Udkast til høringssvar for Vandplanen.

Transkript

1 Udkast til høringssvar for Vandplanen. 1 Indhold Udkast til høringssvar for Vandplanen Indhold Indledning Resume Konkrete kommentarer til vandplanen for Smålandsfarvandet Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 21. marts Første del af høringssvaret består af et resume, der sammenfatter Ringsted Kommunes generelle bemærkninger til vandplanerne og omhandler processen, økonomien og virkemidlerne. Den sidste del omhandler konkrete kommentarer til Vandplanen for Smålandsfarvandet, som omfatter langt den største del af Ringsted Kommune. 3 Resume 3.1 Høringsprocessen I oktober 2010 sendte miljøministeren vandplanerne i høring, det tekniske baggrundsmateriale var dog endnu ikke helt færdigt. Derfor blev der nedsat nationale arbejdsgrupper, som skulle arbejde videre med at konkretisere det tekniske materiale. Disse arbejdsgrupper skulle afrapportere til regeringen inden udgangen af januar 2011, og resultatet skulle efterfølgende drøftes blandt forligsparterne bag Grøn Vækst. Da denne proces ikke er færdiggjort, betyder det, at vigtige dele af vandplanen ikke er tilgængelig i høringsperioden. Kommunerne har været inddraget i arbejdet med forslaget til vandplan gennem en idefase, en forhøring og den aktuelle høring. Ringsted Kommune leverede høringssvar både i idefasen og i forhøringen. I forhøringen fremlagde kommunen blandt andet synspunkter knyttet til vandløb, spildevand og grundvand. Det er uklart, hvordan planmyndigheden har håndteret de tidligere høringssvar, idet der endnu ikke har været nogen tilbagemelding herpå. Ringsted Kommune forudsætter: at væsentlige ændringer i det fremlagte planforslag sendes i ny høring og at planmyndigheden kommenterer indkomne høringssvar (fra den aktuelle høringsperiode) og beskriver hvilken konsekvens planmyndigheden tager deraf. side 1 af 13 sider

2 3.2 Målopfyldelse Ringsted Kommune konstaterer, at de medtagne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at nå målet god vandkvalitet i alle målsatte vandområder og grundvand, inden udgangen af Da vedtagelse af vandplanerne er betydeligt forsinket, kan Ringsted Kommune tilslutte sig, at det ikke er muligt at gennemføre et fuldt indsatsprogram inden Finansiering Ringsted Kommune har endnu ikke haft mulighed for at udarbejdede egentlige beregninger over de omkostninger, der er forbundet med at implementere vandplanerne. Baseret på vores erfaringer synes vandplanerne på stort set alle områder at undervurdere omkostningerne. Ringsted Kommune er eksempelvis enig i, at fjernelse af spærringer i vandløb er et meget vigtigt indsatsområde. De afsatte midler til fjernelse af spærringer i 1. planperiode er dog alt for begrænsede/små. Ringsted kommune tager derfor forbehold over for vandplanernes økonomiske forudsætninger. 3.4 Overvågning Ringsted Kommune savner overvejelser om, hvordan overvågningen i denne vandplanperiode bidrager til fastsættelse af indsatsprogram for næste vandplanperiode. Ringsted Kommune tvivler på, at den planlagte overvågning er tilstrækkelig til både at reflektere generelle ændringer i miljøtilstanden i Danmark og dokumentere graden af målopfyldelse i vandområderne og danne grundlag for opbygning af den viden, som jo mangler jf. vandplanens afsnit om begrundelser for anvendelse af miljømålslovens 16 og 19 (om fristforlængelse). 3.5 Vandløb I Ringsted Kommune er den største indsats på vandløbsområdet fjernelse af faunaspærringer. Derimod er virkemidlerne reduceret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering stort set ikke anvendt. I Ringsted Kommune stiller vi os tvivlende overfor, om vandplanernes virkemidler er tilstrækkelige til at opnå god økologisk tilstand i vandløb. Vi har flere vandløb med meget dårlig fysisk tilstand og faunaklasse 3. Ifølge Vandplanen forventes disse vandløb at nå faunaklasse 5 alene ved spildevandsrensning. Ringsted Kommune vurderer, at det bliver nødvendigt at gennemføre restaureringer af disse vandløb for at nå målet. Ringsted Kommune vurderer, at økonomien bag vandplanerne er meget underestimeret. Det er helt afgørende for kommunens arbejde med at nå målene, at de nødvendige ressourcer er til stede. 3.6 Søer Vandplanen har medtaget 13 søer i Ringsted kommune. I 2 søer (Hvidsø og Rosengård Sø) forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen indsats (baseline). Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her meddeles fristforlængelse. Årsagen til fristforlængelse angives generelt som manglende viden om søerne. Ringsted Kommune er enig i, at der mangler viden om søernes tilstand og forventer, at staten som ansvarlig for overvågningen af søernes tilstand, fremskaffer den nødvendige viden med henblik på indsats i 2. planperiode. side 2 af 13 sider

3 3.7 Spildevand Ringsted Kommune finder det hverken tidsmæssigt eller økonomisk hensigtsmæssigt at ændre på sin prioritering af den offentlige kloakering og påbud om forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Kommunens spildevandsplan omfatter alle ejendomme i kommunen, er velfungerende og overholder tidsplanen. Det vil næppe være realistisk at få gennemført spildevandsindsatsen hurtigere og en ændring af det planmæssige grundlag vil sætte arbejdet tilbage i årevis og kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer. Ringsted Kommune forudsætter derfor, at tidsplanen i kommunens spildevandsplan overføres til Vandplanerne. Således at 65 % af kommunens spildevandsindsats, primært den offentlige kloakering, gennemføres i 1. vandplanperiode, mens de resterende 35 % af spildevandsindsatsen, hvoraf hovedparten er påbud om forbedret rensning, gennemføres i 2. vandplanperiode. 3.8 Grundvand I denne planperiode rettes indsatsen udelukkende mod negativ påvirkning af vandløb fra vandindvinding. I Ringsted Kommune er der krav om indsats i forhold til reduceret indvinding med 5,5 mio. m 3 årligt og etablering af udpumpningsanlæg. Ringsted Kommune støtter, at konkrete indvindingsbetingede problemer påbegyndes løst i denne planperiode. Problemerne knyttet til vandindvinding i Ringsted Kommune er velkendte. Der er således ingen grund til at vente på nærmere analyse for at gå i gang med at finde konkrete løsninger. Samtlige fem grundvandsforekomster under Ringsted Kommune har ringe tilstand, og den problematiske påvirkning er identificeret. Vandplanen fastsætter dog ikke nogen konkret indsats i forhold dertil. Ringsted Kommune savner krav til indsats over for ringe tilstand i grundvandsforekomsterne. Ringsted Kommune pegede i forhøringen på, at planforslaget alt for ensidigt fokuserede på vandindvinding. Avanceret vandbehandling og reduceret vandforbrug bør inddrages blandt de løsninger, som fører til bedre miljøtilstand i både grundvandsforekomster og andre vandområder. 3.9 Fosfor ådale I denne planperiode ønsker man at fjerne fosfor gennem vådområder i ådale. I Ringsted Kommune handler det især om oplandet til Haraldsted Sø. Planforslaget peger på store arealer, hvoraf dele gøres til vådområder. Det er ikke nærmere beskrevet hvilke arealer, der skal blive til vådområder. Samtidig er der rejst betydelig tvivl, om det er de rette områder, som er i spil. I lyset af disse usikkerheder har kommunen ikke udarbejdet et høringssvar. Af samme årsag ønsker Ringsted Kommune, at virkemiddel P-ådale kommer i fornyet høring. 4 Konkrete kommentarer til vandplanen for Smålandsfarvandet 4.1 Vandløb Miljømål Ringsted Kommune vurderer, at smådyrsindekset DVFI er et godt redskab til at bedømme miljømålet god økologisk tilstand ud fra. Kommunen gør dog opmærksom på, at der kan gå flere år fra betingelserne for en rentvandsfauna er til stede, før faunaen indvandrer/etablerer sig i vandløbet igen. I vandløb med dårlig spredningspotentiale for smådyr kan det således være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand inden udgangen af side 3 af 13 sider

4 For at få et mere helstøbt billede af tilstanden i vandløbene bør DVFI i fremtiden suppleres med indeks for fisk og planter. Miljømålene for den kemisk tilstand i vandløb er ikke lette at gennemskue. Ringsted Kommune foreslår, at der formuleres nogle klare kriterier for den kemiske tilstand og for de dertil hørende miljømål Indsatsprogram og prioriteringer I Ringsted Kommune er den største indsats på vandløbsområdet fjernelse af faunaspærringer. Derimod er virkemidlerne reduceret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering stort set ikke anvendt. Nedenfor er nævnt forslag til ændringer i indsatsprogrammet. Forslagene er alle af teknisk karakter og er også sendt direkte til Naturstyrelsen Storstrøm i høringsperioden. Høm Lilleå (tilløb til Ringsted Å syd for Ringsted, seg_cd: NYK40854): Rørlagt spids af vandløbet skal restaureres og vedligeholdelsen ændres, men strækningen skal ikke åbnes. Der må være en fejl i udpegningen. Faunaspærringer i Tuel Å og mindre tilløb til Susåen: To faunaspærringer er fejlagtigt angivet som placeret i Ringsted Kommune. Det drejer sig om en spærring i Tuel Å (UTM X: ; UTM Y: ). Denne spærring er placeret i Sorø Kommune. Den anden spærring findes i et tilløb til Susåen (UTM X: ; UTM Y: ) og er placeret i Næstved Kommune. Ålbækken/Mølleåen (tilløb til Vigersdal Å med start ved udløb fra Valsølille Sø): Ringsted Kommune oplyser, at der er to styrt/stemmeværker i vandløbet udover Nebs Mølle (seg_cd: NYK48248; koordinater: ). Der er krav om fjernelse af en faunaspærring ved Nebs Mølle, men ikke ved Ortved Mølle (seg_cd: NYK 44401; UTM koordinater ) og Jystrup Mølle (seg_cd: NYK47288; UTM koordinater ). Ved Ortved Mølle og Jystrup Mølle er faldhøjden på 2-3 meter. Ringsted Kommune mener, at stemmeværkerne ved Ortved Mølle og Jystrup Mølle udgør faunaspærringer svarende til Nebs Mølle og at de derfor bør medtages i vandplanen. Over korte strækninger løber nogle vandløb anderledes end vandløbsstregerne viser på miljøgis (f.eks. Ålbækken/Mølleåen, seg_cd: NYK47855, NYK39980, NYK38250). Ringsted Kommune sender efter aftale med Naturstyrelsen Nykøbing F kort med korrekte vandløbsstreger til Naturstyrelsen Storstrøm. Kortene er ikke vedhæftet høringssvaret. Målsatte vandløbsstrækninger, som ikke er medtaget i vandplanen: Det er ikke hele den målsatte strækning af nedenstående vandløb, som er omfattet af vandplanen (dvs. at de ikke er vist på kort i miljøgis ). Da vandløbsstrækningerne er målsatte mener Ringsted Kommune, at de bør inddrages i vandplanen. Frøsmose Å (tilløb til Gyrstinge Sø, nedre strækning seg_cd: NYK44712) Adamshøjløbet (tilløb til Vigersdal Å, seg_cd; NYK44732 ) Barmose Bæk (tilløb til Sneslev Lilleå, nedre strækning seg_cd: NYK44376): side 4 af 13 sider

5 Genåbning af rørlagte strækninger midt på vandløbene: Ringsted Kommune foreslår, at genåbning af følgende rørlagte strækninger medtages i Vandplanens indsatsprogram. Begrundelsen er at rørlægningerne er placeret midt på målsatte vandløb. Privat, A-målsatte vandløb nr (mellem seg_cd: NYK41787 og NYK39231 og NYK40162 og NYK39092 (tilløb til Haraldsted Sø)). Privat, A-målsatte vandløb nr (mellem seg_cd: NYK39852 og NYK41995 (tilløb til Ågerupgrøften)). Privat, A-målsatte vandløb nr (mellem seg_cd: NYK40095 og NYK40638 (tilløb til Gyrstinge Sø). Privat, B0-målsat vandløb nr (opstrøms for seg_cd: NYK44746 (tilløb til Haraldsted Å)). Offentlig B3-målsat vandløb, Gasemose Bæk (mellem seg_cd: NYK43484 og NYK45539 (tilløb til Sneslev Lilleå)). Gasemose Bæk er opstrøms for rørlægningen undtaget for indsats (tidsfristen er udskudt). Hvorfor er tidsfristen udskudt og er det årsagen til, at den rørlagte strækning ikke skal genåbnes? Påvirkninger I Ringsted Kommune er der flere vandløb, som modtager vand direkte fra meget næringsrige søer med stor algeproduktion. Manglende indsats for at begrænse algevæksten i søerne kan derfor hindre målopfyldelse i vandløbene. Fordi fristen for målopfyldelse i søerne er forlænget kan det blive vanskeligt at opnå målopfyldelse i vandløbene med udgang af Det gælder bl.a. for strækninger af Ringsted Å og Ålbækken-Mølleåen Vandområdernes tilstand Vandplanernes vurderinger af den kemiske tilstand i vandløbene bygger på et meget tyndt empirisk/data grundlag. Miljøforurenende stoffer kan udgøre en væsentlig hindring for målopfyldelse i vandløbene og Ringsted Kommune mener derfor, at indsamling af viden på dette område bør prioriteres højt Miljømål og indsatsbehov Det er meget tvivlsomt, om vandplanernes virkemidler er tilstrækkelige til at opnå god økologisk tilstand i vandløbene. Vi har i Ringsted Kommune flere vandløb med meget dårlig fysisk tilstand og faunaklasse 3. Ifølge Vandplanen forventes disse vandløb at nå faunaklasse 5 alene ved spildevandsrensning, det finder Ringsted Kommune urealistisk. I disse vandløb må gennemføres restaureringer for at nå målet. Ringsted Kommune har relativt få vandløb, som er omfattet af vandplanerne sammenlignet med kommuner placeret i f.eks. det tidligere Storstrøms Amt. Det skyldes, at amterne målsatte vandløbene forskelligt. Ringsted Kommune opfordrer til, at der sker en harmonisering på området. En række indsatser - f.eks. åbning af rørlagte vandløb - er udskudt på grund af et utilstrækkeligt videns- og beslutningsgrundlag. Det fremgår imidlertid ikke af vandplanerne, af hvem og hvordan data skal indsamles for at kunne kvalificere indsatsen i næste planperiode. Der er lagt op til at indsatsprogrammet i vandplanerne skal gennemføres ved frivillighed fra lodsejerne. Kommunerne får vanskeligt ved at nå bindende krav om målopfyldelse, når de ikke har fået hjemmel til at påbyde denne indsats gennemført. Det bliver en meget ressourcekrævende opgave, at skulle arbejde for indsatser, som lodsejerne ikke nødvendigvis er positive overfor. En enkelt lodsejer kan blokere for side 5 af 13 sider

6 målopfyldelse, selv om der er fundet et kompromis, som alle andre kan tilslutte sig. Ringsted Kommune vurderer samtidig, at princippet om frivillighed gør det vanskeligt, at leve op til kravet om omkostningseffektivitet Økonomi Ringsted Kommune vurderer, at økonomien bag vandplanerne er meget underestimeret. Det er helt afgørende for kommunens arbejde med at nå målene, at de nødvendige ressourcer er til stede. Ringsted Kommune har 5 faunaspærringer, der består af stemmeværker ved fungerende eller tidligere vandmøller. Stemmeværkerne findes i type 2 vandløb og har faldhøjder omkring 2 meter eller derover. Ringsted Kommune har prissat projekterne til fjernelse af disse faunaspærringer til ca. 7. millioner kr. Der er i første planperiode (indtil 2015) afsat i alt ca. 9 millioner kr. til at fjerne 115 spærringer i oplandet til Smålandsfarvandet. Tallene viser med stor tydelighed, at der ikke er afsat penge til at fjerne alle disse spærringer inden Ringsted Kommune er klar over, at ikke alle spærringer er lige så økonomisk tunge som stemmeværker ved vandmøller. To af de 5 omtalte stemmeværker i Ringsted Kommune er i øvrigt ikke medtaget i høringsudkastet til vandplanen, men vil ifølge Naturstyrelsen Storstrøm blive medtaget i den endelige (se afsnit om indsatsprogram). Ringsted Kommune har ikke haft mulighed for at udarbejde egentlige beregninger af omkostninger forbundet med at gennemføre hele indsatsen på vandløbsområdet. Det er vores umiddelbare vurdering, at omkostningerne er undervurderet for alle indsatsområder. Ringsted Kommune gør opmærksom på, at der stadig mangler en administrationsmodel for vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering og fjernelse af spærringer. Kommunen pointerer vigtigheden af en administrationsmodel og efterspørger en sådan i den endelige plan. 4.2 Søer Vandplanen har medtaget 13 søer i Ringsted kommune. (se bilag 2.) I 2 søer (Hvidsø og Rosengård Sø) forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen indsats (baseline). Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her meddeles fristforlængelse. Årsagen til fristforlængelse angives generelt som manglende viden om søerne. Hvordan vil staten sikre opnåelse af denne viden? Det forslåede nationale overvågningsprogram beskriver en meget begrænset overvågning af vandområder i Ringsted Kommune. Her efterspørges derfor en plan for vidensopbygning for søerne Enghave Sø (i planen kaldet Engsø) I 2000 gav Vestsjællands Amt tilladelsen til etablering af og vandindvinding fra Enghave Sø v. Jystrup. Enghave Sø er anlagt som opstemmet reservoirsø med henblik på vanding af Skjoldnæsholm golfbane. I juli 2007 har Ringsted Kommune fornyet tilladelsen til vandindvinding fra søen og præciseret et vilkår om tømning af søen hvert tiår, således at dette skal ske i Dette vilkår blev stillet for at undgå fisk i søen og dermed tilgodese bl.a. paddefaunaen i søen. Naturstyrelsen oplyses hermed om vandindvinding fra søen og vilkår om tømning af søen, med henblik på at vurdere, om dette vilkår strider mod Vandplanen og især retningslinje 32): Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. side 6 af 13 sider

7 4.2.2 Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø I kommunens 2 største søer, Gyrstinge og Haraldsted Langesø, har Københavns Energi tilladelse til indvinding af overfladevand. Københavns Energi har søgt om fornyet tilladelse, Ringsted Kommune og Københavns Energi har indledt drøftelser om forlængelse af tilladelserne for en længere periode. I forhandlingerne med Københavns Energi indgår overvejelser om forbedring af natur- og miljøforholdene ved søerne, herunder overvejelser om reduceret/ophør af indvinding fra Gyrstinge sø og en tilnærmelse af tidligere vandspejl i søen. Ligesom der sker overvejelser om etablering af funktionsdygtige faunapassager i søernes afløb til Ringsted Å. Kommunen har derfor brug for at vide, om der indenfor en længere tidshorisont forventes indsatsprogram for målopfyldelse ud over det angivne i Forslaget til Vandplanen Hvidsø Hvidsø angives i planen at opfylde målsætningen, så der ikke er behov for særskilt indsats. Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at søens tilstand er forværret de senere år angiveligt på grund af karpefiskeri og karpefodring i søen. Kommunen vil gerne vide, om Naturstyrelsen i.f.m. overvågning af søens tilstand har registreret en forværring af miljøtilstanden. 4.3 Spildevand Indsatsprogram og prioriteringer: I henhold til Ringsted Kommunes spildevandsplan vil ialt ca ejendomme blive tilsluttet offentlig kloak i perioden Herudover vil ca. 460 ejendomme blive påbudt forbedret rensning i perioden Ringsted Kommunes indsats til forbedring af spildevandsrensningen berører altså 1875 ejendomme i perioden I høringsudkastet til Vandplanerne er denne indsats blevet presset sammen og forventes gennemført i 1. vandplanperiode. Ifølge Ringsted Kommunes Spildevandsplan vil ca ejendomme blive kloakeret i vandplanernes 1. planperiode frem til Det vil sige, at der i Ringsted Kommune mangler at blive kloakeret max. 200 ejendomme i oplandet til Smålandsfarvandet. Herudover vil der i 2015 yderligere være ca. 460 ejendomme i det åbne land uden fælleskloakering. Disse ejendomme vil modtage et påbud om at forbedre deres spildevandsrensning. (En del ejendomme vil dog i forbindelse med ombygninger eller utilstrækkelige anlæg, frivilligt etablere tidssvarende anlæg inden 2015). Hele denne indsats sker i henhold til kommunens Spildevandsplan i perioden Altså vil 65 % (1215 af 1875 ejendomme) af spildevandsindsatsen i Ringsted Kommune ske i 1. vandplanperiode. Det drejer sig hovedsagligt om offentlig kloakering, mens de resterende 35% (660 af 1875 ejendomme) af Ringsted Kommunes indsats over for spildevand i Smålandsfarvandet ligger i 2. vandplanperiode. Indsatsen i 2. vandplanperiode vil primært være påbud om forbedret rensning. Max. 60 ejendomme mangler at blive offentlig kloakeret i de 2 øvrige hovedoplande! Disse bliver ligeledes kloakeret i 2. vandplanperiode. I henhold til kommunens spildevandsplan vil Allindemagle Renseanlæg blive nedlagt i år 2012, hvilket stemmer overens med Vandplanens indsatsprogram. Der er i Vandplanen lagt op til, at der skal gøres noget ved 1 overløbsbygværk i Ringsted. Dette overløbsbygværk ligger i et område, hvor der planlægges sanering. Forundersøgelserne er planlagt til at begynde i marts 2011 og det forventes at saneringen er gennemført i 1. vandplanperiode. side 7 af 13 sider

8 4.3.2 Virkemidler, foranstaltninger og økonomi: Realiseringen af målsætningerne i spildevandsplanen vil overslagsmæssigt medføre anlægsinvesteringer på 340 mio. hvoraf 200 mio. er tilknyttet til sanering af de eksisterende kloakker og ca. 140 mio. kr. til udvidet kloakering og tiltag i det åbne land. Investeringsplanen for perioden indebærer, at der årligt bliver investeret ca. 20 mio. kr. 5 år efter vedtagelsen af spildevandsplanen har erfaringen vist, at anlægsinvesteringerne er sat for lavt i planen, så reelt set er investeringerne større end nævnt ovenstående. Beløbet er endnu ikke endeligt opgjort. Kommunens spildevandsplan omfatter alle ejendomme i kommunen, og overholder den besluttede tidsplan. Ringsted Kommune finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre på sin prioritering af den offentlige kloakering og påbud om forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Det vil næppe være realistisk at få gennemført spildevandsindsatsen hurtigere og en ændring af det planmæssige grundlag vil sætte arbejdet tilbage i årevis og kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer. Ringsted Kommune forudsætter derfor, at tidsplanen i kommunens spildevandsplan overføres til Vandplanerne. Således at 65 % af kommunens spildevandsindsats, primært offentlig kloakering, gennemføres i 1. vandplanperiode, mens de resterende 35 % af spildevandsindsatsen, hvoraf hovedparten er påbud om forbedret rensning, gennemføres i 2. vandplanperiode. 4.4 Grundvand Miljømål (side 26-30) Der er opstillet miljømål både for kvantitativ tilstand og for kemisk tilstand. Miljømål for kvantitativ tilstand Miljømålene for kvantitativ tilstand er sat i forhold til vandbalance og til påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper og til saltvandsindtrængning mm.. Målopfyldelsen for påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper er for de fleste forekomsters vedkommende ikke vurderet i vandplanen. Ringsted Kommune finder det problematisk, at vandplanen sætter mål, som generelt ikke kan vurderes. Ringsted Kommune foreslår: at dette mål i første vandplanperiode alene omfatter naturtyperne rigkær og kildevæld, som er brugt i vurderingerne (jf. side 153, afsnit 7 fra oven). Og at målet for øvrige naturtyper erstattes af et mål om vidensopbygning. Miljømål for kemisk tilstand Miljømålene for kemisk tilstand er sat i forhold til tærskelværdier og til forureningstendenser. Det fremgår af redegørelsen (afsnit side 155 ff.), at den kemiske tilstand også vurderes i forhold til side 8 af 13 sider

9 påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper og saltvandsindtrængning mm. og beskyttede drikkevandsforekomster. Vurdering i forhold til påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper og af beskyttede drikkevandsforekomster er dog ikke gennemført i denne Vandplan. Ringsted Kommune finder det problematisk, at vandplanen ikke tager nogen tydelig konsekvens af denne mangel. Ringsted Kommune foreslår: at Vandplanen tilføjes klare mål om opbygning af viden, som kan danne grundlag for mere kvalificeret vurdering af miljømål i næste Vandplan. Ringsted Kommune finder: at beskyttede drikkevandsforekomster bør bruges aktivt til beskyttelse af det grundvand, som fremover skal indvindes og behandles til drikkevand. Næste vandplan bør derfor indeholde mere tydelige mål for disse grundvandsforekomster Indsatsprogram og prioriteringer (side 62-63) Indsatsprogrammet for grundvand indeholder ganske få krav til indsats i første planperiode. I Ringsted Kommune er der krav om indsats i forhold til reduceret indvinding med 5,5 mio. m 3 årligt og etablering af udpumpningsanlæg. Målene er generelt ikke opfyldt i 2015, tidsfristen er forlænget. Udskydelsen er i Ringsted Kommune begrundet med tekniske årsager ( manglende viden og/eller ikke teknisk realiserbart inden udgangen af 2015 ). Ringsted Kommune tilslutter sig både vurderingen af de reelle indvindingsbetingede problemer og vurderingen af, at det ikke er teknisk realiserbart at flytte indvinding på 5,5 mio. m 3 årligt inden Ringsted Kommune har noteret sig at indsatsen og valg af løsningsmodel i høringsperioden (vil) blive kvalificeret i et samarbejde med kommunerne, forsyningsselskaberne og øvrige interessenter. Ringsted Kommune formoder, at vandplanmyndigheden har gennemført dette arbejde i den arbejdsgruppe, som er nedsat omkring indvinding til hovedstaden. Ringsted Kommune peger på, at udpumpningsanlæg generelt øger overindvindingen for at løse miljøproblemer i vandløb. Derved risikerer man at flytte miljøproblemet fra et sted til et andet, måske flyttes problemet fra vandløb til kildevæld. Ringsted Kommune mener derfor, at udpumpningsanlæg skal ses som en nødløsning. Udpumpningsanlæg bør alene bruges i områder med massiv overindvinding, som ikke i løbet af få år reduceres væsentligt. Når grundvandets naturlige strømning er helt skævvredet på grund af indvinding er risikoen for at udtørre flere kildevæld meget lille, de oprindelige kildevæld er sandsynligvis allerede tørret ud. I Ringsted Kommune synes det hensigtsmæssigt at indtænke udpumpningsanlæg i relation til målopfyldelse i Vigersdals Å med tilløb. Indvindingstrykket er i dette område så massivt, at vandløbene påvirkes voldsomt, og det er ikke teknisk realiserbart at flytte indvinding på 5,5 mio. m 3 årligt inden De skitserede udpumpningsanlæg ved andre vandløb finder kommunen ikke hensigtsmæssige. Her er den naturlige hydrologi ikke på nær samme måde skævvredet af indvindingen, der er derfor risiko for, at udpumpningsanlæg ved disse vandløb snarere flytter et miljøproblem end løser et miljøproblem. Ringsted Kommune finder: side 9 af 13 sider

10 at løsningen af de konkrete indvindingsbetingede problemer, som danner baggrund for indsatskravet i forslag til vandplan for Smålandsfarvandet, skal påbegyndes i denne planperiode. at indsatsprogrammet i forslag til vandplan for Smålandsfarvandet giver Ringsted Kommune grundlag for retningslinjer om indvindingsbetingede problemer i kommunens kommende handleplan Retningslinjer (side 70-71) Retningslinjerne 37 og 38 beskriver grundlag for at meddele tilladelse til indvinding af grundvand. Sammenhængen er dog ikke ganske klar: Bestemmelserne i retningslinje 37 foreskriver kommunerne at nægte tilladelse til grundvandsindvinding, der efter prioriteringen i retningslinje 38 undtages fra vandplanens miljømål, da de skal levere vand til befolkningens almindelige vandforsyning. Under (dele af) Ringsted Kommune er udpeget fem grundvandsforekomster i hovedopland Smålandsfarvandet. Ringsted Kommune konstaterer, at fire ud af disse fem grundvandsforekomster har kvantitativt ringe tilstand. Kun ét af 13 almene vandværker i kommunen indvinder i dag fra den grundvandsforekomst, som har god kvantitativ tilstand. Det er den logiske følge af retningslinje 37, at kommunen kun kan forny tilladelsen til det ene vandværk. Ringsted Kommune finder at kommunens administration af vandforsyningslovens bliver umulig at gennemføre med respekt for retningslinje 37 inden for planperioden. Betragtningerne ovenfor om det teknisk realiserbare i at gennemføre flytning af væsentlige indvindinger gælder tilsvarende i forhold til at nægte et større antal almene vandværker fornyelse af deres indvindingstilladelse. Det kan næppe lade sig gøre at skaffe alternativ forsyning til alle deres forbrugere inden for to år efter vedtagelse af vandplanen, hvor de fleste af vandværkernes indvindingstilladelser udløber. Ringsted Kommune foreslår: at retningslinje 37 (første hovedsætning) formuleres som følger: Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må som hovedregel ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper Områdebeskrivelse (side 83 85) Under (dele af) Ringsted Kommune er udpeget fem grundvandsforekomster i hovedopland Smålandsfarvandet. Udpegningen af grundvandsforekomsterne ses ikke dokumenteret i Vandplanen. Det kan undre, da grundvandsforekomsterne er ændret efter afslutningen af Basisanalyserne. Ringsted Kommune konstaterer: at der ikke er udpeget terrænnære grundvandsforekomster i Ringsted Kommune, at grundvandsforekomsterne delvis overlapper hinanden, og at grænserne mellem grundvandsforekomst og ikke-forekomst nogle steder bugter sig stærkt, mens disse grænser andre steder har form af en ret linje. Det ser ud til, at det faktiske kendskab til grundvandsforekomsterne er stærkt varierende. Nogle steder har man en sikker viden om en grundvandsforekomst, mens man andre steder har mindre sikker viden derom. side 10 af 13 sider

11 Det ser samtidig ud til, at Basisanalysens opdeling i primære grundvandsforekomster og sekundære grundvandsforekomster har skygget for udpegning af terrænnære grundvandsforekomster. I de øvrige hovedvandoplande, som dækker dele af Ringsted Kommune, er udpeget en terrænnær grundvandsforekomst i hele hovedvandoplandet. Det er relevant at udpege terrænnære grundvandsforekomster, da grundvandet heri har afgørende betydning for nedsivning, grundvandsdannelse og udsivning til vandløb. Derfor er det nødvendigt at det bliver mere indgående beskrevet i forslaget til Vandplan. I vandplanen refereres flere gange til den igangværende kortlægning af grundvandet, som skal danne grundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Denne kortlægning giver resultater, som forbedrer forståelsen af grundvandsforekomsternes beliggenhed og udstrækning. Ringsted Kommune finder at terrænnære grundvandsforekomster bør udgøre et vigtigt element i den fremtidige administration, og at udpegningen skal være tilstrækkelig detaljeret til at den terrænnære grundvandsforekomst kan sættes i relation til det element, som grundvandsforekomsten påvirker (eksempel: terrestriske naturtyper eller beskyttede drikkevandsforekomster ). Ringsted Kommune foreslår at udpegningen af grundvandsforekomsterne i Vandplanen beskrives som ufuldstændig, at der i Vandplanen sættes konkrete mål for detaljeret udpegningen af grundvandsforekomster (og drikkevandsforekomster) i takt med at indsatskortlægningen færdiggøres. at der sættes særligt fokus på udpegning af terrænnære grundvandsforkomster, og at der i første planperiode udpeges terrænnære grundvandsforekomster, som er sammenfaldende med vandløbenes deloplande Tilstand (side ) Vandplanen viser i illustrative tabeller tilstanden for hver enkelt grundvandsforekomst vurderet ud fra ni parametre: Vandbalance, påvirkning af overfladevand, påvirkning af terrestriske naturtyper, saltvandsindtrængning mm., nitrat, pesticider, andre miljøfarlige stoffer, nikkel og klorid. Vurderingen af vandbalance og vurderingen af påvirkning af overfladevand er gennemført på baggrund af beregninger med en strømningsmodel. Disse beregninger er nærmere beskrevet i vandplanens tekniske baggrundsnotat, som indeholder referencer til baggrundsrapporter. Ringsted Kommune har hverken i forslag til vandplan eller i det tekniske baggrundsnotat fundet en beskrivelse af, hvordan vurderingerne for de øvrige syv parametre er gennemført. Ringsted Kommune konstaterer, at der stort set ikke er knyttet nogen krav om indsats til vurderingerne af disse syv parametre. Kommunen har derfor hverken fundet det muligt eller vigtigt at bidrage med synspunkter til de konkrete vurderinger. Ringsted Kommune konstaterer, at strømningsmodellen har været afgørende for fastlæggelse af krav til indsats og fastlæggelse af krav til vandføring i vandløb. Kommunen hilser den grundige dokumentation heraf velkommen. Kommunen peger dog samtidig på, at modellens usikkerheder i en række tilfælde er så store, at de konkrete forslag til udpumpningsanlæg er svagt funderede. Ringsted Kommune foreslår side 11 af 13 sider

12 at grundvandsforekomsternes tilstand revurderes inden næste planperiode, at de nye grundvandsforekomster jf. kommunens forslag ovenfor bruges, at vurderingsgrundlaget forbedres for vandbalance og påvirkning af overfladevand, og at vurderingsgrundlaget beskrives for de øvrige syv parametre Miljømål og indsatsbehov (side ) Forslaget til vandplan viser i illustrative tabeller de enkelte grundvandsforekomsters tilstand, påvirkning og indsatsbehov. Samtlige fem grundvandsforekomster under Ringsted Kommune har ringe tilstand, og den problematiske påvirkning er identificeret. Der er dog ikke fastsat nogen konkret indsats i forhold til de fem grundvandsforekomster. Forslaget til vandplan lægger op til at behovet for indsats over for problemer knyttet til vandindvinding skal kvalificeres, og at der ikke er behov for indsats over for forurening af grundvandet med pesticider, da den indsats varetages af generelle reguleringer og kommunernes indsatsplaner. Ringsted Kommune finder at problemerne knyttet til vandindvinding i Ringsted Kommune er velkendte, der er ingen grund til at vente på nærmere analyse for at gå i gang med at finde konkrete løsninger. at forurening af grundvandet med pesticider ikke i tilstrækkeligt omfang er sikret gennem de generelle reguleringer. Indsatskortlægningen må derfor levere et grundlag, som kommunernes efterfølgende indsatsplaner kan udmønte i indsats Virkemidler (ikke beskrevet for grundvand) Forslaget til vandplan beskriver ikke nogen konkrete virkemidler til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster. På den baggrund finder Ringsted Kommune dette afsnit i forslaget til vandplan utilstrækkeligt og at der er behov for en konkretisering Overvågningsprogram (side 214) Forslaget til vandplan henviser til, at de nationale overvågningsprogrammer er under revision, og at et nyt program vil træde i kraft i Ringsted Kommune savner overvejelser om, hvordan overvågningen i denne vandplanperiode bidrager til fastsættelse af indsatsprogram for næste vandplanperiode. Der er i forslag til vandplan indført mange undtagelser begrundet med tekniske årsager (manglende viden). Når undtagelsen er begrundet med manglende viden, må vandplanen indeholde og fastsætte en indsats for at generere det nødvendige datagrundlag. Ellers bliver disse undtagelser videreført i næste planperiode, og så bliver arbejdet med at nå målene inden for den endelige tidsfrist nærmest umuliggjort. Ringsted Kommune har sammenholdt Miljøministeriets offentlige tema om forslag til vand- og naturplaner (på sagsgis) Stationsnet til nyt overvågningsprogram med høringsudkastet omkring NOVANA (grundvand) fra Ringsted Kommune bemærker, at fordelingen af stationer i det nationale pejlenet er fordelt meget skævt inden for hovedopland Smålandshavet, se figur 5.1 fra høringsudkastet. Ringsted Kommune finder ikke, at det nationale pejlenet giver rimelig støtte til vurdering af grundvandspotentialet i kommunen. Ringsted Kommune finder side 12 af 13 sider

13 at forslaget til overvågningsprogram for grundvand er helt utilstrækkeligt til at understøtte den opbygning af viden, som ifølge planforslaget er en forudsætning for, at indsatsen kan fastsættes. Ringsted Kommune foreslår at stationsnettet i og omkring mindst et GRUMO-område (med mulighed for varierende vandindvinding) udvides med målinger af indvinding fra enkeltboringer, måling af vandføring i kilder og vandløb samt pejling af grundvandsstanden både i regional grundvandsforekomst og terrænnære grundvandsforekomster. at stationsnettet for pejling af grundvandsstanden udvides eller omlægges, så der placeres pejlestationer i den vestlige del af Midtsjælland og i Sydvestsjælland. side 13 af 13 sider