Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Emissionsbaseret regulering

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Levering på bestillingen Hvordan kan øget biomasseproduktion bidrage til opfyldelse af reduktionsmål indenfor klima og miljø?

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Den forventede udvikling frem til 2015

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Foreløbig konklusion:

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Velkomst og introduktion til TReNDS

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering!

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Transkript:

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, AU

Bestilling fra Miljøstyrelsen Analyser potentialerne for øget biomasseproduktion i Limfjordsoplandet Mulige anvendelser af biomassen Forventede effekter på vækst, beskæftigelse og vandmiljøet (Belastningen af Limfjorden) En forudsætning at det skal være muligt at opretholde en rentabel landbrugsproduktion Konsekvensanalyse for forskellige scenarier for udvikling

Særlige fokuspunkter Særligt interessant at få belyst scenarier for storskalaproduktion Økonomiske konsekvenser for både landbrug og følgeerhverv Fokus på indsatsbehovet i 3. planperiode (2027), hvortil der er udskudt mål fra 2. periode

Vi fokuserer på oplande til Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning & Skive Fjord Måltal for udskudt indsats efter 2021: 976,5 tons N/år

Præsentationen Modelkonceptet Retentionsdata Udvaskningsdata Metode til at målrette virkemidler på dyrkningsfladen

Nitratudvaskning med NLES4 Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk

NLES4 modelberegningerne Data Bedrifts data Handelsgødnings N Husdyrgødning Andet organisk N Mark data Afgrøde Jordbunds data Vandingsdata Regionale data Klima data Udbytter Modelberegninger Sædskifte/ gødskningsmodel SKEP/Daisy NLES4 NLES4 Daisy database Markblok resultat Mark resultat N balance. Vand balance. Udbytter. NLES udvaskning. Regionalt resultat Udvaskning kg N/ha ½ Bedrift Regionalt Nationalt Amtsgrænse GNL - Leach. [Kg N/Ha] 0-25 25-50 50-75 75-100 Over 100

for Agroøkologi nl y AARHUS Institut Gennemsnits Nedbør 1990-2010 og total afstrømning O Nedbør [mm] Mean 1990-2010 DMI_10km DMI_10km_Clip nedbør afstrømning 0 Institut for Agroøkologi 0 1-719 1-200 720-790 201-250 791-875 251-300 ea d R Afstrømnig [mm/år] Mean 1990-2010 876-960 301-350 961-1063 351-400 401-450 451-500 501-550 551-631 Institut for Agroøkologi

Institut for Agroøkologi Jordbundsdata Institut for Agroøkologi

Landbrugsdata anvendt i analysen Gødningsplan: Bedrifts skala (2011 data fremskrevet til 2016/17) Afgrøder: Markblok skala, dog er efterafgrøder arealet opgjort på bedriftsniveau (2011) Jordtyper: 1:50000 / 1:200000. Jordtypegrænser opgjort som 250 m gridceller Vejrdata: Nedbør DMI 10 km grid (1990-2010)

nl y AARHUS R ea d O Korrigeret op til 2016/17 niveau + gennemsnitlig +17 kg N/ha Afhænger af afgrødernes N norm

R ea d O nl y AARHUS

Retentions kort 2015

Ernstsen og von Platen (2014), Dybde til Redox-grænsen

N udledning beregnings princip. Beregning af kystbelastningen. Udvaskning rodzonen N retention N kystbelastning Eksempel

AARHUS R ea d O nl y Retention i id15 oplande %

kg N/ha Areal ha 600 500 400 300 200 100 0 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Kystbelastning og udvaskning fra rodzonen opdelt på afgrøder 81% N retention AARHUS Areal Kyst belastning Rodzoneudvaskning Areal

kg N/ha Areal ha 160 140 120 100 80 60 40 20 0 500 400 300 200 100 0 AARHUS Kystbelastning og udvaskning fra rodzonen opdelt på afgrøder 12% N retention Areal Kystbelastning Rodzoneudvaskning Areal

Scenarie beregninger Omlægning af alle majsmarker til græs i omdrift hvad giver det i reduceret udledning. Målrettet efter Kystbelastning (977 ton N) Målrettet efter rodzoneudvaskning (977 ton N)

AARHUS R ea d O nl y Arealanvendelse på landbrugsarealet 169.000 ha

Uden omlægning af majs til græs i omdrift Udvaskning Rodzone Udledning Kyst

Med omlægning af majs til græs i omdrift (19.000 ha) Udvaskning Rodzone Udledning Kyst

Effekt omlægning af majs til græs 19.000 ha Udvaskning Rodzone Udledning Kyst

Kg N/ha 80 70 60 50 40 30 20 10 0 AARHUS Udvaskning og effekt opnået ved omlægning af hele majsarealet til græs i omdrift Uden omlægning Med omlægning Effekt Udledning Udvaskning Nødvendig Total effekt effekt for at på nå 977 tons t N per år N/år

Sum effekt kg N Ha 1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0 60000 40000 20000 0 AARHUS Effekt opgjort på afgrøder for at opnå en samlet effekt på 977 t N, udvalgt ud fra højst udledning til kysten Areal udtaget og lagt om til Græs for at opnå en effekt på 977 t N

Effekt kg N 1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 Ha 0 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 AARHUS Effekt opgjort på afgrøder for at opnå en effekt på 977 t N, udvalgt ud fra rodzoneudvaskning Areal udtaget og lagt om til Græs for at opnå en effekt på 977 t N, udvalgt ud fra rodzoneudvaskning

For at nå effekt på 80% af de 977 t N 782 t N Målrettet rodzoneudvaskning 40000 ha 782 t N Målrettet kystbelastning 28000 ha

Poster der skal korrigeres for i opdaterede analyser frem til 2021. Forudsætninger Ikke indregnet effekt af MFO efterafgrøder og målrettede efterafgrøder Korrigerer for efterafgrødearealer når majsareal eller andre arealer omlægges til græs i omdrift Nye vådområder ikke inkluderet