MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003



Relaterede dokumenter
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 12. april 2010 Ebeltoft-projektet: Analyse af alkoholrelaterede data mm. Eksempel på besvarelse

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske mål Studiedesign

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Morten Frydenberg 25. april 2006

Epidemiologiske associationsmål

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Morten Frydenberg 14. marts 2006

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Analyse af binære responsvariable

Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Morten Frydenberg 26. april 2004

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Epidemiologiske hyppighedsmål

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/ Erik Parner

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Nationale tendenser for patientgrupper Figur 2.1 Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP 2015

Spørgeskema til FSV-studerende

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/ Erik Parner

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Spørgeskema til FSV-studerende

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Effektmålsmodifikation

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

TNS Gallup December 2007

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

Lineær og logistisk regression

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Logistisk regression. Statistik Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

2 Gennemsnitligt indhold af aktivt stof i en tablet fra et glas med 200 tabletter

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

TNS Gallup December 2007

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

Resultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

TNS Gallup December 2007

Effektmålsmodifikation

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2014 Udleveret 30. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Population attributable fraction

Det handler om din sundhed

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:

Transkript:

Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970 Jan. 1971 July 1971 Jan 1972 TIME Find (uden sikkerhedsintervaller!): 1. Prævalensen 1. juli 1971 2. Den kumulerede incidens proportion i 1971 3. Incidensraten i 1971. Opgave 2 Afdelingslederen for en psykiatrisk afdeling ønsker at vide hvor stor en andel af patienterne udgøres af personer med endogen depression. Han vælger en tilfældig dato mere end tre måneder siden. Baseret på journalerne for alle patienter, indlagt den dato, opgøres antal diagnoser og andelen med endogen depression beregnes. 1. Hvad er det egentligt afdelingslederen ønsker at bestemme? 2. Hvad får hun estimeret? 1

Opgave 3 (mandag eftermiddag) Nedenfor vises en tabel vedrørende sammenhængen mellem hypertension (forhøjet blodtryk) og AMI. Data stammer fra en amerikansk undersøgelse af erhvervsaktive mænd. Ved starten af undersøgelsen var der 13.153 erhvervsaktive, raske mænd (kilde: Ipsen J, Feigl P. Bancroft s introduction to Biostatistics. Harper & Row. New York 1970). Alle mændene blev fulgt 1 år. Akut myokardie infarkt (AMI) i løbet af 12 mdr. og initial hypertension blandt 13,153 amerikanske mænd. AMI Hypertension Ja Nej Total Ja 43 1,475 1,518 Nej 69 11,566 11,635 Total 112 13,041 13,153 Den kumulerede incidens proportion blandt de, der ikke havde forhøjet blodtryk, kan estimeres til 0.59% med et 95% sikkerhedsinterval på (0.45;0.73)%. 1. Estimer den kumulerede incidens proportion af AMI blandt de med forhøjet blodtryk. 2. Hvad er dine kommentarer til på basis af dette til sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og AMI. Spørgsmål tirsdag formiddag 3. Beskriv sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og AMI med en relativ risiko. 4. Hvad er nu dine kommentarer til på basis af dette til sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og AMI. Spørgsmål tirsdag eftermiddag Man lavede efterfølgende et nestet case control studie baseret på ovenstående kohorte studie: Initial hypertension bandt 112 amerikanske mænd og 112 uden akut myokardie infarkt (AMI) AMI Initial hypertension Ja Nej Total Ja 43 13 56 Nej 69 99 168 Total 112 112 224 5. Estimer på basis af dette studie sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og AMI. 6. Sammenlign med hvad du fandt på baseret på followup studiet ovenfor. 7. Diskuter sammenhængen mellem omkostning og information for de to studier. 2

Opgave 4 (mandag eftermiddag I tabellen nedenfor ses bearbejdede tal fra en follow-up undersøgelse fra USA. Materialet er delt op i 3 kohorter på basis af tidligere og nuværende rygevaner. Nye tilfælde af hjerte-karsygdom igennem 12 år, delt op efter eksponering ( rygevaner) ved undersøgelsens start. Framingham-undersøgelserne. Rygevaner Antal personer Observationstid (år) Nye tilfælde af hjertekarsygdom Incidensrater per 1000 år 95% CI Rygere 656 6.834 130 19.0 (16.0;22.6) Ex-rygere 742 8.216 88 10.7 (8.7;13.2) Har aldrig røget 787 9.228 40 1. Estimer incidensraterne for hjerte-karsygdomme for de, der aldrig har røget. 2. Hvad er din umiddelbare kommentar til sammenhængen mellem rygning og hjerte kar sygdom. 3. Hvorfor vil det ikke været rimeligt at beregne kumulerede incidens proportioner her? Spørgsmål til tirsdag 4. Beregn en incidensrate ratio, der sammenligner incidensen af hjerte-karsygdomme for rygere og aldrig rygere. 5. Beregn en incidensratedifferens, der sammenligner incidensen af hjerte-karsygdomme for rygere og aldrig rygere. 6. Giv en fortolkning af det, du har fundet. 7. Er der oplysninger, du savner for at kunne fortolke undersøgelsens resultat? Opgave 5 I et britisk studie, der fokuserede på sammenhængen mellem blodpropper og P-pille brug, så man på 58 kvindelige patienter indlagt pga. blodpropper og 116 kvinder indlagt af andre årsager på en medicinsk afdeling på samme sygehus. Fundet er vist i nedenstående tabel. Blodpropper P-pille brug Ja Nej Ja 26 10 Nej 32 106 Total 58 116 1. Hvilken type design er der tale om? 2. Hvad er din mening om dette valg og dets udførelse. 3

Opgave 6 (onsdag) I en middelstor møbelfabrik klager en del af arbejderne over hovedpine. En årsag til dette kunne være dampe fra de organiske opløsningsmidler, der findes i den lak, der bruges til møbellakering. Lakering finder sted i den ene ende af fabrikken og man har forsøgt at minimere problemet, blandt andet med udsugning. Men der synes stadig væk at være et problem. Ledelsen beder dig om at se på problemet skyldes de hyppige tilfælde af hovedpine dampene fra lakken, eller er det hysteri? Da du besøger fabrikken finder du, at der er en del støj - specielt fra saveriet, der ligger i en anden ende af fabrikken end lak-afdelingen. For at få noget mere at vide beder du 300 tilfældigt udvalgt arbejdere om at udfylde et spørgeskema i frokostpausen. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål, om arbejdsfunktion, hvorvidt man føler sig udsat for støj og lakdampe, samt hvorvidt man er plaget af hovedpine på en almindelig arbejdsdag. Til din store overraskelse bliver alle spørgeskemaer returneret fuld udfyldte! Så du har ikke nogle selektions problemer. 1. Hvilken type studie har vi med at gøre? Hvilke mål for sygdom og eksponering kan man estimere ud fra det? Hvad er godt og hvad er skidt ved dette valg af design. 2. Tegn en model (med kasser og pile) for den indbyrdes sammenhæng mellem de nævnte eksponeringer og deres association til hovedpine. Lav en kort liste over andre informationer, du gerne vil have med i spørgeskemaet. Da data er indsamlet, laver du først to tabeller til belysning af sammenhængen mellem hver af de to eksponeringer og hovedpine. Tabel 4.1 Hyppighed af hovedpine fordelt på hvorvidt man arbejder tæt på eller længere væk på lak-afdelingen. Udsat for Hovedpine opløsningsmidler Ja Nej Total Ja 50 65 115 Nej 30 155 185 Total 80 220 300 Tabel 4.2 Hyppighed af hovedpine fordelt på hvorvidt man arbejder tæt på eller længere væk på saveriet. Hovedpine Udsat for støj Ja Ja Total Ja 36 45 81 Nej 44 175 219 Total 80 220 300 3. Estimer den relative risiko for sammenhængen mellem opløsningsmidler og hovedpine. 4. Test hypotesen, at denne relative risiko er 1. 4

Den relative risiko for sammenhæng mellem det at være udsat for støj og hovedpine kan på basis af tabel 4.2 estimeres til 2.21 (1.54; 3.17). 5. Beregn χ 2 -testet for ingen sammenhæng mellem støj og hovedpine. 6. Indsæt de estimerede relative risici langs pilene i din figur fra spørgsmål 2. Hvad er dine umiddelbare konklusioner? 7. Overvej hvorvidt du - på basis af det, du ved om indretningen af fabrikken - er kommet til at over- eller under-vurdere sammenhængen mellem dampe fra opløsningsmidler og hovedpine. Spørgsmål til torsdag 8. Overvej igen, om du har over eller under-vurderet associationen mellem dampe og hovedpine. Er det at være udsat for støj en konfounder? Da du er interesseret i at belyse sammenhængen mellem opløsningsmidler og hovedpine, vil du gerne korrigere din analyse af dette problem for udsættelset for støj. Du laver nu en tabel, hvor du først deler arbejderne op i hvorvidt de er udsat for støj eller ej og dernæst efter opløsningsmidler og hovedpine: Tabel 4.3 Hovedpine mod opløsningsmidler stratificeret for støj. Udsat for Hovedpine Udsat for støj opløsningsmidler Ja Ja Total Nej Ja 30 60 90 Nej 14 115 129 Ja Ja 20 5 25 Nej 16 40 56 Total l 80 220 300 Denne relative risiko for hovedpine associeret forbundet med opløsningsmidler kan fra den øverste del estimeres til at være 3.07 (1.73; 5.45) blandt de der ikke er udsat for støj. 9. Estimer den relative risiko for hovedpine forbundet med opløsningsmidler blandt de 81, der er udsat for støj. 10. Sammenlign det, du har fundet nu, med det du fandt i spørgsmål 3. Indsæt de strata specifikke estimater i din model. 11. Give et bud (uden sikkerhedsinterval) på, hvad den relative risiko er, når man korrigerer for støj. 5

Et sådan korrigeret estimat kan fås ved brug af STATA. DATA: Støj Opløsn Hovedpine Count 1. Nej Ja Ja 30 2. Nej Nej Ja 14 3. Ja Ja Ja 20 4. Ja Nej Ja 16 5. Nej Ja Nej 60 6. Nej Nej Nej 115 7. Ja Ja Nej 5 8. Ja Nej Nej 40 KOMMANDO:. cs Hovedpine Opløsn [fw=count], by(støj) OUTPUT: Støj RR [95% Conf. Interval] M-H Weight -----------------+------------------------------------------------- Nej 3.071429 1.729283 5.455253 5.753425 Ja 2.8 1.770854 4.427242 4.938272 -----------------+------------------------------------------------- Crude 2.681159 1.818545 3.95295 M-H combined 2.946061 2.020617 4.29536 ------------------------------------------------------------------- Test of homogeneity (M-H) chi2(1) = 0.068 Pr>chi2 = 0.7950 12. Læs outputtet igennem og find det ukorrigerede estimat fra spørgsmål 3 samt de to strata specifikke estimater fra spørgsmål 10. 13. Hvad er det korrigerede estimat? Stemmer det nogenlunde overens med, hvad du havde gættet på? Sammenlign bredden af sikkerhedsintervallet med bredden af sikkerhedsintervallerne for de to strata specifikke estimater. 14. Tilføj det korrigerede estimat til din model og lav en samlet konklusion på spørgsmålet om sammenhængen mellem opløsningsmidler og hovedpine. 6