Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Relaterede dokumenter
Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport

Trafikken bliver værre og værre

Trafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Transportaftalen lægger overordnet op til

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030

Landstrafikmodellens struktur

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Transport DTU 16. august 2017/nipi

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

En grøn transportpolitik 2009

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Hele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012

Udbygning af den kollektive trafik i København

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025

Biltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering er specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

Landstrafikmodellens anvendelse

Det er sundt at cykle

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Ring 3 Letbane eller BRT?

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016

Udvikling i risiko i trafikken

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Den Sjællandske Tværforbindelse

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Faktaark om trængselsudfordringen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionalt cykelregnskab Region Hovedstaden. Baggrundsrapport Region Hovedstaden

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Trafikplanlægning - Intro

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

God tilgængelighed til den kollektive trafik

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Niels Buus Kristensen bød velkommen til workshoppen og gennemgik herunder dagens program.

Transkript:

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Overordnede trends Økonomisk vækst Stigende indkomster Hvordan kan Landstrafikmodellen sige noget om trenden? Migration Befolkningen koncentreres i byerne Fokus på klima Øgede brændstofomkostninger Pres på offentlige finanser Færre infrastrukturforbedringer Hvilken effekt har trenden på transportefterspørgslen? Hvordan påvirker trenden væksten i vejtrafikken? 2 DTU Transport

Effekt af trends i Landstrafikmodellen Delmodeller i Landstrafikmodellen Bilejerskab Antal ture Turlængde Rute Transportmiddel Trendens påvirkning af Bilejerskab Samlet transportarbejde med fordeling på transportmidler Samlet biltrafikarbejde med fordeling på vejtyper Sammenlignet med basisfremskrivningen i 23 3 DTU Transport

Økonomisk vækst - stigende indkomster Øger bilejerskab Øger antal bilture Turlængder Hurtigere transportmidler Hurtigere ruter I basisfremskrivningen er antaget følgende vækst i BNP (Finansministeriet: Konvergensprogram, forår 213) BNP 199-2 2-21 21-22 22-23 23-24 24-25 Vækst over 1 år 28% 6% 17% 13% 1% 14% Vækst over 2 år 36% 31% 26% I scenarioberegningen er BNP øget med 5%-points 4 DTU Transport

Økonomisk vækst - stigende indkomster Bilejerskabet stiger fra 414 til 421 biler per 1 indbyggere (privatejede personbiler) Antallet af bilture øges og belægningsgraden for bil falder Ændringer opgjort i mio personkm per hverdag i 23 6 4 2 2,67 1,72-2 -,76 -,8 -,6 -,5-4 -6 Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel Gang Samlet 5 DTU Transport

Økonomisk vækst - stigende indkomster Vejtrafikken øges ensartet på vejtyper Ændringer opgjort i mio køretøjskm per hverdag i 23 6 4 2,67 2,87,39 1,41-2 -4-6 Motorveje Øvrige statsveje Kommuneveje Samlet 6 DTU Transport

Migration - Befolkningen koncentreres i byerne Reducerer bilejerskab Øger samlet antal ture Reducerer turlængder Mindre biltrafik Rute I basisfremskrivningen er antaget en væsentlig indflytning til byerne (Danmarks Statistik: Befolkningsprognose, forår 213) København og Frederiksberg +34% frem mod 23 Region Hovedstaden +17% frem mod 23 Region Sjælland -4% frem mod 23 Hele landet +7% frem mod 23 I scenarioberegningen er befolkningens geografiske fordeling fastholdt på 21 niveau 7 DTU Transport

Migration - Befolkningen koncentreres i byerne Bilejerskabet falder fra 424 til 414 biler per 1 indbyggere (privatejede personbiler) Antallet af bilture falder, mens øvrige ture stiger og turlængderne reduceres Ændringer opgjort i mio personkm per hverdag i 23 6 4 2,21,1 -,6-2 -1,91-4 -4,53-6 Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel Gang Samlet 8 DTU Transport

Migration - Befolkningen koncentreres i byerne Vejtrafikken falder (relativt) mest på kommuneveje og øvrige statsveje og mindst på motorvejene Ændringer opgjort i mio køretøjskm per hverdag i 23 6 4 2-2 -,88-1,2-4 -6-2,67-4,57 Motorveje Øvrige statsveje Kommuneveje Samlet 9 DTU Transport

Fokus på klima - øgede brændstofomkostninger Effekt på bilejerskab findes i modellen, men er ikke medtaget i modelberegningen Bilejerskab Antal ture Reducerer turlængder Mindre biltrafik Mere lokale ruter I Basisfremskrivningen antages øgede brændstofomkostninger og øget energieffektivitet, så den samlede effekt er et fald i kørselsomkostningerne Kørselsomkostninger i efterspørgselsmodel og rutevalgsmodel er øget med 1% 1 DTU Transport

Fokus på klima - øgede brændstofomkostninger Antallet af bilture falder, turlængderne reduceres og belægningsgraden øges Antallet af øvrige ture stiger Ændringer opgjort i mio personkm per hverdag i 23 6 4 2 1,48,34,12,5-2 -4-6 -4,58-2,59 Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel Gang Samlet 11 DTU Transport

Fokus på klima - øgede brændstofomkostninger Vejtrafikken falder (relativt) mest på motorvejene og mindre op øvrige statsveje og kommuneveje Ændringer opgjort i mio køretøjskm per hverdag i 23 6 4 2-2 -1,83 -,97-2,2-4 -6-4,81 Motorveje Øvrige statsveje Kommuneveje Samlet 12 DTU Transport

Pres på offentlige finanser - Infrastrukturforbedringer Øgede investeringer i vejinfrastruktur ventes at øge bilejerskabet, men det er ikke en del af modellen i den nuværende version Bilejerskab Øger samlet antal ture Øger turlængder Øger bil- og kollektiv trafik Hurtigere ruter I Basisfremskrivningen er medtaget besluttede og finansierede infrastrukturprojekter på vej og bane Væsentlige udbygninger på statsvejnettet, bl.a. Helsingør, Frederikssund, Køge Bugt, Vestfyn og Midtjylland Timemodel København-Odense og Hobro-Aalborg, Metrocityring, letbaner mm Dog ikke udbygning i samme takt som historisk I scenarioberegningen er infrastrukturen fastholdt på 21 niveau 13 DTU Transport

Pres på offentlige finanser - Infrastrukturforbedringer Antallet af bilture stiger og turlængderne øges, mens belægningsgraden er relativt fast Antallet af kollektive ture stiger Ændringer opgjort i mio personkm per hverdag i 23 6 5,16 4 2 1,92 1,3 2,29 -,5 -,3-2 -4-6 Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel Gang Samlet 14 DTU Transport

Pres på offentlige finanser - Infrastrukturforbedringer Ændringerne følger investeringerne, derfor ses en markant vækst på motorvejene Ændringer opgjort i mio køretøjskm per hverdag i 23 6 5,14 4 2 2,3-2 -4-2,21 -,9-6 Motorveje Øvrige statsveje Kommuneveje Samlet 15 DTU Transport

Så hvad virker, hvor meget? Udledning af CO2 (opgjort i tons per hverdag) Antagelse om 127 g/km 4 2 339 258-2 -4-6 -58-611 -8 BNP +5% Migration Kørselsomk +1% Infrastruktur 16 DTU Transport

Spørgsmål 17 DTU Transport