Ref.: tel Ref-AR 16.06.2016 Referat Møde i Det Naturvidenskabelige Fakultets Akademisk Råd Torsdag den 16. juni, 2016 kl. 10.15-12.00 Lokale: Biologis NYE seminarrum Dagsorden Tid Pkt. Emne Formål 10:15-10:30 1 Meddelelser fra formanden og dekanen 10:30-10:45 2 Forskningsformidlingsprisen Da der er indført en ny procedure om indstilling af kandidater til prisen, bedes Akademisk Råd udarbejde en prioriteret liste med op til tre kandidater til fakultetets ledelsesgruppe. Navne på forskere er indstillet i april/maj, og alle ved Syddansk Universitet herunder studerende, eksterne medlemmer af råd og udvalg samt alle medarbejdere har haft mulighed for at indstille. Læs mere om prisen her. 10:45-11:15 3 Ny budgetmodel NAT NATs nye budgetmodel er pt. i høring på fakultetet. Akademisk Råd bedes komme med deres kommentarer til modellen på mødet. Se bilag 3.1 (beskrivelse af model) + bilag 3.2 (modelberegning) 11:15-11:45 4 Budgetstrategi 2016-2019 Se bilag 4.1, strategiske tilvalg (fortroligt dokument. Indsendt til Rektorsekretariatet slut maj) Se bilag 4.2, status på budget Naturvidenskab Der kan evt. drøftes opfølgning på uddannelsesseminar, hvis tiden er til det. 11:45-11:55 5 Udmærkelser på eksamensbeviset 11.55-12.00 6 Evt. Akademisk Råd bedes drøfte en procedure for udmærkelser på eksamensbevis. Se pkt. 5 i bilag 5.1 og læs mere her. Deltagere: Martin Zachariasen, Jesper Wengel, Jacob Kongsted, Finn Kirpekar, Rolf Fagerberg, Kristian Severin Rasmussen, Sanne Lindgaard Hedemann, Susanne Juhl Hansen, Heidi Grøn Jensen, Tina Ellehuus Larsen (referent). Afbud: Birgitte H. Kallipolitis, Ronnie Glud Fraværende uden afbud: Jon Kingo Christensen, Stina Pochinda Funder
Ref.: tel Ref-AR 16.06.2016 Referat: 1. Meddelelser fra formanden og dekanen - Martin Zachariasen startede med at sige tak til akademisk råd for deltagelse i uddannelsesseminaret den 7. juni. Næste skridt for udmøntningen af besparelserne på uddannelse er nu, at institutternes handleplaner er til godkendelse i fakultetets ledelsesgruppe til september. Herefter er institutterne ansvarlige for udmøntning af handleplanerne. - Martin Zachariasen orienterede om, at bestyrelsen har godkendt følgende tilvalg for SDU: o Fyrtårnsprojekter: Droner, velfærdsinnovation og Open Data Experimentarium. Alt sammen en styrkelse af SDUs samfundsengagement o Student Life: Opgradering af campus fysiske faciliteter o Midler reserveres til medfinansiering til store bevillinger, fx fra Danmarks Grundforskningsfond Jesper Wengel ønskede at vide, hvordan disse tilvalg kan ses som en modvægt til besparelserne på fagmiljøerne, som netop er gennemført. - Martin Zachariasen gav herefter en fortrolig orientering om, at der er en ny organisering på vej omkring forskning, innovation, forskerstøtte og SDU Erhverv på SDU. 2. Forskningsformidlingsprisen Akademisk Råd diskuterede de foreslåede kandidater, og indstillede dem i prioriteret rækkefølge til ledelsesgruppen. 3. Ny budgetmodel NAT Dekanen skitserede kort, at NATS nye budgetmodel har været i høring i institutråd og akademisk råd. Fakultetets ledelsesgruppe vil drøfte høringssvarene den 21-06-16, hvorefter en revideret model forventes vedtaget inden sommer. Vedtagelse vil dog først ske, når ledelsesgruppen har set en modelberegning for 2017-2019. Akademisk råd havde følgende kommentarer til høringen: - Det er vigtigt, at der i en incitamentsbåret model tages højde for, at der ikke skabes suboptimering institutterne imellem, da det kan skade samarbejdsånden. Fx kan suboptimering ske i forhold til STÅ-fordelingen. Akademisk Råd anbefaler derfor også, at der fastholdes ét fælles studienævn af hensyn til helhedssynet på NATs uddannelser. - Grundbevillingen kunne deles op i de to delelementer, forskningsdækning af undervisning og udligning. - Akademisk Råd foreslår en gradueret fordeling af forskningsbevillingen, så de eksterne bevillinger med stort overhead udløser en mindre ordinær supplerende indtægt fra de eksterne indtægter inkl. overhead end dem, som modtager mindre overhead. Fx bør der ved bevillinger med et overhead på 44% være en mindre supplerende indtægt end de foreslåede 15%. - Akademisk Råd anbefaler, at det overvejes, hvor store dimensioner medfinansiering ved etablering af større centre bør antage. Især større indlejringsforpligtigelser kan give udfordringer ved centerudløb.
Ref.: tel Ref-AR 16.06.2016 4. Budgetstrategi 2016-2019 Akademisk Råd udtrykte tilfredshed med at være en del af processen omkring uddannelsesseminaret den 7. juni. Derudover havde Akademisk Råd modtaget et fortroligt dokument om NATs forslag til tilvalg. Tilvalg, som ønskes finansieret af Direktionens strategiske pulje. Forslagene har været i gennem en første drøftelse af Direktionen i slutningen af maj, hvor der ikke blev udvalgt nogen af NATs forslag, men hvor NAT dog kan indgå i et eller flere af de vedtagne tilvalg. Martin Zachariasen orienterede om, der til gengæld vil være en ny proces for tilvalg til efteråret, hvor forventningen er, at Naturvidenskabs forslag til tilvalg igen vil være til drøftelse. Dekanen understregede, at Direktionens strategiske pulje udelukkende kan bruges til tidsbegrænsede initiativer, og at der skal være medfinansiering fra fakulteterne. Der resterer følgende midler i direktionens strategiske pulje efter udmøntningen af de første tilvalg (se meddelelser fra formanden og dekanen): 7, 14, 39 mio. kr. (2017, 2018, 2019). Konklusion og to-do: Da der var tale om en fortrolig drøftelse, tages Akademisk Råds kommentarer ikke med i referatet, men sendes i stedet direkte til dekanen. Akademisk Råd gav på mødet endvidere udtryk for, at de gerne vil inddrages i tilvalgsdiskussionen fremover, hvis dekanen finder det relevant. 5. Udmærkelser på eksamensbeviset Dekanen orienterede om, at principperne for talentudvikling på SDU er baseret på ministeriets talentbekendtgørelse, som var klar for et års tid siden. Akademisk Råd drøftede, hvordan processen skulle være for tildeling af udmærkelser. Der var enighed om, at der bør udarbejdes nogle principper for tildeling på NAT, før Akademisk Råd kan tage endeligt stilling til, hvem der skal bedømme, om en studerende fortjener en udmærkelse. Der er desuden bekymring for, hvor meget opgaven vil fylde for et eventuelt bedømmelsesudvalg. Konklusion og to-do: FAK-SEK ser på udarbejdelse af principper for NAT. Herefter tages det op i Akademisk Råd igen. 6. Evt. - Formanden orienterede om, at de tværgående talentprogrammer henvender sig til studerende fra alle fakulteter, og at et eller to talentprogrammer igangsættes til efteråret. Formanden tilføjede, at Universitetsrådet er involveret i bedømmelsen af de indleverede programforslag (fem programforslag var indkommet i den aktuelle runde). - Formanden orienterede desuden om, at har været 180 ansøgninger til VILLUM Fondens blokstipendier i denne omgang, og der er uddelt 19 stipendier. Det er ca. dobbelt så mange ansøgninger som tidligere. Tre bevillinger er gået til SDU. - Biannual Advisory Seminar til efteråret: Følgende emner aftaltes:
Ref.: tel Ref-AR 16.06.2016 o Forskningsledelse o Talentudvikling, karrierevejledning og forskeruddannelse - Tina Ellehuus Larsen medbragte desuden materiale på kandidat til æresdoktorat. Akademisk Råd forhåndsgodkendte den foreslåede kandidat samt bedømmelsesudvalg.
Bilag 3.1 30.3.2016 MZ UDKAST Ny budgetmodel for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dette dokument indeholder en række principielle overvejelser om den interne fordeling af indtægter til institutterne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet også kaldet fakultetets budgetmodel (i modsætning til SDUs budgetmodel, som fordeler midlerne imellem fakulteterne). Desuden beskrives et konkret forslag til en ny budgetmodel. I teksten herunder er der en række henvisninger til det nyeste budgethæfte for fakultetet ( Budget og rammeberegning 2016-2019 ). Budgetmodellen vedrører kun fordelingen af fakultetets uddannelsesbevilling (afsnit 8.1), forskningsbevilling (afsnit 8.2), den historiske del af de særlige tilskud (afsnit 8.3.2.5) og centrale poster (afsnit 8.3.2.6). Fordelingen af øvrige indtægter er uændret. Dette betyder bl.a. at institutterne fortsat vil modtage det fulde overhead fra eksterne bevillinger og samtidig skal finansiere projektafgiften på 10% (se afsnit 5.4.3 og 5.4.4). Principielle overvejelser For at vurdere om en budgetmodel er hensigtsmæssig kan man vurdere den ud fra en række kriterier. Jeg vil her nævne tre kriterier, som jeg anser som vigtige. 1. Forudsigelighed: En budgetmodel bør være forudsigelig i den forstand at (strategiske) handlinger bør have en forudsigelig økonomisk effekt. Dette hænger også sammen med budgetmodellens enkelhed eller kommunikerbarhed. 2. Incitamentsbåret: En budgetmodel bør understøtte de (strategiske) handlinger som vi ønsker. Resultater og økonomisk effekt bør være forbundne på et forståeligt konkret og principielt niveau. 3. Stabilitet: En budgetmodel bør ikke være alt for følsom, dvs. ændre de økonomiske vilkår for institutterne for drastisk fra år til år. Ud fra disse kriterier kan man karakterisere den nuværende budgetmodel således: Uddannelsesbevillingen er incitamentsbåret idet institutterne modtager en andel af de taxameterindtægter, som de producerer. Dog er modellen ikke forudsigelig, idet den procentvise andel som institutterne modtager varierer fra år til år og har været faldende de seneste år (se bilag 17). Forskningsbevillingen er stabil, idet den baserer sig på antallet af fastansatte VIP på instituttet. Til gengæld er den ikke forudsigelig, idet VIP- taxameteret har varieret fra år til år (se igen bilag 17). Endelig er den ikke incitamentsbåret, idet instituttets performance grundlæggende ikke påvirker instituttets forskningsbevilling. 1
Fordelingen af løntilskud til forskeruddannelse (ph.d.) er forudsigeligt, incitamentsbåret og relativt stabil, idet antallet af ph.d.- indskrivninger er forholdsvis fast fra år til år og løntilskuddet har ikke ændret sig over en årrække. Fordelingen af omstillingspuljen foretages kun delvis på basis af vedtagne principper, og er i praksis en forhandling mellem institutleder(e) og dekan. Fordelingen er delvis incitamentsbåret, idet tiltrækning af eksterne bevillinger eller gode medarbejdere ofte vil medføre medfinansiering fra omstillingspuljen. Fordelingen er dog hverken forudsigelig eller stabil og det er heller ikke sikkert at den nødvendigvis skal være det. Dog er der brug for mere hensigtsmæssige principper til fordeling af omstillingspuljen, således at puljen ikke er en gratis omgang fra det enkelte instituts synspunkt. Fordeling af uddannelsesbevillingen Af de samlede taxameterindtægter, fortrinsvis STÅ og færdiggørelsesbonus, tilbageholder Rektor 30% til finansiering af fællesadministrationen, husleje, bygningsdrift etc. Desuden bruges 3% til finansiering af fire nye uddannelsesincitamenter (se afsnit 5.1.9-5.1.12). Det foreslås at de nye incitamentsbårne uddannelsesindtægter sendes direkte videre uden beskatning til de institutter, som har optjent dem. Fakultetet modtager således 67% af den samlede taxameterindtægt. Efter beskatning modtager institutterne i dag mindre end 40% af de samlede indtægter som de genererer, og denne andel har været faldende (se Bilag 17). Det foreslås at institutterne fremadrettet modtager en fast andel af de samlede STÅ- taxameterindtægter som de genererer, fx 50%. Den optjente færdiggørelsesbonus uddeles ikke til institutterne, men bruges til at finansiere fakultetets fællesudgifter og omstillingspulje. Dette vil gøre indtægten forudsigelig, incitamentsbåret og mere stabil end i den nuværende budgetmodel. Desuden vil en højere andel bedre kunne finansiere de reelle undervisningsudgifter på institutterne; til gengæld vil forskningsbevillingen alt andet lige blive beskattet højere for at kunne finansiere fakultetets fællesudgifter. Fordeling af forskningsbevillingen Den ordinære forskningsbevilling fordeles til fakulteterne efter tre incitamenter. Den mindste del, BFI- indtægterne, sendes direkte videre til de fakulteter som har optjent dem. I fakultetets nye budgetmodel foreslås det at BFI- indtægterne sendes direkte videre uden beskatning til de institutter, som har optjent dem. Den største del af forskningsbevillingen deles ud til fakulteterne efter to ligevægtige nøgler. Den ene nøgle måler fakulteternes eksterne indtægter, mens den anden understøtter forskningsdækningen af undervisningen. Direktionen har besluttet at fastfryse forskningsdækningsdelen indtil videre, således at det fremadrettet kun er omfanget af eksterne indtægter, som kan ændre forskningsbevillingen. Ud over de nævnte, delvis incitamentsbårne dele af forskningsbevillingen, modtager hvert fakultet en fast omstillingsbevilling, som skal udligne udgangsforskellen mellem den nye og gamle SDU budgetmodel. 2
Det foreslås at fakultetets forskningsbevilling fordeles til institutterne således: 1. Den første del fordeles med udgangspunkt i instituttets eksterne indtægter, således at instituttet modtager ordinære indtægter svarende til en fast procentandel af de eksterne indtægter inkl. overhead, fx 15%. De eksterne indtægter beregnes på samme måde som i SDUs budgetmodel som et rullende 3- årigt gennemsnit. 2. Den anden del er et grundbevilling, der både skal understøtte forskningsforankringen af instituttets uddannelser og fungere som en udligningsbevilling i forhold til fakultetets gamle budgetmodel. Grundbevillingen fastsættes 3 år frem ad gangen, og vil ikke nødvendigvis være konstant. Det skal igen bemærkes, at institutterne fortsat vil modtage alt overhead fra eksterne bevillinger og samtidig skal betale projektafgiften på 10% til Rektor. I forslaget ovenfor vil instituttet til gengæld modtage 15% af bevillingens størrelse (inklusive overhead) i yderligere ordinære indtægter. Alt andet lige vil en ekstern bevilling således øge instituttets ordinære indtægter, selv om den eksterne bevilling er uden overhead. Størrelsen på overhead for en ekstern bevilling bør således fremadrettet tages med i betragtning når omfanget af medfinansiering fastsættes men der vil med den foreslåede model altid være plads til medfinansiering. Fordeling af historiske særlige tilskud Institutterne modtager i dag en række faste tilskud, som baserer sig på historiske aftaler (se afsnit 8.3.2.5). Det foreslås at disse særlige tilskud nedlægges og fremadrettet fordeles efter den nye budgetmodel. Fordeling af centrale poster Fakultetet finansierer i dag institutternes censoromkostninger og institutlederlønninger krone for krone (se afsnit 8.3.2.6). Det foreslås at disse midler fordeles efter den nye budgetmodel og derfor finansieres af institutterne fremadrettet. Fordeling af løntilskud til forskeruddannelse Det foreslås at den nuværende model videreføres. Dette betyder at institutterne modtager finansiering svarende til 1/3 af gennemsnitslønnen for en ph.d.- studerende svarende til omkring kr. 400.000 per ph.d.- indskrivning. For at forenkle administrationen bør det overvejes at gøre tilskuddet til en bonus, der overføres til instituttet det år hvor indskrivningen gennemføres. Måltal for antal ph.d.- indskrivninger forhandles mellem dekan og institutledere, og bør samlet ramme et niveau på 35-40 ph.d.- indskrivninger per år. Fordeling af fakultetets omstillingspulje Den nuværende anvendelse af fakultetets omstillingspulje fremgår af Bilag 11 og 12. Det fremgår af afsnit 8.3.2 at omstillingspuljen samlet (dvs. summen af udmøntet, reserveret og disponibel pulje) udgør næsten 19 mio. i 2016 og godt 17 mio. i 2017. Dette er mere end 10% af fakultetets samlede ordinære indtægter. Omstillingspuljens niveau bør falde til omkring 5% fra 2019 og frem, således at en større andel af fakultetets ordinære indtægter kan fordeles til institutterne. Derfor foreslås følgende principper for anvendelse af omstillingspuljen fremadrettet: 1. Omstillingspuljen benyttes kun til at understøtte større initiativer, der kræver et samlet finansieringsbehov på mindst 0,5 mio. 3
2. Initiativer der fortrinsvis kommer et enkelt institut til gode (fx en start- up pakke til en ny medarbejder) skal finansieres 1:1 af det pågældende institut, dvs. hvis et initiativ koster 2 mio., må instituttet finansiere 1 mio. Instituttets finansiering skal tages over ordinære midler og kan ikke være in- kind. Hvis der er tale om en underskudsgaranti gælder de samme principper. 3. Omstillingspuljen kan som udgangspunkt ikke bruges til at finansiere fastansatte medarbejdere på institutterme dog kan frikøb til et konkret strategisk formål finansieres i en tidsbegrænset periode. 4. Omstillingspuljen er fortrinsvis beregnet til at medfinansiere start- up omkostninger, fastholdelsesomkostninger, forskningsinfrastruktur samt større undervisnings- og forskningssatsninger på tværs af fakultetet. 4
Bilag 3.2 Ny budgetmodel for NAT - foreløbig modelberegning for 2016 Beregningsgrundlag IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Taxameterindtægter (inkl. 30% skat til rektor) 27.375 32.239 20.048 28.015 107.677 Forskning Eksterne indtægter (med overhead) 10.260 56.516 32.679 65.042 164.497 Gammel budgetmodel IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Deltidsuddannelse (taxameter og deltagerbetaling) 665 385 155 491 1.696 Uddannelsesbevilling 20.533 24.350 15.183 21.171 81.237 Beskatning - 8.326-9.873-6.156-8.584-32.939 Uddannelsesbevilling i alt 12.872 14.862 9.182 13.078 49.994 Forskning SDU2020, Barsel, Elev, Forskeruddannelse 3.047 5.374 3.805 7.569 19.795 Forskningstilskud (VIP- taxameter) 9.958 21.716 13.568 17.269 62.511 Beskatning - 4.038-8.806-5.501-7.002-25.347 Forskningsbevilling i alt 8.967 18.284 11.872 17.836 56.959 Særlig tilskud (historiske) og centrale poster Kemibrug (KIROS) + Science Lab. 0 342 0 0 342 Biler 0 0 450 0 450 SOS- Frugt, Papirvarer m.v. 0 0 0 15 15 Koordinatorfunktioner 0 0 10 18 28 NAMADI 100 0 0 0 100 Studerende i Grønland 0 0 50 0 50 Proteomics 0 0 0 3.161 3.161 Administrativ bistand 156 0 0 0 156 Institutledertilskud 870 969 870 978 3.687 Censoromkostninger 500 430 300 500 1.730 Særlig tilskud (historiske) og centrale poster i alt 1.626 1.741 1.680 4.672 9.719 Særlige tilskud (tidsbegrænsede) Medfinansiering af værksted 0 0 1.368-1.368 0 Adm. SDC Omicsuddannelse 0 0 0 90 90 Studieleder 0 149 0 88 237 Censorformand 81 0 0 0 81 Forskningsråd 0 25 25 50 100 Adm. MaxO 0 0 33 0 33 Web- support CP3 0-313 0 0-313 Ph.d. bonus 410 410 410 410 1.640 Villum (Komp. for projektafgift) 0 0 0 1.200 1.200 LSUL (Komp. for 5% projektafgift) 125 0 0 0 125 Særlige tilskud (tidsbegrænsede) i alt 616 271 1.836 470 3.193 Øvrige indtægter Øvrige indtægter fra andre hovedområder 651 1.275 999 480 3.405 Omstillingspulje 3.245 1.865 4.093 2.026 11.229 Øvrige indtægter i alt 3.896 3.140 5.092 2.506 14.634
Andre indtægter ikke på finanslov Salg af varer og øvrige driftsindtægter 105 330 800 1.282 2.517 Indtægter fra eksterne midler - 80 250 0-300 - 130 Eksterne Ph.d.- taksametre 450 1.800 1.100 1.600 4.950 Projektafgift - 1.785-5.500-3.470-6.000-16.755 Overhead 1.600 10.000 6.940 7.800 26.340 Andre indtægter ikke på finanslov i alt 290 6.880 5.370 4.382 16.922 Samlet bevilling gammel budgetmodel 28.267 45.178 35.032 42.944 151.421 Ny budgetmodel IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Deltidsuddannelse (deltagerbetaling) 390 216 87 354 1.047 Indtægter fra nye incitamenter (3%) 608 341 487 223 1.658 Andel af taxameterindtægter 50,0% 13.688 16.120 10.024 14.008 53.839 Uddannelsesbevilling i alt 14.685 16.676 10.598 14.584 56.543 Forskning SDU2020, Barsel, Elev, Forskeruddannelse 3.047 5.374 3.805 7.569 19.795 BFI- indtægter 570 1.397 901 754 3.622 Andel af eksterne indtægter 15,0% 1.539 8.477 4.902 9.756 24.675 Grundbevilling 3.624 2.963 2.528 2.922 12.037 Forskningsbevilling i alt 8.780 18.211 12.136 21.002 60.129 Særlige tilskud (tidsbegrænsede) Medfinansiering af værksted 0 0 1.368-1.368 0 Adm. SDC Omicsuddannelse 0 0 0 90 90 Studieleder 0 149 0 88 237 Censorformand 81 0 0 0 81 Forskningsråd 0 25 25 50 100 Adm. MaxO 0 0 33 0 33 Web- support CP3 0-313 0 0-313 Ph.d. bonus 410 410 410 410 1.640 Villum (Komp. for projektafgift) 0 0 0 1.200 1.200 LSUL (Komp. for 5% projektafgift) 125 0 0 0 125 Særlige tilskud (tidsbegrænsede) i alt 616 271 1.836 470 3.193 Øvrige indtægter Øvrige indtægter fra andre hovedområder 651 1.275 999 480 3.405 Omstillingspulje 3.245 1.865 4.093 2.026 11.229 Øvrige indtægter i alt 3.896 3.140 5.092 2.506 14.634 Andre indtægter ikke på finanslov Salg af varer og øvrige driftsindtægter 105 330 800 1.282 2.517 Indtægter fra eksterne midler - 80 250 0-300 - 130 Eksterne Ph.d.- taksametre 450 1.800 1.100 1.600 4.950 Projektafgift - 1.785-5.500-3.470-6.000-16.755 Overhead 1.600 10.000 6.940 7.800 26.340 Andre indtægter ikke på finanslov i alt 290 6.880 5.370 4.382 16.922 Samlet bevilling ny budgetmodel 28.267 45.178 35.032 42.944 151.421
Bilag 4.2 Budget 2017 og overslagsår 2018-2020 Mio. kr. 2016 pris- og lønniveau 2016 Budget 2017 og BO-årene 2018-2020 Naturvidenskab Budget 2016 Forventet regnskab 2016 Budget 2017 Budgetoverslag 2018 Budgetoverslag 2019 Budgetoverslag 2020 Indtægter Ordinær virksomhed Uddannelse 82,9 82,7 83,839 84,148 83,068 81,406 Forskning 84,5 83,8 88,667 91,476 84,434 82,194 Øvrige indtægter (på finanslov) 3,1 6,6 2,356-0,868-2,011-2,446 Andre indtægter (ikke på finanslov) 16,7 16,6 14,743 14,659 14,217 14,280 Ordinær virksomhed i alt 187,2 189,7 189,6 189,4 179,7 175,4 Ekstern virksomhed og særlige tilskud Kommerciel indtægtsdækket virksomhed 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Retsmedicinske undersøgelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskudsfinansieret forskning 180,9 180,9 180,1 180,6 181,7 181,7 Andre tilskud 3,5 4,4 4,2 2,7 2,6 2,6 Ekstern virksomhed i alt 184,6 185,6 184,4 183,5 184,5 184,5 Indtægter i alt 371,8 375,3 374,0 372,9 364,2 359,9 Omkostninger Ordinær virksomhed Løn 169,3 170,5 174,4 166,2 156,8 154,4 Øvrig drift 23,5 27,2 22,9 22,9 23,9 21,2 Afskrivninger 3,4 3,4 2,5 2,0 1,7 1,6 Ordinær virksomhed i alt 196,2 201,1 199,8 191,1 182,4 177,3 Ekstern virksomhed og særlige tilskud Løn 103,1 102,8 102,8 103,0 101,0 101,0 Øvrig drift 81,5 82,9 81,7 80,5 83,5 83,5 Ekstern virksomhed og særlige tilskud i alt 184,6 185,6 184,4 183,5 184,5 184,5 Omkostninger i alt 380,9 386,7 384,2 374,6 366,9 361,8 Driftsresultat Ordinær virksomhed -9,0-11,4-10,2-1,7-2,7-1,8 Ekstern virksomhed og særlige tilskud 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsresultat i alt excl ekstraordinære indtægter -9,1-11,4-10,2-1,7-2,7-1,8 Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat i alt -9,1-11,4-10,2-1,7-2,7-1,8 Primo reservation ordinær virksomhed 51,8 47,1 35,7 25,5 23,7 21,0 Primo reservation ekstern virksomhed 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Ultimo reservation ordinær virksomhed 42,8 35,7 25,5 23,7 21,0 19,2 Ultimo reservation ekstern virksomhed 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Egenkapital/reservation er i årets priser.
Bilag 5.1 Godkendt i direktionen den 26. november 2015 Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3 3.2 Procedure for godkendelse af talentprogrammer... 4 4. Individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter... 4 4.1 Kriterier for individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter... 4 4.2 Procedure for godkendelse af individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter... 5 5. Udmærkelser på eksamensbeviset... 5 5.1 Kriterier for udmærkelser på eksamensbeviset... 5 5.2 Procedure for udstedelsen af udmærkelser på eksamensbeviset... 5 Side 1 af 6
Godkendt i direktionen den 26. november 2015 0. Formål Formålet med principperne er at sætte rammer for universitetets arbejde med talentudvikling, som skal sikre, at SDU s talentudviklingsaktiviteter lever op til en fælles standard og et højt kvalitetsniveau. Principperne er udarbejdet med udgangspunkt i talentbekendtgørelsen 1 (15. maj 2015). Der henvises løbende til de aktuelle paragraffer i de enkelte afsnit. Principper for talentudvikling ved SDU udmøntes i en række kriterier, som er udarbejdet på baggrund af en erfaringsopsamling blandt interessenter ved SDU. Endvidere beskrives de forskellige typer af talentaktiviteter, som ved SDU kan udløse en anerkendelse eller en udmærkelse på eksamensbeviset. Under de enkelte typer af talentaktiviteter er det angivet, hvad aktiviteten skal leve op til for at udløse en anerkendelse eller en udmærkelse på eksamensbeviset. Desuden er det angivet, hvem der har ansvaret for at sikre, at aktiviteterne lever op til de fastsatte kriterier. 1. Principper Talentudvikling for studerende ved SDU har til formål at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende, således at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved deres ordinære uddannelse 2. Talentudvikling ved SDU har til formål at styrke en mangfoldig talentindsats ved hjælp af forskellige tilbud af programmer til talentfulde studerende. Talentprogrammerne kan dække alle fagområder på både bachelor- og kandidatniveau. På SDU skal den enkelte aktivitet afspejle tilgangen til talentudvikling i talentprogrammets mål, tilrettelæggelse og målgruppe. På SDU lægges der vægt på kvalitet og højt fagligt niveau. Dette gælder både i forhold til den studerende og selve talentprogrammet. SDU ønsker at skabe et talentmiljø, der støtter op om talentudviklingen. Talentudvikling ved SDU lever op til de af universitetet indeværende fastsatte kriterier for talentudvikling. 2. Kriterier for talentudvikling Det følgende indeholder de af SDU fastsatte kriterier for talentudvikling: SDU stiller højere faglige krav til den studerendes læringsudbytte end det normalt forventede niveau på de ordinære uddannelser. Talentudviklingsaktiviteten kræver en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen. 1 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) 2 Talentbekendtgørelsens 2 Side 2 af 6
Godkendt i direktionen den 26. november 2015 SDU tilbyder den studerende en høj grad af individuel og fælles feedback fra undervisere og andre ressourcepersoner tilknyttet aktiviteten. Den studerende får adgang til undervisernes og andre ressourcepersoners netværk med relevans for talentudviklingsaktiviteten. Tilgangen til undervisningen og andre aktiviteter i talentudviklingsaktiviteten er begrundet i viden og erfaringer med at fremme talenter. Der sker løbende en udvikling af tilgangen til undervisning og andre aktiviteter baseret på underviseres og ressourcepersoners læring og eksperimenter med undervisnings- og læringsformer. Evalueringen sikrer læring af talentaktiviteten med henblik på at sætte nye standarder for fremtidig talentudvikling. 3. Talentprogrammer 3 Talentprogrammer består i ekstra-curriculære aktiviteter, der er tilrettelagt af SDU enten lokalt eller tværfakultært, og som bliver udbudt til en begrænset gruppe af studerende. Der skal ske en udvælgelse af studerende til talentprogrammer efter en konkret vurdering af ansøgere. Vurderingen sker efter objektive og fagligt konkrete optagelseskriterier. Talentprogrammer ved SDU er belagt med ECTS-point, som angiver den forventede arbejdsbelastning. 3.1 Kriterier for talentprogrammer Der skal være et klart formål og mål for programmet, så det er tydeligt for den studerende, hvad der skal arbejdes hen imod, og hvad der kræves for at nå det Talentprogrammer skal være tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt for den studerende at gennemføre programmet sideløbende med dennes hoveduddannelse og indenfor normeret studietid 4. Ved tværfakultære talentprogrammer indgår der i opgaveløsningen et krav til samarbejde de studerende imellem Talentprogrammer ved SDU skal have af et omfang svarende til minimum 10 ECTS for at kunne udløse en anerkendelse til den studerendes eksamensbevis. Udvælgelsen af studerende til talentprogrammerne sker ud fra adgangskriterier, der sikrer det bedste match mellem den studerende og det pågældende program. 3 Talentprogrammer er SDU s betegnelse for det, der refereres til som talentforløb med ekstra ECTS-point i talentbekendtgørelsens 6 4 Talentbekendtgørelsens 6, stk. 3 Side 3 af 6
Godkendt i direktionen den 26. november 2015 3.2 Procedure for godkendelse af talentprogrammer Der er oveordnet set to former for talentprogrammer ved SDU; lokalt forankrede programmer og tværfakultære programmer, som udbydes af to eller flere fakulteter. 3.2.1 Talentprogrammer forankret på et fakultet, institut, eller uddannelsesniveau Fakultært forankrede talentprogrammer skal godkendes af det relevante studienævn, som sikrer at programmet lever op til SDU s kriterier for talentudvikling og talentprogrammer. 3.2.2 Tværfakultære talentprogrammer Talentprogrammer som udbydes til studerende på tværs af SDU s fakulteter skal godkendes af et underudvalg under Uddannelsesrådet, som sikrer, at programmet lever op til SDU s kriterier for talentudvikling og talentprogrammer. Som en del af godkendelsen i Uddannelsesrådet besluttes det, hvilket studienævn der har ansvar for afholdelse, administration og kvalitetssikring af det pågældende tværfakultære program. 4. Individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter 5 Individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter er talentaktiviteter, som ikke indgår i et talentprogram, og som er initieret af den studerende selv og/eller dennes vejleder. Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset forudsætter, at den studerende har deltaget i dokumenterbare faglige aktiviteter, som lever op til nedenstående kriterier. 4.1 Kriterier for individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter Der skal ved ekstra-curriculære aktiviteter være en sammenhæng med den uddannelse, den studerende er optaget på. Endvidere skal aktiviteterne styrke uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Ekstra-curriculære aktiviteter skal, for at kunne anerkendes på eksamensbeviset, leve op til SDU s kriterier for talentudvikling. Den studerende skal, for at få anerkendt aktiviteten på eksamensbeviset, have gennemført den uddannelse, som vedkommet er indskrevet på, på normeret tid 6. Individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter kan bestå i 7 : o Deltagelse i fagrelevante konferencer o Publicering af artikler i anerkendte tidsskrifter o Deltagelse i fagrelevante konkurrencer 5 Individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter er SDU s betegnelse for det, der refereres til som ekstra-curriculære aktiviteter i talentbekendtgørelsens 5 6 Talentbekendtgørelsens 5, stk. 3 7 Talentbekendtgørelsens 5, stk. 2 Side 4 af 6
Godkendt i direktionen den 26. november 2015 o o Deltagelse i fagrelevante aktiviteter, der ikke indgår i normeringen af uddannelsens ECTSpoint Deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter 4.2 Procedure for godkendelse af individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter Det enkelte studienævn udarbejder retningslinjer for, hvilke aktiviteter, der kan føre til anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbevise for deres studerende. Studienævnets retningslinjer skal godkendes i Uddannelsesrådet. For at få anerkendt individuelle ekstra-curriculære talentaktiviteter på eksamensbeviset, skal der være tilknyttet en vejleder til aktiviteten, som indstiller til det relevante studienævn, at den aktivitet den pågældende studerende har gennemført bør udløse en anerkendelse til eksamensbeviset. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for den studerendes bidrag i den konkrete aktivitet samt dokumentation for deltagelse og gennemførsel. 5. Udmærkelser på eksamensbeviset 8 Udmærkelser på eksamensbeviset forudsætter, at den studerende har opnået et højt fagligt niveau i forhold til uddannelsens øvrige studerende. Endvidere skal den studerende, i relation til dennes fagområde, som minimum have dokumenteret et af nedenstående kriterier. 5.1 Kriterier for udmærkelser på eksamensbeviset Den studerende har opnået kvalifikationer ud over, hvad der kan forventes opfyldt i forhold til uddannelsens læringsmål. (5.2.1) Den studerende har demonstreret ekstraordinære eller særlige innovative evner i forhold til at have udviklet, organiseret og realiseret faglige eller tværfaglige initiativer. (5.2.2) Den studerende har gennemført af SDU tilrettelagt talentprogrammer på 30 ekstra ECTS-point ud over normeringen på bacheloruddannelsen og/eller 20 ekstra ECTS-point ud over normeringen på kandidatuddannelsen. (5.2.3) 5.2 Procedure for udstedelsen af udmærkelser på eksamensbeviset 5.2.1 Udmærkelse for ekstraordinær faglig karakter 9 Udmærkelser der gives til studerende, som har opnået kvalifikationer ud over, hvad der kan forventes opfyldt i forhold til uddannelsens læringsmål, skal bero på en samlet vurdering af den studerendes faglige niveau herunder af specialet eller bachelorprojektet. 8 Talentbekendtgørelsens 4 9 Talentbekendtgørelsens 4, stk. 1 Side 5 af 6
Godkendt i direktionen den 26. november 2015 Det forudsættes, at både eksaminator og censor indstiller specialet eller bachelorprojektet til et udvalg af fagkyndige nedsat 10 af dekanen eksempelvis Akademisk Råd eller et underudvalg heraf, som vurderer, om den studerendes faglige niveau, herunder om specialet eller bachelorprojektet, har en sådan ekstraordinær faglig karakter, som berettiger en udmærkelse. 5.2.2 Udmærkelse for ekstraordinære eller særlige innovative evner 11 Udmærkelser der gives til studerende, som har demonstreret ekstraordinære eller særlige innovative evner til at have udviklet, organiseret og realiseret faglige eller tværfaglige initiativer, sker efter indstilling fra studieleder, uddannelsesleder eller tilsvarende til et udvalg af fagkyndige nedsat af dekanen 12 eksempelvis Akademisk Råd eller et underudvalg heraf. Udvalget vurderer, om de ekstraordinære eller særlige innovative evner berettiger en udmærkelse. 5.2.3 Udmærkelse for at have gennemført talentprogrammer på minimum 30 ECTS på bachelorniveau og/eller 20 ECTS på kandidatniveau 13 Har den studerende gennemført et af SDU tilrettelagt talentprogram på minimum 30 ECTS på bachelorniveau og/eller 20 ECTS på kandidatniveau inden for normeret studietid, udløser det en udmærkelse på eksamensbeviset. 10 Talentbekendtgørelsens 4, stk. 2 11 Talentbekendtgørelsens 4, stk. 2 12 Talentbekendtgørelsens 4, stk. 3 13 Talentbekendtgørelsens 6, stk. 4 Side 6 af 6