Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Relaterede dokumenter
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område. Auditforløb 16 a og 16 b

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb. Auditforløb 15.8 November - December 2015

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn

Auditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse

Auditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Kompetencer i kvalitetsmodellen på børn- og ungetilbud

Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d

1. Principper. 2. Skalaforståelse. 3. Anbefalinger til særlige situationer. 4. Spørgsmål til øvelser TILBUD

Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud

løb Anbefalinger Auditfor

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Auditrapport Socialtilsynets tilsyn med sikrede institutioner for børn og unge

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Principper. Skalaforståelse. Anbefalinger til særlige situationer. Spørgsmål til øvelser PLEJEFAMILIER

ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN

Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Godkendelsesrapport nye plejefamilier

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Oversigt over auditanbefalinger 2018

ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende

Tilsynspolitik. For de fem socialtilsyn i Danmark. For de fem socialtilsyn i Danmark 1

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Godkendelsesrapport nye sociale tilbud

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter for 2016 for tilbud i Handicap & Psykiatri

Tilsynsrapport sociale tilbud

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynspolitik

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynspolitik

BEDRE HANDLEPLANER BEDRE STYRING

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Lovgivning vedr. socialtilsynenes dialogforpligtelse

Nyt Socialtilsyn Syd. Information om etablering af Socialtilsyn Syd 13. juni 2013

Duedalen Misbrugscenter. Skovvangen Poul Mose Parken

19/6128 Anna Sophie Kiskov, Velfærd Børn, Unge og Uddannelse 26. August Socialtilsyn Syd

Godkendelsesrapport eksisterende sociale tilbud

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

DISPOSITION. 1. Socialtilsynet. 2. Socialstyrelsens auditfunktion. 3. Kvalitetsmodellen. 4. Udviklingsopgaver

Socialtilsyn Midt. Tilsyn med misbrugsbehandling Lov om social service 101

Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2018

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL 103) samt aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2014

Tilsynsrapport. Tilbud: Mariested

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

AKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilbagemelding til kommuner og region på fællesmødet 12. juni 2014 om socialtilsyn

Socialtilsynets erfaringer

Tilsynsrapporten (hvad har vi skrevet) Socialtilsynets kommentarer (Hvad ændrer vi)

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Tilsynsrapport sociale tilbud

Driftsaftale Socialområdet

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Den Nina Henriksen, Velfærd Børn, Unge og Uddannelse. Fra Socialtilsyn Syd

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Transkript:

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk 2

Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2015 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelserne i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves i nogle tilfælde en række fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan eksempelvis inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt. Begge sager omhandler re-godkendelse af tilbud på børneområdet. På auditmødet deltog ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet én anbefaling til socialtilsynene og ét fokuspunkt. Formål med auditforløbet Overordnet er formålet med auditforløbet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en tilnærmelsesvis ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. 3

At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen Anbefaling: 1. Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynet når der inddrages forhold udover indikatorerne i kvalitetsmodellen, redegør for de faglige overvejelser bag inddragelsen af disse forhold i vurderingen af et kriterium samt for virkningen af disse i forhold til borgerne. Det skal således altid fremgå eksplicit hvordan de forhold, der inddrages, vurderes at have betydning for tilbuddets evne til at leve op til formuleringerne i kriteriet. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan inddrages i senere auditforløb eller i læringsgrupper: Der er på tværs af de fem socialtilsyn behov for at afklare hvilke forhold der, udover kvalitetsmodellens indikatorer, kan tillægges betydning i vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Afklaringen kan evt. ske i samarbejde med Socialstyrelsen og andre videnshavere. 4

Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt. Sagerne var tilfældigt udvalgt, og de omhandler begge regodkendelser på tilbudsområdet. Re-godkendelserne foregår udelukkende i en overgangsperiode indtil udgangen af 2015. Det er endvidere besluttet, at kvaliteten i eksisterende tilbud skal bedømmes ud fra tilbuddets praksis og i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. Dette indebærer at socialtilsynet ved re-godkendelser benytter den samme bedømmelsessystematik, som benyttes ved driftsorienteret tilsyn (skala fra 1-5). Auditforløbet indledes med at deltagerne udfylder et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skal bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne har vurderet/auditeret på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder kvalitetsvurderinger, indberetning til Tilbudsportalen, oplysninger fra tilbuddene m.v. Auditeringen af sagerne har taget afsæt i tema 1 Uddannelse og beskæftigelse og tema 2 Selvstændighed og relationer. På auditmøderne deltog i alt 7 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet: - Fra Socialtilsyn Nord deltog 1 faglig leder og 3 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Midt deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. Anbefalinger og fokuspunkter I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Udvikling i tilsynenes praksis Panelet drøftede med afsæt i det udarbejdede vurderingsskema på skift de to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt. Det var i den forbindelse tydeligt at der var meget stor forskel i fremgangsmåden i de to sager. Panelet påpegede dette skyldtes det forhold, at sagen fra Socialtilsyn Nord er gennemført og afsluttet ca. 6 måneder senere end sagen fra Socialtilsyn Midt. 5

Forskellen i fremgangsmåden skal derfor ikke tolkes som en generel forskel i fremgangsmåde mellem de to tilsyn, men skal derimod ses som et udtryk for, at praksis i socialtilsynet har udviklet og ændret sig relativt hastigt, hvorfor sagen fra Socialtilsyn Midt på nogle områder er eksponent for en tidligere og udfaset praksis. På den baggrund opfordrede panelet til at der i forbindelse med udvælgelse fremover lægges vægt på at de sager der auditeres, er sager der er afsluttet kort tid forinden auditforløbet Fokus for auditforløbet er de faglige overvejelser og vurderinger i kvalitetsvurderingen. Samtidigt kunne det konstateres, at panelet også var optaget af, hvordan kvalitetsmodellen skal benyttes og hvordan der mest hensigtsmæssigt skrives på kvalitetsmodellens forskellige niveauer. Vurderingsgrundlag uddannelse og beskæftigelse På grundlag af de to udvalgte sager drøftede panelet de vurderinger, som tilsynet har foretaget i de to sager, herunder hvilke forhold der skal tillægges betydning. Panelet fremhævede i den forbindelse, at det i sagen fra Socialtilsyn Nord var meget tydeligt hvilke forhold, der var blevet inddraget i vurderingen af om tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det blev især fremhævet at tilsynet i vurderingen har taget afsæt i tilbuddets nedskrevne målsætninger i arbejdet med målgruppen, hvilket panelet vurderede er afgørende, når der skal foretages en vurdering af om tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Enkelte deltagere i panelet pegede dog på at tilbuddets målgruppe er meget bred, og at det af materialet kan være vanskeligt at afgøre om tilbuddet har forskellige tilgange eller forskellig praksis i forhold til de enkelte delmålgrupper. Der blev i den forbindelse argumenteret for, at tilsynet med fordel kunne have været mere eksplicit i forhold til om dette forhold var undersøgt, og hvis dette var tilfældet, have været eksplicit i forhold til hvordan tilbuddet arbejder med de enkelte målgrupper. Panelet fremhævede ligeledes at det er meget væsentligt at have fokus på tilbuddets samarbejde med relevante samarbejdsparter, der har betydning for borgernes uddannelse og beskæftigelse. Tilbuddets opgave er således at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og det vil derfor ofte være andre parter, som for eksempel specialundervisningstilbud, der har ansvaret for borgerens uddannelse. 6

Panelet pegede på at tilsynet i sagen fra Socialtilsyn Nord netop havde fokus på tilbuddets samarbejde med relevante eksterne samarbejdsparter, og i vurderingen af kriterium 1 lagde eksplicit vægt på at tilbuddet samarbejder aktivt og relevant med disse. Panelet drøftede derudover hvilke forhold, der har betydning for borgernes uddannelse og beskæftigelse, og som derfor skal inddrages i vurderingen af tilbuddets evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der var dog i panelet uenighed om, hvorvidt tilbuddets arbejde i relation til borgernes fritidsaktiviteter har relevans for tilbuddets arbejde med at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Enkelte deltagere fremhævede at et tilbuds arbejde med at understøtte borgernes fritidsinteresser, for eksempel ved at have forskellige faciliteter til udøvelse af fritidsaktiviteter, kan have betydning for tilbuddets arbejde med at motivere borgerne til at tage en uddannelse. Det blev ligeledes fremført at en række forskningsresultater tyder på, at fysisk aktivitet, for eksempel i fritiden, har betydning for indlæringsevnen. Med afsæt heri blev der argumenteret for at det er relevant for tilsynet at have et bredt perspektiv, når tilbuddets evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse skal vurderes. Over for dette synspunkt blev der argumenteret for at tilbuddets arbejde med at understøtte fritidsinteresser, herunder at stille forskellige faciliteter til rådighed, ikke nødvendigvis er relevant i forhold til temaet uddannelse og beskæftigelse da det ikke fremgik tydeligt, hvor det vurderes at have betydning for tilbuddets evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det blev i den forbindelse fremført at arbejdet med at understøtte borgernes fritidsinteresser er relevant for tilbuddets indsats, men at det hører til i vurderingen af tema 2 om selvstændighed og relationer. Ligeledes blev det fremført at et tilbuds forskellige faciliteter til fritidsaktiviteter er relevante i vurderingen af tilbuddets fysiske rammer under tema 7. 7

Socialstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående drøftelse, at der på tværs af de fem socialtilsyn er behov for en afklaring af hvilke forhold, der har betydning for vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Socialstyrelsen vil i de kommende auditforløb have fokus på dette område. På baggrund af de ovenstående drøftelser opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt: Der er på tværs af de fem socialtilsyn behov for at afklare, hvilke forhold der, udover kvalitetsmodellens indikatorer, kan tillægges betydning i vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Afklaringen kan eventuelt. ske i samarbejde med Socialstyrelsen og andre videnshavere. Tydeliggørelse af faglige overvejelser Panelet drøftede, med afsæt i de to sager, inddragelsen af forskellige forhold i vurderingen af om et tilbud støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I den ene af de gennemgåede sager havde tilsynet i vurderingen af temaet vedrørende uddannelse og beskæftige inddraget en række forhold, der vedrørte borgernes mulighed for at udfolde fritidsinteresser på tilbuddet, samt tilbuddets generelle understøttelse af borgernes fritidsinteresser. Som det fremgår af ovenstående var der i panelet ikke enighed om, hvorvidt disse forhold er relevante i forhold til temaet uddannelse og beskæftigelse. Der var i panelet imidlertid enighed om at kvaliteten af rapporten ville forbedres, hvis tilsynet eksplicit begrundede, hvorfor de inddragede forhold vurderedes at være relevante for vurderingen af, om tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der var således i panelet enighed om at de forhold, der inddrages i vurderingen af temaet, altid eksplicit skal relateres til det givne tema, og det skal således være tydeligt hvilke faglige overvejelser tilsynet har gjort sig i forhold til at inddrage disse forhold. 8

På baggrund af de ovenstående drøftelser opstiller Socialstyrelsen følgende anbefaling til socialtilsynet: Socialstyrelsen anbefaler at socialtilsynet, når der inddrages forhold udover indikatorerne i kvalitetsmodellen, redegør for de faglige overvejelser bag inddragelsen af disse forhold i vurderingen af om et tilbud støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt for virkningen af disse forhold i forhold til borgerne. Det skal således altid fremgå eksplicit hvordan de forhold, der inddrages, vurderes at have betydning for tilbuddets evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 9