er det lige meget? Lønnens størrelse bestemmes af både centrale aftaler og forhandlinger på de enkelte arbejdspladser. Løn er selvfølgelig vigtigt for DIG og dit liv. Men hvad med de skarpe, nytænkende kolleger, der hele tiden stormer frem, skal de ikke have lidt mere? Eller hvordan med de dygtige fagfolk, der får for lidt og som ikke selv råber så højt? Hvis alle skal have en lille stigning (skal de det?), så er der måske ikke mere at give af. Er det så bedre at give til nogle få? Og hvem? Eller for hvad?
PENSION er så kede li g t Men har du råd til at blive gammel? For at kunne klare sig økonomisk fornuftigt og opretholde en vis levestandard når man bliver gammel, skal ens pensionsudbetaling være 70-80 % af ens indkomst. Dét mål er inden for rækkevidde for en ernæringsassistent, der har optjent pension altid. Men ikke for vores leder-kolleger. De får til gengæld en højere løn som ledere, så 70-80 % i pensionsudbetaling udgør alt andet lige et noget større beløb. Men skal vi acceptere, at der også skal være forskel i levestandard når vi bliver gamle? Eller skal vi prøve at sadle om, så procentsatsen er højere for de lavest lønnede? Alternativt sikre, at de højestlønnede får mere, så de får en passende pension? Er dét fair? Og hvad med eleverne, skal de have pension? Hvorfor (ikke)?
U D KA E D L O H N BA LA CEN? Der tales meget om den såkaldte Work/Life balance. Vi skal yde solidt på vores arbejdsplads, men samtidig skal vi også have tid til at leve vores liv udenfor arbejdet. Tid til at passe syge børn, kræfter til at have en fritid, også når vi bliver ældre. Vi diskuterer ofte barsel, barns sygedage, seniordage i denne sammenhæng. Men hvad med kolle gerne i midten af livet. Uden små børn og med langt til pensionen? Hvordan holder I balancen? Skal vi ønske os mere fleksibel arbejdstid, kan det hænge sammen? Hvad med en timebank, så vi kan spare op? Og lytter chefen overhovedet på dine arbejdstidsønsker nu?
Kan du blive O Hvordan går det med din hjernebank? Er du klog nok eller kunne du godt trænge til en opdatering? Måske er der slet ikke nogen, der kan lære dig noget. Men hvis du nu selv kunne bestemme, så var der måske et interessant kursus, som kunne inspirere dig. Som gav mening i forhold til dit arbejde, i bred forstand, men som også gjorde dig dygtigere i det hele taget, styrkede dig personligt? Hvis der nu var en fond, betalt af arbejdsgiverne (men med overenskomstkroner, altså øremærkede forbedringer til uddannelse). Ville du så komme af sted? Kom der mon en vikar og hjalp dine kolleger? Ville du få lov til at blive klogere? Og tør du?
Du har fået et postkort, en tanke fra fællesskabet. Vi håber, du vil bruge noget tid og nogle kræfter på at tale med dine kolleger. Også om, hvad fællesskabet er for en størrelse, og hvad vi kan bruge det til. Hvad fællesskabet kan bruge dig til. Har din tillidsrepræsentant din tillid, og har du hendes/hans? Hvordan hjælper I hinanden til at få den bedste arbejdsplads for alle? Kan du selv gøre mere, og er der noget der holder dig tilbage? Accepterer du, at dine kolleger melder sig ud af fællesskabet, og hvad betyder det for jer, der holder ved?