Undervisningsmateriale

Relaterede dokumenter
Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale

Undervisnings- materiale

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Undervisningsmateriale

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Undervisningsmateriale

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide klasse

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Bygning, hjem, museum

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

PICASSO KERAMIK. Kontakt. Undervisningsmaterialet består af:

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

Susan Hiller. 14. november marts 2015

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

UNDERVISNINGSMATERIALE

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale klasse. Introduktion

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb maj 2015 Undervisningsmateriale

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

poul kjærholm pk1 pk52 pk52a

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet.

Fagplan for billedkunst

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

LOUISIANA LEJRSKOLE

BUSAKTIVITETER efterår 2015

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

Øjnene der ser.

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle.

Lav flotte mosaikker

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Idéen med en foldetaburet var bestemt ikke ny - konceptet går helt tilbage til bronzealderen.

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Måned Emne Materialer Fælles mål

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

ELSE ALFELT FØRSTE UDSTILLING

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Mus eum. spas. Lærervejledning

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Billedanalyse og portrættering

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Lærervejledning til Fanget

Årsplan for billedkunst 3. kl Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

PÅ BAGSIDEN. Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen MELLEMTRINNET

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

L Æ R E R V E J L E D N I N G

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

- for trivsel og velvære i virksomheden...

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

KulTUR for alle efterår 2016

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

metropolitan stolen ejner larsen & aksel bender madsen

KulTUR for alle efterår 2017

Kursus marts Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

MOON SKIN LUCID WALK

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Naturen, byen og kunsten

LOUISIANA LEJRSKOLE

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.

Forestillinger Værk i kontekst

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Vilhelm Lundstrøm og den gode smag 15/9 2017-25/2 2018

Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag. Selve udstillingen er centeret om den danske kunstner Vilhelm Lundstrøm (1893-1950). Udstillingen vises på Kunsten i perioden fra den 15. september 2017 til den 25. februar 2018. Undervisningsmaterialet kan bruges før, under og efter et besøg i udstillingen, og indeholder: En introduktion til underviseren En kunstnerbiografi En introduktion til udstillingen Øvelser til eleverne før, under og efter besøget Kunstnerbiografien og introduktionen til udstillingen kan eleverne læse på egen hånd som forberedelse til besøget eller som forberedelse til undervisning. Derudover er der fire øvelser til før, under og efter museumsbesøget. På kunstens hjemmeside kan du finde to diashows: Lundstrøms opstillinger og Lundstrøm og farven blå. De kan indgå som inspiration til, eller som en del af undervisningen. God fornøjelse! Undervisningsmaterialet er lavet af Kunstens formidlingsafdeling. Vi anbefaler altid, at du og dine elever forbereder jer på udstillingen inden besøget. Har du spørgsmål til materialet eller brug for inspiration til arbejdet med Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, kan du kontakte Peter Juul, pjj@kunsten.dk Book en omvisning, et dialogbaseret forløb eller et værkstedsbesøg til din klasse på www.kunsten.dk

Til underviseren Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, som primært indeholder malerier med klassiske opstillinger og modelbilleder fra 1920erne og 30erne, er det tydeligt, hvorfor Lundstrøm i dag står som en ikonisk inspiration, der i farve og form spejler en skandinavisk designtraditions favorisering af det enkle og funktionsbårne. Udstillingen indeholder desuden interiør elementer af Poul Henningsen og Finn Juhl. Med afsæt i en modernistisk nyfortolkning af en klassisk, forenklet form bliver Lundstrøm, i følgeskab med Poul Henningsen og i forlængelse af blandt andre Le Corbusier og Amédée Ozenfant i Paris en visuel eksponent for tidens længsel efter en bedre, renere, sundere og mere ideal verden og levevis. Og det er netop i denne dyrkelse af utopien og søgen efter formel essens, at vi finder Lundstrøms ikoniske status. Eleverne kan derved introduceres for dansk design, kunst og hvorledes samfundsmæssige udviklinger og tanker afspejler sig i visuelt. Du og din klasse kan besøge Kunsten på egen hånd eller med dette materiale i hånden, men du kan også booke en omvisning, et dialogbaseret forløb eller en workshop i Kunstens eksperimenterende værksted, Kunst-lab, hvor eleverne vil blive introduceret til udstillingen af en kunstformidler og en professionel kunstner og arbejde procesorienteret og eksperimenterende. Formidlingsmateriale til udstillingen Til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag har Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg i samarbejde med BRANDTS Museum for kunst & visuel kultur udgivet et komplet udstillingskatalog. Kataloget kan købes i Kunstens museumsbutik. Eleverne kan med fordel hente Kunstens app, som kan forberede dem til turen rundt på museet. Læs mere om Vilhelm Lundstrøm: Lundstrøm og den gode smag, redaktører Ellen Egemose, Gitte Ørskou, Caroline Nymark Zachariassen, udgivet 2017 Vilhelm Lundstrøm: 100 år af Mette Thelle, udgivet 1993 Lundstrøm af Preben Wilman og Marianne Brøns, udgivet 1977

Til eleverne Om Vilhelm Lundstrøm A: De første år: collage og pakkassebilleder Vilhelm Lundstrøm levede fra 1893 1950, og anses i dag som en af de største og mest elskede danske kunstnere i det 20. århundrede. Lundstrøm var dog ikke en vellidt kunstner fra start. Efter hans debut fra Det Kongelige Kunstakademi i 1915 og årene frem blev hans kunst mødt med forargelse, da han stilistisk ikke malede det samme som andre kunstnere i Danmark. Tidligere havde Lundstrøm, ligesom de fleste danske kunstnere i deres samtid, været fokuseret på at skabe naturtro gengivelser af virkeligheden. I stedet for at fortsætte i den retning, fandt Lundstrøm inspiration i de nye, store, udenlandske kunstnere Pablo Picasso (1881-1973) og Georges Braque (1882-1963). For disse kunstnere handlede det ikke om at gengive virkeligheden, men om at fokusere på selve formen, fladen og kompositionen i malerierne. Lundstrøm var den første kunstner i Danmark, der udstillede kunstformen collage. Hans stil og collager blev dog ikke modtaget positivt blandt anmeldere eller publikum, og endnu værre var dommen, da han senere fik udstillet sine såkaldte pakkassebilleder i 1918. Vilhelm Lundstrøm, Pakkassebillede, 1918-1919 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

B: Den krøllede periode I 1919 udstillede Lundstrøm de første såkaldte krøllede billeder. Disse var en ny stil fra Lundstrøm, der viste hans frie malerstil. Værkerne fra denne periode er karakteriserede ved krøllede og brede penselstrøg og en ofte mørk og dunkel farvebrug. Lundstrøm arbejdede nu igen med det genkendelige motiv, hvilket havde været ikke eksisterende i perioden med collage. Det genkendelige motiv handlede dog mere om form end gengivelse af virkeligheden. Det skulle vise sig, at Lundstrøm aldrig igen i sin karriere kom til at male naturtro gengivelser af virkeligheden, hvilket gjorde ham til en af de første modernistiske kunstnere i Danmark. Vilhelm Lundstrøm, Frokost i det grønne, 1920 Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk

C: Formen og det stilrene Det blev særligt værkerne, som Lundstrøm malede fra 1924 og frem, der skulle forme og kendetegne hans store succes som kunstner, og som kan italesættes som den mest Lundstrømske. I den periode malede han forsimplede opstillinger af hverdagsgenstande og monumentale modelbilleder. Stilen var inspireret af den franske purisme, hvis billedsprog blandt andet er kendetegnet ved stramme, rene former og linjer. Lundstrøms værker er særligt præget af farven blå og den grålige farveskala, og ofte består hans opstillinger af køkkenredskaber, hvilket er med til at gøre hans motiver let genkendelige. Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med kander, efter 1930 Brandts Museum for kunst og visuel kultur

D: En hård start Vilhelm Lundstrøm havde derved ikke en let start på sin karriere som kunstner. Det skyldtes, at den moderne kunst endnu ikke var slået igennem eller var anderkendt som kunstform i Danmark. En del år opholder Lundstrøm sig i udlandet, hvor han stadig arbejder med sin kunst og årligt udstiller i Danmark, og langsomt bliver den moderne kunst mere og mere accepteret og udbredt. Da han vendte hjem til Danmark med sin familie i 1932, var den kendte designer Poul Henningsen (1894-1967) i fuld gang med at formidle Lundstrøm som kulturradikalismens fortrukne billedkunstner. Dette blev starten på en tæt relation mellem Lundstrøm og PH, både kunstnerisk og venskabeligt. E: De sidste år I de senere værker, som Lundstrøm malede, blev billedsproget nyt igen. Sidst i 1930erne begyndte Lundstrøm at bevæge sig væk fra sit tidligere helt simple, stramme og stilrene maleri. Han begyndte i stedet at male med flere farver, og opblødte både form samt billedrum. Denne malerstil og udtryksform blev i 1940erne en stor inspiration for blandet andet den danske møbelarkitekt Finn Juhl (1912 1989). Denne malerstil blev også den sidste Lundstrøm udførte. I 1944 udnævntes Lundstrøm til professor ved Kunstakademiet i København, en stilling han beholdte frem til sin død den 9. Maj 1950. Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med gul kande, ca. 1945 Kunsten Museum of Mordern Art Aalborg

Til eleverne Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, fortæller Kunsten historien om Vilhelm Lundstrøm, dansk design og den gode smag. Udstillingen er en kombination af Lundstrøms malerier samt møbler og lamper af blandt andre Finn Juhl og Poul Henningsen. Således indsætter udstillingen Lundstrøm i en større sammenhæng og viser, hvordan Finn Juhl lod sig inspirere og medvirkede til at promovere Lundstrøm i relation til dansk møbeldesign, og hvordan Poul Henningsen talte for Lundstrøm som det modernes visuelle formidler i en dansk sammenhæng. I udstillingen har Kunsten forsøgt at genskabe og visualisere en række markante og perspektivrige interiører, rum og sammenhænge, som Lundstrøms værker igennem de sidste 100 år har befundet sig i. Det er særligt det simple udtryk, der understreger den minimalistiske foretrukne nordiske design- og levestil, som hævdes at repræsentere den gode stil, og som Lundstrøm var forløber for i Danmark. For at vise, hvorledes Lundstrøm har indvirkning på kunsten i dag og stadig fungerer som en visuel inspiration for nulevende kunstnere og designere, er der blevet produceret fire korte film. De indgår som en del af udstillingen under konceptet Mig og min Lundstrøm. I filmene beskriver fire nulevende danske kunstnere, designere og indretningseksperter om deres personlige blik på Lundstrøm, og hvorledes de i deres arbejde anvender ham som inspirationskilde på forskellig vis. Keld Helmer-Petersen Interiør fra Anders Hostrup Pedersens sommerhus i Rågeleje tegnet af Finn Juhl. Designmuseum Danmarks Bibliotek

Opgaver Øvelse 1 Lundstrøms opstillinger En vigtig del af Lundstrøms motivverden er hans opstillinger med hverdagsobjekter. I alle Lundstrøms perioder er opstillingerne et gennemgående motiv. Lundstrøm er på ingen måde den første kunstner til at arbejde med opstillinger, da det er en gammel kunsthistorisk tradition. I Danmark er Lundstrøm dog muligvis den første kunstner, der ikke direkte forsøgte at kopiere disse opstillinger 1:1. Før besøget: Før besøget på museet skal eleverne præsenteres for Vilhelm Lundstrøm som kunstner. Her kan afsnittene Om Vilhelm Lundstrøm og Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag passende læses. Under besøget: Under besøget i udstillingen skal dine elever finde det Lundstrøm værk med en opstilling, som de hver især bedst kan lide. De skal kunne begrunde, hvorfor de har valgt det pågældende værk. Er det farverne, motivet eller objekterne, der taler til dem? Du kan vælge 5 elever, som skal fortælle om det pågældende maleri. Efter besøget: Find diashowet Lundstrøms opstillinger på Kunstens hjemmeside med undervisningsmaterialer. Diashowet er koncentreret om konceptet opstillinger og Lundstrøms fire kunstneriske perioder. Derudover indeholder det en praktisk øvelse for eleverne. Øvelsen varer cirka en time. Vilhelm Lundstrøm Nature morte, efter 1923. Brandts, Museum for kunst og visuel kultur

Opgaver Øvelse 2 Lundstrøms og farven blå Farver i malerier bruges generelt til at skabe en stemning, fortælle en historie, til at fremhæve detaljer eller til at vise et objekt, og derfor har farverne i et maleri altid en form for betydning. Betydningen behøver ikke være symbolsk, men farver kan være med til at fortælle en historie. En del af Lundstrøms malerier er karakteristiske ved brugen af farven blå - det er en uundgåelig farve, når man taler om hans kunst. Lundstrøm er dog ikke unik i sin brug af farven, for farven blå har i kunsthistorien altid haft en særlig plads. Før besøget: Inden besøget præsenterer du diashowet Lundstrøm og farven blå, som du finder på Kunstens hjemmeside med undervisningsmaterialer. Diasshowet indeholder en introduktion til farven blås betydning i kunsthistorien. Derudover indeholder det en praktisk øvelse for eleverne. Øvelsen kan også laves efter besøget på museet. Under besøget: Med fokus på farven blå undersøger dine elever udstillingen og Lundstrøms brug af blå, når de ser malerierne i virkeligheden. Dine elever skal forberede sig på en billedanalyse. De skal finde et maleri, de ønsker at arbejde med. Når maleriet er fundet skal de skrive stikord om det, tage et billede og påbegynde analysen. Efter besøget: Efter besøget skal eleverne lave en billedanalyse af deres valgte værk. I analysen skal de have fokus på farvesymbolik, og hvilken stemning farverne skaber i det valgte maleri. Vilhelm Lundstrøm Figurgruppe omkring et bord, 1927 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Opgaver Øvelse 3 Lundstrøms og den gode smag Udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag viser forholdet mellem Lundstrøms maleri og enkelte designikoner. Den skandinaviske stil, - og særligt dansk design, er kendt for sin stilrenhed og funktionalisme, og gennem tiden er denne stil blevet kendt for at være god smag. -Men når den gode smag omtales, hvad betyder det så? Før besøget: Diskuter termen god smag. Det kan være svært for eleverne at have en subjektiv holdning til god smag inden for kunst, men de fleste unge har en idé om god smag inden for mode, musik og mad. Diskuter også hvem der bestemmer, hvad der er god smag. Diskuter om god smag forstås ens. Diskuter om der er noget fælles, der repræsenterer god smag på jeres skole, og om andre skoler mon har samme opfattelse. Under besøget: Lundstrøm malerier repræsenterer den danske gode smag. Find eksempler på, hvordan man kan se det i udstillingen. Hvis der findes god smag, findes der også god dårlig smag. Find i udstillingen et eksempel på dårlig smag, eller bevæg jer ud på museet og find en helt anden kunstner og værk. Eleverne skal kort fremlægge, hvorfor værket for dem repræsenterer den dårlige smag. Efter besøget: Efter Lundstrøm blev færdig på kunstakademiet, arbejdede han en periode med collage som kunstnerisk udtryk. Eleverne skal nu lave deres egen digitale collage. Eleverne finder fotos af, hvad de synes er god smag og sætter det sammen i en digital collage. I collagen skal der indgå minimum et kunstværk. Derudover kan collagen bestå af designgenstande, tøj, møbler, huse, indretning mm. Programmer til collagen: PC - eksempelvis Word eller InDesign Smartphone - eksempelvis appen Layout

Opgaver Øvelse 4 Dansk design En vigtig del af udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag er designelementerne. Danmark er verdenskendt for dansk interiørdesign med navne som Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen og de to designere repræsenteret på udstillingen, Poul Henningsen (PH) og Finn Juhl. Før besøget: Før besøget skal eleverne være orienteret om dansk design fra 1900tallet, dets fremkomst og vigtighed. Tal om, hvorledes de danske designere kan ses at være inspireret af den tyske Bauhausskole med ideerne om simpelhed og funktionalisme. Tal også om de danske designeres bevidsthed om kvalitet og godt håndværk, og om det stadig er en grundsten for dansk design. Under besøget: I udstillingen undersøger eleverne forholdet mellem design og kunst. Eleverne kan arbejde sammen i små grupper og diskutere følgende spørgsmål: 1. Hvilken af Lundstrøms perioder minder i udtrykket mest om ideen om dansk design? 2. Hvordan er der dannet rum med design klassikere og malerier? Find tegninger, der viser hvordan Finn Juhl har anvendt Vilhelm Lundstrøms malerier i indretningen. Diskuter hvorfor de forskellige møbler og værker er sat sammen? 3. Hvordan bliver design til ikoner? Undersøg designgenstandene. Diskuter, hvorfor de er blevet så kendte og betydningsfulde, at de udstilles på museet. Efter besøget: Med inspiration i udstillingen og forholdet mellem design møbler og kunst, skal hver elev bygge en model af et rum. Eleven skal vælge kunst, møbler og andet at placere i rummet. Det vigtige i denne opgave er, at eleverne selv reflekterer over forholdet mellem design og kunst og vælger de elementer, de selv kan lide. Byg en model af et rum med tre vægge og et gulv og bestem farver. Find møbler, lamper og kunstværker mm. på nettet. Print og klip dem ud. Indret rummet. Forsøg at finde en måde hvorpå møblerne kan stå ude i rummet. Skab stemning og bring liv til rummet ved at tilføre et stykke musik, der passer til rummet. Dette gøres med telefoner. Fremlæg Materialer: Tykke papplader Karton Limpistol Lim og saks PC og printer Mobiltelefon