandplan 2015 (baseline, 10850 tons/år) Mål vandplan (9230 tons/år = 15%) Beregnet behov (7000 tons/år = 35%), Markager m.fl. 2006

Genetablering af ålegræs Uprøvet Beskytte områder med spirende ålegræs

Kompensationsopdræt af muslinger - lovende virkemiddel - kan fjerne kvælstof omkostningseffektivt - evt. interessekonflikter om areal i fjorden - risiko for lokalt forhøjet iltforbrug og frigivelse af N ved forkert placering Baseret på resultater fra projektet Mumihus støttet af DSF

Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Marine virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage til en ren fjord

Stenrev Øget biodiversitet Genskaber en vigtig habitat

Stenrev Iltporduktion og effekt på kvælstof Lys, 6-7 meters dybde 1,4 Lys (mol fotoner m -2 dag -1 ) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vestlige Limfjord, mindre påvirket Minimum lys for iltudvikling Centrale og østlige Limfjord, meget påvirket af N og P og med udbredt iltsvind Februar April Juni August Oktober December

Algem.æ Limfjorden - rask og syg del Fosfor i vandet 10 Alger i vandet 4 20 40 DIP (µmol/l) 3 2 5 Halkær Chl (µmol/l) 10 20 Halkær 1 Jan Apr Jul Okt 3 6 9 12

Stenrev Iltproduktion ved bunden Lys, 6-7 meters dybde N og P bindes Lys (mol fotoner m -2 dag -1 ) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mindre vækst af alger i vandet Klart vand Mere ålegræs Februar April Juni August Oktober December Binder N og P

Stenrev Iltsvind Lys, 6-7 meters dybde N og P frigives Lys (mol fotoner m -2 dag -1 ) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vækst af alger i vandet Uklart vand Mørke på bunden Februar April Juni August Oktober December Voldsomt iltsvind

Stenrev må IKKE placeres i områder med iltsvind

Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Marine virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage til en ren fjord

Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt 0 år 8-10 år Frigørelse af N fra bunden

Kvælstof ligger i sedimentet 100 80 Vandsøjlen = 4 % af kvælstoffet 60 40 20 20 cm sediment = 96 % af kvælstoffet 0

Kvælstof ligger i sedimentet 100 80 60 Vandsøjlen = 4 % af kvælstoffet 40 20 20 cm sediment = 96 % af kvælstoffet 0

Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt Iltsvind Lys 0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år Frigørelse af N fra bunden Algevæksten falder

Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt Iltsvind Lys Ålegræs er reetableret = god økologisk tilstand 0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år Frigørelse af N fra bunden Algevæksten falder Ålegræs spredes fra frø eller restbestande

Virkemidler, Limfjorden Kvælstofudledninger Tilførsler reduceres langsomt hurtigt Reduktioner udføres optimalt Andre presfaktore Reduktioner jævnt for alle områder Temperatur og nedbør stiger

Konklusioner Stenrev kan - placeret i den vestlige del: Øge biodiversiteten Udgøre et aktiv for friluftliv - turisme - rekreativt fiskeri Stabilisere iltkoncentrationen og måske holde kvælstof i bunden Stenrev i den sydøstlige del: Dårlig ide - forstærker iltsvind Tilførsler af kvælstof og fosfor bør reduceres Fokus bør være på Skive fjord - Lovns Bredning, og hurtigt Kompensationsopdræt og beskyttelse af ålegræs er andre lovende virkemidler Giv tid - det tager årtier at genoprette fjorden, men vi er på vej

Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere i Miljøministeriet og Aarhus Universitet/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi