Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring Relationer Organisering Faglighed Relationsdannelse Gode relationer mellem børn og voksne samt børn imellem, der bygger på anerkendelse og tillid. Relationens primære medie er sproget og samtalen. Det er målet, at alle eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber. Det er målet, at alle eleverne opnår kendskab til sig selv samt forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre. Det er nødvendigt, at alle eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber. Klasserumsorden Tydelig organisering, struktur, rollefordeling og orden i klassen. Såvel samarbejdsstrukturer som arbejdsmetoder m.m. automatiseres og sublimeres. Det er målet, at alle eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge. Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Alle eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter deres læring og udvikling. Faglighed Høj grad af fag-faglig indsigt i såvel faget, som metodikker og didaktikker. Indsigt i fagets betydning og hvilke muligheder det har i tværfaglige sammenhænge. Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur. Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til andres etik, moral og værdier. Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer alle eleverne passende. Alle eleverne skal understøttes i deres glæde ved at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger. Folkeskolenloven 1 Stk.1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 1
Det er målet, at alle eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber Siden opblomstringen af individualiseringen i den vestlige verden for omkring 200 år siden har den udfordret fællesskabsånden. Normer og værdier er gradvist blevet opløst, og de er nu konstant til forhandling i sociale sammenhænge. Individualismen er således også trængt ind i kernen af det danske samfund, sådan at vores børn i dag fødes som individualister. Det giver udslag i en større grad af frihed, men også i større udfordringer omkring at opbygge relationer blandt børn og unge. Som et vægtigt modspil til disse samfundstendenser skal folkeskolen skabe gunstige rammer om et fællesskab, hvor eleverne kan udvikle deres interpersonelle kompetencer. Dette placerer læreren/pædagogen i en særlig rolle som facilitator og vejleder. Med denne rolle udvider læreren/pædagogen sin faglige identitet for at skabe rum for elevernes sociale udvikling og fællesskabsforståelse. 2
Det er målet, at alle eleverne opnår kendskab til sig selv samt forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre Institutionslivet udgør i dag så stor en del af børns opvækst, at selve opvæksten og opdragelsen er blevet vigtige samfundsanliggender. I forlængelse af dette foregår en væsentlig del af den personlige dannelse i folkeskolen, hvilket nødvendiggør en professionel tilgang til denne udvikling. Generelt set er anerkendelse grundlæggende for enhver udvikling og positiv dannelsesproces: Gennem et fokus på den enkelte elevs ressourcer bidrager læreren/pædagogen til at opbygge eller understøtte elevens selvværd. Samtidig rettes opmærksomheden mod elevens udviklingspotentialer. Hensigten er bl.a. at fremme udviklingen af de intrapersonelle kompetencer ved, at eleven etablerer en forståelse af sit eget indre liv. Samtidig tilskyndes eleven til at reflektere over omgivelsernes feedback på egen adfærd og handling. Her bringes bl.a. læreren/pædagogens empatiske evner i spil. Dette forudsætter intrapersonel forståelse, solide interpersonelle evner, tålmodighed samt nærvær og tilstedeværelse særligt i relationerne. 3
Det er nødvendigt, at alle eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber I den senere tid er der opstået et behov for at forstå læring som andet og mere end overførslen af viden, hvilket har medført en forståelse af den sociale dimension i læreprocesser. Læring kan således ikke alene forstås som en individuel, kognitiv proces, men også som et aspekt af menneskelig handling, som den udspiller sig i konkrete sociale fællesskaber. Dermed er der skabt et fokus på konteksten og de sociale aspekter, herunder faglige fællesskaber. Et af de mest åbenlyse eksempler på social læring er udbredelsen af IT, hvor elever opnår kompetencer inden for IT ad tilsyneladende ustrukturede og socialt baserede veje. I tråd med dette kan lærergerningen sigte mod at skabe faglige såvel som sociale fællesskaber, hvor mangfoldigheden i elevernes kompetencer kan folde sig ud. Dette åbner op for en bred vifte af undervisningsmuligheder. 4
Det er målet, at alle eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge Demokratisk dannelse er en af grundstenene i det danske samfund. Dannelsesidealet placerer sig i spændingsfeltet mellem en udbredt udlevelse af demokratiske værdier i hverdagen og de mere formaliserede demokratiske systemer fra Grundloven til elevråd eksempelvis. På den ene side skal eleverne lære om demokratiet i et fagligt og historisk perspektiv, herunder skal de lære om mulighederne i et demokrati, samt om hvilke rettigheder og pligter der følger. På den anden side skal de kende demokratiet gennem praksis bl.a. ved, at demokratiet udvikles sammen med eleverne. En central forudsætning for en demokratisk praksis i skolehverdagen er inklusion, hvor det vægtes at give alle mulighed for at påvirke det, der anses for at være det normale. I den inkluderende skole arbejdes der således med demokrati som fællesskabets grundvilkår, hvilket indebærer, at alle gives en stemme for at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskaber. Det fordrer ansvarlighed og respektfuldhed af alle med læreren/pædagogen som en rollemodel for den demokratiske adfærd. 5
Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser Personlig dannelse er en livslang udviklingsproces en bevægelse som berører eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg og hvad vil jeg. Personlig dannelse er en evig stræben mod at blive den bedste udgave af sig selv. Ved at blive konfronteret med og reflektere over eksistentielle spørgsmål fremmes oplevelsen af begribelighed, sammenhæng og meningsfuldhed i livet. Erkendelsen af ens selv bidrager til forståelsen af forskellige aspekter af og dybden i egen udviklingsproces. Et væsentligt bidrag til den enkeltes personlige udviklingsproces findes i skolens læringsrum. Det er derfor skolens opgave at skabe det rum, hvor enhver elev bliver passende udfordret. 6
Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Alle eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter deres læring og udvikling. Den traditionelle fag-opdelte undervisning er et produkt af tidligere tiders behov for faktuel viden og paratviden. Nutidens overflod af informationer og tilgængelighed af viden fremkalder nye behov herunder nytænkning af undervisning, læring, vidensformidling osv. Viden er ikke blot én sandhed, men udgøres af en mangfoldighed af sandheder og fornufter, som eleverne skal lære at forholde sig kritisk og undersøgende til. At lære er en aktiv proces. Det er læreren/pædagogens opgave gennem organisering af læringsrummet at give eleverne mulighed for aktivt at udvikle gode arbejdsvaner og -metoder, som optimerer den enkeltes læring og udvikling. 7
Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur Kultur skal her forstås bredt som et evigt foranderligt fænomen, der udtrykker menneskers måde at være og at leve sammen på. Kulturen er for de fleste helt naturlig, og vi stiller sjældent spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Imidlertid er det begunstigende for den enkeltes og fællesskabets udviklings- og dannelsesproces at forholde sig til, hvad kultur er? At forholde sig til kultur berører vores fælles identitetsskabelse og udfordrer tendensen til at måle andres handlinger ud fra ens egen kulturs logik. Nødvendigheden af at være i stand til at forstå kulturer understreges af globaliseringen og den generelle samfundsudvikling, som er årsag til, at samfund til stadighed ændrer sig og bliver til mosaikker af forskellige folkeslag, kulturer, subkulturer, religioner. 8
Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til andres etik, moral og værdier Etik, moral og værdier udgør grundlaget for handlinger på et individuelt, lokalt, nationalt og globalt plan. Refleksioner over etik, moral og værdier åbner op for at mærke efter, hvad der er rigtigt og forkert både i forhold til sig selv og i forhold til fællesskabet. Ved at skabe bevidsthed om sammenhænge mellem det vi gør, det vi tror, vi gør, og det vi synes, vi bør gøre opstår konsistensen mellem handling på den ene side og etik, moral og værdier på den anden side. Gennem observationer, refleksiv tænkning og samtaler synliggøres grundlaget for ens handlinger og adfærd, og denne virkelighed kan holdes op i mod ens idealforestillinger om god adfærd, det gode menneske osv. 9
Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer alle eleverne passende. Alle eleverne skal understøttes i deres glæde ved at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger Høj faglighed skal forstås bredt for at favne faglighedens kompleksitet i skoleverdenen. I denne sammenhæng skal faglighed ses i lyset af udfoldelsen af de øvrige målsætninger i skolepolitikken, hvor konteksten for læring og dannelse er fremhævet som betydningsfuld for den enkelte elevs faglige og menneskelige udvikling. Dette indebærer eksempelvis, at læreren/pædagogen udfordrer og støtter eleven, hvor han/hun har brug for det bl.a. for at værne om glæden ved at lære både rent fagligt og i al almindelighed. Ud over at skabe rammerne for læring af de basale kundskaber og færdigheder skal skolen udvikle mentale og fysiske læringsrum, som inviterer eleverne ind i kreative læreprocesser. Kreativitet skal ikke forstås i en kunstnerisk forstand, men det drejer sig om at tænke i nye baner, hvilket er drevet af nysgerrighed og viljen til at udforske det, der er ukendt. 10