Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Relaterede dokumenter
Undervisningsforløb RENÆSSANCEN

Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Undervisningsforløb REFORMATIONEN

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KORSTOG

KUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

DANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

3. KLASSE. Metodeværkstedet

4. KLASSE. Metodeværkstedet

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

Læringsforløb REFORMATIONEN

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Historie Kompetencemål

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Årsplan for skoleåret

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Historie Fælles Mål 2019

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Undervisningsforløb ROMERRIGET

Årsplan for historie i 8. klasse

Historisk Bibliotek. Grundloven Thomas Meloni Rønn

5. klasse skoleår 13/14

Læringsforløb KORSTOGENE

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Færdigheds- og vidensområder

Kan billedet bruges som kilde?

Læringsforløb DAGLIGDAG I RENÆSSANCEN

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

Danmark i verden under demokratiseringen

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Afghanistan - et land i krig

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Læringsforløb DEN FØRSTE VERDENSKRIG

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Undervisningsbeskrivelse

færdigheds- og vidensområder

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

3. klasse skoleår 12/13

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Undervisningsbeskrivelse

Det amerikanske århundrede

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Baggrunden, krigen, resultatet

Færdigheds- og vidensområder

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

BYGGET AF VELFÆRD. BOOKING Tlf FAG Historie, dansk og samfundsfag.

Undervisningsbeskrivelse

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Energikrisen dengang og nu

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Oftest stillede spørgsmål

Du kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Du kan forklare, hvorfor de historiske perioder skifter.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Crowning New York - World Trade Center

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Transkript:

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Oplysningstiden Teksterne til Oplysningstiden kan sammensættes, så der laves forskellige forløb med forskellige fokuspunkter. Dette skaber mulighed for at tilpasse sværhedsgraden af forløbene, således at der kan undervisningsdifferentieres. F.eks. kan der arbejdes alene med et enkelt af de tre forløb og teksterne hertil, eller der kan sammensættes spørgsmål fra hvert forløb, således at eleverne kommer omkring alle periodens emner. Afhængigt af, hvilken sammensætning læreren vælger, vil det være muligt at opfylde forskellige af de Fælles Forenklede mål. Arbejdes der med opgaver og tekster fra alle tre forløb, vil det være muligt at komme omkring alle tre kompetenceområder med tilhørende færdigheds-og vidensmål for mellemtrinnet og overbygningen. Vælger læreren i stedet at arbejde med et enkelt af forløbene med dertil hørende opgaver og tekster, kan der i stedet fokuseres på enkelte kompetenceområder. Under forløb A kan det være en fordel at udlevere billedanalyseskemaet til eleverne eller overføre det til deres skoletaske her på Den digitale Historiebog. Analyseskemaet findes under Lærerens værktøjskasse.

Forløb A Dagligdag og samfund Kompetenceområde: Kildearbejde Beskriv, hvordan livet formede sig for de forskellige befolkningsgrupper i Danmark. Beskriv børnenes forhold i 1700-tallet. Hvordan adskiller det sig fra det liv, I lever i nutidens Danmark? Hvordan mener I, at et godt liv som barn skal være? Hvorfor? Se på maleriet Sat ud af Erik Henningsen (findes under fanebladet Fattigdom ): Hvilken situation ser man på billedet? Beskriv de følelser, der kommer til udtryk hos personerne på maleriet. Kan en lignende situation finde sted i Danmark i dag? Begrund jeres svar. Forklar, hvilke trusler der fandtes mod befolkningens sundhed og liv i 1700-tallet. Hvilke trusler mod vores sundhed og liv ser vi i dagens Danmark? Hvad skyldes denne ændring, og hvad fortæller den om vores samfund i dag?

Forløb B Personer og historie Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Historiebrug Historiekanon: Stavnsbåndets ophævelse. Stormen på Bastillen. Forklar Oplysningstidens idéer og teorier. Hvorfor oplevede mange af datidens magthavere disse idéer som farlige? Hvem tog først og fremmest Oplysningstidens idéer til sig? Hvilke konflikter resulterede idéerne bl.a. i og hvorfor? Hvilke af Danmarks konger tog Oplysningstidens idéer til sig, og hvordan kom det til udtryk i samfundet? Hvilke ændringer medførte Oplysningstiden i verden? Hvad var stavnsbåndet? Hvornår blev det ophævet og hvorfor? Hvordan hænger ophævelsen af stavnsbåndet sammen med Oplysningstiden? Hvorfor udbrød den franske revolution? Hvordan blev revolutionen starten på demokratiet? Kender I andre revolutioner fra historien eller nutiden? Hvad var/er årsagerne til dem? Hvad skaber grobund for revolution i et samfund? Hvad kan magthaverne gøre for at undgå revolution i befolkningen? I Danmark har vi Grundloven, som skal sikre vores demokrati. Forklar hvordan. Mener I, at der er tilfælde, hvor magthaverne i et land har lov til at se bort fra demokratiets spilleregler? Begrund jeres svar. Hvad kan I selv gøre for at være med til at sikre, at vores demokrati består? Mener I, at borgerne i et land har pligt til at være med til at sikre demokratiet? Begrund jeres svar.

Forløb C Religion, økonomi og videnskab Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Historiebrug Forklar forskellene mellem Katolicisme og Protestantisme. Hvad var Reformationen, og hvem stod bag den? Hvad blev resultatet af Reformationen i Danmark? Hvad var stavnsbåndet? Hvornår blev det ophævet og hvorfor? Hvordan hænger ophævelsen af stavnsbåndet sammen med oplysningstiden? Hvad var Merkantilismen? Hvad var Trekantshandelen? Hvordan hang Trekantshandelen sammen med Merkantilismen? Hvem var den økonomiske liberalismes fader, og hvori bestod hans teorier? Beskriv periodens vigtige opfindelser. Hvilke ændringer i samfundet kom disse opfindelser til at medføre? Hvilke ændringer var positive for befolkningen og hvilke var negative? Hvilke opfindelser kender I, som har medført ændringer i vores samfund de seneste 50 år? Hvilke af disse ændringer har været positive, og hvilke har været negative? Begrund jeres svar. Hvordan har økonomi og teknologi betydning for magtbalancen i verden? Hvordan kom dette til udtryk i kolonitiden? Hvordan kommer det til udtryk i verden i dag? Mener I, at verdens rige lande har et ansvar over for verdens fattige lande? Begrund jeres svar. Hvilke farer kan det indebære, hvis verdens rige lande ikke hjælper verdens fattige lande?