Budgetlægning for 2015 og budgetopfølgninger 2014 - procedurer og tidsplaner Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning med fokus på sammenhænge... 1 1.1. Sammenhæng mellem vedtagne forandringer og økonomi... 1 1.2. Sammenhængen mellem budgetopfølgning og budgetlægning... 3 2. Budgetopfølgninger i 2014... 4 2.1. Tidspunkter for budgetopfølgninger... 4 2.2. Roller i forhold til budgetopfølgningerne... 5 3. Budgetlægning for 2015 2018... 5 3.1. Rammer for budgetlægningen... 5 3.2. Opgaver i budgetlægningen... 10 3.3. Roller i Budgetlægningen... 12 3.4. Tidsplan for budgetlægningen... 13 1. Indledning med fokus på sammenhænge Dette notat beskriver Skanderborg Kommunes tidsplan og procedure for budgetopfølgninger i 2014 og budgetlægningen for budget 2015-2018. Disse procedurer udgør en del af Skanderborg Kommunes økonomiske politik og skal ses i sammenhæng med denne. Den økonomiske politik drøftes i Byrådet januar 2014. 1.1. Sammenhæng mellem vedtagne forandringer og økonomi Budgettet fastlægger både de gældende standarder (serviceniveauet), de forandringer (mål) der skal arbejdes med i det kommende år og de økonomiske bevillinger. Bevillingerne skal kunne dække både de fastlagte standarder og de vedtagne forandringer. Der er gennem de sidste par år arbejdet med at få større sammenhæng og gennemsigtighed mellem mål og økonomi. Dette arbejde har bl.a. resulteret i Politikerhåndbogen. Her beskrives både de overordnede visioner, de fastlagte standarder, de konkrete politisk vedtagne forandringer samt økonomien, der dækker det hele. I figur 1 er sammenhængene mellem de styringsmæssige redskaber skitseret. 1
Byrådet arbejder med udviklingsstrategien i det første år i den 4-årige byrådsperiode. Denne udstikker bl.a. hvilke politikker, der skal arbejdes med. De årlige forandringer og bevillinger, der fastlægges i budgettet, udspringer af de overordnede rammer i dels udviklingsstrategien og dels de vedtagne politikker. Det er udvalgene, der har den politikformulerende og politikkontrollerende rolle. Det er dermed også udvalgene, der skal følge op på, om de vedtagne forandringer bliver implementeret. Dette arbejde foregår løbende i udvalgene. I budgetopfølgningerne gives en overordnede status på forandringerne og de gennemførte forandringer godkendes af det udvalg, de hører til. Ansvaret for kommunens samlede økonomi ligger hos Økonomiudvalg og Byråd. Det er her, der kan tages stilling til eventuelle tillægsbevillinger eller flytninger mellem bevillinger. Fagudvalgene bliver orienteret om økonomien på deres område gennem budgetopfølgningerne, men beslutningskompetencen på tillægsbevillinger ligger hos Økonomiudvalg og Byråd. Derfor er status på den økonomiske side af budgetopfølgningerne kun til orientering i udvalgene. Figur 1: Sammenhængen mellem de styringsmæssige redskaber i Skanderborg Kommune 2
1.2. Sammenhængen mellem budgetopfølgning og budgetlægning I budgetlægningen fastlægges økonomien og forandringerne. Budgettet skal ifølge loven vedtages senest d. 15. oktober året før. Budgetopfølgningen foregår løbende i løbet af året. Formålet er at give en status på, hvordan det går med at holde budgettet og med at gennemføre de politisk vedtagne forandringer. Som ovenfor nævnt ligger ansvaret for kommunens samlede økonomi hos Økonomiudvalg og Byråd. Udvalgene bliver derfor kun orienteret om økonomien på deres område gennem budgetopfølgningerne, mens den status der bliver givet på forandringerne i budgetopfølgningen samt godkendelsen af de gennemførte forandringer skal godkendes af udvalgene. I figur 2 er det samlede årshjul for økonomistyringen i Skanderborg Kommune skitseret. Figur 2: Årshjul for økonomistyringen i Skanderborg Kommune 3
Pilene i figur 2 viser, hvor der er tidsmæssige sammenhænge. Dette er helt bevidste sammenhænge, så vi kan lære af erfaringer fra tidligere år: Hvad blev gennemført? hvordan gik det? og hvad giver det anledning til fremadrettet? I budgetarbejdet for 2015 er der input fra både regnskabet for 2013 og 1. budgetopfølgning i 2014. Dette gælder både input i forhold til hvordan det går med at gennemføre de vedtagne forandringer, og hvor der er afvigelser i forhold til at holde budgettet. 2. Budgetopfølgninger i 2014 Budgetopfølgningen foregår løbende i løbet af året. Formålet er at give en status på, hvordan det går med at holde budgettet og med at gennemføre de politisk vedtagne forandringer. 2.1. Tidspunkter for budgetopfølgninger Budgetopfølgningerne bliver udført pr. ultimo januar, april og august måneder. Disse budgetopfølgninger kommer til politisk behandling i udvalg, Økonomiudvalg og Byråd i hhv. marts, juni og oktober måned. Her bliver der givet et samlet overblik over budgetoverholdelsen på alle kontrakt- og aftaleområder både i forhold til økonomien og i forhold til de forandringer, der blev besluttet i budgetaftalen for 2014. Det forventes fortsat, at aftale- og kontraktholdere månedsvis foretager opfølgning på eget budget, jf. den økonomiske politik for Skanderborg Kommune. Ovenstående tidspunkter omhandler således udelukkende, hvorvidt opfølgninger bliver behandlet på politisk niveau. Der bliver også ved hver budgetopfølgning givet en status på, hvordan det går med at udmønte effektiviseringerne på fællesniveau til næste års budget. Der er en årscyklus i det primære formål med budgetopfølgningerne hen over året: Budgetopfølgningen ultimo januar har primært fokus på eventuelle ændrede forudsætninger for budgettet. Formålet med dette er dels, at der hurtigt kan reageres på eventuelle ændrede budgetforudsætninger og dels, at de kan indgå i budgetarbejdet for 2015 enten i form af en teknisk tilretning af budgettet eller en politisk justering af budgettet. Budgetopfølgning ultimo januar giver både en slutstatus på forandringerne i budget 2013 samt en status på forandringerne i budget 2014. Dette giver fagudvalgene mulighed for input til budgetarbejdet for 2015. Budgetopfølgningen ultimo april har primært fokus på, om budgettet forventes at holde på alle kontrakt- og aftaleområder. Derudover vurderes det forventede regnskab til brug for indberetning til Staten ved halvårsregnskabet. Budgetopfølgningen ultimo august har primært fokus på forventningerne til årsresultatet med henblik på overholdelse af kommunens anlægs- og driftsramme. 4
Økonomichefen bemyndiges fortsat tilladelse til at godkende de flytninger mellem bevillinger, der vedrører flytninger i forbindelse med tildelingsmodeller. Dette drejer sig eksempelvis om BUM 1 - reguleringer på ældreområdet og reguleringer af skoler, SFO er, klubber og daginstitutioner i forhold til antal skoleelever/indskrevne børn. 2.2. Roller i forhold til budgetopfølgningerne Økonomiudvalgets og Byrådet tager stilling til eventuelle forslag om tillægsbevillinger på baggrund af direktionens forslag til finansiering af disse. Det er direktionen, der indstiller budgetopfølgningerne for Økonomiudvalget. Direktionen sikrer, at der til samtlige forslag om tillægsbevillinger, der forelægges Økonomiudvalget, fremlægges forslag til finansiering af disse. Udvalgenes rolle er delt i to. Udvalgene bliver orienteret om den økonomiske del af budgetopfølgningerne, men skal ikke tage stilling til bevillingsmæssige spørgsmål i budgetopfølgningerne. Udvalgene har ansvaret for at følge op på de vedtagne forandringer. De får en status på alle forandringer, der hører til det konkrete udvalg, og skal godkende de gennemførte forandringer. De forandringer, der er tværgående i forhold til udvalgene, har ét udvalg som tovholder. Det er fagcheferne, der præsenterer og indstiller budgetopfølgningerne i fagudvalgene. 3. Budgetlægning for 2015 2018 Budgetlægningen fastlægger økonomien og forandringerne. Budgettet skal ifølge loven vedtages senest d. 15. oktober året før. 3.1. Rammer for budgetlægningen I dette afsnit redegøres for de rammer, der har betydning for budgetlægningen for 2015. Afsnittet er struktureret i forhold til det mest overordnede først, og det mest lokale sidst. Først ses på love og statslige regler, dernæst aftaler mellem KL og regeringen og sidst Byrådets egen økonomiske politik. 1 BUM står for bestiller-udfører-model, hvor én enhed bestiller og betaler ydelsen ved en anden udførende enhed. 5
Figur 3: Rammer for budgetarbejdet Love og statslige regler I marts 2012 blev Regeringen, Venstre og Det konservative Folkeparti enige om en budgetlov, der indeholder et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor i Danmark. Hovedtanken med budgetloven er, at der fremover i forbindelse med finanslovsforhandlingerne skal fastlægges 4-årige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal medvirke til at sikre, at regeringens økonomiske planer overholdes, og at det strukturelle underskud ikke på noget tidspunkt overstiger 0,5 procent af BNP. I forhold til kommunerne fokuserer udgiftsloftet på de kommunale service- og anlægsudgifter, og dermed ikke på udgifterne til overførsler og forsikrede ledige samt den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne. Disse reguleres på andre måder. Udgiftsloftet vil udgøre en væsentlig rammebetingelse i forhold til kommende økonomiforhandlinger, men det er væsentligt at understrege, at lovforslaget også giver mulighed for en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Der er stadig årlige økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen omkring kommunernes økonomi. Det vil vise sig over de næste år, hvilken indflydelse budgetloven konkret får på længere sigt for disse forhandlinger. Gældende fra Budget 2014 er tillige, at der skal være overskud på den løbende drift det er således ikke længere muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et forbrug af kassen. Dette har dog heller aldrig været aktuelt for Skanderborg Kommune. 6
Regeringen har via budgetloven indført økonomiske sanktioner, hvis kommunerne under ét overskrider de aftaler, der er indgået mellem Regeringen og KL. I sidste års budgetlægning var der både økonomiske sanktioner for drifts- og anlægsbudgettet. Disse er opsummeret i figur 4 nedenfor. Dette kan dog blive anderledes for budget 2015, afhængig af aftalen mellem Regeringen og KL for 2015. Specielt har der været diskussion omkring regnskabssanktionen på anlæg. Hvis det viser sig, at kommunerne ikke kan holde deres samlede anlægsbudget, kan dette komme i spil igen. Figur 4: Overblik over sanktionsmuligheder fra Statens side i Budget 2014 Drift Anlæg Sanktioner hvis budgettet ikke Ja, for Skanderborg Kommune Ja, for Skanderborg Kommune overholder den aftalte ramme? op til 30 mio. kr. op til 10 mio. kr. Sanktioner hvis regnskabet ikke overholder budgettet? Ja, for Skanderborg Kommune Nej op til 30 mio. kr. Vedrørende driftsbudgettet Kommunerne skal budgettere indenfor den fælles serviceramme for alle landets kommuner, der bliver udstukket i forhandlingerne mellem Regeringen og KL i juni 2014. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at servicerammen holdes. Dette betyder for Skanderborg Kommune, at 30 mio. kr. af blottilskuddet er betinget af, at servicerammen holdes på landsplan i budgetlægningen. Hvis den samlede serviceramme overskrides for alle kommuner set under ét, straffes den enkelte kommune, der har overskredet servicerammen, med en betaling på 60% af overskridelsen, mens der er en kollektiv straf til samtlige kommuner på de resterende 40% af overskridelsen. Den konkrete serviceramme for 2015 bliver først afklaret ved budgetaftalen mellem Staten og KL i juni måned 2014. Men alt taler for at servicerammen for 2015 som de foregående år bliver et 0- vækstbudget, hvor rammen fra 2014 videreføres med enkelte justeringer. Dette betyder, at hvis der på nogle områder af budgettet er brug for udvidelser, er det nødvendigt med reduktioner andre steder i budgettet. I Skanderborg Kommune har det gennem flere år været nødvendigt med budgetudvidelser på ældreområdet pga. et øget antal ældre borgere i kommune. Der er dog til gengæld et fald i antallet af børn i kommunen, så derfor er der en budgetreduktion på børneområdet. Budgetreduktionen på børneområdet har hidtil ikke kunnet opveje stigningen på ældreområdet. Det ser dog i prognoserne ud som til, at denne tendens ændrer sig fremover, således at den demografiske udvikling ikke mere giver stigende budgetudgifter i kommunen. De seneste tre år har der i Skanderborg Kommunes budget været indarbejdet en pulje indenfor servicerammen. Formålet med puljen er at sikre Byrådet handlefrihed uden at risikere en økonomisk sanktion fra Staten. Puljen kan tages i anvendelse, hvis det trods alle anstrengelser viser sig umuligt at lave kompenserende besparelser for at imødegå merforbrug, eller hvis kontrakt- og aftaleholdere skulle forbruge mere af deres overførte midler end året forinden. 7
Puljen er ikke finansieret det vil sige, at hvis der bruges af puljen, falder kassebeholdningen tilsvarende. I 2014 er puljen på 27 mio. kr. Størrelsen af puljen har til dels været bestemt af, hvor meget der har været plads til indenfor servicerammen. Vedr. anlægsbudgettet Der er i økonomiaftalen for Budget 2014 stillet krav til kommunernes anlægsbudgetter, dels i form af en samlet anlægsramme og dels i form af krav om et vist anlægsniveau indenfor kvalitetsfondsområderne 2. Der var som noget nyt i 2014 sanktioner fra Statens side, hvis ikke anlægsrammen blev holdt samlet set for alle kommuner i budgetlægningen. Det lykkedes med en del besvær og fælles koordinering - for landets kommuner at holde anlægsrammen for 2014. Hvis det viser sig, at kommunerne ikke kan overholde de vedtagne anlægsbudgetter for 2014 i regnskabet for 2014, er der en overhængende risiko for, at der i de kommende år også vedtages økonomiske sanktioner overfor kommunernes overholdelse af anlægsbudgetterne. Det afhænger af forhandlingerne mellem KL og Regeringen, om der også bliver en anlægsramme for 2015. Det gør der sandsynligvis. Dette kan blive et problem for Skanderborg Kommune, der har store anlægsudgifter i 2015-2016 på grund af Fælled-byggeriet. Aftaler mellem KL og Regeringen Den faseopdelte budgetlægning i KL Kommunerne har siden budgetlægningen for 2009 praktiseret en faseopdelt budgetlægningsproces. Formålet har været at få lavet en mere forpligtende samarbejdsproces kommunerne imellem med henblik på at overholde økonomiaftalen med Regeringen. Den faseopdelte budgetlægningsproces indebærer, at kommunerne foretager en gradvis tilpasning af deres budgetter under hensyntagen til en landsprognose, der sammenholder den aktuelle budgetprognose med økonomiaftalens måltal. Tilpasningen foregår via en løbende dialog mellem borgmestrene koordineret af KL. Aftaler om effektiviseringer på landsplan Gennem de sidste 5-6 år har der i aftalerne mellem KL og Regeringen været stor fokus på at effektivisere driften. Først gennem den såkaldte Gensidighedsaftale mellem den borgerlige regering og KL, og de sidste to år gennem den såkaldte Moderniseringsaftale mellem den nuværende regering og KL. Det er aftalt, at kommunerne skal anvende de frigjorte ressourcer til at forbedre den borgernære service og et eventuelt øget demografisk pres på budgetterne. Gennem moderniseringsaftalen er der aftalt effektiviseringer i et niveau, der svarer til ca. 15 mio. kr. i Skanderborg i alt i 2013 og 2014. Det er sandsynligt, at der i den aftale, der indgås mellem Regeringen og KL for 2015 aftales yderligere effektiviseringer. 2 Med kvalitetsfondsområderne menes anlægsudgifter vedr. ældreområdet, dagtilbudsområdet, folkeskolen og idrætsfaciliteter målrettet børn og unge. 8
Regeringen har forpligtet sig til at komme med tiltag og forslag til, hvordan ca. halvdelen af effektiviseringer kan gennemføres bl.a. ved forenklinger af love. Resten skal den enkelte kommune selv finde tiltag til at opnå. De enkelte kommuner er således forpligtet til fortsat at arbejde med effektiviseringer ud fra aftalerne mellem Regeringen og KL. Effektiviseringer i Skanderborg Kommune Her gives et overblik over de effektiviseringer, der gennem de seneste år er gennemført i via budgetforligene i Skanderborg Kommune. 2015 er indtil videre det sidste budgetår, hvor der er indarbejdet varige effektiviseringspuljer. Byrådet har som et bilag til den økonomiske politik vedtaget en effektiviseringsstrategi, hvori det er defineret, at en del af effektiviseringerne initieres på aftale- og kontraktniveau, mens andre initieres på fællesniveau. Figur 5 viser fordelingen af de vedtagne effektiviseringer på disse to kategorier. Figur 5: Overblik over effektivisering indarbejdet i budgettet mio. kr. 90 80 Effektiviseringer indarbejdet i budgettet (2012-priser) 3,5% 3,5% 70 60 50 2,5% 3,0% Effektiviseringer på aftaleog kontraktniveau 40 30 20 1,5% Effektiviseringer på fællesniveau 10 0,5% 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Udmøntningen af effektiviseringerne på aftale- og kontraktniveau er op til den enkelte afdelings- /institutionsleder, mens effektiviseringerne på fællesniveau indgår i budgetlægningsarbejdet. Byrådets økonomiske politik I juni 2010 vedtog Byrådet en økonomisk politik for Skanderborg Kommune. Her er der er opsat nogle konkrete mål for kommunens økonomi. 9
Den økonomiske politik bliver taget op til revurdering i starten af den nye byrådsperiode - sandsynligvis allerede i januar 2014. De mål, der besluttes her, danner rammen for de årlige budgetlægninger i kommunen. 3.2. Opgaver i budgetlægningen Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske budget, der udarbejdes i løbet af foråret 2014. Udarbejdelse af et teknisk budget Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service. Det tekniske budget udarbejdes ved, at budgetoverslagsår 2015, som vedtaget ved Budget 2014, korrigeres for: Politiske ændringer: Dette er afledte konsekvenser af Byrådets beslutninger siden sidste års budgetvedtagelse. Demografi: På baggrund af den årlige befolkningsprognose korrigeres budgetterne i forhold til de forventede ændringer i befolkningstallet. Det drejer sig om områderne dagpasning, skoler og ældre. I budgettet for 2013 blev der tillige lagt en stigende pulje ind til aktivitetsstigninger på handicapområdet, men på dette områder er der ikke nogen fast model for dette. Øvrige korrektioner: De øvrige korrektioner kan f.eks. være ændringer af overførselsudgifter på baggrund af justerede konjunkturskøn eller ændring af medfinansiering af sundhedsudgifter til Regionen på baggrund af ændrede prognoser fra Regionen. Øvrige korrektioner er også virkning af ny lovgivning, som beskrevet i Lov- og cirkulæreprogrammet. De budgetmæssige konsekvenser af ny lovgivning, som beskrevet i Lov- og cirkulæreprogrammet, opgøres så vidt muligt på baggrund af de aktuelle forhold, men der tages også højde for, hvor meget Skanderborg Kommune får i DUT-kompensation 3 fra Staten til disse lovændringer. Øvrige korrektioner kan også være rettelse af væsentlige fejl og mangler. Der er for alle de øvrige korrektioners vedkommende tale om væsentlige og ufravigelige ændringer, som kan dokumenteres. Pris- og lønregulering Budgettet korrigeres for den forventede pris- og lønudvikling. Til brug for dette anvendes de pris- og lønskøn på artsniveau, som KL udmelder. Hvis brugen af KL s skøn over pris- og lønstigninger ikke går lige op mht. fremskrivningen af udgifter og indtægter for hele kommunen, så fremlægges dette for Økonomiudvalget til drøftelse. 3 DUT står for Det udvidede totalbalanceprincip. Hvert år bliver Staten og KL enige om, hvilke økonomiske konsekvenser de love, der er vedtaget i løbet af året, betyder for kommunerne. Kommunerne kompenseres for disse. 10
Det tekniske budget vil blive fremlagt for Økonomiudvalget i marts 2014. Det tekniske budget vil herefter løbende hen over foråret og sommeren 2014 blive tilpasset, idet alle forudsætninger ikke er kendt i marts måned. Det endelige tekniske budget vil foreligge ved budgetseminaret august 2014. De ændringer, der er foretaget i basisbudgettet, vil blive beskrevet til Byrådet med oplysninger om de anvendte forudsætninger, årsagsforklaringer m.m. Hensigten er at skabe overblik over de indlagte ændringer så Byrådet har mulighed for at forholde sig eksplicit til de enkelte ændringer. Anlægsprojekter Der vedtages altid en mindst fireårig investeringsoversigt, der viser hvilke konkrete anlægsprojekter, der er planlagt i de fire år. I det budget, der blev vedtaget for 2014 2017, er der angivet nogle ikke-disponerede puljer. Størrelsen af disse puljer er vist i tabel 1. Tabel 1: Overblik over ikke-disponerede anlægsmidler (i mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 Ikke disponeret anlægspulje 8 12,5 20,5 30 I budgetlægningen for 2015 vil anlægsdiskussionen primært omhandle en fordeling af disse ikkedisponerede anlægsmidler. Det påtænkes, at der i budgetlægningsarbejdet i foråret 2015 for budget 2016 vil blive en større anlægsdrøftelse, hvor alle anlæg kan være i spil. Dette hænger sammen med, at byrådet i løbet af 2014 skal arbejde med udviklingsstrategien. Herefter starter det sideløbende arbejde med dels kommuneplanen og dels en større anlægsdrøftelse i løbet af 2015. Politisk vedtagne forandringer En forandring betyder en ordre til at gennemføre et konkret projekt. I budgetaftalerne for de sidste par år har forandringer været opdelt på fire typer de forandringer: Forandringer der kan udføres indenfor det eksisterende budget Forandringer der kræver en budgetudvidelse Forandringer der giver en budgetreduktion Dertil kommer anlægsprojekter, der i princippet også er forandringer. Det er udvalgene, der har den politikformulerende rolle. Derfor er det også udvalgene, der kommer med forslag til nye eller revidere forandringer i budgetlægningen. Udvalgenes forslag til forandring skal være færdige inden budgetstatusmødet i Byrådet d. 19. juni. I første halvår af 2014 arbejder Byrådet med udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien handler om visioner og strategier for denne byrådsperiode, men hvis dette arbejdet skulle vise behov for enkelte specifikke forandringer til budget 2015, kommer disse med i budgetarbejdet gennem Økonomiudvalget. Der gives en status på dette ved budgetstatusmødet i Byrådet i juni. 11
Der blev i budget 2014 arbejdet med, at antallet af forandringer skal holdes nede på et niveau, der kan give fokus til den enkelte forandring. Dette arbejde fortsætter i dette års budgetarbejde. Skabelse af råderum for Byrådet I foråret arbejdes der med udgiftssiden af budgettet både i form af det tekniske budget og i form af budgetarbejdet i udvalgene. Det er først med økonomiaftalen mellem Staten og KL i juni måned, at der er overblik over indtægterne. Derfor ved Byrådet reelt ikke, hvilket råderum der er til nye tiltag før i løbet af sommeren. Byrådet kan beslutte sig for, at det vil skabe sig et råderum ved at udarbejde et handlekatalog, der viser hvilke muligheder der er for at reducere udgifterne, og hvilke konsekvenser dette vil have. Dette er til nærmere drøftelse i det forslag til økonomisk politik, der kommer til politisk drøftelse i januar/februar måned. Det foreslås i denne budgetprocedure, at Økonomiudvalget i marts måned tager stilling til, om der aktivt skal skabes et råderum igennem budgetlægningen, og hvordan dette i givet fald skal gøres. 3.3. Roller i Budgetlægningen Byrådets rolle i budgetarbejdet er, at Byrådet foretager den endelige prioritering af budgettet. Økonomiudvalget fastlægger i marts måned betingelserne for det tekniske budget. Udvalgene arbejder med forslag til forandringer og anlægsændringer. Udvalgene skal komme med bidrag til budgetarbejdet i form af: forslag til forandringer (og evt. justering af standarder, der er en konsekvens af en given forandring) forslag til justeringer af investeringsoversigten eventuelle forslag til øvrige omprioriteringer indenfor deres område bidrag til forslag til handlekatalog, hvis det besluttes på økonomiudvalget i marts måned, at der skal skabes et råderum. Input fra udvalg til budgetarbejdet i Byrådet skal behandles i udvalget inden budgetstatusmødet i juni. Det er direktionens ansvar at sikre en tværgående koordinering mellem de forskellige fagområder. Det er fagchefernes ansvar at bistå udvalgene med budgetarbejdet og dialogen med interessenter i foråret. Det er økonomichefens ansvar at udarbejde det tekniske budget samt forestå processen på budgetstatusmødet i juni og budgetseminaret i august. 12
3.4. Tidsplan for budgetlægningen Her er angivet vigtige datoer og milepæle for budgetlægningen: 29. januar 2014 Budgetproceduren behandles i Byrådet 26. februar Økonomisk politik for ny byrådsperiode behandles i Byrådet 19. marts Økonomiudvalget udmelder rammerne for budgetarbejdet, herunder hvorvidt der aktivt skal skabes et økonomisk råderum igennem budgetprocessen, og hvordan dette i givet fald skal gøres. Marts/april Marts-juni Drøftelse i LokalMEDudvalg med henblik på input til årets budgetlægning. Budgetbehandling i udvalgene 18. juni Dialogmøde mellem Økonomiudvalget og HovedMEDudvalget. 19. juni Budgetstatusmøde i Byrådet kl. 15.30 21.00: Overlevering af budgetarbejdet fra udvalg til Byråd samt status på om arbejdet med udviklingsstrategien afføder forandringer til budgetarbejdet. 21. august Byrådets budgetseminar kl. 9-21: Gennemgang af aftalen mellem KL og regeringen, status på finansieringssiden, det tekniske budget, m.m. 22. august Pressemøde kl. 11.00 vedr. budgetlægningen. 27. august Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2015 1. september Borgmestermøde i KL 3. september Byrådets 1. behandling af budget 2015 4. september Politiske forhandlinger kl. 19-22 8. september Politiske forhandlinger kl. 19-22 10. september Politiske forhandlinger kl. 17 21 18. september Borgmestermøde i KL 22. september Politiske forhandlinger kl. 19-22 23. september Politiske forhandlinger kl. 17-21 25. september Sidste frist for ændringsforslag til budgettet kl. 12.00 30. september Høring af HovedMEDudvalget inden 2.behandlingen af budgettet 1. oktober Økonomiudvalgets 2. behandling af budget 2015 8. oktober Byrådets 2. behandling af budget 2015 Senest d. 10. september forventes indgået en budgetaftale, dog betinget af overholdelse af service- og anlægsrammen på landsplan. Disse datoer er reserveret i tilfælde af at budgetaftalen skal gendrøftes på baggrund af landsresultatet. Inden 2. behandlingen af budgettet skal Seniorråd, Handicapråd og Integrationsråd høres. Denne høring står de implicerede fagchefer for. 13