Studio Transformation of Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E15 + F16 Tema for to semestre: Transformationer Fredericia og Sct. Croix. De to kommende semestres tema og studier er planlagt i faglig samarbejde mellem forskellige aktører inden for feltet arkitektonisk kulturarv herunder UPR, School of Architecture i San Juan, Puerto Rico, Planafdelingen i Fredericia Kommune, Kunstakademiets Arkitektskole og Studio Transformation of Architectural Heritage, AAA. De to semestre er planlagt i en faglig sammenhæng, hvor vi vil arbejde i to forskellige men beslægtede lokaliteter nemlig garnisonsbyen Fredericia og kolonibyen Christiansted på Sct. Croix, U.S. Virgin Islands. Sitet på Sct. Croix er valgt i forbindelse med, den kommende fejring i 2017 for Danmarks salg af De Dansk Vestindiske Øer til USA. Det er tanken at de faglige inputs og resultater fra efterårssemestret skal kvalificere forårssemestrets studier på Sct. Croix. Dermed bygger vi videre på de forgangne to semestres udadvendte samarbejdsrelationer og sammenhængende strukturelle opbygning af de to semestre. 1. Studieforløbets faglige fokus På de to sites i Fredericia og på Sct. Croix studeres planlægnings- og arkitekturidealer i de to byer. Fredericia er opstået som en garnisonsby ligesom at den danske koloniarkitektur i de tidligere Dansk Vestindiske Øer er opstået som del af en samlet fortifikation. Ideen til studierne er opstået via kontakter til BYFO og arkitekt Ulla Lunn, som i gennem mange år har arbejdet på at etablere bevarings- og udviklingsprojekter på de tidligere Dansk Vestindiske Øer, nu U.S. Virgin Islands. I 2017 er det 100 år siden Danmark solgte øerne til USA, og man satser fra vestindisk, dansk og amerikansk side på at markere denne begivenhed. I kulturarvssammenhæng gøres dette bl.a. ved at gennemføre de her beskrevne dokumentationer, restaurerings- og transformationsprojekter på Sct. Thomas og Sct. Croix. Studio Transformation of Cultural Heritage samarbejder i forårssemestret med Kunstakademiets Arkitektskoles afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering. AAA arbejder med et projekt på Sct. Thomas og AAA arbejder på Sct. Croix. Som optakt har BYFO gennemført en studietur til øerne hvor de to konkrete sites er blevet udpeget. Endvidere vedligeholdes og udvikles samarbejdet mellem UPR, School of Architecture i San Juan, Puerto Rico og Platform for Architectural Heritage, AAA. Dette gøres via vores samarbejdspartner fra de sidste to tidligere semester, Andrés Mignucci, som i mellemtiden er udpeget som VELUX-professor ved AAA. Andrés Mignucci forventes at levere sine input på såvel AAA I efterårssemestret som on site på Sct. Croix I forårssemestret, hvor hans studerende fra UPR vil deltage. Efterårssemestrets studier gennemføres i et samarbejde med Fredericia Kommune. Der samarbejdes særlig med lederen for Planafdelingen, arkitekt MAA Irene Jensen og øvrige ansatte samme sted. Disse samarbejdspartnere har en solid faglig baggrund inden for feltet arkitektonisk kulturarv. Fredericia står over for en større bevarings- og udviklingsproces ikke mindst i den indre bykerne, som består af et kontinuerligt arkitektonisk og byplanmæssigt forløb udviklet gennem renæssancen og barokken og ført op til i dag hvor Realdania Byg står for udviklingen af den sydlige del af byen, der relaterer sig til havnen. Opgaverne bliver bygget op med en første fase, der er et fælles indledende forløb, som skal give de studerende et fælles blik på Fredericia med henblik på at skabe en fælles forståelse for dens historie, byplan, sammenhænge, arkitektur og enkelthuse.
I anden fase vælger de studerende sig ind på en konkret opgave om en arkitektonisk intervention, der enten kan være transformation/restaurering af et enkelt hus, en infill opgave i bystrukturen eller en opgave i den større urbane skala. Der arbejdes altså med transformation, infill eller urban scale. Denne form for opgavestillelse er en måde at få de studerende til først, i første fase, at arbejde sammen gruppevis for efterfølgende, i anden fase, at arbejde individuelt. Opgaverne er en måde at at kontekstualisere de redskaber og metoder, der er beskrevet nedenfor og som er et særkende ved Studio Transformation of Architectural Heritage. Her arbejder vi i en eksisterende kontekst med fokus på bevaring, transformation og udvikling af den arkitektoniske kulturarv på alle skalatrin og med udvikling af metoder til undersøgelse, analyse, dokumentation, formidling, teori, værdisætning, programmering og arkitektoniske interventioner i bygninger, byer og kulturmiljøer. På tværs af de to semestre bliver det et opmærksomhedsområde at studere ligheder og forskelle mellem de to lande i forhold til kulturelle, klimatiske, geografiske, teknologiske forudsætninger og at studere forskellene i de to landes arkitektur i forhold til f.eks. inde/ude forholdet og relationen mellem bygningens og by/landskab. Ligeledes skabes der en sammenhæng mellem de to semestre ved at undersøge arkitekturidealer og planlægningsidealer sådan som den bl.a. ses af fortifikationsarkitekturen og den direkte indflydelse som de danske arkitekter har haft på koloniarkitekturen i Dansk Vestindien. 2. Projektarbejdsfelter Formålet med nedenstående obligatoriske arbejdsfelter i projektfasen er, at give den studerende metoder til systematisk og kvalificeret at kunne udpege problemstillinger, programmere og løse en given opgave selvstændigt og på et fagligt, forsvarligt og højt niveau i relation til de kompetencer, der efterspørges i samfundet. Det særligt kendetegnende er opnåelsen af viden og kompetencer, der sætter den studerende i stand til selvstændigt og på en stringent, men kritisk måde at styre og udvikle en sammenhængende arbejdsproces dækkende normalt 5 faser: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Arkitektonisk intervention Denne faseopdelte projekttype genfindes som princip i både store og små projekter på både bygning-, byog kulturlandskabsniveau. Læringsmål: Det forventes at den studerende gennem kandidatstudiet udvikler sig mod en form for selvinspirerende arbejdspraksis relateret til de valgte opgaver og til de tilbud Studio Transformation of Architectural Heritage byder på - både med hensyn til de faglige input og studiemiljøet på tegnesalene. Som støtte for de længere opgaver gennemføres en række kurser, der skal sikre at den studerende opnår viden, forståelse og kompetencer på en række for fagområdet særlige discipliner. Læringsudbyttet for disse støttediscipliner findes særskilt beskrevet efterfølgende. Grundkurser og læringsmål: Arkitekturteori/Byteori Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Arkitektoniske undersøgelsesmetoder (by- og bygningsundersøgelser) Dokumentation Arkitekturhistorie/Byhistorie By- og bygningsarkæologi Lovgivning Byggeteknik (historisk og nutidig teknik samt materialeforståelse) Programskrivning og programmering
Arkitekturteori/byteori Det er kursusforløbets formål at introducere til de mest fremtrædende og i litteraturen mest omtalte teorier og manifester inden for fagområdet. De er udvalgt med henblik på at opnå et bredt diskussionsgrundlag, idet de hver især repræsenterer forskellige holdninger til arkitektonisk værdisætning og anvisninger af nye arkitektoniske designprincipper. Forståelse for og kendskab til disse teorier/manifester eller holdninger kvalificerer den enkelte til bedre selv at kunne vurdere og vægte forholdet mellem værdierne i den arkitektoniske kulturarv og det nye arkitektoniske design. I forbindelse med studier med fokus på byskala skal den studerende også have viden om væsentlige byteorier. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om de mest fremtrædende og betydelige bevaringsteorier og teoretikere. De skal have læst og forstået udvalgte tekster ligesom de også skal kunne forholde sig kritisk til disse. Det forventes at den studerende kan indgå i faglige diskussioner på baggrund af selvstændig læsning og refleksion, og at den opnåede teoretiske viden og indsigt integreres i egne opgaver. Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Målet med kurset er at forbedre den studerendes tegnetekniske færdigheder og dygtiggøre studerende i at kortlægge arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer ved hjælp af analytisk tegning og korte, præcise beskrivelser. Dvs. videregive iagttagelser af en given arkitektonisk sammenhæng gennem snit, rejste planer, skitsemæssige perspektiver, detaljegengivelser m.v., hvor det vigtige er, hvilke informationer, der skal formidles, altså lære at tegne støjen fra. Desuden går kurset ud på generelt at træne øjet til at iagttage helheder, udskille enkeltheder og skildre dette i en valgt form analogt eller digitalt. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens ovennævnte metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Arkitektoniske undersøgelsesmetoder Kortlægning og opmåling af arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer kvalificerer den studerende til at skabe en forståelse og et metodisk grundlag for udarbejdelse en arkitektonisk planlægning og design i en given kontekst. Kortlægningen og opmålingerne skal styrke og skærpe den faglige proces i retning af at give overblik, for tilpasning af mål og ressourcer samt opstille kvantitative og kvalitative rammer for det videre arbejde med emnet. Læringsmål: Den studerende skal på et højt niveau kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens forskellige metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Dokumentation Arkitektonisk dokumentation omfatter flere faglige aspekter: Indsamling af information, kildesøgning, fotografiske og computergrafiske visualiseringer, beskrivelse og beskrivelse gennem det levende billede, skildringer af dimensioner og konstruktioner, er alle aspekter, der danner et velfunderet værdi- og projekteringsgrundlag. Dokumentationsfeltet rummer også opbevaring af dokumenter og bygningstegninger såvel baseret på analoge som digitale metoder. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens delelementer og mellem ovennævnte metoder og redskaber, samt bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Arkitekturhistorie/byhistorie Kendskabet til dansk og europæisk arkitekturhistorie spænder fra bygnings-, til by- og landskabsniveau. Det historiske kendskab indlæres og uddybes gennem forelæsninger, øvelser og selvstudier. Kendskabet og forståelsen for arkitekturhistorien sættes i studierne i relation til praktiske øvelser og opgaver med fokus på bygningsdetaljer, bygninger, byer og kulturlandskaber. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om såvel europæisk som dansk arkitekturhistorie. Det forventes, at den studerende skal lære at identificere arkitekturhistoriske elementer og påvirkninger (både
stilistiske og tekniske) i forbindelse med såvel monumenter som anonyme bygningsværker, sådan som de opleves i danske byer og landområder. By- og bygningsarkæologi Faget omfatter metodiske makroskopiske undersøgelser og studier af byer, bymæssige områder, bygninger, bygningsmæssige rester. De studerende skal gennem registrering af spor fra forskellige historiske perioder udarbejde en analyse og konklusion eller hypotese. Studiet baseres på forelæsninger, litteraturstudier, metodeudvikling samt konkrete øvelser. Læringsmål: Ved studiets afslutning skal den studerende f.eks. kunne gøre rede for et sammensat bygningsværks spor og derudfra bestemme enkelte byggeperioder og/eller have opnået et dybere kendskab til bybygningshistorien, således at byelementer, bebyggelsesstrukturer, gadeforløb, torve og pladser tidsmæssigt og stilmæssige kan placeres. Lovgivning Formålet er gennem forelæsninger, at gøre den studerende bevidst om bl.a. den danske bygningsfredningslov, byfornyelsesloven, lov om lokalplaner, planloven samt de politiske og apolitiske organisationer/institutioner, der påvirker forvaltningen og arbejdet med værdier i den arkitektoniske kulturarv. Læringsmål: Den studerende skal have viden dels om generel by- og bygningslovgivning, dels om specifik bevaringslovgivning samt til den række af internationale chartre, der er udarbejdet med henblik på at præge måden at omgå den arkitektoniske kulturarv på. Det forventes at den studerende både forstår relevante lovgivningstekster samt formår at forholde sig kritisk og diskuterende til dele af dem. Byggeteknik Det er formålet med kurset, at skærpe den studerendes forståelse for såvel historisk og moderne teknik dvs. de håndværksmæssige og industrielle dele af byggeriet - både de traditionelle og innovative processer - for derved at forbedre den studerendes evne til at udarbejde tegninger på detailniveau. Kurset kan evt. tage udgangspunkt i en workshop på Center for Bygningsbevaring, Raadvad, efterfulgt af en detaljeringsopgave, byggeplads- og virksomhedsbesøg. Læringsmål: De studerende der arbejder med bygningsskala skal have indsigt i både historisk og ny byggeteknik på et niveau, der kvalificerer til at gennemføre såvel undersøgelser som projekter på kandidatuddannelsen. Dette fordrer deltagelse i de tilbudte kurser, erfaring med undersøgelser i felten samt inddragelse af byggeteknisk bearbejdning i relevant skala i egne projekter. Programskrivning og programmering Skriften som arkitektonisk værktøj - kursus i skriveteknik og programskrivning. Forløbet har til hensigt at introducere det skrevne sprog som et arkitektonisk værktøj og sætter fokus på sprogets refleksive potentialer. Forløbet er i foråret en integreret del af forløbet Critical Written Reflection. Læringsmål: Den studerende skal selvstændigt kunne mestre og styre at udarbejde detaljerede programmer på baggrund af egne (eller andres) undersøgelser af valgte studieobjekter. Programmernes indhold skal kunne relatere meningsfyldt både bagud og fremad i arbejdsprocessen set i forhold til normalt 5 faser i projektet: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Den bygningskunstneriske bearbejdning. Formgivning og læringsmål Der undervises under hele uddannelsesforløbet i formgivning af ny arkitektur og bybygning. Undervisningen fokuserer således på at kvalificere den studerende til at være kreativ, eksperimenterende og innovativ i formgivningen af det nye arkitektoniske design. Disse kunstneriske og kreative kompetencer udvikles bl.a. gennem øvelser, vejledning, forelæsninger. Læringsmål: Den studerende skal ved kandidatuddannelsens afslutning kunne mestre at bearbejde et eksisterende værdibeskrevet arkitektonisk kulturarvsobjekt på en måde, der hvad formgivningen angår både tilgodeser objektets bevaringsværdier, dets udviklingspotentialer, et nyt funktionskoncept og den bygningskunstneriske fremtoning på en helhedsbetonet og formidlende måde. Det forventes endvidere, at arkitektoniske elementer formås detaljeret i udvalgte sammenhænge på en både formmæssig, rumlig, teknisk og funktionel udfoldet måde.
Forelæsningsrækker: Forelæsningsrække om årets tema Nyt møder gammelt, formgivning, proportionering, lys og stoflighed Fra viden over idé og koncept til form Formidling, fremstillingsteknik og præsentation 3. Grundlaget for bedømmelser, specifikt for semesterets studieplan samt referencer til generelle bestemmelser I bedømmelsesgrundlaget for semesterets studieforløb lægges der vægt på at den studerende: gennem sit projektarbejde har vist en selvstændighed i opsøgning af relevant viden har vist en forståelse for fagområdets kernepunkter, har udviklet en holdning til arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har udviklet evne til at tage stilling til værdier og potentialer, og på grundlag af en forudgående undersøgelse kan udarbejde et bygningskunstnerisk projekt på by- og bygningsniveau, der demonstrerer: Faglig viden Beherskelse af metoder inden for udforskning teori og viden, analyse og research herunder kendskab til fagområdets vidensgrundlag og evne til reflekteret at inddrage og opbygge relevant viden i et integreret program- og projektarbejde Faglig kommunikation Beherskelse af redskaber og metoder inden for kommunikation mundtlig, skriftlig, visuel samt evne til at reflekteret at anvende fagområdets redskaber og kommunikationsformer i et integreret program- og projektarbejde Faglig metode med nogen selvstændighed at strukturere og gennemføre projektstudier på grundlag af en selvprogrammeret opgave Beherskelse af metoder inden for projektarbejde problemformulering, programmering, skitsering, syntetisering herunder evne til Faglige resultater Evnen til at omsætte færdigheder til faglige resultater herunder evnen til med udgangspunkt i studieplanes ramme at formulere og indfri egne studiefaglige mål, samt omsætte opgavens forudsætninger og krav til kvalificeret faglig besvarelse. Der lægges vægt på at bedømmelsen sker som en vurdering af den studerendes niveau forstået som en samlet vurdering af niveauet for delelementerne, der er gennemført gennem hele semesteret. 4. Semesterets elementer/etcs Gennemførelsen af et semester giver i alt 30 ECTS 7. og 8. semester: Program- og projektudarbejdelsen inkl. feltarbejde giver 30 ECTS 9. semester: Program- og projektudarbejdelsen giver i alt 30 ECTS 10. semester: Formulering af afgangsopgave og afgangsprojektet giver 30 ECTS 5. Undervisningssprog/language: Der undervises på dansk/the language is danish