Hvordan har du det? 2017

Relaterede dokumenter
Den Nationale Sundhedsprofil

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sundhedsprofilens resultater

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Den nationale database

Forskning og myndighedsbetjening

Sundhedsprofilens resultater

6 Sociale relationer

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?


Social ulighed og alkohol

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Sodavand, kager og fastfood

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

5.6 Overvægt og undervægt

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Bilag 1: Fakta om diabetes

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Befolkning i Slagelse Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

4.3 Brug af forebyggende ordninger

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

Transkript:

Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018

Der er artikler i ulighed

Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere liv for alle, Regeringens sundhedsmål 2014

Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenet 12. Ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen 2011.

Vælg jeres forældre med omhu

Social? Uddannelse Erhvervsmæssig stilling Indkomst Køn Geografi

Usund kost Region Syddanmark Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister 7,3 % 26,2 % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017 DANSKERNES SUNDHED 2017

Svær overvægt Region Syddanmark Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister 10,3 % 25,7 % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017 DANSKERNES SUNDHED 2017

Storrygning Region Syddanmark Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister 2,4 % 14,7 % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017 DANSKERNES SUNDHED 2017

Rygning blandt unge Gymna sier Erhvervs skoler Dagligt 12% 37% Lejlighedsvist 34% 20% Dagligt/lejlighedsvist 45% 57% Bendtsen et al. Ungdomsprofilen 2014. SIF 2015.

Højt stressniveau Region Syddanmark Køns- og aldersjusteret indeks (OR) Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister 19,0 % 33,5 % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017 DANSKERNES SUNDHED 2017

Alkoholforbrug over højrisikogrænse - RSD Procent Mænd 25-44 Mænd 45-64 Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 25-44 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 45-64 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017 DANSKERNES SUNDHED 2017

Syddanmark er ikke noget særligt

Nye tilfælde af hjertekarsygdomme Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 1.000 800 2000-2004 2005-2009 600 400 200 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang KVINDER Lang

Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 400 350 Alkohol 300 250 200 Rygning 150 100 50 Andre årsager 0 1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013

60-70 % af uligheden i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Og størstedelen af stigningen Mænd 75 % Kvinder 100 %

Politiken 1. april 2016

Dagligrygning (%) 2013 2017 2030 2125 Total 19,0 18,5 16,9 5,0 Total 19,0 18,5 5,0 M 16-24 19,0 18,7 K 16-24 13,9 14,2 REGION SYDDANMARK. HVORDAN HAR DU DET? 2017

Rygning en af de faktorer, der har størst betydning for uligheden i sundhed. Handling bør også komme fra Folketinget og regering. Hvis det bliver dyrere at ryge, er der færre, der ryger. Indfør røgfri skoletid.

Dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge Grundskole 63% Kort uddannelse 74% Kort videreg. udd. 77% Mellemlang videreg. udd. 77% Lang videreg. udd. 67%

Dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge Beskæftigede 79% Arbejdsløse 79% Førtidspensionister 65% Total 72%

Udfordringer: Divergerende budskaber Samspil mellem nationalt, regionalt og kommunalt niveau Samarbejde på tværs af sektorer og fagområder (sundhed, social, arbejdsmarked)

Til Slut Lyt til sundhedsprofilerne Prioriter Rygning Ophobninger/udsatte grupper