Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Relaterede dokumenter
Universelle indsatser for børn og deres familier

Adfærdseffekter af offentlige udgifter

Effekter af tidlige indsatser på børns og mødres sundhed og trivsel

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Effekter af ambulante fødsler på kort og længere sigt

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

Børn i lavindkomstfamilier

Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS) og CRUNCH-Center for Research in Universal Child Policies udgiver i år i

k S . o Tema: Børne- og ungeliv - Sundhed og trivsel i et tværfagligt forebyggende perspektiv

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Prisoverrækkelsen til Årets sundhedsplejerske 2017

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Frokostordninger i daginstitutioner

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

En minister og en forsker kom forbi.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Gode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Børn tager skade, når forældre skændes

Udnyt ressourcerne bedre

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

Evidens og kommunal prioritering

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Projekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Social arv Udfordringer og mekanismer

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

Tænk på børnene og vores fremtid styrk sundhedsplejen

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Lev dit liv. Sange om sandfyldte strande sange om vidder og luft sange om blånende bølger og sange om havsaltet duft

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

18. september #sundinaturen

Fædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Den pædagogiske læreplan

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Forebyggelsespakke Overvægt

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Brobygning. Handleplan

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Kortlægning af indsatser for tosprogede

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Førskolebarnets sproglige udvikling

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Sundhedsplejens tidlige indsats og effekt - notat til aflæggerbordet

Artikler

Det starter i dagtilbud

Transkript:

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18

Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning i effekterne af tidlige indsatser - state of the art Udfordringer i dansk forskning i tidlige indsatser - hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Projektet CRUNCH Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 2 / 18

Motivation: Effekter af tidlige indsatser I Danmark har vi en lang tradition for universelle indsatser til fremme af børn og familiers sundhed og trivsel Svangreomsorg, jordemoderkontakter Hospitalsindlæggelse omkring fødslen (adgang til egen læge, medicinsk behandling) Sundhedsplejerskeordningen Daginstitutioner Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 3 / 18

Motivation: Effekter af tidlige indsatser Vi har mindre tradition for at systematisk evaluere effekterne af disse ordninger Men i dagens Danmark er de universelle ordninger under pres økonomi konkurrerende modeller Der efterspørges dokumentation for effekt/omkostningseffektivitet. Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 4 / 18

Udfordringer i at måle effekter 1 Selektion: Kvinder og børn bliver ikke tilfældigt allokeret til mere/mindre svangreomsorg, længere/kortere hospitalsindlæggelser, flere/færre sundhedsplejerskebesøg forskellige daginstitutioner/dagpleje Denne selektion gør det vanskeligt at sige noget om årsagssammenhængen : Vi kan ikke sige noget om effekter ved at sammenligne børn, som fik en indsats med børn, som ikke fik den 2 Data: For at måle kort- eller langsigtede effekter skal vi have data om både indsatser og familiernes udfaldsmål! Det er vanskeligt for de tidlige indsatser i DK! Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 5 / 18

State of the art: Hvad ved vi om virkningen af tidlige indsatser? Currie and Rossin-Slater, 2015: Early-Life Origins of Life-Cycle Well-Being: Research and Policy Implications Almond, Currie and Duque, 2017: Childhood Circumstances and Adult Outcomes Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 6 / 18

Generelle overvejelser Der er robust evidens for en stor betydninge af early life circumstances/conditions for udfald i voksenliv (uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, sundhed, og andre mål) Meget af den forskning, som dokumenterer kausale effekter, ser på ret ekstreme events (sulteperioder, den spanske syge, radioaktivt fallout) Hvad med virkning af indsatser, som vi bruger til at påvirke børns liv? Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 7 / 18

Tool box: Hvilke tidlige indsatser ser (økonomisk) forskning på? Indsatser i graviditeten Adgang til medicinsk behandling mere generelt Indsatser, som fremmer ernæringsstatus af børn Barselsordninger Hjemmebesøg/sundhedspleje Daginstitutioner for førskolebørn (de 1-5 årige) Andre (fx kampagner) Grundlæggende: Indsatser til børn og familier fra undfangelsen til skolestart Meget af vores viden kommer fra USA og meget målrettede indsatser Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 8 / 18

Hjemmebesøg/sundhedspleje Programmer er meget forskellige: Uddannelse af sundhedsplejen, intensitet af programmet, timing af besøg, karakteristika af familier Fx, Nurse Home Visiting Partnership: Udd. sundhedsplejersker Stærkt struktureret program for hvert besøg Til førstegangsmøde som opfyldte to af de følgende kriterier: ledig, enlig, mindre end 12 års skolegang Ugentlige hjemmebesøg (senere månedlig) indtil barnet er 2 år Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 9 / 18

Hjemmebesøg/sundhedspleje Programmer er meget forskellige: Uddannelse af sundhedsplejen, intensitet af programmet, timing af besøg, karakteristika af familier Fx, Nurse Home Visiting Partnership: Udd. sundhedsplejersker Stærkt struktureret program for hvert besøg Til førstegangsmøde som opfyldte to af de følgende kriterier: ledig, enlig, mindre end 12 års skolegang Ugentlige hjemmebesøg (senere månedlig) indtil barnet er 2 år Evaluering med RCT: mange og store positive effekter ( across sites ) Sundhed i barndommen Ammevarighed Skolekarakter og test scores (matematik og læsning) Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 9 / 18

Hjemmebesøg/sundhedspleje cont d Lignende resultater fra RCT i Irland (Preparing for Life) Men svært at overføre den viden til universelle programmer med meget lavere intensitet! Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 10 / 18

Sundhedsplejerskeindsatsen i DK - jeg har tidligere undersøgt effekterne af den historiske ordning Source: Museum of Copenhagen Den har haft vigtige kort- og langsigtede effekter - specielt på sundhed! Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 11 / 18

Effektstudier i sundhedsplejen i DK i dag Et antal RCTs er i gang/lige afsluttet: Særlige programmer fx De utrolige år, Familieiværksætterne og variationer af det Ofte small N -problem Problem: Hvad med kerneydelsen? Studier af kerneydelsen (antal og timing af besøg, screening, opfølgning af barnets udvikling)? Udnytte variation på tværs af kommuner og år, strejken i 2008 Vi mangler data! Vi mangler viden! Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 12 / 18

Daginstitutioner for børn 1-5 år Forskellige preschool indsatser Hvad taler vi om når vi siger daginstitution - stor variation på tværs af lande og over tid Prominente studier (RCT): Perry Preschool Program (1960erne), Abecedarian Project (1970erne), Infant Health and Development Program (IHDP) Alle disse programmer er meget målrettet mod svage populationer af børn og familier De viser store effekter på næsten alle udfaldsmål vi kan måle og interessere os for! Men de ligner ikke vores daginstitutioner - derfor skal vi være forsigtige når vi generaliserer deres gevinster til en DK kontekst Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 13 / 18

Daginstitutioner for børn 1-5 år - universelle programmer i Norden (OBS ingen RCTs) Studier om roll-out af daginstitutioner i Norge og DK i 1970erne viser positive effekter af de universelle ordninger - dog med større effekter for de svageste børn Studie om dansk roll-out af børnehaver i 1930erne til 1960erne viser langtidseffekter af den historiske (og mere målrettede) ordning Dansk forskning om daginstitutioner vs dagpleje viser at børn i center care har bedre non-cognitive outcomes end børn i dagpleje børn i center care får bedre karakter i niene klasse Åbner lidt the black box Lignende resultater fra Schweiz og Tyskland (positive effekter for svageste børn) - men Canadisk studie viser negative effekter på behavioral outcomes! Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 14 / 18

CRUNCH projektet - Tidlige indsatser i DK i dag Vores vision: Fokus er frembringelse af viden om de danske tidlige indsatser, som kan føres videre til anvendelse og som bidrager til løsningen af samfundsproblemer Der skal skabes viden på højt internationalt niveau. Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 15 / 18

Overordnede mål CRUNCH har i derfor tre overordnede mål. Vi vil analysere to centrale programmer for børn under 6 år i DK: sundhedsplejerskeordningen og daginstitutioner måle effekter af centrale program-features og undersøger nye initiativer (fx antal og timing af besøg, målrettede indsatser, andet indhold) generere anvendelig viden og formidle policy anbefalinger med baggrund i vores studier Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 16 / 18

Overordnede mål - hvordan vil vi opnå dem? Vi vil investere i en bedre datainfrastruktur - som vi mangler i dag! (vil arbejde sammen med kommunale aktører og bl.a. skolesundhed.dk) arbejde bredt sammen med forskere og praktikere for at eksperimentere med nye elementer (fx RCT studier: Dit første barn forældreklasse på FRB) formidle vores viden bredt i landets kommuner, bland praktikere, men også internationalt (Center for Børneliv som partner). Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 17 / 18

Sammenfatning Vi ved at early life circumstances matter! Vi ved at målrettede indsatser fx i sundhedsplejen kan have store positive effekter og være omkostningseffektive Vi ved stadigt lidt om effekterne af de danske, universelle indsatser Vi vil gøre noget ved det og har brug for jeres hjælp! http://crunch.sfi.dk Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 18 / 18