NNOVATION 3 ud af krisen INNOVATIONDANMARK E-MAGASIN NR. 1 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Test: Har du fingeren på krisens puls? Tag stilling til ti teser om, hvordan krisen påvirker danske virksomheders innovation. Og se straks, om du har ret eller tager fejl. Side 6 Virksomheder holder fast i forskning og innovation Ny undersøgelse: Trods den økonomiske krise vil dansk erhvervsliv samlet set kun beskære sin innovationsindsats med godt en procent. Side 7 Gør nytte i samfundet og klar dig godt Lars Kolind: Virksomheder skal gøre gavn i samfundet ellers er deres fremtid truet. Se interview med erhvervsmanden på bagsiden.
2 De fleste virksomheder kan skyde genvej til innovation og øget konkurrenceevne. Det kan ske ved at inddrage eksterne partnere i virksomhedens egne innovationsprocesser. Thomas Alslev Christensen kontorchef i Forskningsog Innovationsstyrelsen INNOVATION OG FORSKNING ER VEJEN UD AF KRISEN I en tid med mørke skyer på samfundsøkonomiens himmel er forskning og innovation endnu vigtigere end i økonomisk solskin. International forskning viser, at virksomheder, der satser på innovation, kommer væsentligt bedre gennem krisetider, mens konkurrenter, der holder igen, oplever fald i salget. Samtidig viser dansk forskning, at virksomheder, der har en strategi for innovation, har mere end tre gange større chance for at lykkes med deres indsats. Åbenhed, både internt og eksternt om hvad virksomheden vil med sin innovation, er tilsyneladende et stærkt kort. Det er ligestilling mellem kvinder og mænd i øvrigt også. E-magasinet»INNOVATION - ud af krisen«er inspireret af konferencen FutureNext, afholdt i København 15.-16. juni 2009, arrangeret af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) i samarbejde med konsulentvirksomheden Wemind. E-magasinet er produceret for RTI af journalisterne Marianne Bom (projektledelse) og Morten Andersen (tekst) samt journalist og grafiker Rie Jerichow (grafisk tilrettelæggelse), alle City Pressekontor. Videoindslag produceret af Kasper Jerichow og Daniel Svarts Andreassen. Foto: Bjarke Ørsted. Forside: Dreamstime. Udgiver: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Kontaktperson: Fuldmægtig Tina Rud Mogensen. Direkte telefon 72 26 55 39. Mail trm@fi.dk E-magasinet»Innovation Ud af krisen«er inspireret af konferencen FutureNext, som blev holdt i juni 2009 i København. Et halvt hundrede danske virksomheder var med ved konferencen, som viste, at der heldigvis er mange gode idéer til at finde nye veje ud af krisen i danske virksomheder. Vejrudsigten for dansk innovation er god! Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) Rådet for Teknologi og Innovation er nedsat af videnskabsministeren og har til hovedformål at fremme vækst og innovation i erhvervslivet. Det sker bl.a. gennem handlingsplanen InnovationDanmark. Rådet har sekretariat i Forskningsog Innovationsstyrelsen.
3 OPBRUD I ERHVERVSLIVETS ROLLER Ofte har kunderne mere indsigt i produkterne end virksomheden selv. Det er hovedtanken bag vinder-idéen på innovationskonferencen FutureNext: En hotline, hvor kunderne hjælper hinanden. Opret en 24 timers hotline, hvor virksomhedens kunder hjælper hinanden med at løse problemer, de støder på. Sådan lød den vindende idé, da repræsentanter for ca. 50 danske vir k s o m h e d e r v a r s a m l e t til in n ov a ti o n s - konferencen FutureNext i København i juni 2009. Vinderidéen tager udgangspunkt i, at kunderne tit er bedre til at forstå problemerne og forklare løsningerne end virksomhedens eksperter. Tilmed får virksomheden en tillægsgevinst i form af viden om, hvordan produkterne kan gøres bedre. Konferencen viste, at rollerne i erhvervslivet er i opbrud. Den traditionelle model, hvor en virksomhed udtænker et nyt produkt, opstiller krav til sine leverandører, producerer produktet, markedsfører det og håber, at kunderne køber uden at beklage sig, står for fald. De idéer, der opnåede størst tilslutning, handlede typisk om nye måder at forstå virksomhedens samspil med kunder, leverandører og andre interessenter på. De bedste idéer blev udvalgt blandt i alt 150, som deltagerne havde spillet ud med ved starten af konferencen. På den afsluttende seance stemte deltagerne om idéerne via konferencens hjemmeside. Man uddelte ingen karakterer, men kunne blot vælge enten at stemme på en idé eller lade være med at stemme på den. I princippet kunne man altså stemme på alle 150 idéer. Også de to idéer på 2. og 3.-pladserne gik på ny rollefordeling mellem virksomhederne og deres omgivelser. Nemlig at man skal udnytte sine leverandører som ambassadører for virksomheden, og at man skal tage i praktik hos kunden for at få det bedste billede af, hvordan virksomhedens produkt bliver brugt. De ti idéer til mere innovation i virksomhederne, der fik flest stemmer ved FutureNext konferencen, er: 1. Skab en 24-timers hotline, hvor brugerne af dit produkt eller ydelse hjælper hinanden 2. Gør dine leverandører til ambassadører I har en fælles interesse i salg af dit produkt 3. Tag i praktik hos kunden så du ved, hvordan dit produkt bliver brugt 4. Lær at elske klager så du kan lære af dem 5. Lad leverandørerne stille forslag i stedet for udelukkende at stille krav til dem 6. Skab en internetbaseret tv-kanal i virksomheden, hvor medarbejderne kan komme til orde 7. Brug de tilbageværende medarbejdere og deres netværk til at hjælpe fyrede medarbejdere i job 8. Skab et netværk for afskedigede medarbejdere, så de kan blive positive ambassadører for firmaet 9. Skab mulighed for, at kunderne kan sende ris og ros til dig på internettet 10. Beløn fejl, fordi en nul-fejls-kultur ikke fremmer fornyelse
4 FRA GULE SEDLER TIL WEBBASERET DIALOG Internet-baserede medier spillede en fremtrædende rolle på innovationskonferencen FutureNext. Både i de idéer, som deltagerne endte med at anbefale, og i selve konferencens forløb. Nye internetbaserede medier er ikke til at komme udenom, når virksomhederne skal innovere i de kommende år. Det var et halvt hundrede danske virksomheder, samlet til innovationskonferencen FutureNext, enige om. Og konferencen tog sin egen medicin! I første omgang blev idéerne til, hvordan man kan fremme innovation skabt i en traditionel brainstorm. I grupper på seks-syv personer skrev deltagerne deres idéer på gule, lyserøde og orange papirlapper, som de satte op på en tavle og sorterede groft, så 20-25 idéer overlevede i hver gruppe. Derefter blev de overlevende idéer ca. 150 i alt lagt på konferencens hjemmeside. Den, der havde fået idéen, motiverede den kort, og andre kommenterede på kryds og tværs af grupperne. Den vindende idé blev, at virksomheder skal oprette en 24 timers hotline, hvor brugerne hjælper hinanden. Undervejs fik idéen blandt andet kommentarerne:»god idé det er overraskende, hvor gerne brugere vil rådgive andre brugere ud fra: jeg har fundet ud af det skal jeg hjælpe dig.man kunne evt. markedsføre idéen Lærke Ullerup fra konferencearrangøren Wemind præsenterer resultatet af den indledende brainstorm, som deltagerne har klistret op på en tavle. overfor kunderne således, at den enkelte bliver personligt branded og opnår ekspertstatus i kundeforum mv.man kunne sagtens forestille sig, at f. eks. ti kunder fungerede som support og backup for hinanden. Alle ville få fordele deraf, og det ville være gratis for virksomheden.«selvom stemmeafgivelsen og en stor del af debatten kørte på hjemmesiden, skal man bestemt ikke undervurdere værdien af direkte kontakt. Mellem stolerækkerne hørtes mange replikker af typen»har du nu husket at stemme på min idé om?«på den måde blev der helt sikkert afgivet en del stemmer, der til dels var baseret på personlig sympati. Lidt som når nabolande giver hinanden 12 point ved Melodi Grand Prix. Men lige som i den europæiske sangkonkurrence begyndte der på konferencen hurtigt at udkrystallisere sig et billede, hvor idéerne med mest substans begyndte at tage føring. Det blev tydeligt, at de idéer, der fik flest kommentarer i den elektroniske debat, endte med at få flest stemmer. Dermed endte konferencen med ikke kun at tage, men også smage sin egen medicin: Webbaseret dialog er kommet for at blive. Det gælder både internt i en virksomhed, i forhold til virksomhedens kunder, leverandører og andre interessenter og i forhold til meddeltagerne på en konference om innovation.
5 Krisen har været med til at gøre værdien af vores arbejde med innovation meget tydelig. Innovation er kommet op på agendaen og er blevet en del af tænkningen i hele organisationen. Malene Bendtsen, innovationschef, TrygVesta KRISEN HAR SAT INNOVATION HØJERE PÅ DAGSORDENEN Den økonomiske krise har været med til at gøre værdien af arbejdet med innovation meget tydelig i hele virksomheden, mener forsikringsselskabet TrygVestas innovationschef. For tre år siden oprettede forsikringsselskabet TrygVesta en innovationsafdeling. Afdelingen har for nylig fået mulighed for at fortsætte trods en større omorganisering af hele virksomheden. Det viser, at innovation er kommet højt på dagsordenen, siger innovationschef Malene Bendtsen.»Alene det er et signal om, at virksomheden fortsat har innovation som høj prioritet. Samtidig er det mit indtryk, at krisen har skabt øget opmærksomhed i hele organisationen om, hvor vigtigt innovation er,«siger hun og fortæller, at virksomhedens største fokus er udvikling af nye forsikringsprodukter og nye processer i virksomheden.»desuden har vi innovation inden for forretningsmodeller og distributionskanaler. For eksempel har vi bidraget til virksomhedens formelle strategi, der siger, at vi skal øge vores aktivitet inden for online køb og online skadesanmeldelser væsentligt. Her er vi faktisk nået et godt stykke vej, især inden for det seneste år.«selvom der er sket meget på det innovative område i TrygVesta i det seneste år, vil Malene Bendtsen gerne understrege, at innovationen blev sat i gang inden krisen.»men jeg vil alligevel mene, at krisen har været med til at gøre værdien af vores arbejde med innovation meget tydelig. Innovation er kommet op på agendaen og er blevet en del af tænkningen i hele organisationen.«forsikringsselskabet TrygVesta er blevet mindre berørt af krisen end de fleste andre virksomheder i finanssektoren, fordi virksomheden havde en relativt lille del af sine investeringer i aktier ved finanskrisens udbrud. Der mærkes dog et vist fald i indtægterne fra forsikringspræmier, specielt på erhvervsområdet. Det skyldes primært, at mange erhvervspolicer kobler præmiens størrelse sammen med den aktuelle virksomheds størrelse. TrygVesta har en separat afdeling for innovation med syv medarbejdere.
6 Ti teser om Innovation under krisen Hvilke teser holder stik? Klik på hver tese og se, om undersøgelsens resultater bekræfter eller afviser den. Tese 2:»Virksomhederne fornyer deres processer i et højere tempo«tese 1:»Der kommer færre nye produkter fra virksomhederne«tese 4:»Virksomhederne stopper projekter inden for forskning og innovation«tese 3:»Virksomhederne skærer ned på deres budgetter for forskning og udvikling«tese 5:»Erhvervslivet satser på mere sikre innovationsprojekter«virksomheder HOLDER FAST I FORSKNING OG INNOVATION Trods den økonomiske krise freder danske virksomheder stort set deres investeringer i forskning og udvikling. Samtidig orienterer de sig mere mod de offentlige innovationsordninger. En ny rapport fra Videnskabsministeriet viser, at danske virksomheder stort set holder fast i deres indsats for innovation, selvom de er kraftigt berørte af den økonomiske krise. Undersøgelsen påviser, at virksomhedernes samlede investeringer i forskning og udvikling vil falde med mellem 0,7 og 1,7 procent fra 2008 til 2009. Det er et lille fald set i forhold til, at 69 procent af virksomhederne oplever fald i efterspørgslen, og 61 procent af dem har været nødt til at afskedige medarbejdere.»undersøgelsen viser, at danske virksomheder er meget opmærksomme på, at forskning og udvikling er afgørende for at holde sig konkurrencedygtig på længere sigt. For nogle virker den økonomiske krise ligefrem som en anledning til at øge innovationen. Det kan for eksempel være en måde at udnytte, at konkurrenter på de internationale markeder er svækkede,«siger videnskabsminister Helge Sander. 19 procent af virksomhederne siger i undersøgelsen, at de orienterer sig mere mod de ordninger, der findes til fremme af innovation, end de gjorde før krisen.»at næsten hver femte virksomhed orienterer sig mere mod innovationsordningerne nu, tyder på, at danske virksomheder ikke lader sig slå ud. Tværtimod viser de vilje til at innovere sig ud af krisen. Det er glædeligt,«siger Helge Sander. Bag det svage samlede fald i investeringerne i innovation gemmer der sig store forskelle. 14 procent af virksomhederne øger innovationen, mens 19 procent skærer i deres budgetter.
Tese 6:»Videns-intensive brancher holder mere fast i innovationen end andre brancher«tese 9:»God tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft fører til mere forskning og innovation«tese 10:»Virksomhederne orienterer sig mere mod de offentlige tilbud inden for innovation«7 Tese 7:»Store virksomheder holder mere fast i forskning end små virksomheder«om undersøgelsen Undersøgelsen»Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009-2100 Den økonomiske krises betydning«udført af Teknologisk Institut for Videnskabsministeriet bygger på svar fra 1.056 virksomheder på spørgsmål om, hvordan deres innovation er påvirket af den økonomiske krise. Svarene er indhentet i foråret 2009 altså efter, at den økonomiske krise var sat ind. Tese 8:»Mangel på kapital er den største barriere for forskning og innovation«pluk fra undersøgelsen: De danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling vil falde med mellem 0,7 og 1,7 procent fra 2008 til 2009. 69 procent af virksomhederne i undersøgelsen oplever fald i efterspørgslen efter deres produkter og tjenesteydelser, og 61 procent af virksomhederne har været nødt til at afskedige medarbejdere. 19 procent af virksomhederne vil som følge af krisen orientere sig mere mod ordningerne til fremme af innovation eksempelvis ErhvervsPhD-ordningen, innovationskonsortierne og innovationsnetværk. Bag tallet gemmer sig både virksomheder, der allerede bruger ordningerne og overvejer at bruge dem endnu mere, og virksomheder, der ikke tidligere har udnyttet ordningerne. 11 procent af virksomhederne benytter ordningerne i dag. 14 procent af virksomhederne øger deres investeringer i forskning og udvikling, mens 19 procent skærer ned på budgetterne. Blandt de, som skærer ned, angives den økonomiske krise som den helt dominerende årsag. Danske virksomheder lader sig ikke slå ud af krisen, konstaterer videnskabsminister Helge Sander.
8 Innovation har gode kår i offshore branchen... Alligevel tænker vi os da om en ekstra gang, inden vi ansætter nye medarbejdere. Peter Blach, direktør for Offshore Center Danmark NU HAR VI BEDRE TID TIL INNOVATION Efter en række år med hæsblæsende vækst har virksomhederne inden for offshore olie og gas igen fået tid til at tænke på den langsigtede innovation. Virksomhederne inden for offshore olie og gas er gået fra meget høje vækstrater omkring 20 procent de seneste fem-seks år til et sted mellem nul og fem procent efter krisen. Men det har ikke mindsket deres interesse for at være med i innovationsprojekter.»tværtimod! Hvor virksomhederne de seneste år har halset af sted for at følge med efterspørgslen, så har de nu lidt bedre tid til at tænke på innovation. Nogle af virksomhederne ser samtidig en mulighed for at holde på højt kvalificerede medarbejdere ved at engagere dem i innovationsprojekter,«siger Peter Blach, direktør for Offshore Center Danmark, der er offshorebranchens innovationsnetværk. Innovationsnetværket oplever her under krisen, at nye virksomheder melder sig ind.»typisk er der tale om virksomheder, der hidtil har været aktive i andre brancher og er opmærksomme på, at offshore fortsætter med at have vækst. De ser innovationsprojekter som en måde at komme i kontakt med offshore branchen.«samlet set har innovation gode kår i offshore branchen, mener Peter Blach.»Offshore Center Danmark har befundet sig i konstant vækst, siden centeret blev oprettet for seks år siden. Alligevel tænker vi os da om en ekstra gang, inden vi ansætter nye medarbejdere. Selvom alle tegn er positive hos os selv, bliver man alligevel påvirket af al den fokus, der er på den økonomiske krise. Så vi holder lige hesten lidt mere med vores ansættelser, end vi ellers ville gøre.«i modsætning til vindmøller på land har offshore vindkraften ikke mærket den økonomiske krise. Det skyldes, at området nyder stor politisk velvilje. Derimod mærkes krisen inden for offshore olie og gas i form af en udfladning i væksten. Offshore Center Danmark med kontor i Esbjerg er Videnskabsministeriets innovationsnetværk for virksomheder inden for såvel olie/gas som offshore vindkraft.
BRUGERNE HAR OFTE MEST INDSIGT I VORES PRODUKTER 9 Brugerdreven innovation er langt mere end et modeord for LEGO, hvor fire medarbejdere omsætter brugernes idéer til forretnings-cases. En ny enhed for forretningsudvikling hos LEGO er med til at ruste legetøjskoncernen til fremtiden. Grundidéen er, at alle kan henvende sig til enheden og blive hørt.»mange af vores cases opstår på baggrund af idéer fra den del af forbrugerne, vi kalder lead users. Dem, der virkelig går op i at lege med vores produkter. Nogle gange er deres indsigt i produkternes muligheder større end vores egen,«forklarer Christian Thor Larsen, senior business developer i enheden»new business group«hos LEGO A/S. Han fortæller, at der naturligvis er mange andre medarbejdere i LEGO, der arbejder med innovation. Først og fremmest inden for de forskellige universer, som er spændende for virksomhedens vigtigste målgruppe: børn i alderen otte til 12 år.»typisk resulterer deres innovation i, at der bliver sat nogle store skibe i søen med høj risiko og chance for stor gevinst. I new business group er vores mantra»start small, think big«. Vi arbejder med 12-15 cases, der kan sættes i værk med begrænset risiko, men med potentiale til senere at vokse sig større.«et eksempel på sådan et produkt er LEGO Architecture, som henvender sig til en mere moden målgruppe.»et andet eksempel er en ny digital platform, LEGO Universe, som vi lancerer næste sommer.«lego koncernen havde en periode med vigende omsætning for nogle år siden, men er i dag i stærk vækst og mindre berørt af den aktuelle økonomiske krise. For to-tre år siden oprettede virksomheden en new business group bestående af fire medarbejdere, som arbejder med nye forretningsmodeller. Idéerne, der ofte kommer fra engagerede brugere af LEGO s produkter, supplerer virksomhedens egen innovation. Mange af vores cases opstår på baggrund af idéer fra den del af forbrugerne, vi kalder lead users. Dem, der virkelig går op i at lege med vores produkter. Christian Thor Larsen, senior business developer, LEGO A/S
10 INNOVATION SÅDAN! Har du fået lyst til at arbejde mere med din virksomheds måde at forny produkter, processer og ydelser på, så er her en kort guide til at komme videre. Alle danske virksomheder har mulighed for at trække på det danske innovationssystem, som er sat i verden for at fremme innovationen i Danmark. En ny guide giver en samlet oversigt over de tilbud og puljer, som staten og regionerne stiller til rådighed. I guiden får du svar på, hvilke innovationsordninger der findes for virksomheder, hvem der kan være med, og hvilke finansieringsmuligheder der er. Du kan desuden få et hurtigt overblik i publikationen Vejviser til innovation. Rådet for Teknologi og Innovation er sat i verden af Videnskabsministeren for at fremme innovation i Danmark. Rådet arbejder ud fra sin handlingsplan InnovationDanmark, som sætter konkrete mål for udviklingen. Rådet investerer årligt knap en milliard kr. inden for fire indsats-områder: Samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner gennem innovationsnetværk og innovationsprojekter. Innovationsnetværk er landsdækkende netværk, som skal sikre et tættere samspil mellem erhvervslivet og videninstitutioner. Læs mere i Håndbog om innovationsnetværk. Innovationsprojekter er en fælles betegnelse for forskellig projekter, der får offentlig medfinansering til at løse et konkret defineret problem i samarbejde mellem en eller flere virksomheder og videninstitutioner. Kommercialisering af offentlig forskning og flere videnintensive iværksættere ved hjælp af proof of concept-finansiering og innovationsmiljøer. Proof of concept-finansiering giver offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at dokumentere og modne egne opfindelser frem til et stade, hvor innovationsmiljøer og private markedsinvestorer kan tage over. Der er seks innovationsmiljøer fordelt over hele landet, som identificerer og vurderer forretningsidéer med kommercialiseringspotentiale. Innovationsmiljøerne hjælper lovende videniværksættere med at realisere disse projekter ved at tilføre udviklingskapital. Flere højtuddannede i virksomhederne ved hjælp af videnpiloter og erhvervsphd er. Videnpiloter er akademikere, der ansættes i virksomheder med mellem to og 100 ansatte med offentlig medfinansiering. En ErhvervsPhD udfører et treårigt forskningsprojekt og en forskeruddannelse i samarbejde mellem en privat virksomhed og et universitet. Projektet har et erhvervsrettet fokus. Teknologisk infrastruktur til gavn for samfundet gennem GTSinstitutter. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutterne) omsætter forskning og ny teknologi til konkrete løsninger for virksomheder. Der er i alt ni GTS-institutter med hvert sit faglige og teknologiske fokus. Læs mere om GTS på Teknologiportalen. KOLIND OM KRISEN Når der er krise, er jorden gødet for, at der kan ske noget nyt. Derfor skal danske virksomheder tage krisen som en mægtig chance for at få genovervejet, hvad de egentlig er sat i verden for. Lars Kolind, iværksætter og bestyrelsesmedlem i en række virksomheder