Årsmøde 2014. Abstracts Adherence og ambulant blodtryks selvmåling Jeanette Finderup, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, jeajee@rm.dk Stefan Wagner, Ingeniør, Institut for Ingeniør Videnskab, Aarhus Universitet Bente Jespersen, Professor, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Niels Henrik Buus, Ledende overlæge, Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Hypertensionspatienter har ofte brug for selv at måle blodtryk (BT). Det har vist sig vanskeligt at opnå valide målinger og selvrapporterede data. Det kan betyde fejldiagnosticering eller utilstrækkelig antihypertensionbehandling. At undersøge patienters evne til at følge retningslinjer og rapportere BT korrekt Vi anvendte en hel ny metode til at understøtte BT's selvmåling. Et standard telemedicinsk BT-apparat var forbundet til et særligt computersystem, som samlede BT's værdier og patientadherence data. Patienterne var instrueret i at rapportere målinger på et stykke papir som vanligt og ikke informeret om computersystemet. Computeropsamlede data blev sammenlignet med selv-rapporterede data. 113 patienter blev inkluderet. 66 % havde målt BT tre gange som krævet og rapporteredt BT værdierne korrekt. 8 % var adherence til den påkrævede hviletid før første måling. 5 % fik støtte til deres ryg, mens 99 % undlod at tale under måling. Ingen patienter havde fulgt alle retningslinjer. ne indikerede at adherence var lav. Det særlige computersystem viste sig brugbar til monitorering af adherence ved BT's selv-måling. ne bør anvendes til at informere personalet om målingers validitet og identificere patienter, som har brug for mere træning i BT's selv-måling samt desuden udvikle bedre hjælpemidler, der kan støtte patienter under BT-målinger. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 1
Anvendelse af Patient Rapporterede Oplysninger i et nyremedicinsk ambulatorium hvordan har patienterne det? Birgith Engelst Grove. Sygeplejerske, cand.scient.san, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk afd. C. birgith.grove@skejby.rm.dk Liv Marit Valen Schougaard. Sygeplejerske, cand scient.san, projektkoordinator VestKronik, Hospitalsenheden Vest Baggrund Monitorering og vurdering af nyrefunktion vha. blodprøver er central i behandlingen af kronisk nedsat nyrefunktion. Blodprøver kan dog ikke give det fulde overblik over patientens sygdomsbelastning og bør ses i sammenhæng med patientens symptomer. Anvendelse af Patient-Rapporterede Oplysninger (PRO) er et nyt initiativ i nyreambulatoriet med det formål, at konsultationen tager udgangspunkt i de symptomer, patienten rapporterer. At undersøge sammenhængen mellem nyrefunktion og PRO om appetit, livskvalitet og helbred hos patienter med kronisk nedsat nyrefunktion 126 patienter besvarede fra oktober 2013 - marts 2014 et web-baseret spørgeskema. Der blev indhentet data fra patientjournaler (EPJ) og en laboratoriedatabase (KBA). Regressionsanalyse anvendtes til at undersøge sammenhængen mellem PRO og nyrefunktion bestemt ud fra estimeret Glomerulær Filtrationsrate (egfr) og p-albumin. Køn, alder, komorbiditet og medicinforbrug blev inddraget i analyserne. Dårligt helbred var associeret med nedsat egfr. Dårlig livskvalitet var associeret med nedsat p-albumin. Der fandtes ingen sammenhæng mellem angivelse af appetit og nyrefunktion. Stor grad af komorbiditet var associeret med nedsat egfr (P=0,04) og nedsat plasmaalbumin (P=0,02). Ved implementering af PRO øges muligheden for hjemmemonitorering, idet man formentlig kan reducere antallet af ambulante besøg, hvorved patienten undgår hyppige og måske unødige ambulante kontroller. Mundtlig præsentation: x 2
Hæmodialysepatienter opnår øget livsdygtighed efter brug af Guided Egenbeslutning Åse Søndergård Nielsen, sygeplejerske, Hæmodialysen Fredericia, Sygehus Lillebælt. aasesn@hotmail.com Jeanette Finderup, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Tina Bjerre, kvalitets- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Medicinsk afdeling, Roskilde Sygehus. Mette Nielsen, lektor, University College Metropol, København. Vibeke Zoffmann, forskningsleder, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Studier i diabetes har vist, at Guided Egenbeslutning (GEB) metoden forbedrede patienternes blodsukkerregulering og livsdygtighed i livet med deres kroniske tilstand. En pilotundersøgelse i 2011 viste lovende resultater ved at bruge dele af GEB tilpasset hæmodialysepatienter, hvorfor vi ønskede at afprøve en fuld-skala GEB til hæmodialysepatienter. At undersøge hvordan GEB påvirker hæmodialyse patienternes livsdygtighed. Efter GEB var tilpasset hæmodialysepatienter, gennemgik 16 sygeplejersker fra 5 dialyse enheder i Danmark en certifiseringsproces. I alt 32 patienter gennemførte GEB interventionen med 6 GEB-sessioner over 2 til 4 måneder. Et mixed methods studie blev foretaget med en analyse af interviews med 13 patienter samt kliniske data fra alle deltagere. Kvalitativt forbedrede de fleste patienter deres livsdygtighed efter GEB intervention. En patient udtrykte det: Jeg er blevet i stand til at gøre mere, end blot at ligge syg. Nogle patienter blev i højere grad involveret i deres dialysebehandling, og nogle fik bedre kontrol over deres fosfat, kalium, fejlernæring og overhydrering. Nogle patienter anbefaler at GEB bør tilbydes til patienterne så hurtigt som muligt efter start i hæmodialyse. ne indikerer, at GEB metoden øgede hæmodialysepatienternes livsdygtighed og kan anbefales i tidligere stadier af nyresygdomme. Der er behov for et randomiseret kontrolleret forsøg. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 3
Oplevelser efter nyretransplantation Kathrine H. Bertelsen, sygeplejerske, Hæmodialyseafsnit C4, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital, katber@rm.dk Katrine Rasmussen, Sygeplejerske, C-sengeafsnit, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Mette Spliid Ludvigsen, forskningssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Jeanette Finderup, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Nyretransplantation med levende donorer beskrives i flere studier som en stressende og kompleks proces for både recipient og donor. Få studier beskriver recipienters og donorers oplevelser i det post-operative forløb efter nyretransplantation. At undersøge recipienter og donorers oplevelse af det post-operative forløb efter nyretransplantation. Kvalitativ fænomenlogisk-hermeneutisk studie Individuelle, semi-struktureret interviews (efteråret 2013) på tredje postoperative dag. Interviewene blev analyseret med inspiration fra Malteruds Systematiske Tekstkondensering. Tema 1. Oplevleser i forhold til at give/få en nyre: Det var en stor oplevelse både at få og give en nyre. En kæmpe gave. Tema 2. Post-operative gener. Recipienter og donorer oplevede alle post-operative gener. Tema 3. Det giver ro at være på samme stue: Det var recipienter og donorer ro at kunne følge hinanden på tæt hånd. at være på samme stue gjorde transplantation til en fælles oplevelse Tema 4. At være sammen er naturligt og brugbart: det var naturligt og en stor støtte for både recipienter og donorer at være indlagt på samme stue. Tema 5. Respekter hinandens grænser og behov: Recipienter og donorer brugte forskellige mestringsstrategier i det post-operative forløb, for at undgå konflikter med hinanden. Overordnet set viser dette studie, at det er vigtigt for både recipienter og donorers bedring at have hinanden på tæt hånd i det post-operative forløb. Mundtlig præsentation: 4
Patientinddragelse i et hygiejnisk perspektiv. Lise De Giorgi, sygeplejerske og hygiejnenøgleperson, Dialyseafsnittet, RH Holstebro, lise.de.giorgi@vest.rm.dk En forudsætning for at deltage i egen pleje og behandling, er at patienten formår at udføre og opretholde tilstrækkelig håndhygiejne. At opretholde god hygiejnestandard, til gavn for alle som færdes i afsnittet. Gennembrudsmetoden med PDSA cirklen anvendes som arbejdsredskab Hygiejneopfølgning for patienter x 2 årligt, patienter adviseres om dette mundtlig og skriftlig. Ud fra forhåndsdefinerede spørgsmål, observerer og taler sygeplejersken med patienten om håndhygiejne og udleverer pjece om dette. De samlede resultater fremlægges for personalet og der udarbejdes handleplaner m.h.p. kvalitets forbedringer. viser bl.a. at patienter med tiden glemmer hvornår og hvordan korrekt håndhygiejne udføres og sygeplejersker har svært ved at italesætte dette overfor patienten. Patienters håndhygiejne og sygeplejerskernes barriere er udfordrende, og er et kontinuerligt indsatsområde. Mundtlig præsentation: 5
Praksisnærhed som strategi i forbindelse med et forskningsprojekt omkring pårørendeinddragelse Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital h.agnholt@rn.dk Det danske sundhedsvæsen har igennem de senere år været i en forandringsproces, hvor patienter og pårørende i højere grad inddrages som brugere og samarbejdspartnere. En litteraturgennemgang viser, at mange undersøgelser omkring livet som kronisk dialysepatient har fokus på dialysepatienterne og ikke de pårørende. De pårørende deler imidlertid mange af de problemer, som patienterne konfronteres med. At opnå øget indsigt i og dermed forståelse for, hvilke behov de nærmeste pårørende har for at kunne støtte patienten i hverdagen med kronisk nyresygdom, og hvilke forventninger de pårørende har til medinddragelse i pleje- og behandlingsforløbet. Undersøgelsesspørgsmålene udforskes ved hjælp af fokusgruppeinterviews, hvor der i hver gruppe vil være 5-6 pårørende til den voksne patient med kronisk nyresygdom. ne af undersøgelsen kan inspirere sundhedspersonalet til, hvordan og på hvilken måde pårørende kan inddrages som mulige ressourcepersoner. Hensigten med oplægget er at inspirere til, hvordan man kan tilrettelægge forskningsprocessen, så det er praksisnært, involverende og bidrager til kompetenceudvikling for de kliniske sygeplejersker i projektet. Fokus vil være på, hvordan det er muligt konkret at tilføre disse sygeplejersker metodiske kompetencer, så de efterfølgende i deres kliniske hverdag udvikler evnen til at være reflekterende og systematiske i forhold til at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Mundtlig præsentation: x abstractet egner sig ikke til en poster Poster præsentation: 6
Status på arterio-venøse (AV) fistler, stikketeknik og komplikationer Lene Førgaard Hansen, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet, afsnit 8601. lene.foergaard.hansen@regionh.dk Navn, stilling, ansættelsessted på øvrige forfattere I 2003 indførte hæmodialyseafsnit 5101 knaphulskanylering som første valg af kanyleringsteknik i AV fistler. Stumpe kanyler er anvendt siden 2006. I september 2013 havde afsnittet i alt 110 patienter i dialyse, heraf havde 51 patienter en AV fistel eller en kunstgraf. Afdelingen oplevede tiltagende problemer med kanylering i knaphuller, især med falske kanaler, og ønskede en vurdering af omfanget af komplikationer og problemer med AV fistlerne. Evaluering af den anvendte kanyleringsteknik hos patienter med AV fistel med henblik på indsatsområder. Data er fremkommet ved: Sygeplejerskernes vurdering af intensiteten af kanyleringsproblemer på en skala fra 0 5. Sygeplejerskernes vurdering af om der var aneurismer ved fistlen. Gennemgang af sidste års mikrobiologiske svar med henblik på om der var positiv bloddyrkning eller positiv podning fra fistlen. Sygeplejerskerne angav kanyleringsproblemer ved næsten halvdelen af patienterne. Der var aneurismer i AV fistlen hos 12 % af patienterne, nogle af disse er tilbage fra tiden før indførsel af knaphulsteknikken i afdelingen. Inden for det sidste år havde én patient én infektion der kan være udgået fra fistlen, hvilket er lavere end forventet, da det hyppigste argument mod knaphulskanylering er en øget infektionsrisiko. Knaphulskanylering er stadig afdelingens første valg af kanyleringsteknik. Den øgede infektionsrisiko, der er beskrevet for knaphulsteknikken, finder vi ikke i denne opgørelse. Der er væsentligt færre aneurismer i AV fistlerne end tidligere. Fokus for udvikling af sygeplejen ved AV fistler i afdelingen, bør være forebyggelse af falske kanaler. Gentagelse af opgørelsen september 2014. Mundtlig præsentation: 7
Ultrafiltrationsrate i hæmodialyse: Betydning for kommunikation med patient og i det tværfaglige team Hanne Hermansen, afdelingssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. E-mail: Hannherm@rm.dk tlf.: 78452500 Magnus Lindberg, Mette Spliid Ludvigsen, sygeplejerske, ph.d., Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Nyere studier indikerer, at ultrafiltrationsraten (UFR) under hæmodialyse selvstændigt har betydning for patientens overlevelse. UFR ikke bør overstige 10ml/time/kg. Hæmodialyse involverer 3 parallelle processer: Fjernelse af små molekyler, fjernelse af middelstore molekyler og væskefjernelse. Hver af disse 3 processer kan have betydning for patientens livslængde. De fleste dialyseafdelinger har ikke en læge tilstede, når dialysebehandlingen foregår. Det er sygeplejersker, der varetager behandlingen i det daglige og dermed sygeplejersker, der dagligt vurderer UFR. De nyere anbefalinger om UFR og det faktum, at mange patienter i hæmodialyse har svært ved at overholde anbefalinger om væskerestriktion betyder, at tiden er inde til at tænke anderledes om UFR i relation til kommunikation med patienten og tværprofessionelt. Hvordan fokuseret kommunikation om ultrafiltrations rate bidrager til patientcentreret hæmodialyse sygepleje. Et skandinavisk sygeplejestudie undersøger kvaliteten af sygeplejen i forhold til ultrafiltrationsrate. ne fremlægges og perspektiver for kommunikation og planlægning af dialysesessioner bliver diskuteret på Årsmødet. Man kan betragte ultrafiltrationsrate som et kvalitetsparameter for hæmodialysesygepleje. Oplægget lægger op til debat om muligheder for ændring i nuværende praksis. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 8
Urinforsendelse og opstart af behandling for urinvejsinfektion i eget hjem Rikke Christensen, Sygeplejerske, Nyremedicinsk ambulatorium, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, rikkcr@rm.dk Jeanette Finderup, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Bente Jespersen, Klinisk Professor, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Anni Sørensen, Afdelingssygeplejerske, Sengeafsnit, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Urinvejsinfektion er den mest hyppige infektion efter nyretransplantation. 45-47 % af alle transplanterede får en urinvejsinfektion og hos nyretransplanterede er det associeret med påvirket graftfunktion, grafttab samt død. Urinvejsinfektion hos nyretransplanterede betyder oftest indlæggelse af 1-7 dages varighed med intravenøs antibiotikabehandling, og dette kan i nogle tilfælde undgås ved umiddelbart iværksat peroral behandling efter urin er taget fra til dyrkning. At anvende patientens ressourcer i egen behandling, så patientens medansvar øges At optimere behandling, så forløbet bliver mildere og indlæggelse evt. undgås Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde mellem sygeplejersker fra det nyremedinske speciale og læger fra urologi, infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi og nefrologi. Urinprøveglas indeholdende borsyre, så forsendelsestiden ikke påvirker prøveresultatet er udleveret med patientvejledning. Implementering er sket ved hjælp af PlanDoStudyActcirklen anvendt som små skala test med begyndelse forår 2014. Retningslinje og patientvejledning udarbejdet og godkendt af tværfaglige samarbejdspartnere. Borsyreglas udleveret til 21 patienter. Så vidt vi kan se og finde ud af, er der til dags dato udleveret 21 uringlas. Om nogen efterfølgende er sendt ind til undersøgelse, tror jeg ikke, at jeg kan finde ud af. Udarbejdelse af tværdisciplinær instruks og patientvejledning har skabt ensartethed og tilfredshed blandt patienter og personale. De tidlige erfaringer med udlevering af uringlas og resultater af en opgørelse af urinvejsinfektioner i afdelingen vil danne baggrund for implementeringsstudier. Vi forventer nedbringning af alvorlige urinvejsinfektioner. Mundtlig præsentation: 9