Mentorskabets relationer, roller og positioner tirsdag d. 7. februar 2012 Udvikling af vejledning www.trineharck.dk
Mentorskab en kompleks opgave Parinterview Hvordan forstår du relationen mellem mentor og mentee? Hvordan forstår du om din rolle som mentor? Går den ud på at opdrage at give omsorg at vise vej at inspirere at socialisere at træne at bygge bro - - At interviewe betyder: at du er aktivt lyttende at du (udelukkende) stiller spørgsmål at du bruger de svar du får som inspiration til nye spørgsmål at du gennem dine spørgsmål skaber rum for den anden til at udvikle og klargøre sine egne tanker og synspunkter 2
Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor s.14 3
Mentorskabets særlige karakter En tæt relation mellem mentor og mentee Målet er at udvikle mentee s kvalificerede selvbestemmelse Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid 4
Livskompetencer Kvalificeret selvbestemmelse efter Sven Mørch /Jan Tønnesvang Kvalificering Selvbestemmelse Udadrettet -hed Faglig tilværelseskompetence handler om basiskompetencer, hvad den unge skal kunne forstå og vide noget om for at kunne indgå i uddannelses arbejds- og kulturlivet. Basiskompetencer kan være at læse, skrive og regne, og det kan være generelle og specifikke faglige kompetencer. Social tilværelseskompetence handler om elevens relationelle og sociale kompetence, handlekompetence og demokratiske dannelse. Til denne kompetence hører den unges evne til at indgå og være aktivt medbestemmende i sociale praksisfællesskaber. Indadrettet -hed Selvreferentiel tilværelseskompetence er den metakognitive kompetence til refleksion og selvrefleksion. Den handler om selvvurdering i forhold til egne kompetencer og refleksioner over egne læreprocesser med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer. egen kurs, biografi Meaning making Fænomenologiske tilværelseskompetence handler om den unges integritet og subjektiveringsevne. Subjektivering er evnen til frit og ufordrejet uden refleksiv distance at være i kontakt med egne følelser og give udtryk for og vælge og handle ud fra den, man er. Denne kompetence ligger til grund for at kunne forholde sig til og leve sig ind i andres følelsesliv. Meaning receiving 5
Mentorskabets udvikling over tid læring 1: Relationen etableres 2: Læringen tager til 3: Læringen aftager 4: Læringsforholdet afsluttes 5: Relationen afsluttes 2 3 4 1 5 tid Fra Birte Kaiser: Forandring gennem professionelle relationer. Dansk Pædagogisk Rådgivning 6/2006 6
Om relationer Vi udvikler os i relationer til andre Gennem relationer skaber vi konkrete erfaringer om os selv, om andre og om verden Vi må forstås i forhold til de relationer vi indgår i Vi er medskabere af de relationer og magtforhold vi indgår i 7
Perspektiv Den betydning vi tillægger den sociale situation afhænger af det perspektiv vi vælger Enhver beskrivelse vil give støtte til nogle bestemte former for social praksis og true andre med udslettelse. Et kritisk spørgsmål, man derfor bør stille til forskellige beskrivelser af verden er, hvilke former for praksis de understøtter (Gergen) 8
At arbejde med perspektiver 9
Punktuering Sekvenser med en begyndelse og en slutning En subjektiv opdeling Vores punktueringer er forskellige perspektivafhængige Den lineære punktuering er ofte utilstrækkelig årsagsforholdene i den sociale verden er så komplekse, at de sjældent kan rummes i en årsag-virknings-logik 10
Det er altid den professionelle, der har hovedansvaret for samtalens/ mødets kvalitet, og hvad der kendetegner mødet Ingen vejledningssamtaler er bedre end de kompetencer vejlederen besidder frit efter Vance Peavy 11
Mentor som den unges selvobjekt efter Jan Tønnesvang 12
Thomas Ziehe s fire betydningsfulde P er: Personer, voksenpersoner, som kan bidrage til den unges identitetsarbejde Pladser, hvor den unge får mulighed for at afprøve sig selv i nye roller Procedurer, der skal hjælpe i vanskelige overgange mellem forskellige systemer Perspektiver, som skal hjælpe de unge til at se andet end det hun allerede ser - andre muligheder/ perspektiver 13
Mentoropgaven Gu er vi forældre, men vi er somme tider også noget andet. Vi er følgesvende og brandslukkere, lidt hattedame, tante, og det sker også, at vi fungerer som sporskiftere. Vi er ikke pædagoger, ikke vejledere, ikke sagsbehandlere, men heller ikke venner. Vi er der intenst i en periode, men så løber forholdet lige så langsomt ud, når han (mentee) får lidt mere styr på det hele. En mentors beskrivelse af sin opgave 14
Roller og positioner Mentor og mentee skaber hinandens roller eller positioner Vi positionerer os bevidst eller ubevidst i relationen og gør på den måde bestemte positioner tilgængelige for den unge vi stiller bestemte positioner til rådighed for den unge 15
Eksempler på rollesæt Mor Barn Onkel Ung Lods Kaptajn Guiden Turisten Træneren Løberen Livredderen Den druknende Tolken Den fremmede Stifinderen Den vildfarne Mester - Lærling 16
Mor - Barn Nærhed, fortrolighed, kærlighed Ubetinget anerkendelse & rummelighed fra mor-rollen Intimitetens sfære Asymmetrisk mor ved bedst og barn retter sig efter Tæt tilknytning afhængighed 17
Far - Barn Nærhed, forbundethed Vurderende opmærksomhed mod barnets præstationer & adfærd Gensidig afhængighed i livslangt perspektiv Asymmetrisk Farens anerkendelse livsvigtigt for barnet Opdragende funktion socialisering til samfundet 18
Onkel/tante Nevø/niece Baserer sig på slægtskab og er forankret i familiebånd Mindre forpligtende end mor/far-barn og har slet ikke dennes symbiotiske aspekter Alternativ forælder, eller en anden ordentlig voksen Magt og lederskab træder ikke tydeligt frem Kommunikationen åben, legende og ligetil - gensidig anerkendelse 19
Livredderen - Den druknende Karakteriseret ved dyb afhængighed og underdanighed Ekstrem asymmetrisk relation (prisgivelse og taknemmelighed overfor redningsmanden) Livredderens funktion er at redde liv og give kunstigt åndedræt - få den unge ind på land og tilbage til livet Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld og eksistentiel (liv og død)
Mester - Lærling Lærlingen ser op til mesters faglighed og måske også personlighed Den unge er ny i faget, i periferien, uerfaren, men også med gå-på-mod og indstillet på krav, læring og bedømmelse Mesteren på den anden side kender kulturen og faget - er kompetent, myndig og magtfuld Asymmetrisk relation, men mester opfattes som en legitim autoritet, med en position som ekspert indenfor faget
Træneren - Orienteringsløberen Træner og løber arbejder på en fælles og klar målsætning Interaktionen mellem de to er hele tiden i udvikling nye træningsmetoder nye resultater nye skader.. Træneren har indsigt i den valgte disciplin -har indsigt og fornemmelse for det trænings-pædagogiske det coachende aspekt Asymmetrisk relation - kommunikationen er direkte og verbal med karakter af opmuntring og hepning.
Stifinder Den vildfarne Afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger Den unge vildfarne har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination Stifinderen er kendt i terrænet og kan som Krak angive den hurtigste og mest bekvemme vej til destinationen Stifinderen følges med den unge indtil vejen er sikker og tydelig og målet i sigte Gensidig anerkendelse: Stifinder skal anerkende den unges valg af destination og den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence og følgeskab
Livredderen - Den druknende Tegningerne er af Allan Stocholm Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor. VUE 2009 Day, Kaiser og Nielsen: Min mentor er min voksenven. I 6 belysninger af vejledning. VUE 2009 24
Rolleskift Mentor skal kunne indgå i forskellige roller og afgøre hvilke relationer, der er behov for forhold til målet med mentorskabet mentees behov mentorskabets udvikling over tid I en mentorforløb må rollerne nødvendigvis forandre og udvikle sig 25
Opgave Hvilke positioner indtager du, og hvilke stiller du til rådighed for mentee? Hvilke betingelser giver det for mentees læring og udvikling? Overvej individuelt drøft derefter i gruppe Udvikling af vejledning 26
Magt En mentorrelation er typisk en meget asymmetrisk relation også mere asymmetrisk end en almindelig vejledningsrelation 3 typer af samtalerum Magtbaseret Magtfrit Magtreflekteret 27
Casearbejde - Casen Pia Forhold jer til casen ud fra de teoretiske perspektiver vi har arbejdet med i løbet af dagen Hvordan forstår I det, der foregår i Pias og Lenes relation Beskriv Lenes og Pias roller/ positioner Hvad tænker I om Lenes valg af roller/ positioner ift. Pia gennem forløbet? Kunne andre være mere hensigtsmæssige ift. Pias udvikling ift. at kvalificere mentorskabet? 28
Nærhed og distance Det er svært at være intim, kærlig og nærværende og samtidig distancerede og professionel Det professionelle handler om at kunne se fra overbliksperspektivet frem for at være for tæt på, fordi symbiosen hæmmer dømmekraften! En mentor om sin opgave 29
At være professionel At være professionel vil sige at være i stand til at få øje på forskelle, som andre ikke kan få øje på (Gunnar Næss) Udvikling af vejledning
Mentorkompetencer i spændingsfelter På den ene side at tage lederskab og på den anden side give følgeskab På den ene side at være empatisk og samtidig være opdragende På den ene side at være lyttende og samtidig intervenerende På den ene side at være spontan og på den anden side have overblik over processen, følge op og følge til dørs På den ene side at være medmenneskelig og på den anden side optræde som en autoritet Valgreen og Nordskov Nielsen: Fly fugl! Flyv! 31