Årsplan 2019 ~ tillæg til Målbillede December Specialområde Hjerneskade Engtoften 5A 8260 Viby J

Relaterede dokumenter
Specialområde Hjerneskades strategiplan ud fra Årsplan 2018

Målbillede og Årsplan for SVO 2018

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland. Samsøvej 10 A 8382 Hinnerup

Målbillede ~ med Årsplan 2018 December Specialområde Hjerneskade Engtoften 5A 8260 Viby J ~ 2 ~

Specialområde Hjerneskade. Faglig Udvikling. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tel:

Målbillede for socialområdet

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Årsplan og målbillede Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland. Møgelkjærvej Viborg

Målbillede på socialområdet

Målbillede for socialområdet. 1 Psykiatri og Social

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Specialområde Hjerneskade

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Den socialfaglige værktøjskasse

Status på specialområdernes udvikling af fagpilotuddannelser

Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Bilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Konkrete forslag fremkommet ved høring af Social Strategi

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Fælles regional retningslinje for ledelse

Sundhedsaftalerne

Denne plan angiver rammerne for arbejdet med implementering af Social Strategi i 2014.

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Direktionens årsplan

Handicappolitik

Orientering: Status på Skoleudvalgets arbejde

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel

Velkommen til. Center for Senhjerneskade

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Strategi og handleplan for Hjernesagen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Udviklingsplan. for. Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Målbillede på socialområdet

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper

Der foreligger et ydelseskatalog fra Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Børn og Unge

Målopfølgning november 2017 CSD

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

SUNDHEDSAFTALE

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Det synlige botilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

TSN-Koordinationsgruppen

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Transkript:

Årsplan 2019 ~ tillæg til Målbillede 2018-2019 December 2018 Specialområde Hjerneskade Engtoften 5A 8260 Viby J soh@ps.rm.dk Specialområde Hjerneskade grafik m.m. må kun gengives efter udtrykkelig tilladelse fra Specialområde Hjerneskade. ~ 2 ~

~ Indholdsfortegnelse ~ ~ Velkommen til Årsplan 2019 ~...5 1 ~ Fra Årsplan 2018 til Årsplan 2019...7 Om handlingerne...7 2 ~ Status på Årsplan 2018...8 Sundhed på Socialområdet...8 Magtanvendelser...8 Implementering af fagpilotuddannelser...8 Udmøntning af mål for forskning og udvikling...8 Misbrug...8 Styrket sammenhæng i indsatsen til børn, unge og voksne med svært selvskadende adfærd...9 Datadrevet ledelse...9 Markedsføring og branding...9 Mål, delmål og dokumentation (lokalt indsatsområde)...9 Pårørendesamarbejde, herunder borger-/pårørenderåd (lokalt indsatsområde)...9 Rekruttering (lokalt indsatsområde)...9 3 ~ Årsplan 2019...10 Datadrevet ledelse...11 Sundhed på socialområdet...11 Magtanvendelse...12 Sammenhængende indsatser samarbejde på tværs...12 God ledelse og styring på socialområdet i Region Midtjylland...12 Kompetenceudvikling og rekruttering...13 Profilering (lokalt indsatsområde)...13 4 ~ Den videre proces med årsplanen...14 ~ 3 ~

~ 4 ~

~ Velkommen til Årsplan 2019 ~ På socialområdet i Region Midtjylland har vi gennem 2018 haft Målbilledet som vision og ramme for de socialfaglige indsatser. Det var samtidig det første år med Målbilledet. Da vi i Specialområde Hjerneskade tog hul på arbejdet med Målbilledet, var det en videreførelse af vores tidligere virksomhedsplaner. Målbilledet har i lighed med virksomhedsplanerne bekræftet os i, at det er vigtigt at arbejde systematisk med mål, indsatser og evaluering af målene. Målbilledet har lært os, at det er meningsfuldt med en fælles ramme for hele socialområdet, at det kan være svært at arbejde med for mange mål ad gangen, og at det tager tid at arbejde med de konkrete tiltag. Det var da også vores forventning for et år siden, og det var derfor, vi allerede den gang kaldte vores Målbillede 2018 og 2019. Selve Målbilledet i 2019 er uændret i forhold til 2018. Det er dermed de samme syv mål, der sætter retningen for vores indsatser i det kommende år (se grafik nedenfor). Dette års skriv vil kort gøre status på indsatsområderne i Årsplan 2018. Det vil dernæst beskrive indsatsområder og handlinger for det kommende år, og vil altså dermed være vores årsplan for 2019. For en beskrivelse af Specialområde Hjerneskade, en nærmere beskrivelse af Målbilledet som ramme og vores tolkning af mål og strategier henvises til sidste års skriv, der hed "Målbillede 2018-2019 med Årsplan 2018". Områdeledelsen December 2018 ~ 5 ~

~ 6 ~

1 ~ Fra Årsplan 2018 til Årsplan 2019 I slutningen af 2017 samlede vi input fra medarbejdere i alle afdelinger i Specialområde Hjerneskade. Det var input, der skulle gøre os klogere på, hvad der blev anset for at være vigtigt, at der blev arbejdet med fremover. Afdelingernes input var således en del af fundamentet for strategiarbejdet og for beskrivelserne i "Målbillede 2018-2019 med Årsplan 2018", og de lever videre i Årsplan 2019. Årsplan 2018 resulterede i en række konkrete handlinger. Handlingerne blev gennemført på specialområdeniveau, men også på afdelingsniveau. Der er derfor tiltag, som vi har arbejdet med fælles, samtidig med at der er arbejdet med mange lokale tiltag. Sammen med de nævnte input fra 2017 er status på Årsplan 2018's handlinger et vigtigt udgangspunkt for Årsplan 2019. Det samme er socialområdets årsplan samt den nyeste udvikling og de tendenser, der påvirker os lige nu, og når vi kigger fremad. Områdeledelsen, afdelingslederne og andre medarbejdere har sammen kombineret de nævnte elementer. Det er den proces, der har resulteret i nærværende årsplan for 2019. Handlinger 2018 SOH's Målbillede 2018-2019 - med Årsplan 2018 Status Årsplan 2018, socialområdets Årsplan 2019 og tendenser Næste skridt bliver at få konkretiseret handlingerne efter SMART-princippet, så vi får handlinger, der er: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Tidsafgrænsede SOH's Årsplan 2019 Note: SOH: Specialområde Hjerneskade På den måde står vi ikke bare med en årsplan, men også med en strategiplan, der klart viser, hvordan vi vil omsætte planen til handling. Om handlingerne Beskrivelserne her i årsplanen er hverken udtømmende eller konstante. De er et tidsbillede på det, der "fyldte" hos medarbejdere og ledere, da data blev indsamlet. Beskrivelserne er ikke nødvendigvis gældende for hele organisationen, men er bredt funderede. Beskrivelserne bærer også præg af, at der er tale om en proces, hvor vi skal konkretisere handlingerne, mens vi er i processen. I de efterfølgende handlinger for 2019 er der derfor tale om påtænkte handlinger, som kan ændres, sløjfes eller suppleres i den kommende tid. ~ 7 ~

2 ~ Status på Årsplan 2018 Nedenfor gives en kort status på nogle af resultaterne for de 11 indsatsområder. Sundhed på Socialområdet Styrelsen for Patientsikkerhed har opstillet målepunkter omkring den sundhedsfaglige indsats. En arbejdsgruppe i Specialområde Hjerneskade præsenterede først på året tiltag, der skal sikre, at vi lever op til målepunkterne. Der er udarbejdet en række vejledninger, og vi er i gang med arbejdet med tiltagene. Der er arbejdet med de øvrige sundhedsrelaterede mål seksuel sundhed, økologi og konsistenser. Der har været erfaringsudveksling internt i specialområdet, samlet inspiration eksternt, og medarbejdere har været på kurser. Arbejdet er fortsat i gang. Magtanvendelser I begyndelsen af året blev alle medarbejdere med borgerkontakt undervist i betingelserne, målgruppen og intentionen bag lovgivningen om magtanvendelser. Nye medarbejdere undervises i lovgivning angående magtanvendelser samt borgernes selvbestemmelsesret på fagpilotens trin 1. Her gives også en introduktion til Low Arousal som tilgang. Alle afdelinger har udpeget Low Arousal ressourcepersoner, og der er etableret netværk. Første netværksmøde blev afholdt i marts måned. Ressourcepersonernes opgaver og ansvar er beskrevet i en funktionsbeskrivelse, der er tilgængelig i e-dok. Implementering af fagpilotuddannelser Trin 1 har været afholdt tre gange i løbet af året med 54 medarbejdere, der gennemførte. Trin 2 har været afholdt én gang med 24 medarbejdere, der gennemførte. Antal medarbejdere på trin 1 var lidt under målet, hvilket skyldes, at et hold blev aflyst. Fagpilotens trin 1 blev i efteråret udvidet med én dag. Dette skete, for at vi kunne leve op til den reviderede retningslinje vedrørende klassifikations- og kompetencemodellen, og kursisterne skulle have psykomotorisk træning. Udmøntning af mål for forskning og udvikling Vi har i løbet af året haft seks større eller mindre projekter i gang. Det er projekter om alt fra rehabiliterende rammer til SMART Training. Vi har pt. projekter, der er langt i forløbet, og andre der lige er startet op. Vi har således en sund livscyklus i forhold til projekter, hvilket understøttes af en klar organisatorisk forankring. Nyt om projekterne formidles løbende på vores hjemmeside, på LinkedIn og Facebook. Vi har holdt oplæg på rehabiliteringskonference, og et af vores projekter har fået publiceret en artikel i et tidsskrift. Vi samarbejder med eksterne parter om flere projekter, og vi har deltaget i en international neurorehabiliteringskonference i løbet af året. Misbrug Faglig Udvikling afholdt i november en temadag om "Hjernen og misbrug". Dagen var velbesøgt og gentages i 2019. På afdelingsniveau har en afdeling gennemført en prøvehandling, hvor man tilbød e-cigaretter i stedet for almindelige cigaretter. ~ 8 ~

Styrket sammenhæng i indsatsen til børn, unge og voksne med svært selvskadende adfærd Dette indsatsområde var ikke relevant i Specialområde Hjerneskade. Datadrevet ledelse Vi er i løbet af året gået fra at bruge vores eget udviklede dashboard til at bruge det dashboard, som Psykiatri og Social udviklede til hele socialområdet. Dashboardet bruges på økonomimøder, i dagligdagen af afdelingsledere m.v. Vi har udarbejdet en retningslinje for brugen af ESDH-emne, og alle afdelingsledere samt tværgående medarbejdere er undervist i brugen af det. ESDH er blevet et vigtigt værktøj, og der undervises i nye emner, samtidig med at der er fokus på forankring. I forhold til implementering af resultatdokumentation i Sensum afventer vi fortsat Psykiatri og Social's udspil til fælles handlinger. Markedsføring og branding Hjemmeside, LinkedIn og Facebook er blevet opdateret løbende, så indholdet er relevant og opdateret. Blandt andet har vi skrevet en del om vores projekter. I oktober havde vi en stand på Rehabiliteringsforum Danmarks rehabiliteringskonference. Her kunne de besøgende tale med medarbejdere fra specialområdet, og vi medbragte "merchandise" (blandt andet magneter, der fungerer som visitkort). På standen havde vi to nye foldere med. Arbejdet med folderne og en grafisk identitet var blevet prioriteret i stedet for de profilvideoer, der oprindelig var planlagt. Mål, delmål og dokumentation (lokalt indsatsområde) Der er udarbejdet vejledninger til oprettelse og udarbejdelse af den individuelle plan samt mål og delmål. Vejledningerne er tilgængelige i e-dok. Arbejdet er forankret i en arbejdsgruppe, der afrapporterede i september. De foreløbige anbefalinger går blandt andet på, at der laves uddannelsesmateriale, og at nøgleordene skal være didaktik, neuropædagogik og lokal praksisnærhed. Pårørendesamarbejde, herunder borger-/pårørenderåd (lokalt indsatsområde) En arbejdsgruppe har udarbejdet to skabeloner, som afdelingerne kan bruge til at beskrive arbejdet med de pårørende. Skabelonerne blev præsenteret på afdelingsledermøde i september. Desuden arbejdes der på et udkast til en pårørendepolitik. På specialområdeniveau har vi planlagt en samtalegruppe, der skal afvikles primo 2019. Over fem aftener skal 5-6 par pårørende mødes og drøfte emner som sorg/krise, mestringstankegang og praktiske forhold som for eksempel økonomi og værgemål. Rekruttering (lokalt indsatsområde) Der er indgået en samarbejdsaftale med Hammel Neurocenter i forhold til social- og sundhedsassistentelever. Aftalen betyder i første omgang, at én afdeling får elever, der skal have fokus på sektorovergange. Ligeledes er der indgået en lokalaftale, der skal bidrage til fastholdelse af social- og sundhedsassistenter. ~ 9 ~

3 ~ Årsplan 2019 I 2018 havde vi i alt 11 indsatsområder otte for hele socialområdet samt tre af vores egne. I 2019 har vi lidt færre seks fælles og et for Specialområde Hjerneskade. De seks fælles er: Datadrevet ledelse Sundhed på socialområdet Magtanvendelser Sammenhængende indsatser samarbejde på tværs God ledelse og styring på socialområdet Kompetenceudvikling og rekruttering Lokalt i Specialområde Hjerneskade har vi valgt et yderligere lokalt indsatsområde: Profilering Alle indsatsområderne hænger sammen med en eller flere strategier, der igen hænger sammen med målene. Indsatsområderne skal udmøntes i handlinger. De 6+1 indsatsområder kan illustreres i et såkaldt driverdiagram. God ledelse og styring på socialområdet er ikke knyttet sammen med konkrete strategier, da indsatsområdet er en forudsætning for implementeringen af hele målbilledet. ~ 10 ~

Nedenfor er hvert enkelt indsatsområde beskrevet i forhold til formål og handlinger. Formålet er i høj grad hentet fra Psykiatri og Socials beskrivelser, mens handlingerne er Specialområde Hjerneskades. Der er tale om påtænkte handlinger, der kan ændre sig i takt med at fælles handlinger på socialområdeniveau konkretiseres. Handlingerne svarer til kolonnen til højre i driverdiagrammet. Datadrevet ledelse Formålet med indsatsområdet er: at bidrage til dokumentation og effektmåling af indsatser, at vi kan dokumentere sammenhæng mellem ydelse og pris, at vi løbende kan tilpasse og udvikle vores tilbud på baggrund af dokumenterede socialfaglige indsatser. I Specialområde Hjerneskade vil vi: bruge Psykiatri og Socials dashboard i alle relevante sammenhænge, synliggøre hvor data skabes, og hvad de bruges til, klæde ledere og andre på i brugen af dashboard og BI-portalen efterhånden som der kommer flere rapporter, undersøge muligheden for at skabe bedre systematik i dokumentationen gennem brugen af VUM (Voksenudredningsmetoden) og FKO (Faglige Kvalitetsoplysninger), indgå i en prøvehandling med Socialområdets Økonomi- og Planlægningsafdeling vedrørende udfyldelse af årsplaner på afdelingsniveau i BI-portalen, indgå i en prøvehandling med Socialområdets Økonomi- og Planlægningsafdeling vedrørende anvendelse af resultatdokumentation med data fra Sensum Bosted. Sundhed på socialområdet Formålet med indsatsområdet er: at sikre fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed, herunder arbejde med sund livsstil, at understøtte borgernes mulighed for samfundsdeltagelse og inklusion, at støtte borgerne i at være aktive medborgere og aktører i eget liv. I Specialområde Hjerneskade vil vi: fortsat arbejde med systematisk dokumentationen af de sundhedsfaglige indsatser, fortsat udarbejde sundhedsfaglige instrukser, implementere FMK-modulet i Sensum Bosted, sikre, at vi har de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, gennemføre projektet "Forbedringsarbejde omkring urinvejsinfektioner", arbejde med dokumentation i forhold til informeret samtykke, fortsat arbejde med den brede sundhedsforståelse, med særligt fokus på seksuel sundhed og KRAM-faktorerne (incl. det dobbelte KRAM), arbejde med de fysiske rammers mulighed for at fremme meningsfulde aktiviteter og sundhed, undersøge og systematisere arbejdet med frivillighed, arbejde med økologi i fælleskøkkener, udbrede erfaringerne med at arbejde med konsistenser til specialområdets øvrige afdelinger. ~ 11 ~

Magtanvendelse Formålet med indsatsområdet er: at sikre fokus på sikkerhed for borgere, personale og omgivelser, at sikre fokus på den faglige indsats, at bidrage til systematik, når det gælder forebyggelse og opfølgning, at sikre fokus på borgernes udvikling og trivsel. I Specialområde Hjerneskade vil vi: fortsat arbejde på at øge medarbejdernes viden om magtanvendelser og kvaliteten i indberetningerne, minimere anvendelsen af magtanvendelser, have særligt fokus på læringsperspektivet (opfølgningen), udvikle introkurser, fagpiloten og netværket for Low Arousal ressourcepersoner så de i endnu højere grad bidrager til øget brug af neuropædagogiske strategier og fastholder fokus på arbejdet med magtanvendelser. Sammenhængende indsatser samarbejde på tværs Formålet med indsatsområdet er: at vi styrker dialogen med andre aktører og er åbne for læring fra andre sektorer, blandt andet i forhold til samarbejdsformer og relationer, at sikre fokus på koordinering og sammenhæng i indsatsen, at bidrage til samarbejdet med borgeren, pårørende/værge og netværk. I Specialområde Hjerneskade vil vi: fortsat arbejde med opstillingen af mål og delmål, så processen inddrager borgeren, og så mål og delmål bliver specifikke og målbare til gavn for borgernes trivsel og udvikling, afdække og udvikle de mødefora og netværk i Specialområde Hjerneskade, der er med til at understøtte koordinering og sammenhæng i indsatsen, blandt andet "Strategisk fagligt forum", afholde den planlagte samtalegruppe for pårørende og udvikle på pårørendesamarbejde ud fra disse erfaringer, fortsætte arbejdet med en pårørendepolitik, arbejde med sektorovergange blandt andet via social- og sundhedsassistentelevernes særlige fokus på samme, samarbejde med Aalborg Universitet (Klinik for handicap og rehabiliteringspsykologi KHARE) om psykologstuderende i tre måneders praktikforløb tilknyttet Faglig Udvikling og Rehabiliteringen, gå i dialog for at bedre samarbejdet mellem sektorer i forhold til borgere, hvor der er psykiatri eller misbrug inde i billedet. God ledelse og styring på socialområdet i Region Midtjylland Formålet med indsatsområdet er: at vi bliver bedre til at omsætte strategi på papir til handling i praksis, at sikre god organisatorisk sammenhængskraft gennem god ledelse. I Specialområde Hjerneskade vil vi: fortsætte arbejdet med kunderejser, herunder afdække og udvikle de vigtigste kontaktpunkter mellem os og vore kunder/samarbejdsparter, afdække og udvikle vores mødestruktur, så den understøtter god ledelse og organisatorisk sammenhængskraft, undersøge forankringen af Silent Co-creation i specialområdet, ~ 12 ~

fortsat arbejde med prøvehandlinger, eksperimenter og projekter med forankring i "Netværk for forskning og praksisudvikling", uddanne relevante medarbejdere og ledere i projektværktøjer og -ledelse. Kompetenceudvikling og rekruttering Formålet med indsatsområdet er: at bidrage til at vi kan levere højt specialiserede tilbud til borgerne, at fokusere arbejdet med kompetenceudvikling og viden, at skabe øget sikkerhed gennem en solid faglighed. I Specialområde Hjerneskade vil vi: fortsat udvikle vores kurser og fagpilot, så de understøtter tiltag i specialområdet (for eksempel vedrørende magtanvendelser, mentalisering, KRAM-faktorer m.v.), udvikle Faglig Udviklings ydelser både internt og eksternt, arbejde med rekruttering bredt, så vi både ser på ansøgningsprocessen, udvælgelsen af kandidater, afvikling af samtaler, endeligt valg af kandidat og onboarding altså et koncept for alle dele af rekrutteringen, der er med til at klæde lederne på, uddanne afdelingslederne i arbejdet med "Kunderejser", så vi forankrer tilgangen og værktøjerne i organisationen, via prøvehandling undersøge, hvorvidt brugen af en digital løsning (app fra Actimo) kan understøtte afdelingsledernes videndeling og gensidige inspiration i forbindelse med kunderejseprojektet. Profilering (lokalt indsatsområde) Dette indsatsområde er ikke fælles for socialområdet, men derimod Specialområde Hjerneskades eget. Formålet med indsatsområdet er: at bidrage til Specialområde Hjerneskades synlighed på markedet både som leverandør af ydelser til borgere og ydelser til medarbejdere, at skabe ejerskab bredt i organisationen i forhold til at få tegnet en skarp faglig profil af specialområdet, at forankre og tydeliggøre de organisatoriske rammer for kommunikationsopgaven. I Specialområde Hjerneskade vil vi: beskrive de organisatoriske rammer for kommunikationsopgaven, herunder platforme, bidragsydere, ansvarshavende m.m., arbejde videre med specialområdets grafiske profil både på tryk og elektronisk, fortsætte processen med at få udarbejdet relevant informationsmateriale og skabeloner til brug i profileringen, markere os tydeligt overfor kommunerne med tilbud om kortere faglige input, kommunemøder m.m., opstarte et nyhedsbrev fra Faglig Udvikling om blandt andet kurser, faglighed og dokumenterede resultater, bruge resultater fra forskningsprojekter og prøvehandlinger aktivt i profileringen. ~ 13 ~

4 ~ Den videre proces med årsplanen Indsatsområderne skal nu omsættes til konkrete handlinger. Nogle af dem giver næsten sig selv ud fra beskrivelserne, mens andre kræver lidt flere overvejelser. Det skal også overvejes, hvilke tiltag der sættes i værk i specialområdet, og hvilke der blot sættes i værk i en eller flere afdelinger. De konkrete handlinger vil blive beskrevet nærmere i Specialområde Hjerneskades strategiplan, hvor handlingerne vil blive konkretiseret efter SMART-princippet (læs mere om dette ovenfor i afsnit 1). Herefter skal afdelingerne lave deres lokale strategiplaner. Målbilledet og årsplanen dækker året ud. Mod slutningen af 2019 vil vi begynde at se frem mod 2020 og måske også lidt længere frem i tiden. Til den tid har vi nemlig erfaringer fra to år, når det handler om arbejdet med Målbilledet, og disse erfaringer kan være med til at vise, hvilken form og tidshorisont vi med fordel kan arbejde med i de kommende år. ~ 14 ~

~ 15 ~

~ 16 ~