Til Naturstyrelsen September 2013

Relaterede dokumenter
Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Vandhandleplan. Kommune. Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Status for Vandplanerne

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Vandplanerne den videre proces

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Vand- og Natura2000 planer

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til. Offentlig høring af vandområdeplanerne ( )

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Møde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe

Løbenummer 1 De Fynske Museer

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Implementering af vandplanerne

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Genopretning af vådområder

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Præsentation af en vandplan

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Implementering af Vandrammedirektivet

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

1.15 Det Sydfynske Øhav

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Arbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

FORSLAG. Vandhandleplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden.

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Velkommen til Informationsmøde

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Resume og kommentarer til høringssvarene til Struer kommunes vandhandleplan

Notat. Høring af Vandområdeplan

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 4.1, Vidå/Kruså. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

3. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det Sydfynske Øhav. Den 18. juni 2014 Svendborg Rådhus

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Velkommen til Informationsmøde

Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Bilag 1 Notat om vandområdeplan

Status for vandplanerne naturplaner

Vandhandleplan , Favrskov Kommune FORSLAG

Faaborg-Midtfyn Kommune. Vandhandleplan

Velkommen til Informationsmøde

Hvordan læses en vandplan?

Vandhandleplan Nyborg Kommune Storebælt / Det Sydfynske Øhav / Odense Fjord

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune.

Transkript:

Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni til den 23. december 2013. Svendborg Kommune er omfattet af 2 vandplaner omkring Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. Vi fremsender hermed vores bemærkninger til høringen. I december 2007 bidrog Svendborg Kommune med en række inputs til idefasen forud for statens første offentliggørelse af vandplanerne. Desuden har kommunen bidraget i forbindelse med de tekniske forhøringer (marts 2010 og maj 2013) og de offentlige høringer (april 2011 og den nuværende) med en lang række bemærkninger af både teknisk, økonomisk og politisk karakter. Som oplyst af staten, adskiller de vandplaner, som nu er i høring sig ikke væsentligt fra de planer, som vi tidligere har forholdt os til. Da vi ikke finder det nødvendigt at gentage de bemærkninger, som vi allerede har fremsendt, bliver vores høringssvar i denne omgang også forholdsvis kort. Dette høringssvar er behandlet af Svendborg Kommunes Udvalg for Miljø og Teknik og besluttet af Byrådet henholdsvis den 9. og 17. september 2013. Svendborg er positiv Vi ser frem til at komme i gang med de mange spændende opgaver, som vi som kommune er ansvarlige for. Desuden ser vi frem til, at vandplanens mange indsatser får den ønskede effekt på vandmiljøet, således at planernes ambitiøse mål kan opnås, og så vi i hele Europa og i særdeleshed her i Svendborg Kommune kan få et rent og sundt vandmiljø. Planerne er i øvrigt også i god tråd med intentionerne i Svendborg Kommunes kommuneplan. Vi har også nogle kritiske/konstruktive bemærkninger til planerne. De følger nedenfor. Kort tid til gennemførsel af indsatser og målopfyldelse Når de statslige vandplaner er vedtaget skal miljømålene nås inden udgangen af 2015. Jævnfør indsatsprogrammerne skal Svendborg Kommune gennemføre et stort antal indsatser allerede i første planperiode: Ændret vandløbsvedligeholdelse ca. 30 kilometer fordelt på mange strækninger Fjernelse af faunaspærringer, 33 stk.

Genåbning af rørlagte vandløb på 14 strækninger over 4,4 kilometer Sørestaurering af en sø Forbedret spildevandsrensning på ca. 200 ejendomme Forbedret rensning og udledning af spildevand ved 28 regnbetingede udløb Samt etablering af et større antal vådområder Det er en meget stor opgave - set i lyset af vandplanernes forsinkelse og den korte tid til gennemførelse. De statslige vandplaner kan tidligst være besluttet i løbet af foråret 2014. Herefter er der kun omkring halvandet år, til alle indsatser skal være gennemført, og de statslige vandmiljømål skal være opfyldt. For nogle af vandløbsindsatserne er lovgivningen og de administrative modeller allerede på plads. For andre mangler de for eksempel ændret vandløbsvedligeholdelse. Svendborg Kommune er gået i gang med at løfte opgaven. Alligevel skønner vi, det kan blive svært at nå i mål med indsatserne inden udgangen af 2015. Selv om vi kun har igangsat et begrænset antal forundersøgelser, oplever vi allerede nu, at vores rådgivere har meget travlt, og vi må derfor forvente en flaskehals hos dem. Sidenhen frygter vi, at flaskehalsen flytter sig til de entreprenører, som efterfølgende skal realisere projekterne i marken. Vi har talt med de fleste lodsejere, som vil blive berørt af de kommunale vandplanindsatser det kommende år. Flere er kritiske i forhold til de indsatser, som skal gennemføres på deres arealer. Derfor venter vi også, at der kan komme klager over nogle af projekterne. Med Natur- og Miljøklagenævnets forholdsvis lange sagsbehandlingstid er der yderligere en risiko for, at det vi ikke kan nå at gennemføre projekterne rettidigt. Det samme forhold gør sig gældende på spildevandsområdet. Vand og Affald (Svendborg Kommunes forsyningsenhed) har også en stor opgave at løfte i forhold til at reducere udledningen af spildevand fra regnbetingede udløb. I alt skal der i kommunen etableres forbedre forhold ved omkring 28 regnvandsbetingede udløb. Heraf skal 2/5 af indsatsen (dvs. 11 anlæg) gennemføres i første planperiode. Resten, dvs. 17 anlæg skal der tages hånd om i perioden 2016-18. For flere af disse anlæg kræves, for at sikre en målopfyldelse, betydelige renoveringer. Realisering af denne type renoveringer tager normalt et par år fra projektplanlægning, indhentning af nødvendige tilladelser, udbud og udførelse. Det vil med andre ord blive svært at nå indsatsen og efterfølgende registrere effekten inden 1. planperiodes udløb. Det foreslås derfor, at kravet om indsats opdeles i 3 perioder med 1/3 i hver og hvor den sidste 1/3 får en længere frist. Den kunne for eksempel være på 3 år, dvs. den sidste periode kan løbe fra 2019-21. Uanset den stramme tidsramme vil Svendborg Kommune dog gøre alt, hvad der står i vores magt for at løse opgaverne på tilfredsstillende vis og inden for de fastsatte tidsrammer. Økonomi og kommunale indsatser Af indsatsprogrammet for Det Sydfynske Øhav (tabel 1.3.1 side 35) fremgår hvilke supplerende indsatser, der skal gennemføres i 1. planperiode. Der er også redegjort for de enkelte virkemidlers antal/areal, effekt samt omkostning opgjort i samlede årlige udgifter. Svendborg Kommune stillede i sidste offentlige høring spørgsmål ved, om der var sammenhæng mellem mål og midler. Trods tilpasninger i den nye plan, tvivler vi stadig på, om der er afsat midler nok. Tag for eksempel indsatsen fjernelse af faunaspærringer. I hele oplandet til Det Sydfynske Øhav er der i vandplanen

udpeget 46 spærringer, hvor der skal gøres en indsats. Hertil er der årligt afsat 462.000 kroner - svarende til mellem 2 og 3 milioner kroner i hele planperioden. I Svendborg Kommune har vi en del små spærringer samt mindst 5-7 store spærringer. De store spærringer ligger typisk ved gamle vandmøller, og en indsats her skønnes at koste langt mere end en milion kroner pr stk. Indsatser for 10.000 ton kvælstof mangler stadig For at sikre målopfyldelse kræves på landsplan en kvælstofreduktion på 19.000 tons. Vandplanerne fastlægger en indsats svarende til 9.000 tons, som skal reducere udledningen af kvælstof ved en række virkemidler for eksempl: 10 meter randzoner, efter afgrøder, vådområder osv. For at sikre målopfyldelse kræves således yderligere indsatser svarende til 10.000 tons. Svendborg Kommune finder det foruroligende, at der ikke er allerede er planlagt for denne indsats. I vandplanen henvises til, at Natur- og Landbrugskommissionen skal komme med anbefalinger til, hvordan denne problemstilling løses. Kommisionen peger på en tidssvarende forvaltning af de danske vandløb, hvor vandløbene for eksempel genslynges og bringes i nær kontakt med de ånære arealer. Et virkemiddel som tillige vil reducerer udledningen af kvælstof og fosfor. Svendborg Kommune har også bemærket, at regeringen i sit virkemiddelkatalog offentliggjort sammen med klimaplanen i august 2013 peger på tiltag, som har en klimaeffekt, men som samtig også har kvælstofreducerende effekt. For eksempel tilskud til udtagning af 35.000 hektar lavbundsarealer og krav om yderligere efterafgrøder på 240.000 hektar. Virkemidlet vådområder er i samme boldgade et virkemiddel til reduktion af kvælstof. Kommunen finder, at virkemidlet er godt og støtter en yderligere indsats på dette område. Svendborg Kommune er sammen med de øvrige kommuner omkring Det Sydfynske Øhav, ansvarlig for gennemførelse af vådområder, som kan reducere udledningen til Øhavet med 52 tons. En større indsats på dette område vil dog kræve, at der stilles mindre skrappe krav til kvælstofreduktion og omkostningseffektivitet. På Sydfyn er de lavbundsarealer, som er egnede til vådområder forholdsvis små. Det betyder, at projekterne ligeledes bliver små små projekter giver forholdsvis store randområder med en lav reduktionseffektivitet og lav omkostningseffektivitet til følge. Desuden har amtet allerede gennemført flere projekter i området. Disse projekter ligger alle på de store og oplagte arealer. Derfor bedes staten være opmærksom på, at det kan være svært at finde arealer, som opfylder det statslige krav allerede i nuværende planperiode og evt. i en efterfølgende periode, hvis der stilles yderligere krav til flere arealer. Projekterne skal som udgangspunkt gennemføres ved indgåelse af frivillige aftaler med lodsejerne vi oplever flere steder modstand mod projekterne derfor vil lempligere vilkår og evt. bedre erstatningsordninger til lodsejerne lette gennemførelsen af projekterne. Tilstrækkelig overvågning og fagligt grundlag bør sikres 6 ud af 7 søer, som er større end 5 hektar i Svendborg Kommune opfylder ikke vandplanens miljømål. Det drejer sig om Holmdrup Mose, Hvidkilde Sø, Lergrav v. Stenstrup, Ollerup Sø, Sørup Sø og Gudme Sø. Sidstnævnte er i øvrigt i så dårlig forfatning, at der opstod iltsvind og tusindvis af fisk døde midt i august måned i år. Af disse 6 søer er den ene, Sørup Sø udpeget til at skulle restaureres ved aluminiumsbehandling

(Vi har netop afsluttet forundersøgelsen, som viser at søen opfylder kriterierne for aluminiumsbehandling). For at opnå målopfyldelse i de resterende 5 søer kræves i vandplanen indsatsen sørestaurering med aluminiumsbehandling. Indsatsen er dog ikke planlagt gennemført i denne planperiode på grund af utilstrækkeligt datamateriale. Staten opfordres til at gennemføre tilstrækkelig overvågning, således at indsatserne i søerne kan gennemføres fra 2. planperiode. I det omfang det er nødvendigt, bør der også gennemføres tilstrækkelig overvågning i forhold til de øvrige vandområder (grundvand, vandløb og hav). Desuden opfordres staten til at udarbejde et nødvendigt fagligt grundlag, således at de indsatser, der ikke kan gennemføres på grund af manglende viden, kan gennemføres i 2. planperiode. Oversigt over ændringer Det har været forholdsvist tidskrævende at udarbejde høringssvar til vandplanerne for både politikere og administration i Svendborg Kommune. Det ville have lettet vores arbejdet betydeligt, hvis staten i forbindelse med udsendelse af det nye forslag til vandplan havde vedlagt en oversigt, som viste hvilke rettelser, som er foretaget. I det høringsbrev, som staten sendte ud i forbindelse med offentliggørelsen af høringen står at: De vandplanforslag, der sendes i offentlig høring, svarer i form og indhold grundlæggende til de forslag, der blev underkendt Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012. Der er dog navnlig foretaget rettelse af konstaterede konkrete fejl og mangler i planerne, herunder som følge af den kvalitetssikring af karakteriseringen af naturlige/kunstige vandløb Ved en nærmere gennemgang af planen har vi opdaget, at der også er taget omkring 35 ejendomme i området ved Lillebækken og Hammersbro Bæk ud af planen, som skulle have forbedret spildevandsrensning. Dette illustrerer, at der er andre ændringer end indenfor vandløbsområdet, og at vi har været nød til at være ekstra grundige i gennemgangen af planen. Det har været tidskrævende, og viser at en detaljeret ændringsliste ville have sparet os for meget tid. I forbindelse med fremtidige høringer for eksempel efter en teknisk høring og i forbindelse med en offentlig høring forslår kommunen, at staten udsender en oversigt over eventuelle ændringer. Potentielle problemer med gamle vådområdeprojekter Vi er blevet opmærksomme på, at i forbindelse med de vådområdeprojekter, som er gennemført af amterne efter Vandmiljøplan II-ordningen er aftalerne med lodsejerne indgået for en 20-årig periode. Herefter kan arealerne igen drænes og opdyrkes. De aftaler som indgås i dag i forbindelse med etablering af vådområdet er permanente aftaler. Sådan var det altså ikke tidligere. De gamle aftaler er indgået i slutningen af 1990 erne og udløber derfor i løbet af 5-6 år. Det gælder for eksempel for vådområdeprojektet Ladegårdsengen ved Hvidkilde Gods opstrøms Hvidkilde Sø. Opdyrkes denne eng vil det, udover en manglende kvælstofreduktion i forhold til Øhavet, også have en konsekvens i forhold til fosforbelastningen af Hvidkilde Sø.

At der er risiko for, at disse områder forsvinder, og der dermed sker en øget udvaskning af næringstoffer, bør staten forholde sig til. Det kan for eksempel ske ved at indregne forholdet i baseline eller ved etablering af fordelagtige ordninger, som sikrer at vådområdeprojekterne fastholdes. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, skal I være meget velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Svendborg Byråd