Ondskabens symbolik Undervisningsmateriale om symbolik med udgangspunkt i Louis Moes motiver
Ondskabens symbolik Hvad opfatter vi som ondskab? Hvilke symboler bruger vi til at beskrive ondskab? Og hvilke billeder bruger vi? I dette materiale skal du se på nogle billeder, der bruger symboler til at fortælle med. Billerne viser situationer, hvor der sker et møde med en overmagt, som er ond og ødelæggende. Men hvordan kan man vise ondskab i et billede? Hvad er det, der gør, at vi opfatter noget eller nogen som onde? Se på de næste billeder og snak i klassen om, hvad I opfatter som ondskab. Er ondskab noget, du frygter? Snak også om bøger, film eller spil, der indeholder forestillinger om ondskab. Skattegraverne, Fluesvamp, 1920 1925
Myter og eventyr Louis Moe levede fra 1857 til 1945. Han er født i Norge, men kom til Danmark i 1875 (18 år gammel) og startede på Kunstakademiet i 1876. Louis Moe tegnede mest myter og eventyr. Myter er gamle fortællinger, der forklarer verdens oprindelse og orden og handler om gudernes liv. I de nordiske myter fortælles om guder som Tor og Odin, om jætter og mennesker. Ragnarok er Vølvens spådom om verdens undergang. Ifølge den vil Midgårdsormen komme op fra havet og Fenrisulven slippe fri af sine lænker. Guden Vidar vil dræbe Fenrikulven som hævn, efter at den har dræbt hans far Odin i kamp. Hvordan har Louis Moe tegnet Fenrisulven, så vi opfatter den som ond (og Vidar som god)? Koncert, Vidar dræber 1911Fenris, 1928
Dødskamp I de gamle græske myter fortælles om guder som Zeus og Afrodite og om alle de forskellige væsener, der befolkede verden. Hydra var én af dem. Hun var et slange-uhyre med tre hoveder, som boede i sumpene, der hvor indgangen til underverdenen var. Hun har ni hoveder, og hvis hun mistede ét hoved, voksede to nye hoveder frem. Ét af hovederne var udødeligt. Ifølge myten blev hun dræbt af helten Herkules. Dette billede af Louis Moe viser en kentaur, som bliver angrebet af Hydra. Hendes barn forsøger at redde hende, mens en anden kentaur flygter. Hvordan kan man se på billedet, at kampen gælder liv og død? Hydra, 1905
Symboler i eventyr Eventyrerne er ligesom myterne en slags symbolske fortællinger. I eventyrerne optræder tit dyr, der kan tænke og tale ligesom mennesker. Der indgår også magiske genstande, som kan forandre historien. Her ses et billede af Rødhætte og Ulven. Man ser også både skoven og Bedstemors hus i baggrunden. Hvordan har Louis Moe tegnet Rødhætte? Og hvordan kan man se på billedet, at Ulven har tænkt sig at hindre hende vejen til Bedstemors hus? Hvordan bruges lys og skygge i billedet? Leen, 1922 Rødhætte og Ulven, 1905
Det uhyggelige Det uhyggelige eller på tysk Das Unheimliche er et begreb, som Sigmund Freud introducerede i 1919. Sigmund Freud (1856-1939) var en østrigsk psykoanalytiker, som har betydet rigtigt meget for udviklingen af psykologien. Det uhyggelige har både et element af noget kendt og noget ukendt. Det uhyggelige består i at noget, som vi helst vil glemme, kommer tilbage i en anden form. Han kalder det for det fortrængtes genkomst. For eksempel ville det være ekstremt uhyggeligt, hvis ens bamse pludselig blev levende. Bamsen, som man troede, man kendte så godt, som viser sig at være en helt anden. Her på billedet er en kvinde og en slange sat sammen til et fremmed og uhyggeligt væsen. Når dyr eller væsener har menneskelige træk, kalder man det, for at de er antropomorfe. Konvolutten Tørst, ukendt år
Om oplevelse af kunst Kunst er noget, som vi oplever med vores sanser. For at vi kan opleve kunst må der både være én, der sanser og noget, der sanses. Kunstoplevelsen er derfor afhængig både af personen og kunstgenstanden. Der er på den måde ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til oplevelsen af kunst. Det er din helt egen oplevelse, og det er den mening, som du selv får ud af oplevelsen, der er vigtig. Konvolutten Betragtninger, 1919
Øvelse: 4 billedeksempler Øvelse: 1. Klassen inddeles i fire bordgrupper. 2. Alle i gruppen får tildelt det samme billede. 3. Skriv ned, hvad du selv tænker på, når du ser billedet! Du har 10 min. 4. Læs din beskrivelse op i gruppen. 5. Påpeg ligheder og forskelle i opfattelserne af billedet. 6. En repræsentant fra gruppen fremlægger til sidst kort for klassen, de forskellige opfattelser af billedet. Fælles diskussion i klassen: Findes der symboler på noget godt eller ondt i de fire billeder?
Ondskabens symbolik Bjørnen og døden, 1900
Ondskabens symbolik Rødhætte og Ulven, 1905 Satyr og bjørneunge, 1932
Ondskabens symbolik Eva, Døden og de henfarne Slægter, 1920
Ondskabens symbolik Kentaur og jæger, 1907