Thisted Kommune Specialundervisning Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018 Center for Økonomi og Løn 01-02-2018
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Konklusion...3 3. Metode...4 4. Antal elever på specialundervisningsområdet...5 4.1. Delkonklusion...5 4.2. Hvordan har udviklingen været i Thisted Kommune?...5 4.3. Er det det rigtige antal elever vi har i specialundervisningen i Thisted kommune?...6 5. Økonomien på specialundervisningsområdet...9 5.1. Delkonklusion...9 5.2. Hvor mange ressourcer bruges der i Thisted Kommune?...9 5.3. Har vi det rigtige serviceniveau i Thisted Kommune?...11 6. Elevernes uddannelse og job efter folkeskolen...13 6.1. Delkonklusion...13 6.2. Andel af elever der gennemfører afgangsprøven eller dele heraf?...13 6.3. Hvad sker der med eleverne, efter de har afsluttet folkeskolen?...13 1
1. Indledning Denne analyse er udarbejdet med baggrund i budgetbemærkningerne fra budgetforliget 2018. Bemærkningen var følgende: Specialundervisning: Der skal udarbejdes en analyse af udviklingen i udgifterne og aktiviteten på specialundervisningsområdet. Analysen skal indeholde relevant benchmarking og vurdering af kvalitet/effekt. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af området og skal anvise eventuelle anbefalinger til den fremtidige indsats. Analysen fremsendes til kommunalbestyrelsen inden udgangen af april måned. Formålet med analysen er at give indblik i hvor mange elever i Thisted Kommune, der modtager specialundervisning, og hvor mange ressourcer der bruges på specialundervisningen i Thisted Kommune. Analysen vil ligeledes give et indblik i, hvad der sker med eleverne, efter de går ud af specialundervisningstilbuddene. Der er mange holdninger til specialundervisningsområdet og inklusionsbegrebet er ofte på den nationale politiske dagsorden. Argumenterne går fra alle de positive effekter, der er for elever, der kan inkluderes i almenundervisningen og nærmiljøet, til argumenter om, at enkelte elever kan have en negativ effekt på undervisningsmiljøet for de andre elever og arbejdsmiljøet for lærerne. Analysen forholder sig ikke til hvornår og hvilke elever, det er mest rigtigt at inkludere/ekskludere fra almenundervisningen. Det skal nævnes, at inklusionsbegrebet ikke kun handler om noget som kan foregå i almenklasser. Der kan være elever for hvem den bedste faglige og sociale inklusion sker i et specialiseret tilbud. Udgifterne og antallet af elever i specialtilbud har i Thisted Kommune ligget stabilt gennem de seneste år, hvorfor analysen ikke er udarbejdet med baggrund i store budgetoverskridelser og afledte sparekrav. Ifølge Folkeskolelovens 20.2 skal kommunen sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge i folkeskolen. Bistanden/støtten ydes og finansieres i følgende 3 former i Thisted Kommune: Støtte til en elev i mindre end 9 undervisningstimer om ugen tilrettelægges og finansieres af skolen. Støtte til en elev i mindst 9 undervisningstimer om ugen (enkeltintegration) visiteres og finansieres af en fælles pulje. Hvis eleven ikke kan inkluderes i almenundervisningen, visiteres der til et specialtilbud, der finansieres særskilt. Analysen er udarbejdet i samarbejde mellem Undervisningsafdelingen og Center for Økonomi og Løn. 2
2. Konklusion Det samlede antal af elever, der er i et specialtilbud og enkeltintegreres, har i Thisted Kommune gennem de seneste 5 år være stabilt med en svag faldende tendens. Ved sammenligning med andre kommuner ligger Thisted Kommunes inklusionsgrad på landsgennemsnittet. Thisted Kommune har ikke en målsætning om en bestemt inklusionsgrad. Målsætningen er i stedet at alle elever skal have et skoletilbud, der passer til den enkelte elevs behov. I Thisted Kommune bruges der årligt 44,3 mio. kr. til specialundervisning og 6,2 mio. kr. til enkeltintegration. Beløbet på 44,3 mio. kr. svarer til, at 12,2% af pengene til undervisning i Thisted Kommune bruges på 3,8% af eleverne. Thisted Kommune ligger udgiftsmæssigt i den billigste ende i forhold til analysens sammenligningskommuner, men i den høje ende i forhold til segregeringsprocenten. Med andre ord, når Thisted Kommune i sammenligningen har den næsthøjeste segregeringsprocent, så bør udgifterne ligge i den billigste ende, hvilket også er tilfældet. Udgifterne i Thisted Kommune vurderes derfor, med baggrund i sammenligningen, at ligge på et middelniveau i forhold til kommunens segregeringsprocent. De seneste 5 år har 120 elever afsluttet folkeskolen fra et specialtilbud, heraf har 3 elever gennemført folkeskolens afgangsprøve og 46 elever har gennemført dele af folkeskolens afgangsprøve. 9 måneder efter, at elever fra et specialtilbud har afsluttet folkeskolen, er langt største delen af dem i gang med en ungdomsuddannelse. De seneste 5 år har 120 elever afsluttet folkeskolen fra et specialtilbud. Heraf er 20 unge på nuværende tidspunkt på offentlig forsørgelse, 9 er i arbejde, 74 er i et skoleforløb/uddannelsesforløb og for 17 unge har det ikke været muligt at finde nuværende aktivitet. Konklusionerne har givet anledning til, at det anbefales at arbejde videre med følgende punkter: Anbefalinger Undervisningsafdelingen arbejder videre, under hensyn til budgetforligets hensigt om anvendelse af data som en vigtig ressource i forhold til udvikling af kvalitet og effektivitet i den kommunale service, med følgende forhold: Hvilke elever har gennemført en hel eller dele af folkeskolens prøve, og hvordan sikres at flest mulige elever går til prøve. Hvilke elever kommer på offentlig forsørgelse, og hvordan understøttes unge i højere grad til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter afsluttet folkeskole. Dette forventes analyseret i forbindelse med arbejdet omkring den koordinerede ungeindsats. Hvordan er taksterne i Thisted Kommunes specialundervisningstilbud i forhold til de ressourcer, det kræver at imødekomme målgruppens behov. 3
3. Metode Analysen har 3 forskellige indgangsvinkler til at beskrive specialundervisningsområdet i Thisted Kommune: Antal elever på specialundervisningsområdet o Hvordan har udviklingen været i Thisted Kommune? o Er det det rigtige antal elever vi har i specialundervisning i Thisted Kommune? Økonomien på specialundervisningsområdet o Hvor mange ressourcer bruges der i Thisted Kommune? o Har vi det rigtige serviceniveau i Thisted Kommune? Elevernes uddannelse og job efter folkeskolen o Andel af elever der gennemfører afgangsprøven eller dele heraf o Hvad sker der med eleverne, efter de har afsluttet folkeskolen? Antal elever på specialundervisningsområdet Elevtallet fordelt på de forskellige tilbud/specialtilbud i Thisted Kommune er udarbejdet med baggrund i undervisningsafdelingens egne registreringer. Tallene findes ikke i tilsvarende detaljeringsgrad i andre officielle nøgletalsdatabaser. Ved benchmarking med andre kommuner er anvendt Undervisningsministeriets materiale til kvalitetsrapporten på skoleområdet, der er baseret på Danmarks Statistiks registre. Andre nøgletalskilder, som f.eks. FLIS, viser den samme overordnede linje. Økonomien på specialundervisningsområdet Økonomitallene for specialundervisningen i Thisted Kommune er udarbejdet med baggrund i økonomisystemets budgettal samt undervisningsafdelingens registreringer omkring køb og salg af pladser til andre kommuner. Ministeriets konteringsregler giver mulighed for at konterer det enkelte tilbud (specialskoler, specialafdelinger, specialkasser, enkeltintegration osv.) på forskellig konti, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne udgifterne på tværs af kommunerne. Ved benchmarking med andre kommuner er der derfor taget kontakt til 4 andre kommuner for at få oplysninger om deres organisering og udgiftsniveau på specialundervisningsområdet. De udvalgte kommuner bruges også i andre sammenhænge til benchmarking i Thisted Kommune. Når udgiftsniveauet skal sammenlignes mellem kommunerne, er det svært at rense tallene fuldstændigt for lokale forhold. Men med baggrund i drøftelserne med kommunerne vurderes tallene at give et retvisende billede. Elevernes uddannelse og job efter folkeskolen Antallet af afgangselever og andelen af denne gruppe elever, der har taget folkeskolens afgangsprøve eller dele heraf, er oplyst af de enkelte folkeskoler med specialklasser. Elevernes uddannelse og job efter folkeskolen er hentet i databasen Min Uddannelse. 4. Antal elever på specialundervisningsområdet 4.1. Delkonklusion Det samlede antal af elever, der er i et specialtilbud og enkeltintegreres, har gennem de seneste 5 år være stabilt med en svag faldende tendens. Den faldende tendens ses på antallet af elever i specialtilbud, hvorimod antal elever, der enkeltintegreres stort, set er uændret i perioden. Ved sammenligning med andre kommuner ligger Thisted Kommunes inklusionsgrad på landsgennemsnittet. Thisted Kommune har ikke en målsætning om en bestemt inklusionsgrad. Målsætningen er i stedet at alle elever skal have et skoletilbud, der passer til den enkelte elevs behov. 4.2. Hvordan har udviklingen været i Thisted Kommune? Ifølge Folkeskolelovens 20.2 skal kommunen sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge i folkeskolen. Bistanden/støtten ydes og finansieres i følgende 3 former i Thisted Kommune: Støtte til en elev i mindre end 9 undervisningstimer om ugen tilrettelægges og finansieres af skolen. Støtte til en elev i mindst 9 undervisningstimer om ugen (enkeltintegration) visiteres og finansieres af en fælles pulje. 4
Hvis eleven ikke kan inkluderes i almenundervisningen, visiteres der til et specialtilbud, der finansieres særskilt. I Thisted Kommune er der 15 folkeskoler og 11 friskoler. På 5 af de 15 folkeskoler er der oprettet specialtilbud, der er organiseret under skoleledelsen på den enkelte folkeskoler. På de 5 skoler er der oprettet følgende 8 specialtilbud: Bedsted Skole Bedstedklassen Bedsted Skole Golfstrømmen Hanstholm Skole Flyvfisken Rolighedsskolen Østermølle Rolighedsskolen Rolighedsklassen Snedsted Skole Trombakken ADHD Snedsted Skole Trombakken Autist Østre skole - Flexklassen I nedenstående tabel vises det samlede elevtal i Thisted Kommune fordelt på de forskellige tilbud. Tabellen viser, at 3,8% af det samlede elevtal undervises i specialtilbud i skoleåret 17/18 (tallet kan ikke sammenlignes med landsdækkende tal for segregering jævnfør afsnit 4.3). Elever Elever i Thisted Kommune 13/14 5. sep 14/15 5. sep. 15/16 5. sep. 16/17 5. sep 17/18 5. sep 17/18 procent Folkeskole 4.475 4.370 4.390 4.255 4.237 75,4 Specialtilbud 249 228 227 212 213 3,8 Modtagerklasser 22 65 80 61 70 1,2 Friskole 613 642 638 751 748 13,3 Efterskole 346 390 345 325 354 6,3 Elever i alt 5.705 5.695 5.680 5.604 5.622 100,0 Kilde: Undervisningsafdelingen Nedenstående tabel viser hvor mange elever der er i specialtilbud, og hvor mange elever der enkeltintegreres. Thisted Kommunes specialtilbud har gennem de seneste år solgt en del pladser til andre kommuner, modsat købes der også pladser i andre kommuner. Det betyder, at der i 2017/2018 undervises 29 børn fra andre kommuner i Thisted Kommunes specialtilbud, og Thisted Kommune har 12 børn i andre kommuners specialtilbud. Det samlede antal elever i specialtilbud og enkeltintegrerede elever har været faldende over de sidste 5 år. Når tallet sættes i forhold til det samlede elevtal, som også er faldende i perioden, er andelen af elever i specialtilbud/enkeltintegrerede faldet fra 5,1% i skoleåret 13/14 til 4,5% i skoleåret 17/18. Elever Elever der modtager specialundervisning/enkeltintegration 13/14 5. sep 14/15 5. sep. 15/16 5. sep. 16/17 5. sep 17/18 5. sep Thisted Kommunes specialtilbud 238 219 227 224 230 Salg af pladser til andre kommuner -12-14 -21-23 -29 Køb af pladser i andre kommuner 23 23 21 11 12 Egne elever i specialtilbud i alt 249 228 227 212 213 Støtte til enkeltintegration 42 39 37 40 39 Elever i specialtilbud/enkeltintegration i alt 291 267 264 252 252 Specialtilbud i procent af det samlede elevtal 4,4 4,0 4,0 3,8 3,8 Special/enkletint. I procent af det samlede elevtal 5,1 4,7 4,6 4,5 4,5 Kilde: Undervisningsafdelingen 5
4.3. Er det det rigtige antal elever vi har i specialundervisningen i Thisted kommune? Børne- og Familieudvalget ønskede i 2015 at reviderer den eksisterende inklusionsmålsætning med den intention, at det ikke var et mål at reducere antallet af elever i specialtilbud, men at alle elever derimod skal have et skoletilbud, der passer til den enkelte elevs behov. Den reviderede målsætning har følgende ordlyd: Vision og målsætning for inklusion på Thisted Kommunes Folkeskoler Vision Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn uanset alder, kompetencer og familiemæssige-, sociale-og kulturelle baggrunde og behov. Målsætning Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling. Endvidere skal alle elever med behov for særlig støtte tilbydes et kvalitativt skoleforløb, der er målrettet det enkelte barns behov. Thisted Kommune har dermed ikke en målsætning om en bestemt inklusionsgrad, men at alle elever skal have et skoletilbud, der passer til den enkelte elevs behov. I Thisted Kommune godkendes alt støtte og specialtilbud af kommunens visitationsudvalg. Visitationsudvalget består af undervisningschefen, ledende psykolog i PPR, sektionsleder fra Familieafdelingen, to skoleledere, en afdelingsleder fra et specialtilbud og øvrige fagpersoner ad hoc. Udvalget har kompetencen til at visiterer nye elever, men revurderer også årligt alle elever, der modtager støtte eller er i et specialtilbud. Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger om ny visitation af elever til støtte og specialtilbud. Desuden viser tabellen hvor mange af afgørelserne der klages over og resultatet af klagerne. Skoleår Antal ansøgere til nyvisitation Klager i forbindelse medvisitation af nye elever Antal klager Thisted Kommune ændre afgørelsen Afgørelse fastholdes klage videresendes ikke Videresendt: Klagenævn medhold Thisted 13/14 67 3 3 Videresendt: Klagenævn ændre afgørelsen 14/15 51 4 1 2 1 15/16 62 6 3 2 1 16/17 68 11 4 3 1 3 17/18 62 12 2 6 4 Når antallet af elever i specialundervisningen skal sammenlignes med andre kommuner, bruges inklusionsgraden (hvor stor andel af eleverne er i den almindelige undervisning) eller segregeringsgraden (hvor stor andel af eleverne er i specialtilbud). Inklusionsgraden/segregeringsgraden beregnes ved tage forholdet mellem elever der modtager specialundervisning og det samlede elevtal i kommunale skoler. Tallet tager dermed ikke højde for hvor mange elever kommunerne har i friskoler og efterskoler. I Thisted Kommune går ca. 81% af eleverne i kommunale skoler, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittets 77%, forskellen vurderes dog ikke at have væsentlig betydning for inklusionsgraden. Elever, der går i friskolerne og har behov for et specialtilbud, visiteres til de kommunale specialtilbud. Der blev i økonomiaftalen 2013 mellem regeringen og KL aftalt en målsætning om en stigning i inklusionsgraden til 96% i 2015. I økonomiaftalen for 2016 blev målet om inklusionsgraden på 96% erstattet af et mål om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Nedenstående tabel viser inklusionsgraden de seneste 3 skoleår for henholdsvis hele landet og Thisted Kommune. Som det fremgår af tabellen, ligger Thisted Kommunes inklusionsgrad meget tæt op af landsgennemsnittet. 6
Inklusionsgrad Landsgennemsnit Thisted Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Undervisningsministeriet 95,1% 95,0% 95,2% 95,3% 95,2% 95,2% 2014/2015 2015/2016 2016/2017 7
5. Økonomien på specialundervisningsområdet 5.1. Delkonklusion I Thisted Kommune bruges der årligt 44,3 mio. kr. til specialundervisning og 6,2 mio. kr. til enkeltintegration. Beløbet på 44,3 mio. kr. svarer til, at 12,2% af pengene til undervisning i Thisted Kommune bruges på 3,8% af eleverne. Prisen pr. elev pr. år i specialundervisningen svinger mellem omkring 110.000 kr. og 320.000 kr., tilsvarende udgifter for en elev i almenundervisningen er omkring 52.000 kr. (de samlede udgifter pr. elev udgør i gennemsnit knap 74.000 kr.). Thisted Kommune ligger udgiftsmæssigt i den billigste ende i forhold til analysens sammenligningskommuner, men i den høje ende i forhold til segregeringsprocenten. Med andre ord, når Thisted Kommune i sammenligningen har den næsthøjeste segregeringsprocent, så bør udgifterne ligge i den billigste ende, hvilket også er tilfældet. Udgifterne i Thisted Kommune vurderes derfor, med baggrund i sammenligningen, at ligge på et middelniveau i forhold til kommunens segregeringsprocent. Tendensen i andre kommuner er en hel eller delvis fordeling af inklusions-/støttemidlerne til skolerne med baggrund i skolernes socioøkonomiske forhold. De midler skolerne modtager med baggrund i skolernes socialøkonomiske forhold, bruges dels til at betale for specialundervisningen og dels til at støtte inkluderede elever. I forhold til de andre kommuner er Thisted Kommune den kommune, der visiterer flest støttekroner fra centrale puljer til enkeltintegration. Især kommuner, der har lagt budgettet til inklusionsindsatsen ud til skolerne med baggrund i socialøkonomiske forhold, har stort set afskaffet den centrale visitation/støtte til elever. 5.2. Hvor mange ressourcer bruges der i Thisted Kommune? I Thisted Kommune hører specialundervisningsområdet under den samlede bevilling til skoler og uddannelse på 437,6 mio. kr., under Børne- og Familieudvalgets område. I nedenstående tabel vises det samlede budget i 2018 for bevillingen til skoler og uddannelse fordelt på de forskellige aktiviteter. I 2018 bruges der 50,6 mio. kr. til specialtilbuddene, hvilket svarer til 11,6% af den samlede bevilling eller 13,9% af de penge der bruges på skoleområdet (skoler, friskoler, efterskoler og forvaltningskonti). Køb og salg af specialundervisning til andre kommuner er ikke indregnet i tallene. Hvis der korrigeres for det, anvendes 12,2% af skoleområdets budget til specialundervisningen. Hertil kommer 1,7% til enkeltintegration. De 12,2%, der bruges til undervisning i specialtilbuddene, kan sættes i forhold til andelen af elever i specialtilbud, som ifølge ovenstående afsnit udgør 3,8%. 8
Kr. Delsum Budget Skoler: Procent samlet Procent skole - Almen undervisning 223.155.000 51,0 61,4 - Bygningsudgifter 32.396.000 7,4 8,9 - Enkeltintegration 6.248.000 1,4 1,7 - Specialtilbud 50.646.000 11,6 13,9 Skoler i alt 312.445.000 71,4 SFO 36.192.000 8,3 Forvaltningskonti: - Skoler 9.158.000 2,1 2,5 - SFO -9.988.000-2,3 - Fri- og efterskoler 41.913.000 9,6 11,5 Forvaltningskonti i alt 41.083.000 9,4 Øvrige tilbud: Budget 2018 - Skoler og uddannelse - UU 6.786.000 1,6 - KCT og STU 19.435.000 4,4 - Forvaltning KCT, STU, produktionsskoler m.v. 4.663.000 1,1 - Ungdomsskolen 6.988.000 1,6 - PPR 9.997.000 2,3 Øvrige tilbud i alt 47.869.000 10,9 Samlet bevilling til skoler og uddannelse 437.589.000 100,0 100,0 Kilde: Budget 2018 Nedenstående tabel viser, at der budgetteres med 230 elever i kommunens egne specialtilbud, heraf kommer 29 elever fra andre kommuner. Thisted Kommune køber tilsvarende 12 pladser i andre kommuners specialtilbud. Budgettet til kommunens egne specialtilbud fastsættes ud fra en takst pr. elev, der skal dække alle udgifter til personale og aktiviteter m.v., dog eksklusiv bygningsudgifter. Taksterne varierer fra 111.298 kr. til 320.072 kr. pr. elev pr. år afhængig af tilbudstypen. Budget 2018 - specialundervisning/enkeltintegration Elever Heraf fra andre kommuner Takst Budget Bedsted Skole - Centerklasse 21 2 178.116 3.740.000 Bedsted Skole - Golfstrømmen 22 5 230.940 5.081.000 Hanstholm Skole - Flyvefisken 20 3 230.940 4.619.000 Rolighedsskolen - Østermølle 61 15 320.072 19.524.000 Rolighedsskolen - Rolighedsklassen 15 0 178.116 2.672.000 Snedsted Skole - Trombakken ADHD 27 1 192.666 5.202.000 Snedsted Skole - Trombakken Autist 33 0 192.666 6.358.000 Østre Skole - Flexklassen 31 3 111.298 3.450.000 Budget til Thisted Kommunes specialtilbud 230 29 50.646.000 Salg af pladser til andre kommuner -29-9.414.000 Køb af pladser andre kommuner 12 3.041.000 Enkeltintegration 39 6.248.000 Samlet budget til specialunderv./enkeltintegr. 252 50.521.000 9
Kilde: Budget 2018 Børne- og Familieudvalget godkendte den 17. januar 2017 en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet gældende fra 1. august 2017. Med den nye model er en del af pengene til specialundervisningen lagt ud til skolerne, der herefter skal agere som købere af specialundervisningen. I praksis betyder det, at skolerne fremover skal betale 100.000 pr. år pr. elev, der visiteres til specialtilbud. Den samlede sum, der opkræves ved skolerne, fordeles med baggrund i skoledistrikternes elevtal. Dette vil medfører, at skoler med en forholdsvis lille andel af elever i specialtilbud får ekstra ressourcer til de elever, der bliver på skolen. Modsat, vil skoler med en forholdsvis stor andel af elever i specialtilbud få færre ressourcer til de elever, der bliver på skolen. Modellen indfases med 50 % i 2018 og 100 % i 2019, hvorfor en eventuel effekt af de nye principper endnu ikke kan aflæses i foranstående opgørelser. Modellen evalueres i sommeren 2018. 5.3. Har vi det rigtige serviceniveau i Thisted Kommune? Kommunerne har organiseret deres specialtilbud meget forskelligt, men typisk under hovedoverskrifterne specialskoler, specialafdelinger og specialklasser. Ministeriets konteringsregler giver mulighed for at konterer det enkelte tilbud på forskellig konti, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne udgifterne på tværs af kommunerne. Der er taget kontakt til 4 andre kommuner, for at få oplysninger omkring deres organisering og udgiftsniveau på specialundervisningsområdet. De 4 kommuner er Varde, Favrskov, Hjørring og Vesthimmerland. Når udgiftsniveauet skal sammenlignes mellem kommunerne, er det svært at rense tallene fuldstændigt for lokale forhold. F.eks. er der stor forskel på, hvor meget specialtilbuddene, herunder de højt specialiserede tilbud, bruges på tværs af kommunegrænserne. Et andet eksempel er forskellig praksis for bogføringen af bygningsudgifter, aktivitetsudgifter, ledelse og administration. I de 4 sammenligningskommuner er der stor forskel på, hvor mange forskellige tilbud de har, og hvor stor spændet mellem det billigste og dyreste tilbud er. I nedenstående tabel er der vist et vægtet gennemsnit af udgifterne (ekskl. bygningsudgifter) pr. elev. Tabellen viser også, hvor mange 6-16 årige kommunerne har, og hvilken segregeringsprocent kommunerne har. Når segregeringsprocenten sættes i forhold til gennemsnitsudgiften, ses der en sammenhæng mellem, at jo færre børn der ekskluderes, jo højere er udgiften pr. barn. Med andre ord, de elever der er sværest at inkluderer i en normalklasse, vil altid blive visiteret til et forholdsvis dyrt specialtilbud. Modsat vil de elever, der ligger på grænsen mellem inklusion og eksklusion, ofte være de elever, der visiteres til et forholdsvis billigt specialtilbud, hvis de ekskluderes. Thisted Kommune ligger udgiftsmæssigt i den billigste ende i forhold til analysens sammenligningskommuner, men i den høje ende i forhold til segregeringsprocenten. Med andre ord, når Thisted Kommune i sammenligningen har den næsthøjeste segregeringsprocent, så bør udgifterne ligge i den billigste ende, hvilket også er tilfældet. Udgifterne i Thisted Kommune vurderes derfor, med baggrund i sammenligningen, at ligge på et middelniveau i forhold til kommunens segregeringsprocent. Benchmarking med andre kommuner 6-16 årige Segregeringsprocent Gennemsnitspris egne specialtilbud Varde Kommune 6.795 3,87 243.951 Favrskov Kommune 7.797 3,91 238.623 Hjørring Kommune 8.431 4,23 238.485 Thisted Kommune 5.722 4,94 214.502 Vesthimmerlands Kommune 4.947 6,32 222.688 Kilde: FLIS og oplysninger fra sammenligningskommunerne I 3 ud af de 4 sammenligningskommuner er der indført/arbejdes der hen imod en delvis fordeling af inklusionsmidlerne med baggrund i skolernes socioøkonomiske forhold. I de mest vidtrækkende modeller fordeles alle midler til specialun- 10
dervisning og støtte til skolerne med baggrund i socialøkonomiske forhold og elevtal. Herefter skal skolerne betale den fulde pris for specialundervisningen, hvis eleven ekskluderes, eller bruge pengene på at inkluderer eleverne på skolen. I forhold til de andre kommuner er Thisted Kommune den kommune, der visiterer flest støttekroner fra centrale puljer til enkeltintegration. Især kommuner, der har lagt budgettet til inklusionsindsatsen ud til skolerne med baggrund i socialøkonomiske forhold, har stort set afskaffet den centrale visitation/støtte til elever, idet skolerne har fået budgettet hertil. 11
6. Elevernes uddannelse og job efter folkeskolen 6.1. Delkonklusion De seneste 5 år har 120 elever afsluttet folkeskolen fra et specialtilbud, heraf har 3 elever gennemført folkeskolens afgangsprøve og 46 elever har gennemført dele af folkeskolens afgangsprøve. 9 måneder efter, at elever fra et specialtilbud har afsluttet folkeskolen, er langt største delen af dem i gang med en ungdomsuddannelse. De seneste 5 år har 120 elever afsluttet folkeskolen fra et specialtilbud. Heraf er 20 unge på nuværende tidspunkt på offentlig forsørgelse, 9 er i arbejde, 74 er i et skoleforløb/uddannelsesforløb og for 17 unge har det ikke været muligt at finde nuværende aktivitet. 6.2. Andel af elever der gennemfører afgangsprøven eller dele heraf? For skoleårene 2012/2013 2016/2017 har der været 120 afgangselever fra specialklasserne i Thisted Kommune, dog undtaget afgangseleverne fra Østermølle. Antallet af elever der har taget folkeskolens afgangsprøve eller dele heraf er følgende: Afgangselever Antal elever Eksamen del af eksamen 12/13 13 8 13/14 29 13 14/15 23 3 6 15/16 33 10 16/17 22 9 I alt 120 3 46 3 elever har således gennemført folkeskolens afgangsprøve over de sidste 5 år, og 46 elever har gennemført dele af folkeskolens afgangsprøve. 6.3. Hvad sker der med eleverne, efter de har afsluttet folkeskolen? Når eleverne fra specialklasserne (ekskl. Østermølle) har afsluttet folkeskolen er deres videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet følgende: Det er undersøgt hvad eleverne laver 9 mdr. efter afsluttet folkeskolen, og hvad laver de på nuværende tidspunkt. Elevernes uddannelse/beskæftigelse efter afsluttet folkeskole Afgangsår 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Beskæftigelse 9 mdr. 4,5 år 9 mdr. 3,5 år 9 mdr. 2,5 år 9 mdr. 1,5 år I gang med Pt. Folkeskole/Efterskole 3 1 5 1 8 1 4 STU 2 7 2 9 8 12 13 3 Produktionsskole 2 7 4 0 3 2 6 EUD 1 1 6 6 1 4 1 4 0 EGU 3 4 4 0 0 1 0 4 KUU 0 0 0 0 1 2 1 1 1 Gymnasial uddannelse 2 1 1 1 1 1 4 4 0 Arbejde 3 1 3 1 0 0 1 2 Offentlig forsørgelse 5 2 4 1 6 2 3 2 Ukendt 3 0 9 0 1 1 4 0 I alt 13 13 29 29 23 23 33 33 22 STU: Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse EUD: Erhvervs uddannelse EGU: Erhvervs grund uddannelse KUU: Kombineret ungdomsuddannelse 12
Tabellen viser, at ud af de 120 elever der har afsluttet folkeskolen fra et specialtilbud (ekskl. Østermølle) de seneste 5 år, er 20 unge på nuværende tidspunkt på offentlig forsørgelse, 9 er i arbejde, 74 er i et skoleforløb/uddannelsesforløb og for 17 unge har det ikke været muligt at finde nuværende aktivitet. 13