Limfjordens økosystem en fjord i balance

Relaterede dokumenter
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Endelave Havbrug. 26. januar

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Vandområdeplaner

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Næringsstoffer i vandløb

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

DCE Nationalt center for miljø og energi

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Implementering af vandplanerne

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Iltsvind og landbruget

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Stenrev som virkemiddel:

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

VANDMILJØ OG NATUR 2014

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Miljøtilstanden i Køge Bugt

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014


Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Modo finem justificat?

VANDMILJØ OG NATUR 2013

Sammenfatning. Målinger

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

VANDMILJØ OG NATUR 2012

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

Transkript:

Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden?

Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof Kulstof

Bjørnsholm Bugt, 2 august 2018, optaget af Peter Stæhr under feltarbejde omkring stenrev

Iltsvind i år

AARHUS Mobile UNIVERSITET dyr søger opad, Bjørnsholm Bugt 2. august 2018

Fisk - fangst af enkelt arter 2000 1500 Fiskeri i Limfjorden Rødspætte 600 400 Skrubbe 1000 500 200 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 1500 Ål 8000 6000 Sild 1000 4000 500 2000 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990

Fiskeri og kvælstof Landinger Kvælstoftilførsel

Fiskeri og kvælstof Svarer til ca 8000 tons ved dagens metode

Alger i vandet Fosfor konc. i vandet En rask og en syg fjord betydning af iltsvind 4 10 Sydøstlige Limfjord DIP (µmol/l) 3 2 5 Halkær 1 Jan Apr Jul Okt 20 40 Chl (µmol/l) 10 20 Halkær 3 6 9 12

Udvikling

Kvælstofoverskud i dansk landbrug x7 midt 80 erne 500.000/75.000 = faktor 7 1900 2005 Kyllingsbæk 2008

Fosfor tons/år Bioscience Faktiske tilførsler og afstrømning Kvælstof, tons/år 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Kvælstof Fosfor Vand 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1980 1990 2000 2010 År Markant stigende tilførsler siden 2009 0

Fosfor tons/år Fosfor tons/år Bioscience Tilførsler ved normal nedbør 30000 1600 Kvælstof, tons/år 25000 20000 15000 10000 5000 0 1980 1990 2000 2010 Stigende siden 2010-11 År Kvælstof, tons/år 15000 14000 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 420 13000 400 12000 380 11000 360 10000 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 År 440

Næringsstoffer i fjorden 1994 N i org. gødning Fosfor konc. (µm) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 1990 VMP I Fosfor i fjorden Total P 0,0 1980 1990 2000 2010 Kvælstof konc. (µm) 100 80 60 40 20 0,2 µm 2 µm 0 1980 1990 2000 2010 År År Kvælstof i fjorden Total N Positiv udvikling!

Alger og vandets klarhed Klorofyl konc. (µm) 30 25 20 15 10 5 Algevækst 0 1980 1990 2000 2010 År Algemængde 5,0 400 4,5 300 200 100 0 Algevækst Sigtdybden (meter) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1980 1990 2000 2010 År Positivt fra 1990 til ca. 2009 Forværring for alle tre parametre siden ca. 2010 Ingen fremgang i vandet klarhed

Limfjorden i balance?

Presset fra næringsstoffer må reducers med hvad der svarer til omkring 6000 tons kvælstof = 40 %

Mulig løsning for 6000 tons kvælstof Forkuseret indsats mod syd-øst Indsats mod fosfor landbrug og spildevand Kompensationsopdræt, akvakultur Reduceret atmosfærisk deposition Tilbage til 2010 landbrug Ændret afgrødevalg majs > vedvarende græs Målrettet udtagning af Landbrugsjord, ca 15%

Mulig løsning for 6000 tons kvælstof Forkuseret indsats mod syd-øst Indsats mod fosfor landbrug og spildevand Kompensationsopdræt, akvakultur Reduceret atmosfærisk deposition Tilbage til 2010 landbrug Ændret afgrødevalg majs > vedvarende græs Målrettet udtagning af Landbrugsjord, ca 15%

Fosfor tons/år Bioscience Tilførsler ved normal nedbør Kvælstof, tons/år 15000 14000 13000 12000 11000 10000 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 År 440 2017-18, 14000 tons 420kvælstof?? 400 380 360

Mulig løsning for 6000 tons kvælstof Forkuseret indsats mod syd-øst Indsats mod fosfor landbrug og spildevand Kompensationsopdræt, akvakultur Reduceret atmosfærisk deposition Tilbage til 2010 landbrug Ændret afgrødevalg majs > vedvarende græs Målrettet udtagning af Landbrugsjord, ca 15%

Limfjorden ved Aggersborg Bioscience Foto:

Mulig løsning for 6000 tons kvælstof Forkuseret indsats mod syd-øst Indsats mod fosfor landbrug og spildevand Kompensationsopdræt, akvakultur Reduceret atmosfæris deposition Tilbage til 2010 landbrug Ændret afgrødevalg majs > vedvarende græs Målrettet udtagning af Landbrugsjord, ca 15%

Indsatsbehov for kvælstoftilførsler 30% 10% 0% 50%

Designing Denmark Eksemple vådområder: Fjerner nitrogen Binder fosfor Binder kulstof Kan give biodiversitet Kan give rekreative muligheder Kan oplagre vand

Fjorden problem - organisk stof som er ophobet over 50 år med høje næringsstoftilførsler

Fjorden som hjælper N, P N, P N, P N, P

Klima og vand? Lemvigs møde med Egon

Tak for opmærksomheden