(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige Vandplaner ugyldige d. 6. december 2012 har staten nu genfremsat Vandplanerne i en 6 måneders høring frem til 23. december 2013. De Vandplaner, der nu sendes i offentlig høring svarer indholdsmæssigt til de planer, der blev underkendt i 2012. Vandplanerne har tidligere været i høring i kommunen. Naturstyrelsen angiver, at tidligere tilsendte bemærkninger er behandlet og ikke ønskes tilsendt på ny. Dette høringssvar skal derfor ses som et kort supplement til tidligere høringssvar fra marts 2011. 1.1 Målopfyldelse Ringsted Kommune konstaterer, at de medtagne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at nå målet god vandkvalitet i alle målsatte vandområder og grundvand, inden udgangen af 2015. Da vedtagelse af vandplanerne er betydeligt forsinket, kan Ringsted Kommune tilslutte sig, at det ikke er muligt at gennemføre et fuldt indsatsprogram inden 2015. Ringsted Kommune ser frem til at blive inddraget i en meget tættere dialog om indsatsprogrammet for næste planperiode. Mange virkemidler berører landbruget. Der er en generel bekymring i Ringsted kommune for at fremtidige virkemidler kan ramme landbruget urimeligt hårdt. 1.2 Overvågning Ringsted Kommune savner overvejelser om, hvordan overvågningen i denne vandplanperiode bidrager til fastsættelse af indsatsprogram for næste vandplanperiode. Ringsted Kommune tvivler på, at den planlagte overvågning er tilstrækkelig til både at reflektere generelle ændringer i miljøtilstanden i Danmark og dokumentere graden af målopfyldelse i vandområderne og danne grundlag for opbygning af den viden, som jo mangler jf. vandplanens afsnit om begrundelser for anvendelse af miljømålslovens 16 og 19 (om fristforlængelse). side 1 af 6 sider
2 Konkrete kommentarer til vandplanen fra Ringsted kommune 2.1 Vandløb. 2.1.1. Miljømål Ringsted Kommune vurderer, at smådyrsindekset DVFI er et godt redskab til at bedømme miljømålet god økologisk tilstand ud fra. Kommunen gør dog opmærksom på, at der kan gå flere år fra betingelserne for en rentvandsfauna er til stede, før faunaen indvandrer/etablerer sig i vandløbet igen. I vandløb med dårlig spredningspotentiale for smådyr kan det således være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand inden udgangen af 2015. Miljømålene for den kemisk tilstand i vandløb er ikke lette at gennemskue. Ringsted Kommune foreslår, at der formuleres nogle klare kriterier for den kemiske tilstand og for de dertil hørende miljømål. 2.1.2. Indsatsprogram og prioriteringer I Ringsted Kommune er den største indsats på vandløbsområdet fjernelse af faunaspærringer. Derimod er virkemidlerne reduceret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering stort set ikke anvendt. Nedenfor er nævnt forslag til ændringer i indsatsprogrammet. Ændring af indsats åbning af rørlagt vandløb Følgende strækning som ifølge indsatsprogrammet skal genåbnes er ikke rørlagt: Privat, A-målsat vandløb nr. 15-20 (mellem seg_cd: NYK39852 og NYK41995). Strækningen fremstår fejlagtigt som rørlagt på kort. Kommunen har ved besigtigelse konstateret at strækningen er åben og har en god fysisk tilstand. Indsats bør udgå. Vandløbsstreger Forløbet af flere vandløb er anderledes end vandløbsstregerne viser på miljøgis (f.eks. Ålbækken/Mølleåen, seg_cd: NYK47855, NYK39980, NYK38250). Der er behov for mere præcise og opdaterede vandløbsstreger. Målsatte vandløbsstrækninger, som ikke er medtaget i vandplanen: Det er ikke den samlede målsatte strækning af nedenstående vandløb, som er omfattet af vandplanen (dvs. at de ikke er vist på kort i miljøgis ). Da vandløbsstrækningerne er målsatte mener Ringsted Kommune, at de burde være omfattet af vandplanen. Frøsmose Å (tilløb til Gyrstinge Sø, nedre strækning seg_cd: NYK44712) Barmose Bæk (tilløb til Sneslev Lilleå, nedre strækning seg_cd: NYK44376) 2.1.3. Påvirkninger I Ringsted Kommune modtager flere vandløb vand direkte fra meget næringsrige søer med stor algeproduktion. Manglende indsats for at begrænse algevæksten i søerne kan derfor hindre målopfyldelse i vandløbene. 2.1.4. Vandområdernes tilstand Vandplanernes vurderinger af den kemiske tilstand i vandløbene bygger på et meget tyndt empirisk grundlag. Miljøforurenende stoffer kan udgøre en væsentlig hindring for målopfyldelse i vandløbene og Ringsted Kommune mener derfor, at indsamling af viden på dette område bør prioriteres højt. side 2 af 6 sider
2.1.5. Miljømål og indsatsbehov Det er meget tvivlsomt, om vandplanernes virkemidler er tilstrækkelige til at opnå god økologisk tilstand i vandløbene. Vi har i Ringsted Kommune flere vandløb med meget dårlig fysisk tilstand og faunaklasse 3. Ifølge Vandplanen forventes disse vandløb at nå faunaklasse 5 alene ved spildevandsrensning, det finder Ringsted Kommune urealistisk. I disse vandløb må gennemføres restaureringer for at nå målet. I flere vandløb er indsatser eller målopfyldelse udskudt på grund af et utilstrækkeligt videns- og beslutningsgrundlag. Det fremgår imidlertid ikke af vandplanerne, af hvem og hvordan data skal indsamles for at kunne kvalificere indsatsen i næste planperiode. Der er lagt op til at indsatsprogrammet skal gennemføres ved frivillighed fra lodsejerne. Kommunerne har en begrænset mulighed for at påbyde lodsejere at tåle indsatserne. Det virker urealistisk at gennemføre projekter ved påbud sådan som ordningerne fungerer. Ringsted Kommune vurderer, at det er nødvendigt, at ændre støtteordningerne for at fremme gennemførelsen af indsatser, hvor lodsejere ikke er velvillige. Det drejer sig bl.a. om længden af projektperioder samt strikse vilkår for opnåelse af støtte. 2.1.6. Økonomi Ringsted Kommune vurderer, at økonomien bag vandplanerne er betydelig underestimeret. Det er afgørende for kommunens arbejde med at nå målene, at de nødvendige ressourcer er til stede. Det vil gavne realiseringen af indsatserne, hvis chancerne for at få støttemidler udbetalt blev bedre og ordningerne blev lettere at gennemskue. 2.2 Søer Vandplanen har medtaget 13 søer i Ringsted kommune. I 7 søer (Hvidsø, Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø, Klarsø, Valsølille Sø, Gørlev Sø og Rosengård Sø) forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen indsats (baseline). Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her meddeles fristforlængelse. Årsagen til fristforlængelse angives generelt som manglende viden om søerne. Hvordan vil staten sikre opnåelse af denne viden? Det forslåede nationale overvågningsprogram beskriver en meget begrænset overvågning af vandområder i Ringsted Kommune. Her efterspørges derfor en plan for vidensopbygning for søerne. I mange både små og store søer er udsætning og fodring af ænder og karper et stort miljøproblem. Der savnes statslig lovgivning og retningslinjer i Vandplanen, der kan sikre og retablere en god økologisk tilstand i disse søer. 2.2.1 Enghave Sø (i planen kaldet Engsø) I 2000 gav Vestsjællands Amt tilladelsen til etablering af og vandindvinding fra Enghave Sø v. Jystrup. Enghave Sø er anlagt som opstemmet reservoirsø med henblik på vanding af golfbanen ved Skjoldnæsholm. I juli 2007 har Ringsted Kommune fornyet tilladelsen til vandindvinding fra søen og præciseret et vilkår om tømning af søen ca. hvert tiår. Dette vilkår blev stillet for at minimere fredfisk i søen og dermed tilgodese vandkvalitet og paddefaunaen i søen. Naturstyrelsen oplyses hermed om, at søen blev tømt af ejer i 2012 og fredfisk fjernet. 2.2.2 Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø I kommunens 2 største søer, Gyrstinge og Haraldsted Langesø, har HOFOR (Hovedstadens forsyning) tilladelse til indvinding af overfladevand. Indvinding fra Gyrstinge Sø er ophørt og det tidligere vandspejl i søen søges retableret, så der samtidig opnås faunapassage til Ringsted Å. side 3 af 6 sider
Der vil fortsat ske en mindre indvinding fra Haraldsted Sø til kompensationsudpumpning i vandløb. Vandspejlet ændres ikke i Haraldsted Sø. 2.2.3 Hvidsø Hvidsø angives i planen at opfylde målsætningen, så der ikke er behov for særskilt indsats. Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at søens tilstand er forværret de senere år angiveligt på grund af karpefiskeri og karpefodring i søen. Kommunen vil gerne vide, om Naturstyrelsen i.f.m. overvågning af søens tilstand har registreret en forværring af miljøtilstanden. 2.3 Spildevand 2.3.1 Indsatsprogram og prioriteringer: I henhold til Ringsted Kommunes spildevandsplan vil i alt ca. 1415 ejendomme blive tilsluttet offentlig kloak i perioden 2006-2018. Herudover vil ca. 460 ejendomme blive påbudt forbedret rensning i perioden 2016-2020. Ringsted Kommunes indsats til forbedring af spildevandsrensningen berører altså 1875 ejendomme i perioden 2006-2020. I høringsudkastet til Vandplanerne er denne indsats blevet presset sammen og forventes gennemført i 1. vandplanperiode. Ifølge Ringsted Kommunes Spildevandsplan vil ca. 1215 ejendomme blive kloakeret i vandplanernes 1. planperiode frem til 2015. Det vil sige, at der i Ringsted Kommune mangler at blive kloakeret max. 200 ejendomme i oplandet til Smålandsfarvandet. Herudover vil der i 2015 yderligere være ca. 460 ejendomme i det åbne land uden kloakering. Disse ejendomme vil modtage et påbud om at forbedre deres spildevandsrensning. (En del ejendomme vil dog i forbindelse med ombygninger eller utilstrækkelige anlæg, frivilligt etablere tidssvarende anlæg inden 2015). Hele denne indsats sker i henhold til kommunens Spildevandsplan i perioden 2015-2020. Altså vil 65 % (1215 af 1875 ejendomme) af spildevandsindsatsen i Ringsted Kommune ske i 1. vandplanperiode. Det drejer sig hovedsagligt om offentlig kloakering, mens de resterende 35% (660 af 1875 ejendomme) af Ringsted Kommunes indsats over for spildevand i Smålandsfarvandet ligger i 2. vandplanperiode. Indsatsen i 2. vandplanperiode vil primært være påbud om forbedret rensning. Max. 60 ejendomme mangler at blive offentlig kloakeret i de 2 øvrige hovedoplande! Disse bliver ligeledes kloakeret i 2. vandplanperiode. I henhold til kommunens spildevandsplan vil Allindemagle Renseanlæg blive nedlagt i år 2012. 2.3.2 Virkemidler, foranstaltninger og økonomi: Realiseringen af målsætningerne i spildevandsplanen vil overslagsmæssigt medføre anlægsinvesteringer på 340 mio. hvoraf 200 mio. er tilknyttet til sanering af de eksisterende kloakker og ca. 140 mio. kr. til udvidet kloakering og tiltag i det åbne land. Investeringsplanen for perioden 2005-2020 indebærer, at der årligt bliver investeret ca. 20 mio. kr. 5 år efter vedtagelsen af spildevandsplanen har erfaringen vist, at anlægsinvesteringerne er sat for lavt i planen, så reelt set er investeringerne større end nævnt ovenstående. Beløbet er endnu ikke endeligt opgjort. Kommunens spildevandsplan omfatter alle ejendomme i kommunen, og overholder den besluttede tidsplan. Ringsted Kommune finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre på sin prioritering af den offentlige kloakering og påbud om forbedret rensning af spildevand i det åbne land, idet der leves op til, at der påbydes forbedret side 4 af 6 sider
rensning eller nykloakeres 5 ejendomme pr. 1000 indbyggere pr. år i henhold til Vandplanens bilag 2. Alle ejendomme i den spredte bebyggelse er udpeget i kommunens spildevandsplan i planperiode 2005-2020 og denne er gennemført i 2020. Således er rensningen af spildevand forbedret for alle ejendomme ved udgangen af 2. vandplanperiode. 2.4 Grundvand 2.4.1. Grundvandsressource (s. 27). En af de ting der beskrives i vandplanen er, at der er stor usikkerhed omkring den udnyttelige ressource som er sat til 35% af grundvandsdannelse. Dette bekræftes i HOFORS VVM redegørelse, hvor det nævnes, at der i forbindelse med den seneste opgørelse af den udnyttelige grundvandsressource (Henriksen og Sonnenborg, GEUS 2005), er anvendt indikator 1 (35 % af upåvirket grundvandsdannelse) i stedet for indikator 2, som er den aktuelle indvinding (30% af den påvirkede grundvandsressource). Der introduceres en stor usikkerhed ved at anvende den upåvirkede situation som grundlag. Den dybe grundvandsdannelse stiger, hvis indvindingen øges. Hvordan har Naturstyrelsen tænkt sig at håndtere dette i forhold til vandplanerne og den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne? 2.4.2. Indsatsområder (s. 87). En lille korrektion. Det nævnes, at der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) i lige omkring 0 % af hovedvandoplandets areal. Det hedder det ikke længere ifølge Naturstyrelsen selv. Nu hedder det blot indsatsområder. 2.4.3. Påvirkning af de våde naturtyper (s.156). I forhold til hvor der lokalt er kendskab til en sandsynlig uacceptabel påvirkning af de våde naturtyper, er grundvandsforekomsterne vurderet som ringe. Dette gælder for 4 af grundvandsforekomsterne i Hovedvandopland Smålandsfarvandet (2.5.2.21 V-falster.SK, 2.5.2.22 N-falster.SK, 2.5.2.37 Suså. BK og 2.5.2.27 Suså M). For de 3 første forekomster er naturtypen rigkær, mens den sidste er kildevæld. Vi dækker 2.5.2.27. Hvad kommer det til at betyde for en mulig kommende grundvandsindsats? 2.4.4. Reduktion/flytning af vandindvinding (s.201). Der er beskrevet indsatser i forhold til grundvandsforekomster som er i ringe tilstand. Tabel 2.4.10 (s.201) viser, at der skal ske en: reduktion/flytning af vandindvinding eller kompenserende udpumpning indenfor forekomsterne med id: 2.2.27, 2.5.2.32, 2.5.3.6 og 2.3.5.7 som er beliggende i Ringsted Kommune og som er i ringe - primært kvantitativ tilstand. Dog skal behovet kvalificeres. Hvordan har de Naturstyrelsen tænkt sig at dette skal ske, når HOFOR samtidig presser på med sin indvinding og datagrundlaget er så usikkert? 2.4.5. Beskyttede drikkevandsforekomster (s. 203). Der foreslås ikke indsats over for grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand, idet indsatsen over for drikkevandet bl.a. varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvand. I henhold til den nye bekendtgørelse omkring Bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer, som p.t er i høring hos kommunerne, skal kommunerne kun lave indsatsplaner i de af staten udpegede indsatsområder, d.v.s. indenfor de tidligere ION områder. I Ringsted Kommune får vi højst sandsynligt ingen udpegede indsatsområder fra statens side, men grundvandsforekomsterne indenfor OSD er i ringe tilstand. I bekendtgørelsen står at: Kommunerne selv kan vælge at udpege prioriterede områder og lave en indsatsplan for disse. Vil grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand kunne danne et prioriteret indsatsområde? side 5 af 6 sider
side 6 af 6 sider