Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Relaterede dokumenter
Vandplanerne den videre proces

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Implementering af vandplanerne

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Implementering af Vandrammedirektivet

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Præsentation af en vandplan

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Præsentation af de danske vandplaner

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Forslag til: Vandhandleplan

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Hvordan læses en vandplan?

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

Vandplaner og vandindvinding

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Vand, miljø, klima, natur

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Status for Vandplanerne

Velkomst og præsentation af projektets mål

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Målrettet regulering!

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Til Naturstyrelsen September 2013

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Temadag om vand og natur. Forår 2007

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Transkript:

Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1

Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger - 74 fjorde - 638 søer>5 ha - 296 søer<5ha - 27.000 km vandløb - 385 grundvandsforekomster 2 I, 4 I, 8 Miljøcentergrænser.shp I, 10 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt IV, 1 I, 2 I, 5 I, 11 I, 9 I, 12 I, 3 I, 7 I, 6 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3

Kvælstofudvaskning fra DK (DMU 2008) 3

Tilførsel af kvælstof og fosfor til havet (DMU 2008) Kvælstof Fosfor 4

Fortsat problemer i overfladevand Ingen kystvande har målopfyldelse Kun 1/3 af søerne har målopfyldelse Ca. halvdelen af vandløbene Årsag især næringsstoffer fra landbrug, fysiske forhold i vandløb og spildevand 5

Vandplanens indhold Plandel: Miljømål Indsatsprogram Retningslinjer Redegørelsesdel: - Områdebeskrivelse - Påvirkninger - Tilstand - Miljømål og indsatsbehov - Virkemidler og økonomi 6

Indsatsprogrammer Mål Virkemiddel n Virkemiddel 4 Afstand til målet: indsatsprogrammet Virkemiddel 3 Virkemiddel 2 Virkemiddel 1 Baseline 2015 Allerede vedtagne tiltag Tilstand 7

Næringsstofreduktion fra det åbne land i indsatsprogrammet Virkemidler af generel karakter: ha N t/år P t/år Ændring af gødningsnormsystem Ingen jordbearbejdning i efteråret 110.000 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 15.000 5.920 180 Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 50.000 Randzoner (sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie) 53.400 Skov, natur, økologi Målrettede virkemidler (frivillige): Vådområder 10.000 Yderligere efterafgrøder 140.000 Oversvømmelse af ådale til fosforfjernelse 3.000 3.080 30 Sum 9.000 210 10.000 tons i udvalg (10.000) Omlægning af pesticidafgiften Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse 7.300 km Suppleres med øvrige virkemidler fra statens virkemiddelkatalog 8

Dyrkningsfrie bræmmer og ændret vandløbsvedligeholdelse Dyrkningsfrie bræmmer under politisk pres Ændret vandløbsvedligeholdelse kræver en konkret konsekvensanalyse af påvirkede arealer Kompensation for tab via landdistriktsprogrammet Indsatsen skal godkendes af staten inden kommunerne kan ændre vedligeholdelsespraksis Indsatsen tilpasses og prioriteres, således at der ikke iværksættes indsatser, uden at der er penge til kompensation 9

Vådområder op til 10.000 ha 10

Vådområdepotentiale i opland til Randers Fjord 11

Vidensgrundlaget definerer indsatsen til kystvande 12

Kvælstoftilførsel til kystvande ved målopfyldelse tons N/år 13

Vandets kredsløb bør være mere i fokus Interaktion mellem grundvand og overfladevand mangelfuldt håndteret i vandplanerne: Påvirkning af søer med grundvand Vandføring i vandløb med markvanding og drikkevandsindvinding Påvirkning af våde naturtyper Kvælstofreduktion fra rodzone til vandløb 14

Eksempel Norsminde Fjord Fjordareal: 2 km 2 Oplandsareal 101 km 2 Land use: 80% agriculture 6.01.2011 15

Tilførsel af kvælstof til Norsminde Fjord nu og ved målsætning - eksempel fra Agwaplan Tons N til fj ord 140 120 100 80 60 40 Spildevand Landbrug Baggrund 20 0 Nu - 129 tons N til fjord Målsætning - 65 tons N til fjord 16

Kvælstofoverskud i opland til Norsminde Fjord N P N og P overskud, kg/ha ud af rodzonen 17 17.4 2008 Temamøde om vandrammedirektivet. Miljøforum Midtjylland

Udfordringer og løsninger Udfordringer Hvordan kan målene nås i kystvande i 2015 når indsatsprogrammet for kvælstof er lavere end indsatsbehovet? Der mangler 23.000 tons pt. Vil de nuværende mål reelt give god økologisk tilstand Visse virkemidler er baseret på frivillige aftaler. Er guleroden stor nok? Hvordan kompenseres der for genopdyrkning af ca. 180.000 ha ved ophævelse af EU s braklægningsordning i 2008-2009? Er der plads til husdyrudvidelser med øget næringsstoftilførsel til søer og kystvande? Aftale om bræmmer under pres Klimaændringer er ikke medregnet i vandplanerne Løsninger Potentiale for flere vådområder end 10.000 ha i flere hovedvandoplande. Minivådområder og styret dræn Mere skovrejsning end 7.700 ha Grøn Vækst Mere bedriftsorienteret tilgang, der inddrager landmanden og giver mere målrettet og omkostningseffektiv indsats. (Agwaplan koncept) Bedre overvågningsprogrammer 18

Tak for opmærksomheden Foto: Rudolf Svensen 19