HS ANALYSE BOX NUUK TLF / SKYDS@GREENNET.GL Identitet, sprog og sociale udfordringer år: For mange år siden var det som om at de (danskerne) troede, at alle grønlændere var uintelligente. Og så blev der snakket ned til én. En gang var der en der snakkede højere til mig fordi han ikke troede, at jeg kunne forstå, hvad han sagde. Det kunne jeg heller ikke. Selv om han råbte højt kunne jeg stadig ikke forstå ham. Han talte jo dansk. Undersøgelse gennemført på foranledning af Forsoningskommissionen, efterår
Tabeloversigt Tabel. Deltagere fordelt på baggrundsvariabler Tabel. Egen opfattelse af nationalitet Tabel. Fødested og nationalitet Tabel. Definition af grønlænder Tabel. Vigtigt at blive anerkendt som grønlænder Tabel. Negative oplevelser pga udseende (lys/mørk) Tabel. Egen beskrivelse af sprogkundskaber Tabel. Anvendelsen af sprog Tabel. Negative reaktioner på grund af sprog Tabel. Erhverv, uddannelse og sprogkundskaber Tabel. Sprogkrav forhindring for optagelse på uddannelse Tabel. Sprogkrav årsag til frafald fra uddannelse Tabel. Betydning af egne sprogkundskaber Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Selvmord Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Alkoholmisbrug Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Vold Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Seksuel krænkelse Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Hashmisbrug Tabel. Oplevet forskelsbehandlilng Tabel. Nedgørende adfærd generelt Tabel. Nedgørende adfærd personligt Tabel. Sociale problemer og hurtig samfundsudvikling Tabel. Sociale problemer og tilskuere til udviklingen Bilag tabelsamling med alle baggrundsvariabler Tabel B. Deltagere fordelt på baggrundsvariabler Tabel B. Identitet selvopfattelse Tabel B. Identitet andres opfattelse Tabel B. Identitet partners identitet Tabel B. Egen beskrivelse af sprogkundskaber Tabel B. Sprog på arbejdspladsen Tabel B. Sprog i hjemmet Tabel B. Sprog i sociale sammenhænge Tabel B. Negative reaktioner på grund af sprog Tabel B. Andre negative reaktioner på grund af sprog Tabel B. Sprogkrav forhindring for optagelse på uddannelse Tabel B. Sprogkrav årsag til frafald fra uddannelse Tabel B. Betydning af egne sprogkundskaber Tabel B. Lys/mørk udseende
Tabel B. Negative oplevelser pga udseende (lys/mørk) Tabel B. Definition af grønlænder Tabel B. Vigtigt at blive anerkendt som grønlænder Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Selvmord Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Alkoholmisbrug Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Vold Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Seksuel krænkelse Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Hashmisbrug Tabel B. Negativ forskelsbehandling Tabel B. Positiv forskelsbehandling Tabel B. Nedgørende adfærd generelt Tabel B. Nedgørende adfærd personligt Tabel B. Sociale problemer og hurtig samfundsudvikling Tabel B. Sociale problemer og tilskuere til udviklingen Tabel B. Hvem vil gerne uddybe svar antal og andel ja
Indledning og metode Forsoningskommissionens arbejde tager blandt andet udgangspunkt i bestræbelserne på at afdække såvel spændingsmæssige problemstillinger i samfundet samt de enkelte borgeres daglige udfordringer. Med den landsdækkende befolkningsundersøgelse i Grønland, vil kommissionen indhente oplysninger om befolkningens forskellige synspunkter på adskillige relevante sociokulturelle forhold (Forsoningskommissionens strategiplan) Ovennævnt citat danne udgangspunkt for denne undersøgelse, hvor tilfældigt valgte borgere fra hele landet er blevet bedt om at svare på en række spørgsmål om identitet, sprog og sociale udfordringer. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af telefoninterviews i perioden medio oktober til medio november. De personer der deltog i undersøgelsen, blev afslutningsvis spurgt om de havde noget de godt kunne tænke sig at dele og/eller uddybe og det var der personer der havde. Af disse blev personer udvalgt til længerevarende interviews, hvor de uddybede de erfaringer og holdninger, som de havde fremført under det første kvantitative interview. Det er vigtigt at være opmærksom på, at svarene fra de enkelte personer er deres subjektive vurdering. Ofte vil en situation kunne opfattes forskelligt, - nogle vil vinkle den positivt andre negativt. Når folk skal berette om hændelser, bunder det i konkrete personlige oplevelser, hvor nogle kan generaliseres, mens andre mere er udtryk for noget der er sket i en særligt kontekst som ikke umiddelbart kan danne baggrund for generelle tolkninger. Dette giver anledning til at understrege, at man skal være forsigtig med en alt for snæver tolkning af de mange procenttal der vises i tabellerne. Læs i stedet procentfordelingerne som tendenser, der angiver retningen for befolkningens eller gruppens holdning. Deltagere I tabel is ses deltagerne i undersøgelsen fordelt på de baggrundsvariabler, som er gennemgående i undersøgelsens analyser. I tabelsamlingen bagerst i rapporten er svarfordelingerne vist for alle baggrundsvariablerne, mens de i rapportens tabeller kun er vist for udvalgte variabler. I tabel a) er svarpersonerne fordelt efter køn. Det ses at der har deltaget kvinder og mænd svarende til henholdsvis og procent. Den lille overvægt af mandlige deltagere svarer til sammensætningen i befolkningen, hvor der også er en lille overvægt af mænd blandt personer over år. I tabel b) og c) ses opdelingen på henholdsvis alder og fødested, og begge fordelinger svarer godt til den reelle fordeling i befolkningen. Det samme gælder for bosted i by og bygd, og fordelt på de nævnte geografiske regioner. Vedr. erhverv ses de forskellige erhvervsgrupper også at være godt repræsenteret. Dog skal man være opmærksom på, at gruppen af selvstændige erhvervsdrivende kun udgør på personer, hvilket er lige i underkanten når gruppen bliver yderligere opdelt på svarkategorier.
Tabel. Deltagere fordelt på baggrundsvariabler b) Alder - - - - - + c) Fødested Udenfor Grønland d) Erhverv e) Bosted gd f) Region antal procent Regioner: til og med Paamiut, Maniitsoq og Sisimiut, Kangaatsiaq til Qeqertarsuaq
På baggrund af det store antal deltagere og den måde de afspejler sammensætningen i befolkningen, må det antages, at undersøgelsen giver et godt og repræsentativt billede af befolkningens holdning til de stillede spørgsmål. Sammenfatning Undersøgelsen omfatter tilfældigt udvalgte personer fra hele landet. Sammensætningen af deltagere er repræsentativ på køn, alder, fødested, erhverv og bosted. Undersøgelsen har en usikkerhed på, i et konfidensinterval på procent. Identitet procent af befolkningen betegner sig som grønlænder, mens procent har svaret dansker. Herudover er der procent som har svaret, at de er både grønlænder og dansker, mens den sidste procent andet består af udlændinge herunder færinger. Lægger man dem, der kalder sig grønlænder sammen med dem, der siger at de er både grønlænder og dansker, viser det sig, at procent af befolkningen identificerer sig som grønlænder. Blandt personer født uden for Grønland og som har boet år eller mindre i Grønland betegner procent sig som dansker. Blandt personer født uden for Grønland og som har boet mindst år i Grønland gælder dette kun for procent procent af deltagerne i undersøgelsen mener, at det vigtigste kriterie for at være grønlænder er om personen er født i Grønland. Andre procent mener, at man blot skal være statsborger i Danmark og bo i Grønland. Den bredeste definition er den som flest peger på, nemlig procent, der siger, at man blot skal føle sig som grønlænder for at være grønlænder. Endelig er der procent som mener, at sprogkravet er det vigtigste, dvs. man skal kunne tale grønlandsk for at være grønlænder. Blandt den grønlandsk fødte del af befolkningen har procent ofte oplevet noget negativt ved ikke at se tilstrækkelig grønlandsk ud, mens procent har oplevet det en gang i mellem. Andre procent har være udsat for det en sjælden gang og procent tilkendegiver, at de aldrig været udsat for noget negativt på grund af et for europæisk udseende. Sprog Undersøgelsen viser procent af deltagerne kun taler grønlandsk. Andre procent taler grønlandsk bedre end dansk, mens procent er egentlig dobbeltsprogede. Heroverfor står procent der taler mest dansk, men også noget grønlandsk og procent som kun taler dansk. Hvis man lægger tallene for dem, der taler grønlandsk sammen giver det procent. Medtager man også gruppen der taler mest dansk men taler og forstår grønlandsk godt, gælder det hele procent af befolkningen, der kan kommunikere på grønlandsk. Ser man på danskkundskaber viser det sig at procent af befolkningen kan kommunikere på dansk.
De bedste sprogkundskaber findes i den yngste befolkningsgruppe i alderen til år, hvor procent betegner sig som dobbeltsprogede. I den ældste aldersgruppe fra år og op udgør de dobbeltsprogede procent og i aldersgruppen til år udgør de procent. I disse grupper er der tillige forholdsvis mange respondenter, der kun taler dansk. Sproget indtager en central plads både når det gælder positive såvel som negative oplevelser. Mange der er flyttet fra hjemegnen oplever, at der bliver gjort grin med deres dialekt det nye sted, de bor. Omvendt er der mange positive tilkendegivelser til folk der der født uden for Grønland eller som ser sådan ud, når det viser sig at de kan tale grønlandsk. Grønlændere som er overvejende dansksprogede føler ofte, at de bliver betragtet som anden rangs grønlændere. Personer født uden for Grønland og som har lært noget eller meget grønlandsk oplever at nyde stor respekt. Sociale udfordringer procent af deltagerne har oplevet selvmord i den nærmeste familie eller omgangskreds. Lidt flere nemlig procent har haft alkoholmisbrug inde på livet, hvilket er den af de nævnte sociale problemer, som flest har haft tæt på. Mht. vold har procent oplevet det i familien eller den nærmeste omgangskreds, mens procent har har oplevet seksuel krænkelse. Endelig er der procent som kender til hashmisbrug inden for den nærmeste familie eller omgangskrids. For de nævnte sociale problemer viser tabellerne en tendens, hvor samfundets ældste borgere har haft mindre berøring med de sociale problemer end borgere i andre aldersgrupper. En større del af deltagerne i undersøgelsen har oplevet positiv forskelsbehandling på grund af deres oprindelse/udseende nemlig procent, end negativ forskelsbehandling, som procent har oplevet. procent af deltagerne mener, at nedgørende adfærd (bl.a. mobning) er et generelt problem blandt grønlændere indbyrdes. Andre procent mener at det alene er et problem imellem danskere og grønlænder, mens mere end halvdelen nemlig procent mener, at det er et problem både blandt grønlændere og mellem danskere og grønlændere. Spurgt om de selv har være mål for nedgørende adfærd svarer procent af deltagerne at de i høj grad har oplevet at nedgørende adfærd har givet dem mindre selvværd. Andre procent tilkendegiver, at de i nogen grad har oplevet det, mens procent har oplevet det, men ikke særlig meget. De sidste procent af deltagerne i undersøgelsen har slet ikke oplevet, at nedgørende adfærd har givet dem mindre selvværd.
Identitet En række spørgsmål i undersøgelsen omhandler identitet. Det første spørgsmål lød: Spørgsmål: Opfatter du dig selv som grønlænder, dansker, begge dele eller noget andet? Svarmuligheder: Grønlænder, dansker, begge dele, andet. I tabel ses befolkningens egen opfattelse af deres nationalitet. Af tabellen fremgår, at procent af befolkningen betegner sig som grønlænder, mens procent har svaret dansker. Herudover er der procent som har svaret, at de er både grønlænder og dansker, mens den sidste procent andet består af udlændinge herunder færinger. Lægger man dem der kalder sig grønlænder sammen med dem der siger, at de er både grønlænder og dansker, viser det sig, at procent af befolkningen identificerer sig som grønlænder. Tabel. Egen opfattelse af nationalitet Grønlænder Dansker Både og Andet antal procent Figur giver et visuelt indtryk af befolkningssammensætningen. Figur Nationalitet Grønlænder Dansker Både og Andet
Forholdet mellem nationalitet og fødested fremgår af tabel. Som det ses i tabellen svarer procent af dem der er født i Grønland, at de er grønlænder, mens de sidste procent kalder sig både grønlænder og dansker. For dem der er født uden for Grønland gælder, at procent betegner sig grønlænder, procent som dansker, mens procent kalder sig både grønlænder og dansker. Blandt personer der er født uden for Grønland kan der være enkelte med én eller to forældre født i Grønland, hvor forældrene typisk har været på uddannelse i Danmark. Tabel. Fødested og nationalitet. Procent Procent Født i Grønland Procent Født udenfor Grønland antal født i Grønland antal født udenfor Grønland Grønlænder Dansker Både og Andet Grønlænder Dansker Både og Andet Procent Født i Grønland Procent Født udenfor Grønland Procent Født i Grønland Procent Født udenfor Grønland Der er en klar sammenhæng mellem antallet af år i Grønland og hvilken nationalitet svarpersonen tilkendegiver at have. Blandt personer født uden for Grønland og som har boet år eller mindre i Grønland er der procent der betegner sig som dansker. Blandt personer født uden for Grønland og som har boet mindst år i Grønland gælder dette kun for procent. I øvrigt er det primært i at der findes en befolkningsgruppe som alene kalder sig dansker. Det er også her at man finder de mange uddannelseskrævende stillinger, hvortil der løbende er en stor udskiftning af ansatte født uden for Grønland. Selv om i alt procent af dem der er født uden for Grønland kalder sig grønlænder eller grønlænder og dansker, er der procent som mener, at andre alene ser dem som dansker. Der forekommer således for mange at være en uoverensstemmelse imellem den tilknytning de selv føler til Grønland og den tilknytning som de mener andre tillægger dem. I figur ses den tilkendegivne nationalitet for gruppen født uden for Grønland.
Figur Født uden for Grønland Grønlænder Dansker Både og Andet For nærmere at forstå folks opfattelse af det at være grønlænder, blev følgende spørgsmål stillet: Spørgsmål: Hvem vil du som udgangspunkt vurdere som en grønlænder? - kun ét svar. Svarmuligheder: Én der er født i Grønland, én der har dansk statsborgerskab og bor i Grønland, én der føler sig som grønlænder, én der kan det grønlandske sprog, andet Fordelingen af svar er vist i tabel. På øverste linje i tabellen ses, at procent af deltagerne i undersøgelsen mener at det vigtigste kriterie for at være grønlænder er om personen er født i Grønland. Andre procent henviser til en mindre stram tolkning, at man blot skal være statsborger i Danmark og bo i Grønland. Den bredeste definition er den som flest peger på nemlig procent der siger, at man blot skal føle sig som grønlænder for at være grønlænder. Endelig er der procent som mener at sprogkravet er det vigtigste, dvs. man skal kunne tale grønlandsk for at være grønlænder. Neden for i tabellen er spørgsmålet fordelt på køn og fødested. I tabel a) bemærkes, at kvinder er lidt mere flexible i deres tilgang til nationalitetsspørgsmålet, idet procent mener at det er tilstrækkeligt at man føler sig som grønlænder, for at være det. Samme synspunkt har procent af mændene. Forholdsvis flere mænd peger på at man skal være født i Grønland eller kunne tale grønlandsk for at være en grønlænder.
Af tabel b) fremgår, at svarpersonens fødested har stor indflydelse på vurderingen af hvem der er grønlænder. Mens procent af de svarpersoner der er født i Grønland mener, at grønlænder er den der føler sig som sådan, så er det hele procent der har denne holdning blandt personer født uden for Grønland. (Hele fordelingen i forhold til de gennemgående baggrundsvariabler kan ses i bilaget tabel B) Tabel. Definition af grønlænder. Procent Statsbor. født i bor i føler som kan sproget Statsbor. født i bor i føler som kan sproget b) Fødested Uden for Grønland Figur giver et grafisk overblik over vurderingen af vigtigste kriterie for at være grønlænder. Figur
At det er vigtigt for mange at være anerkendt som grønlænder ses tydeligt af tabel. Spørgsmålet lød: Spørgsmål: Er det vigtigt for dig at andre anerkender dig som grønlænder Svarmuligheder: Ja, nej, ved ikke I tabellen indgår kun dem, der er født i Grønland, i modsætning til fordelingen i bilagets tabel B), hvor alle undersøgelsens deltagere er medtaget. Af den øverste linje i tabel fremgår, at procent har svaret at det er vigtigt at være anerkendt som grønlænder, mens procent har svaret at det ikke er vigtigt. De sidste procent havde ikke en holdning til spørgsmålet og svarede ved ikke. Neden for i tabellen er baggrundsvariablerne køn, alder og bosted udvalgt. Her bemærkes i tabel a), at der ikke er den store forskel imellem de to køns holdning til spørgsmålet. Anderledes ser det ud når det gælder alder. Her er der en klar sammenhæng således, at ønsket om at være anerkendt som grønlænder er stigende med stigende alder. Blandt aldersgruppen til år forekommer dette kun at være vigtigt for procent, mens det er vigtigt for procent i aldersgruppen over år. Blandt personer født uden for Grønland, som ikke indgår i tabel, er der procent for hvem det er vigtigt at blive anerkendt som grønlænder. Der er således procent af denne gruppe, som ikke tillægger det den store betydning. Tabel. Vigtigt at blive anerkendt som grønlænder. Procent ja nej ved ikke b) Alder - - - - - + c) Bosted gd
Figur giver et grafisk billede af hvor stor en del af den grønlandsk fødte del af befolkningen, for hvem det er vigtigt at være anerkendt som grønlænder. Figur Ønsket om at blive anerkendt som grønlænder kan være udfordret af, at man er lys i huden eller at ansigtstrækkene er mere europæiske end eskimoiske. Følgende spørgsmål blev stillet: Spørgsmål: Har du på noget tidspunkt i Grønland oplevet noget negativt på grund af dit udseende (lys eller mørk)? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, kun sjældent, nej-aldrig I tabel ses, at blandt den grønlandsk fødte del af befolkningen har procent ofte oplevet noget negativt ved ikke at se tilstrækkelig grønlandsk ud, mens procent har oplevet det en gang i mellem. Andre procent har være udsat for det en sjælden gang og procent tilkendegiver, at de aldrig været udsat for det. I tabel ses fordelingen for hele befolkningen (øverste linje) og fordelt på fødested neden under i tabel a). Her kan ses i hvor høj grad den del af befolkningen som er født uden for Grønland, der har haft negative oplevelser på grund af et ikke-grønlandsk udseende.
Tabel. Negative oplevelser pga udseende (lys/mørk). Procent Ofte en gang imellem sjældent aldrig a) Fødested Selv om det ikke er en stor del den grønlandsk fødte del af befolkningen, der er udsat for chikane når deres udseende ikke er rigtig grønlandsk, er det ubehageligt for dem der rammes: år: Jeg er lys og det har jeg hørt meget for. Specielt da jeg var barn blev jeg drillet med at jeg var uren. Og så var man ikke rigtig en del af fællesskabet jeg blev holdt ude nogen gange. år: Jeg er lys og derfor fanget imellem to identiteter. Jeg er ellers procent grønlandsk, men nogen gange føler jeg mig lidt uden for fordi jeg ser sådan ud som jeg gør. Der er som om at man bliver drillet lidt når man er blandet blod. Det er mest grønlændere der driller. år: Der er mange der tror at jeg er dansk. Det er lidt irriterende når jeg er så stolt af at være grønlandsk. Sprog I dette afsnit gennemgås en række spørgsmål der omhandler sprog. Sproget anvendes i det daglige både som et redskab til kommunikation og som et væsentligt element i den personlige identitet. Deltagerne i undersøgelsen blev stillet følgende spørgsmål: Spørgsmål: Hvilken af følgende beskrivelser dækker bedst dit sprog?. Svarmuligheder: Jeg taler grønlandsk som hovedsprog og taler kun lidt eller slet ikke dansk, - jeg taler grønlandsk som hovedsprog, men taler og forstår dansk godt, - jeg er dobbeltsproget, - jeg taler dansk som hovedsprog, men taler og forstår grønlandsk godt, - jeg taler dansk som hovedsprog og taler kun lidt eller slet ikke grønlandsk I bilaget tabel B kan man se svarfordelingen for alle de baggrundsvariabler. Neden for i tabel ses der nærmere på alder, fødested og region.
Af den øverste linje i tabel fremgår, at procent af deltagerne i undersøgelsen kun taler grønlandsk. Andre procent taler grønlandsk bedre end dansk, mens procent er egentlig dobbeltsprogede. Heroverfor står procent der taler mest dansk, men også noget grønlandsk og procent som kun taler dansk. Hvis man lægger tallene for dem, der taler grønlandsk sammen giver det procent. Medtager man også gruppen der taler mest dansk men taler og forstår grønlandsk godt, gælder det hele procent af befolkningen der kan kommunikere på grønlandsk. Ser man på hvem der kan tale dansk og medregner alle bortset fra gruppen der kun taler grønlandsk gælder det, at procent af befolkningen kan kommunikere på dansk. Neden for i tabel a) bemærkes, at de bedste sprogkundskaber findes i den yngste befolkningsgruppe i alderen til, hvor procent betegner sig som dobbeltsprogede. I den ældste aldersgruppe fra år og op udgør de dobbeltsprogede procent og i aldersgruppen til år udgør de procent. I disse grupper er der forholdsvis mange respondenter der kun taler dansk. At så forholdsvis mange unge er dobbeltsprogede tilbageviser de påstande man ofte hører om, at ungdommen i dag ikke lærer så meget dansk i skolerne som tidligere. I tabel b) er sprogkundskaberne fordelt efter fødested og her bemærkes, at procent af de deltagere der er født uden for Grønland kun taler dansk. Af tabel c) fremgår at andelen af overvejende dansk talende er på procent i, (to sidste kolonner) mens de overvejende dansktalende udgør procent eller mindre i alle andre regioner i landet. Tabel. Egen beskrivelse af sprogkundskaber. Procent Kun grøn mest grøn begge mest dansk kun dansk a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Region
I figur er de to første kolonner lagt sammen for at vise, hvor stor en del af befolkningen der har grønlandsk som første sprog ( procent) og de to sidste kolonner for at vise hvor mange der har dansk som første sprog ( procent). Herudover ses at procent kalder sig dobbeltsprogede. Figur Primære sprog grønlandsk dansk begge Svarpersonerne blev også bedt om at svare på spørgsmål om, hvor de især bruger de forskellige sprog: Spørgsmål: Hvilket sprog anvender du mest på henholdsvis arbejdspladsen, i hjemmet og i sociale sammenhænge? Svarmuligheder: Grønlandsk, dansk, begge, andet I tabel bemærkes, at grønlandsk er klart det foretrukne sprog i alle tre situationer. Forholdsvis mange anvender begge sprog på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge. Hjemmet skiller sig ud ved at være det sted hvor der snakkes allermest grønlandsk. Tabel. Anvendelsen af sprog. Procent
Grønlandsk dansk begge andet På arbejdspladsen I hjemmet I sociale sammenhænge Fordelingen i tabel er vist i figur, dog således at gruppen andet er udeladt. Figur At der tales forskellige sprog i forskellige i forskellige sammenhænge kan godt give anledning til problemer. Deltagerne i undersøgelsen blev derfor stillet følgende spørgsmål: Spørgsmål: Har du oplevet negative reaktioner på din arbejdsplads på grund af dit sprog? Har du oplevet negative reaktioner i andre sammenhænge på grund af dit sprog? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, kun sjældent, nej-aldrig I tabel ses fordelingen af svar på de to spørgsmål. Andelen der ofte eller en gang imellem oplever negative reationer på grund af deres sprog ligger omkring procent. De berørte oplever tre forskellige former for negative reaktioner. For det første og andet hvis de er dårlige til henholdsvis grønlandsk eller dansk og for det tredje, hvis de taler grønlandsk med en dialekt, der er anderledes end den lokale dialekt.
Tabel. Negative reaktioner på grund af sprog. Procent ofte gang imellem sjældent aldrig På arbejdspladsen I andre sammenhænge Det problem der oftest nævnes er situationer, hvor man direkte eller inddirekte er blevet tvunget til at snakke dansk på arbejdspladsen, selv når det var tale om to grønlandsktalende personer: - år: For ca. år siden arbejdede jeg et sted. hvor jeg ikke måtte snakke grønlandsk selv om dem jeg servicerede snakkede grønlandsk. Al kommunikation på arbejdspladsen skulle foregå på dansk. år: Det er som om det altid skaber en dårlig stemning når man allerhelst bare gerne vil snakke sit eget sprog... Vi skal jo tage hensyn til danskerne. Om du skriver mails eller der er møder eller man handler ind, så foregår det tit på dansk (personen er fra ). Om det at være grønlænder og svag til dansk: år: Jeg har gået i dansk klasse som barn og kan derfor ikke så godt grønlandsk i skrift.... det er som om man ikke er en rigtig grønlænder hvis ikke man kan sproget perfekt. Om dialekt der er anderledes: år: Jeg er fra Qaqortoq så min dialekt er noget som folk synes er sjovt at drille mig med. Det er lidt svært at falde til når folk driller mht. ens dialekt. Sprogkundskaber, uddannelse og erhverv hænger snævert sammen. I tabel er svarpersonerne fordelt efter erhverv, hvilket også afspejler uddannelse og sprogkundskaber. Tabellen er del af tabel B i bilaget. I den øverste linje i tabellen ses fordelingen for hele befolkningen. Neden for i tabel a) bemærkes, at ufaglærte, fisker/fangere og pensionister er de grupper, hvor færrest kan tale og forstå dansk, mens det i gruppen øvrig funktionær og tildels blandt selvstændige at der er færrest, der kan forstå grønlandsk.
Tabel. Erhverv, uddannelse og sprogkundskaber. Procent Kun grøn mest grøn begge mest dansk kun dansk a) Erhverv For at tage en uddannelse er det ofte nødvendigt at beherske dansk. Følgende spørgsmål blev derfor stillet: Spørgsmål: Har du oplevet sprogkrav som forhindrede dig i at blive optaget på en uddannelse? Svarmuligheder: Ja, nej I tabel ses, at procent af svarpersonerne har oplevet at sprogkrav forhindrede dem i at blive optaget på en uddannelse. Ca. halvdelen af denne gruppe har imidlertid søgt og er kommet ind på uddannelser, hvor der ikke var så høje krav til niveauet i dansk. I tabel a) bemærkes, at det især er personer fra bygder der ikke kan leve op til sprogkravene i dansk, ligesom det i b) ses problemet er betydeligt større for personer bosat uden for. Tabel. Sprogkrav forhindring for optagelse på uddannelse. Procent ja nej a) Bosted gd b) Region
Endnu et spørgsmål om sprogets betydning for den enkelte lød: Spørgsmål: Har du opgivet en uddannelse på grund af et sprog, du ikke følte dig stærk i? Svarmuligheder: Ja, nej Svarfordelingen fordelt på alle baggrundsvariabler kan ses i bilaget tabel B). I tabel neden for ses, at procent af alle respondenter har oplevet af springe fra en uddannelse på grund af manglende sprogkundskaber. For langt de fleste gælder, at årsagen var problemer med dansk, mens det for enkelte var engelskkundskaberne der var utilstrækkelige. Tabel. Sprogkrav årsag til frafald fra uddannelse. Procent ja nej a) Bosted gd b) Region Et sidste spørgsmål vedr. sprog omhandler sprogkundskabernes betydning ved jobsøgning.
Spørgsmål: Hvilken formulering dækker bedst den betydning, dit sprog har haft, da du sidst søgte arbejde? Svarmuligheder: Det har begrænset mine muligheder, det har forbedret mine muligheder, det har ingen betydning haft? I tabel ses svarfordelingen. Den største gruppe på procent tilkendegiver, at deres sprogkundskaber ikke har haft nogen betydning, da de sidst søgte arbejde. Andre procent mener, at deres muligheder var forbedret og de sidste procent at deres muligheder var begrænset af deres sprogkundskaber. Neden under i tabellen bemærkes, at især de yngre grupper vurderer at deres sprogkundskaber har haft en positiv betydning da de søgte arbejde. I tabel b) under erhverv er der forholdsvis mange ufaglærte og pensionister, som har oplevet, at deres sprogkundskaber har begrænset mulighederne for at få arbejde. Den væsentligste begrænsninger for disse to grupper er deres manglende beherskelse af dansk. Tabel. Betydning af egne sprogkundskaber. Procent begrænset for bedret ingen a) Alder - - - - - + b) Erhverv
De personer som tilkendegav at deres sprogkundskaber havde forbedret eller begrænset deres muligheder på jobmarkedet, blev i et senere telefoninterview bedt om at uddybe dette. Neden for ses nogle typiske svar: Begrænsninger år: Jeg synes det er klart at mærke, at man som enkeltsproget altid kommer bagerst i køen når man søger arbejde.... Hvis man vil have et arbejde med en god fremtid skal man hellere være lidt dygtigere til dansk end grønlandsk år: Der har altid været grænser for mig. Jeg er elles lærenem. Bare ikke med sprog. Og det er der nogen der synes er vigtigere end man fx er god til at arbejde. år: Det gør det klart sværere at få et arbejde med en god løn når man ikke snakker så godt dansk. Jeg kan ellers godt, men jeg er bare ikke så glad for det. Jeg kan bedre lide mit eget sprog. Muligheder - år: Jeg kan begge sprog så det var en kæmpe fordel. Jeg blev ligesom set mere som ligeværdig af danskere end grønlændere der ikke kunne dansk. Som om de troede, at jeg var klogere fordi jeg kunne deres sprog. år: Jeg bruger begge sprog til dagligt. Jeg tror ikke at man kan undvære det i dagens Grønland. Det danske sprog fylder også mere og mere. Så jeg tror kun at det går én vej. år: Jeg arbejder som indkøber på en fabrik og der er det en stor fordel at jeg både kan snakke dansk og grønlandsk. Næsten alle ansatte snakker kun grønlandsk og næsten alle dem der sælger de varer jeg bestiller snakker kun dansk. Så jeg står midt imellem og hjælper til. Sociale udfordringer I dette afsnit gennemgås svar på en række spørgsmål der omhandler forskellige typer sociale problemer og udfordringer som samfundet eller den enkelte står overfor. I de første spørgsmål har deltagerne i undersøgelsen svaret på, om de i familien eller nærmeste omgangskreds (nære venner) har oplevet henholdvsis selvmord, alkoholmisbrug, vold, seksuel krænkelse og/eller hashmisbrug. I tabel ses den overordnede svarfordeling for de fem emner og disse er efterfølgende i tabel til opdelt på udvalgte baggrundsvariabler. Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet henholdsvis selvmord, alkoholmisbrug, vold, seksuel krænkelse og/eller hashmisbrug? Svarmuligheder: Ja, nej
Som det fremgår af tabel har procent af deltagerne oplevet selvmord i den nærmeste familie eller omgangskreds. Lidt flere nemlig procent har haft alkoholmisbrug inde på livet, hvilket således er den af de nævnte sociale problemer, som flest har haft tæt på. Mht. vold har procent oplevet det i familien eller den nærmeste omgangskreds, mens procent har har oplevet seksuel krænkelse. Endelig er der procent som kender til hashmisbrug inden for den nærmeste familie eller omgangskrids. Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på. Procent ja nej a) Selvmord b) Alkoholmisbrug c) Vold d) Seksuel krænkelse e) Hashmisbrug Tallene i tabel er sat ind i figur som således giver et visuelt og sammenligneligt billede af, hvor mange der har oplevet de forskellige typer af sociale problemer. Figur
I tabel er deltagerne i undersøgelsen opdelt i forhold til alder, fødested og bosted. (I bilagets tabel B er alle baggrundsvariabler vist). Af tabel a) fremgår, at personer i til års alderen er dem, der oftest har haft selvmord tæt på. For den yngste alderskategori til kan man forvente, at flere vil opleve selvmord som årene går. I tabel b) ses, at personer født i Grønland i langt højere grad end personer født uden for Grønland har oplevet selvmord blandt deres nærmeste. I tabel c) bemærkes, at især personer der bor i bygder, har haft selvmord inde på livet. Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Selvmord. Procent ja nej a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Bosted gd
I tabel til ses hvor mange der har oplevet alkoholmisbrug, vold, seksuel krænkelse og hashmisbrug fordelt på samme baggrundsvariabler som i tabel. For de nævnte sociale problemer viser tabellerne en tendens, hvor samfundets ældste borgere har haft mindre berøring med de sociale problemer end borgere i andre aldersgrupper. Forholdet kan være korrekt, men kan også skyldes at denne aldersgruppe bevidst eller ubevidst undervurderer deres kendskab til disse former for problemer hos deres nærmeste. Videre i tabellerne ses, at personer født uden for Grønland i mindre grad har oplevet de nævnte sociale problemer. Endelig i tabellerne bemærkes, at opdeler man på personer fra henholdsvis by og bygd er der i alle de fire tabeller en overvægt af personer fra byer, der har haft de nævnte sociale problemer i deres nærmeste omgangskreds. Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Alkoholmisbrug. Procent ja nej a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Bosted gd
Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Vold. Procent ja nej a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Bosted gd Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Seksuel krænkelse. Procent ja nej a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Bosted gd
Tabel. Oplevet sociale problemer tæt på: Hashmisbrug. Procent ja nej a) Alder - - - - - + b) Fødested c) Bosted gd Forskelsbehandling To spørgsmål søger at afdække om folk oplever forskelsbehandling på grund af deres oprindelse/udseende. Det kan både være positiv og negativ forskelsbehandling. Besvarelsen af spørgsmålene om forskelsbehandling er delvis overlappende med næste afsnits spørgsmål om nedgørende adfærd. Spørgsmål: Oplever du, at du på grund af din oprindelse/udseende ofte er udsat for henholdsvis positiv og/eller negativ forskelsbehandling? Svarmuligheder: Ja, nej I tabel ses, at en større del af deltagerne i undersøgelsen har oplevet positiv forskelsbehandling på grund af deres oprindelse/udseende nemlig procent, end negativ forskelsbehandling, procent. Ofte er det samme udgangspunkt for henholdsvis den positive som den negative forskelsbehandlilng, hvilket fremgår af citaterne længere nede i afsnittet.
Tabel. Oplevet forskelsbehandlilng. Procent ja nej a) Negativ forskelsbehandling b) Positiv forskelsbehandling I bilaget tabel B og B er besværelserne fordelt på de baggrundsvariabler. Sproget indtager også her en central plads både når det gælder positive såvel som negative oplevelser. Mange der er flyttet fra hjemegnen oplever, at der bliver gjort grin med deres dialekt det nye sted, de bor. Omvendt er der mange positive tilkendegivelser til folk der der født uden for Grønland eller som ser sådan ud, når det viser sig at de kan tale grønlandsk. Grønlændere som er overvejende dansksprogede føler ofte, at de bliver betragtet som anden rangs grønlændere. Personer født uden for Grønland og som har lært noget eller meget grønlandsk oplever at nyde stor respekt. år: Jeg er født i Danmark, men har boet i Grønland siden jeg var år gammel. Med det er som om, at det ikke gør den store forskel hvor lang tid man bor i Grønland. Hvis ikke man kan sproget så er man ikke en rigtig del af det grønlandske samfund. år: Jeg sidder i en afdeling med mange danskere....jeg tror jeg er den første grønlænder i min afdeling. Og det er jo selvfølgelig også populært hos dem vi skal ud til. De kan blive betjent på deres eget sprog. Mange som er flyttet fra bygder til byer har følt sig udsat for negativ forskelsbehandling. De bliver opfattet som gammeldags og primitive. Andre som er flyttet til byen tilkendegiver at de i højere grad oplever positiv forskelsbehandling, da folk fra bygder siges at besidde gode traditionelle grønlandske værdier. år: Jeg kommer fra en lille bygd så det skal man høre for. Lige meget om den by man flytter til er i nærheden eller om det er en bygd der kun er lidt større. Jeg har boet mange steder i Grønland og jeg har altid hørt for, at jeg kom fra en lille bgygd. Der er nogen der tror at man ikke er så klog når man kommer fra en bygd. Men egentlig så tror jeg bare at det er fordi at man ikke siger så meget. Man blander sig ikke i ting man synes ikke er så vigtige for én selv. Og der er nogen der tror, at man er dum når man er stille. Jeg bliver behandlet anderledes når jeg ikke siger hvor jeg er fra. år: Jeg er altid blevet drillet med at jeg kom fra Qullissat. Vi blev kaldt annagiat (flygtning) også selv om det ikke var vores eget valg at flytte. Mobningen var værst fra
grønlændere. Det var også til stede med danskere, men det gjorde mere ondt når det kom fra ens landsmænd. år: Ja, jeg hører altid ros for den jeg er. Folk har måske mere tillid fordi jeg kommer fra en lille bygd og har gode værdier. - År: Jeg har altid hørt at os fra de små steder var mere venlige og mere imødekommende. Og når folk i dag hører jeg kommer fra Nanortalik er de meget interesseret og synes at det lyder dejligt. At folk fra bygder har en anderledes blødere mentalitet. Et særligt forhold til der giver anledning til negativ forskelsbehandling, er når den ene forælder typisk faderen er dansker. Mange børn af blandede forhold har følt sig uden for i større eller mindre grad. Andre fra denne gruppe oplever dog også en positiv forskelsbehandling, nemlig at de får en særlig positiv behandling af fx administratorer i offentlige kontorer. år: Jeg kommer fra Uummannaq og det var mens jeg boede der, at mobberiet om min danske far var værst.... Jeg troede at det ville blive bedre når man var voksen, men voksne er mere onde end børn. år: Jeg er født i Sisimiut og har en dansk far. Ligesom så mange andre grønlændere. Og vi var jo lidt i en kategori for os selv. Vi var ikke rigtige grønlændere og blev ofte snakket grimt til. Også fra familien. år: Fx når jeg skal have hjælp af det offentlige så får jeg tit meget hurtig hjælp. Måske fordi jeg kan skære igennem. Eller fordi de er bange for at danskere (eller dem der ligner) brokker sig til deres chef. Nedgørende adfærd I forrige afsnits behandling af spørgsmålene om negativ og positiv forskelsbehandling var nogle af de centrale temaer sprogkundskab, flytning fra lille til større bosted og om man var grønlænder, dansker eller begge. De problemer der blev rejst og opfattet som negativ forskelsbehandling indgår også i dette afsnits besvarelse af spørgsmålet om nedgørende adfærd. Som det ses i tabel, mener procent af deltagerne i undersøgelsen, at nedgørende adfærd er et generelt problem blandt grønlændere indbyrdes. Andre procent mener at det alene er et generelt problem imellem danskere og grønlænder, mens mere end halvdelen nemlig procent mener, at det er et generelt problem både blandt grønlændere og mellem danskere og grønlændere. Første spørgsmål lagde op til en generel vurdering: Spørgsmål: Mener du, at nedgørende adfærd (fx mobning) over for andre er et generelt problem i dagens Grønland? Svarmuligheder: Ja-blandt grønlændere indbyrdes, ja-mellem danskere og grønlændere, ja-begge dele, nej, ved ikke. procent som har svaret ved ikke er undladt i tabellen.
Neden for i tabel a) bemærkes, at der er flere blandt personer født i Grønland end blandt personer født uden for Grønland der vurderer, at nedgørende adfærd er et generelt problem. Det ses tydeligst i tabellens fjerde kolonne, hvor procent af dem der er født uden for Grønland, ikke mener at der er et problem, mens kun procent af dem der er født i Grønland siger det samme. Her skal man dog være opmærksom på, at en del personer født uden for Grønland formentlig ikke er integreret så meget med personer født i Grønland, at de kan vurdere den nedgørende adfærd. der forekommer inden for denne gruppe. I tabel b) ses der også at være en forskel i holdning mellem by og bygd. I tabel c) hvor deltagerne er opdelt i regioner, ses forskellen i holdning at være størst imellem svarpersoner fra og svarpersoner fra Nord og Østgrønland. Forskellen gælder stadig omend i lidt mindre grad, når man tager hensyn til, at forholdsvis mange personer i er født uden for Grønland. Tabel. Nedgørende adfærd generelt. Procent blandt grønl. grønl. dansk begge nej Alle svarpersoner a) Fødested b) Bosted gd c) Region Figur giver et visuelt indtryk af hvor mange der mener at nedgørende adfærd er et generelt problem. Tallene stammer fra den øverste linje i tabel
Figur Udover de emner som sprog, bosætning og nationalitet, der tidligere er nævnt som baggrund for nedgørende adfærd, er der et forhold der ofte blev nævnt i forbindelse med de personlige interviews. Det drejer sig om misundselse: år: Det har der altid været mellem grønlændere. Vi har det meget med at være efter dem, der har succes. Så siger vi altid qaffappoq (så er han/hun hævet). år: Succes er ikke populært imellem grønlændere. Vi skulle lære at unde hinanden succes eller når det går godt for nogen, skal man heppe og ikke snakke grimt. år: Det er som om at vi ikke ønsker at nogen skal være en succes. Vi snakker ned til hinanden. Specielt hvis vi fører os frem. Det er bare vores egen skyld at der kommer så mange udefra. Vi bruger janteloven på alle dem der er dygtige og snakker ned så de ikke tør eller har lyst til at træde frem. Jeg tror at det er på grund af usikkerhed og lavt selvværd. Det smitter og resulterer i mobberi Det andet spørgsmål vedr. nedgørende adfærd fokuserer på om den enkelte har været udsat: Spørgsmål: Har nedgørende adfærd (fx mobning) været et problem for dig fx givet dig mindre selvværd. Svarmuligheder: Ja-i høj grad, ja-i nogen grad, nej-ikke særlig meget, nej-slet ikke Af den øverste linje i tabel fremgår, at procent af svarpersonerne i høj grad har oplevet at nedgørende adfærd har givet dem mindre selvværd. Andre procent tilkendegiver, at de i nogen grad har oplevet det, mens procent har oplevet det, men ikke særlig meget. De sidste
procent af deltagerne i undersøgelsen har slet ikke oplevet at nedgørende adfærd har givet dem mindre selvværd. Neden for i tabellen bemærkes at kvinder i højere grad end mænd har oplevet mindre selvværd, mens personer født i Grønland har oplevet mindre selvværd i højere grad end deltagere født uden for Grønland. I tabel c) ses, at deltagere fra bygder har oplevet mindre selvværd i mindre grad end deltagere fra byer. Tabel. Nedgørende adfærd personligt. Procent høj grad. nogen grad ikke særligt slet ikke b) Fødested c) Bosted gd d) Region Figur er tallene fra den øverstge linje i tabel sat ind i et lagkage diagram.
Figur Konsekvenser af den historiske udvikling I dette sidste afsnit ses besvarelsen af to spørgsmål om konsekvenserne af den hurtige og udefra styrede samfundsmæssige udvikling i Grønland. Det første spørgsmål lød: Spørgsmål: Det hævdes undertiden, at Grønlands hurtige udvikling er årsagen til nogle af landets sociale problemer som f.eks. selvmord, misbrug og vold. Hvor enig eller uenig er du i dette synspunkt? Svarmuligheder: Meget enig, overvejende enig, overvejende uenig, meget uenig, ved ikke. procent ved ikke er udeladt af tabellen. I tabel ses kun svarfordelingen for alle deltagere i undersøgelsen. I tabelsamlingen tabel B findes svarene fordelt på de seks baggrundsvariabler. Tabel. Sociale problemer og hurtig samfundsudvikling. Procent meget enig. overvej. enig overvej. uenig meget uenig Alle svarpersoner Det andet spørgsmål lød:
Spørgsmål: Det hævdes undertiden også, at nogle af de sociale problemer skyldes, at grønlænderne i for høj grad har været/er tilskuere til udviklingen. Hvor enig eller uenig er du i dette synspunkt? Svarmuligheder: Meget enig, overvejende enig, overvejende uenig, meget uenig, ved ikke. procent ved ikke er udeladt af tabellen. I tabel ses kun svarfordelingen for alle deltagere i undersøgelsen. I tabelsamlingen tabel B findes svarene fordelt på de seks baggrundsvariabler. Tabel. Sociale problemer og tilskuere til udviklingen. Procent Meget enig. overvej. enig overvej. uenig meget uenig Alle svarpersoner Tabelsamling Tabel B. Deltagere fordelt på baggrundsvariabler b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv antal procent
e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Opfatter du dig selv som grønlænder, dansker, begge dele eller noget andet? Svarmuligheder: Grønlænder, dansker, begge dele, andet.
Tabel B. Identitet selvopfattelse. Procent Grønlænder dansker begge andet b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvordan tror du at andre opfatter dig: Svarmuligheder: Som grønlænder, som dansker, som begge dele, andet, ved ikke
Tabel B. Identitet andres opfattelse. Procent Grønlænder dansker begge andet ved ikke b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvis du er gift eller samlevende er din partner grønlænder eller dansker (andet)? Svarmuligheder: Grønlænder, dansker, begge dele, andet
Tabel B. Identitet partners identitet. Procent Grønlænder dansker begge andet b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvilken af følgende beskrivelser dækker bedst dit sprog?. Svarmuligheder: Jeg taler grønlandsk som hovedsprog og taler kun lidt eller slet ikke dansk, - jeg taler grønlandsk som hovedsprog, men taler og forstår dansk godt, - jeg er dobbeltsproget, - jeg taler dansk som
hovedsprog, men taler og forstår grønlandsk godt, - jeg taler dansk som hovedsprog og taler kun lidt eller slet ikke grønlandsk Tabel B. Egen beskrivelse af sprogkundskaber. Procent grøn Kun mest grøn begge mest dansk kun dansk b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvilket sprog anvender du mest på arbejdspladsen?
Svarmuligheder: Grønlandsk, dansk, begge, engelsk, andet Tabel B. Sprog på arbejdspladsen. Procent Grønlandsk dansk begge andet b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvilket sprog anvender du mest på i hjemmet?
Svarmuligheder: Grønlandsk, dansk, begge, engelsk, andet Tabel B. Sprog i hjemmet. Procent Grønlandsk dansk begge andet b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Hvilket sprog anvender du mest i sociale sammenhænge uden for hjemmet?
Svarmuligheder: Grønlandsk, dansk, begge, engelsk, andet Tabel B. Sprog i sociale sammenhænge. Procent Grønlandsk dansk begge andet b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region Spørgsmål: Har du oplevet negative reaktioner på din arbejdsplads på grund af dit sprog?
Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, kun sjældent, nej-aldrig Tabel B. Negative reaktioner på grund af sprog. Procent ofte gang imellem sjældent aldrig b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du oplevet negative reaktioner i andre sammenhænge på grund af dit sprog? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, kun sjældent, nej-aldrig Tabel B. Andre negative reaktioner på grund af sprog. Procent ofte gang imellem sjældent aldrig b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du oplevet sprogkrav som forhindrede dig i at blive optaget på en uddannelse? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Sprogkrav forhindring for optagelse på uddannelse. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du opgivet en uddannelse på grund af et sprog, du ikke følte dig stærk i? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Sprogkrav årsag til frafald fra uddannelse. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Hvilken formulering dækker bedst den betydning, dit sprog har haft, da du sidst søgte arbejde? Svarmuligheder: Det har begrænset mine muligheder, det har forbedret mine muligheder, det har ingen betydning haft? Tabel B. Betydning af egne sprogkundskaber. Procent begrænset for bedret ingen b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Hvordan opfatter du dig selv? Svarmuligheder: Mørk, lys, mellem mørk og lys Tabel B. Lys/mørk udseende. Procent mørk lys imellem b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du på noget tidspunkt i Grønland oplevet noget negativt på grund af dit udseende (lys eller mørk)? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, kun sjældent, nej-aldrig Tabel B. Negative oplevelser pga udseende (lys/mørk). Procent ofte gang imellem sjældent aldrig b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Hvem vil du som udgangspunkt vurdere som en grønlænder? Svarmuligheder: Én der er født i Grønland, én der har dansk statsborgerskab og bor i Grønland, én der føler sig som grønlænder, én der kan det grønlandske sprog, andet Tabel B. Definition af grønlænder. Procent født i Statsbor. bor i føler som kan sproget b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Er det vigtigt for dig at andre anerkender dig som grønlænder Svarmuligheder: Ja, nej, ved ikke Tabel B. Vigtigt at blive anerkendt som grønlænder. Procent ja nej ved ikke b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet selvmord? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Selvmord. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet alkoholmisbrug? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Alkoholmisbrug. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet vold? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Vold. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet seksuel krænkelse? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Seksuel krænkelse. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Har du i din familie eller nærmeste omgangskreds (nære venner) oplevet hashmisbrug? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Oplevet sociale problemer tæt på: Hashmisbrug. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Oplever du, at du på grund af din oprindelse/udseende ofte er udsat for negativ forskelsbehandling? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Negativ forskelsbehandling. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region
Spørgsmål: Oplever du, at du på grund af din oprindelse/udseende ofte er udsat for positiv forskelsbehandling? Svarmuligheder: Ja, nej Tabel B. Positiv forskelsbehandling. Procent ja nej b) Alder - - - - - + c) Fødested d) Erhverv e) Bosted gd f) Region