UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Teknologiuddannelserne

Relaterede dokumenter
UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Pædagoguddannelsen

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Teknologi

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen

UCN Dimittendundersøgelse Installatør EL. Teknologiuddannelserne

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Pædagoguddannelsen

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sundhed

UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Business

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

UCN Dimittendundersøgelse Institutionsrapport

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

K A N D I D ATundersøgelsen

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelsen (2015)

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Dimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik

Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. august 2009

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Nyuddannede djøferes kompetencer

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Sådan fik de jobbet 2016

Dimittendundersøgelse

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2018

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Studierelateret Ledelsesinformation Teknologi

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Kandidatundersøgelsen 2015

9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Karakteropgørelse for UCN's ordinære uddannelser for studieåret 2016/2017

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Hurtigt i job som dimittend

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Beskæftigelsesundersøgelse

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Dimittendundersøgelse 2013

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC

Transkript:

UCN Dimittendundersøgelse 2017 Områderapport for Teknologiuddannelserne Efterår 2017

Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side 6 Usikkerhed ved mindre populationer Side 7 Behandling af åbne spørgsmål Side 7 Indekstal Side 7 Anvendelse af resultaterne Side 7 Analysetilgang Side 8 Analyse Side 9 Særligt for denne områderapport Side 9 Lidt om dimittenderne Side 9 Kønsfordeling Side 9 Aldersfordeling Side 10 Nuværende beskæftigelsessituation Side 10 I arbejde Side 12 Selvstændige/ Iværksættere Side 16 Under uddannelse Side 16 Ledig Side 18 Tilegnede og spurgte kompetencer Side 20 Sammenligning af tilegnede og spurgte kompetencer Side 25 Rustet til at varetage job Side 28 Koblingen mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet Side 30 Studierelevant job Side 30 Projektsamarbejde Side 32 Jobsøgningsmønstre Side 34 Kanaler anvendt til jobsøgning Side 34 Geografisk mobilitet Side 37 Faglig mobilitet Side 38 Efterår 2017 Side 2 af 38

Indledning Som uddannelsesinstitution har vi et vedvarende fokus på at sikre og udvikle kvalitet og relevans i UCN s uddannelser. I den sammenhæng er det helt centralt, at vi har et indgående indblik i det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi må spørge os selv: Hvorvidt vore studerende opnår den viden og de kompetencer, der er spurgt på arbejdsmarkedet. Hvorvidt vore dimittender følgende formår at sætte deres viden og faglighed i spil og skabe værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet. UCN s dimittender er som nyuddannede fra UCN s uddannelser centrale kilder til belysning af netop disse spørgsmål. Derfor vægter vi på UCN en løbende og systematisk kontakt til vores dimittender, hvilket er konkretiseret i en UCN procedure for dimittendkontakt. Proceduren fastlægger, at: UCN hvert 2. år gennemfører en dimittendundersøgelse for alle UCN s ordinære uddannelser med start fra 2015. Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse med fælles spørgeramme samt mulighed for uddannelsesspecifikke spørgsmål. En sådan fælles spørgeramme åbner op for muligheden for intern benchmarking UCN s uddannelser imellem, hvor det giver mening. Uddannelserne skal vurdere behovet for eventuelle supplerende aktiviteter og endvidere udvikle og gennemføre disse. Med dette afsæt er der således i året 2017 gennemført en dimittendundersøgelse for UCN's ordinære uddannelser. Afrapporteringen for undersøgelsen er opdelt i tre rapportniveauer, som følger: 1. En institutionsrapport, som viser undersøgelsens resultater ud fra et UCN perspektiv. 2. Områderapporter, der samler undersøgelsens resultater med fokus på UCN s uddannelsesområder: Teknologi, Business, Pædagog, Lærer, Sundhed og Sygeplejerske. 3. Et uddannelsesniveau, der deskriptivt belyser resultaterne for den enkelte uddannelse. Nærværende er en områderapport for UCN dimittendundersøgelse 2017 for: Teknologiuddannelserne Der skal lyde en stor tak til alle dimittender, som har taget sig tid til at deltage i denne undersøgelse! Efterår 2017 Side 3 af 38

Udvalgte resultater Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er som nævnt indledningsvist at få et indblik i, hvordan vores dimittender klarer sig på arbejdsmarkedet - og i den sammenhæng hvorvidt uddannelsernes kvalitet og relevans er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Derfor har vi i følgende valgt at fremhæve et udsnit af rapportens resultater, der er centrale for belysningen af netop dette. I diagrammet til højre vises respondenternes nuværende beskæftigelsessituation - og dette for det samlede uddannelsesområde. Med afsæt i respondenternes aktuelle beskæftigelsessituation er det bl.a interessant at se nærmere på, hvorvidt respondenterne: føler at de er rustet til at varetage et job, der er fagligt relevant for den UCN uddannelse, de har taget. der er i arbejde, også betragter det som fagligt relevant for den UCN uddannelse, de har taget. synes at være fagligt mobile. Det vil sige, hvor villige de er til at søge job uden for eget fagområde - og dette med et særligt blik for de ledige respondenter. Se her nedenstående diagram til venstre. Nuværende beskæftigelsessituation (i procent) 28,4 2,1 4,0 11,1 54,4 I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign) Iværksætter/selvstændig (herunder freelance) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig 10 8 6 4 2 Centrale områder for (Indekseret) 70,7 74,1 78,4 66,9 Rustet til job 78,9 82,1 83,2 75,3 Nuværende job er fagligt relevant 59,1 56,3 78,0 58,6 Lediges faglig mobilitet EA PB Top Up Teknologiud dannelserne EA PB Top Up Teknolo Lediges geografisk mobilitet (gennemsn. antal søgte regioner/udland) 1,0 2,0 3,0 1,4 1,8 2,2 2,6 Sidste diagram ovenfor til højre viser de lediges geografiske mobilitet. Dette ses som et udtryk for, hvorvidt ledige respondenter er villige til at flytte et job. Efterår 2017 Side 4 af 38

Konkret er der i undersøgelsen spurgt ind til 25 forskellige generiske kompetencer, og herunder a) hvorvidt respondenterne oplever at have tilegnet sig disse kompetencer gennem studiet samt b) har oplevet kompetencerne spurgt på arbejdsmarkedet. Nedenstående diagram viser, hvorledes respondenternes oplevelse af at have tilegnet sig kompetencerne stemmer overens med, hvorvidt de oplever kompetencerne spurgt. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Tilegnede kompetencer gennem studie Generel forretningsforståel se Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder Generel organisations- /virksomhesforst Evnen til at sikre egen motivation Relevante metodiske/praktis ke færdigheder Evnen til at kommunikere skriftligt 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og Evnen til at arbejde struktureret og Relevante teoretisk viden indenfor mit Evnen til at arbejde projektbaseret Generel kulturforståelse Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at håndtere komplekse Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at se nye løsninger Evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at analysere Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i De eksakte indekstal for hvert kompetenceområde fremgår af søjlediagram i rapportens afsnit Tilegnede og spurgte kompetencer. Efterår 2017 Side 5 af 38

Undersøgelsen og metoden bag Dimittendundersøgelsen er gennemført i året 2017 og afrapporteret ultimo 2017. I undersøgelsen deltager UCN's ordinære uddannelser. For at få et samlet overblik over alle UCN's ordinære uddannelser se her. Population og svarprocenter Populationen for undersøgelsen udgør dimittender, der er dimitteret sommeren 2015, vinter 2016, sommer 2016 samt vinter 2017. Det betyder, at dimittenderne er kontaktet et halvt år til godt 2 år, at de er dimitteret fra UCN, hvor de stadig har uddannelsen i relativ frisk erindring samtidig med, at de har haft mulighed for at møde arbejdsmarkedet med uddannelsen fra UCN i bagagen. Følgende tabel viser svarprocenter fordelt for hhv. uddannelser inden for området, det pågældende uddannelsesområde og UCN: Automationsteknolog Byggetekniker Bygningskonstruktør Datamatiker Designteknolog Digital Konceptudvikling E-konceptudvikling Energimanagement Energiteknolog Installatør EL Installatør VVS IT-teknolog Multimediedesigner Produktionsteknolog Produktudvikling og teknisk integration Softwareudvikling Webudvikling Teknologiuddannelserne 44,4 Procent 42,1 Procent 44,3 Procent 44,5 Procent 36,2 Procent 37,0 Procent 25,5 Procent 66,7 Procent 45,8 Procent 42,4 Procent 46,7 Procent 5 Procent 35,9 Procent 34,7 Procent 42,9 Procent 47,1 Procent 41,2 Procent 41,1 Procent Efterår 2017 Side 6 af 38

Usikkerhed ved mindre populationer Antallet af respondenter varierer fra uddannelse til uddannelse afhængigt af, hvor mange dimittender den enkelte uddannelse har uddannet i pågældende periode. På de uddannelser, hvor populationerne er små kan en enkelt besvarelse ændre på resultatet, hvorfor resultater angivet i procenter skal vurderes med den svaghed for øje. For de uddannelser, hvor populationen er 10 eller derunder, er der ikke udarbejdet en særskilt afrapportering for uddannelsen. Resultater for disse uddannelser indgår i stedet i områderapporten for det pågældende uddannelsesområde. For uddannelsesområdet Teknologi gælder det, at der ikke er udarbejdet særskilt uddannelsesrapport for Automationsteknolog, Byggetekniker, Energimanagement og VVS Installatør. Resultater fra disse uddannelser indgår i nærværende områderapport for Teknologi på et akkumuleret niveau. OBS: Tilgengæld er der udarbejdet rapporter på udbudsniveau (DK/Int.) på Bygningskonstruktør, Datamatiker, Designteknolog, Energiteknolog og Multimediedesigner. Behandling af åbne spørgsmål I undersøgelsen er der visse steder mulighed for at give åbne svar, hvilket betyder, at besvarelsen gives i et frit tekstfelt. De åbne svar er samlet og vil fremgå af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Indekstal For at gøre visse resultater mere målbare er flere besvarelser omregnet til et indekstal, som ligger mellem 0-100. Indekset beregnes således, at det laveste trin på 4-punktsskalaen tildeles værdien 0, her 33,3 og 66,6, hvor det højeste trin tildeles værdien 100. Der beregnes her et gennemsnit af besvarelsen på det enkelte spørgsmål. Der er bias forbundet med en sådan værdiladning af en ellers ordinal skala. I den forbindelse skal det pointeres, at der er lagt en fortolkning ned i resultaterne, når der f.eks. er fastlagt 33 point mellem I nogen grad og I høj grad. Indekstallene har imidlertid sin force i, at de udgør numeriske værdier, som kan gøre en ønsket udvikling mere målbar, hvorfor denne fremgangsmåde er anvendt i visse sammenhænge. Anvendelse af resultaterne UCN Dimittendundersøgelse giver som nævnt indledningsvist UCN en central viden i forhold til relevansen af vores uddannelser. Vi anvender således undersøgelsens resultater i det løbende arbejde med at sikre og udvikle kvalitet og relevans i uddannelserne. UCN og herunder områder samt uddannelser udarbejder årligt kvalitetsrapporter samt tilhørende kvalitetsudviklingsplaner, der giver status og retning for udvikling af UCN's uddannelser. I dette arbejde vurderes en række relevant data/viden, og herunder indgår også dimittendundersøgelsens resultater. Resultater indhentet ved denne dimittendundersøgelse gennemført i året 2017 vil indgå i udarbejdelsen af kvalitetsudviklingsplaner udarbejdet i marts 2018 for områder og uddannelser. Disse planer godkendes af Rektoratet i 2. kvartal det pågældende år. Efterår 2017 Side 7 af 38

Analysetilgang I dimittendundersøgelsen er der gennemgående for alle uddannelser undersøgt følgende temaer: Nuværende beskæftigelsessituation (i arbejde, iværksætter/ selvstændig under anden erhvervsrettet eller videregående uddannelse, ledig) Tilegnede og spurgte kompetencer Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked Jobsøgningsmønstre Analysen er struktureret disse temaer. Hvert tema belyses deskriptivt i en standardrapport, der er overvejende ens for alle uddannelsesområder og som kan genfindes i uddannelsesrapporterne. Det er hensigten at uddannelsesområderne og herunder uddannelserne selv skal analysere hhv. områderapport og uddannelsesrapporter med henblik på at igangsætte indsatser for kvalitetssikring og udvikling af området og dets uddannelser. Efterår 2017 Side 8 af 38

Analyse Særligt for denne områderapport Uddannelsesområdet Teknologi rummer forskellige typer af videregående uddannelser, herunder erhvervsakademi-, professionsbachelor- samt top-up uddannelser (overbygning fra erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau). Disse typer af uddannelser er forskellige set i forhold til, hvilke krav den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser stiller til niveau af viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende skal opnå gennem uddannelsen. Denne og andre forskelligheder så som uddannelseslængde, kulturelle forskelle m.m. giver andledning til, at vi flere steder igennem analysen anvender følgende opdeling som analytisk ramme: - Erhvervsakademi (EA) - Professionsbachelor (PB) - Top-up - Samt området samlet Lidt om dimittenderne For at få et kendskab til de respondenter, som har besvaret undersøgelsen, ses der i det følgende nærmere på, hvordan disse fordeler sig på parametre som køn, alder og beskæftigelsessituation. Dette for at kunne analysere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den del af populationen for uddannelsesområdet, som har besvaret undersøgelsen set i forhold til den samlede population for uddannelsesområdet. Dette gøres ved at se på forholdet mellem de to grupper ud fra de to centrale baggrundsvariable alder og køn. Kønsfordeling Kønsfordeling for alle adspurgte dimittender Kønsfordeling for respondenter i undersøgelsen Kvinder; 292 Kvinder; 120 Mænd; 888 Mænd; 365 Ovenstående diagram til venstre viser kønsfordelingen for alle uddannelsesområdets dimittender i perioden 1. juni 2015-31. maj 2017. Diagrammet til højre viser kønsfordelingen for de dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet til denne undersøgelse. Efterår 2017 Side 9 af 38

Aldersfordeling Af nedenstående fremgår det af diagram til venstre, hvordan aldersfordelingen er for alle uddannelsesområdets dimittender. Diagrammet til højre viser aldersfordelingen for de dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet. 6 Aldersfordeling for alle adspurgte dimittender (opgjort i procent) 51,7 6 Aldersfordeling på respondenterne (opgjort i procent) 48,7 4 3 4 28,0 2 10,3 4,2 1,9 1,9-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år - 2 12,0 5,6 2,7 3,1-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år - Nuværende beskæftigelsessituation For at få et indblik i respondenternes nuværende beskæftigelsessituation er respondenterne blevet spurgt til, hvorvidt de er I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelse eller lign.), Iværksætter / selvstændig (herunder freelance), Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse), Under videregående uddannelse eller Ledig. Nedenstående diagram viser, hvordan respondenternes nuværende beskæftigelsessituation fordeler sig (opgjort i faktiske tal). 289 Nuværende beskæftigelse blandt respodenter fra uddannelsesområdet (opgjort i antal) 151 21 11 59 I arbejde (herunder job med Iværksætter/selvstændig (herunder løntilskud, deltidsansættelser el. freelance) lign) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig Efterår 2017 Side 10 af 38

Neden for ses respondenternes beskæftigelsessituation opdelt for områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Nuværende beskæftigelsessituation for hhv. uddannelser og område (opgjort i procent) I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign) Iværksætter/selvstændig (herunder freelance) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig Automationsteknolog 75,0 25,0 Byggetekniker 75,0 12,5 12,5 Bygningskonstruktør 76,2 3,01,0 14,9 5,0 Datamatiker 45,9 3,5 4 10,6 Designteknolog 27,8 9,3 5,6 40,7 16,7 Digital Konceptudvikling 33,3 4,8 42,9 19,0 E-konceptudvikling 61,5 23,1 15,4 Energimanagement 54,5 9,1 36,4 Energiteknolog 27,6 3,4 51,7 17,2 Installatør EL 87,5 12,5 Installatør VVS 71,4 14,3 14,3 IT-teknolog 62,5 8,3 16,7 12,5 Multimediedesigner 36,8 8,8 3,5 45,6 5,3 Produktionsteknolog 66,7 3,3 13,3 16,7 Produktudvikling og teknisk integration 57,9 21,1 21,1 Softwareudvikling 61,5 11,5 19,2 7,7 Webudvikling 68,2 22,7 9,1 Total 54,4 4,02,1 28,4 11,1 Det er vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne undersøgelse viser, ikke kan sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som offentliggøres via Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort på baggrund af registerdata, hvilket betyder, at deres data tegner et mere fyldestgørende billede. Tallene fra ministeriet har dog en forholdsvis lang opgørelsesperiode, som betyder, at sidste nye tal er op mod tre år gamle. Tallene fra denne undersøgelse er derfor anvendelige som mere aktuelle indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig. Efterår 2017 Side 11 af 38

Udd. navn I arbejde Dette afsnit omhandler de respondenter, som har angivet, at de er i arbejde. Først er respondenterne i arbejde blevet spurgt til, hvilket ansættelsesforhold de har i nuværende job - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Ansættelsesforhold i nuværende arbejde (opgjort i procent) Fastansat Tidsbegrænset ansat/vikariat Timelønsansat Ansat med løntilskud Andet, angiv venligst hvad? Automationsteknolog 83,3 16,7 Byggetekniker 10 Bygningskonstruktør 87,0 6,5 2,6 3,9 Datamatiker 92,3 5,1 2,6 Designteknolog 53,3 6,7 2 6,7 13,3 Digital Konceptudvikling 83,3 16,7 E-konceptudvikling 10 Energimanagement 66,7 16,7 16,7 Energiteknolog 75,0 12,5 12,5 Installatør EL 85,7 7,1 7,1 Installatør VVS 8 2 IT-teknolog 68,8 12,5 6,3 12,5 Multimediedesigner 59,1 9,1 18,2 4,5 9,1 Produktionsteknolog 84,2 10,5 5,3 Produktudvikling og teknisk integration 10 Softwareudvikling 10 Webudvikling 86,7 6,7 6,7 Total 83,4 5,5 5,5 1,73,8 Efterår 2017 Side 12 af 38

Udd. navn Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under kategorien "Andet" ovenfor, fremgår af bilag 1 til den pågældende uddannelsesrapport. Endvidere er respondenterne i arbejde spurgt til, hvilken sektor nuværende arbejdsplads hører under - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Sektor - nuværende arbejde (opgjort i procent) Privat Stat Region Kommune Interesse-, udviklings- eller nødhjælpsorganisation Automationsteknolog 10 Byggetekniker 10 Bygningskonstruktør 90,9 2,6 6,5 Datamatiker 92,3 7,7 Designteknolog 86,7 6,7 6,7 Digital Konceptudvikling 10 E-konceptudvikling 10 Energimanagement 66,7 33,3 Energiteknolog 87,5 12,5 Installatør EL 85,7 14,3 Installatør VVS 10 IT-teknolog 75,0 12,5 12,5 Multimediedesigner 90,9 9,1 Produktionsteknolog 84,2 10,5 5,3 Produktudvikling og teknisk integration 90,9 9,1 Softwareudvikling 10 Webudvikling 93,3 6,7 Total 90,3 4,51,04,2 Efterår 2017 Side 13 af 38

Regional fordeling af respondenternes arbejdspladser På landkortet til venstre er den regionale fordelingen af 195 respondenternes arbejdsplads illustreret (opgivet i antal). Herudover er der tre kategorier uden for Danmark, og fordelingen fremgår af diagram herunder. 41 14 Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 5 6 4 Europa (ikke norden) 30 Øvrige udland, angiv venligst hvilket? 5 10 Beskæftigelsesudvikling hos dimittender i arbejde (tid dimission - kumuleret frekvens) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Før dimission 0 mdr. 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. +12 mdr. EA PB Top Up Teknologiuddannelserne Ovenstående kurvediagram viser udviklingen i beskæftigelse over tid hos respondenterne i arbejde - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser udviklingen for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Efterår 2017 Side 14 af 38

Faglig relevant arbejde Nedenstående diagram viser respondenternes vurdering af, hvorvidt nuværende job er fagligt relevant i forhold til den UCN uddannelse, de er dimitteret fra (omregnet til indekstal). Indekstallet for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser fremgår af nedenstående diagram. Nuværende job er fagligt relevant (indekseret) 5 55,0 6 65,0 7 75,0 8 85,0 9 95,0 10 EA 75,3 PB 83,2 Top Up 82,1 Teknologiuddannelserne 78,9 Årsager til at være i job Nedenstående diagram viser, hvad uddannelsesområdets respondenter mener har været afgørende for, at de er i arbejde. Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er i arbejde, der har angivet den enkelte kategori som afgørende. Afgørende betydning for at være i job (opgjort i procent) 2 4 6 8 10 Jeg har de rette faglige kompetencer Jeg har de rette personlige kompetencer Jeg har de rette erfaringer Jeg har de rette kontakter Jeg lavede en god ansøgning/samtale Jeg fik job, hvor jeg har været i praktik Jeg fik job, hvor jeg har haft studiejob Jeg fik job i en virksomhed/organisation, som jeg har haft Det område jeg skrev min afsluttende opgave indenfor førte til job Andet, angiv venligst hvad 9,0 6,9 5,9 10,7 39,8 29,8 32,9 32,5 72,0 76,8 Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2017 Side 15 af 38

Selvstændige/ Iværksættere I tidligere diagram, der viser, hvilken nuværende beskæftigelsessituation respondenterne har angivet, fremgår det, at der samlet for uddannelsesområdet Teknologi er 21 selvstændige/ iværksættere. Grundet dette antal, er der ikke udarbejdet et særskilt afsnit omkring selvstændige/ iværksættere i denne rapport. I stedet er besvarelserne fra denne gruppe belyst samlet i institutionsrapporten for UCN. Dimittendernes beskæftigelsessituation benyttes dog som en baggrundsvariabel på flere af temaerne i rapporten, hvorfor selvstændige/ iværksættere indgår som en kategori. Her betegnes kategorien blot som selvstændige. Under uddannelse Dette afsnit omhandler de respondenter, som angiver, at deres nuværende beskæftigelsessituation er i uddannelse. I denne undersøgelse er i uddannelse opdelt i to kategorier: o Videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d./erhvervs ph.d.) o Uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Respondenternes svar viser, at langt de fleste i uddannelse tager en videregående uddannelse. Dette afsnit omhandler derfor kun de respondenter, som har angivet, at de er i videregående uddannelse. I den samlede institutionsrapport for UCN fremgår de samlede resultater for de 42 respondenter, der angiver at tage anden form for uddannelse (eks. erhvervsuddannelse). Aktuelle videregående uddannelser Respondenterne har anført, hvilken videregående uddannelse de har taget. Dette fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Årsager til videreuddannelse Nedenstående diagram viser årsager til, at respondenterne har valgt at påbegynde en videregående uddannelse. Årsager til videreuddannelse (opgjort i procent) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Udbygning af kompetencer Personlig udvikling Udbygge kendskab til metodiske og/eller teoretiske værktøjer Manglende kendskab til specifikke områder Mulighed for at varetage flere jobfunktioner Ønske fra arbejdsgiver Overbygning på min erhvervsakademiuddannelse Overbygning på min professionsbacheloruddannelse Manglende jobmuligheder Andet, angiv venligst hvad 2,0 18,5 17,9 12,6 33,1 33,8 52,3 57,0 60,9 76,8 Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2017 Side 16 af 38

Tid fra endt dimission til påbegyndt videreuddannelse Nedenstående kurvediagram viser, hvornår respondenterne er påbegyndt en videregående uddannelse i forhold til dimissionstidspunkt - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser udviklingen for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Tid fra end dimission til påbegyndt videreuddannelse (kumuleret frekvens) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 mdr. 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. +12 mdr. EA PB Top Up Teknologiuddannelserne Efterår 2017 Side 17 af 38

Ledig Som tidligere beskrevet er det vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne undersøgelse viser, ikke kan sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som offentliggøres via Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort på baggrund af registerdata, hvilket betyder, at deres data tegner et mere fyldestgørende billede. Tallene fra ministeriet har dog en forholdsvis lang opgørelsesperiode, som betyder, at sidste nye tal er op mod tre år gamle. Tallene fra denne undersøgelse er derfor anvendelige som mere aktuelle indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig. Nuværende ledighedsperiode Nedenstående diagram viser respondenternes nuværende ledighedsperiode for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Nuværende ledighedsperiode er defineret som den tid, der er gået siden respondenten sidst har været beskæftiget i form af enten uddannelse eller arbejde. Nuværende ledighedsperiode fordelt på hhv. uddannelseskategori og område 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 47,2 35,3 5 43,9 22,2 41,2 26,3 30,6 5 23,5 29,8 EA PB Top Up Teknologiuddannelserne 1 år - 6-11 måneder 1-5 måneder Efterår 2017 Side 18 af 38

1 25,5 29,8 4 5 44,7 Tidligere relevant fagligt job Cirkeldiagrammet til højre viser andelen af de nuværende ledige respondenter, der har været i job inden for fagområdet endt uddannelse. Har været i job inden for relevant fagområde endt uddannelse Nej 82% Ja 18% Neden for fremgår sammenhængen mellem nuværende ledighedsperiode og hvorvidt respondenterne har været i fagligt relevant arbejde endt uddannelse eller ej. 10 8 Nuværende ledighedsperiode fordelt i forhold til, om respondenterne har haft tidligere relevant fagligt arbejde endt studie (i procent) 6 4 2 1-5 måneder 6-11 måneder 1 år - Har haft fagligt relevant arbejde endt studie Har ikke haft fagligt relevant arbejde endt studie Hvad er den primære årsag til, at du ikke længere er i job? (opgjort i procent) Mit job var et vikariat/tidsbegrænset ansættelse Jeg sagde op, da jobbet ikke levede op til mine forventninger Jeg havde ikke de relevante kompetencer til at fortsætte i stillingen Andet, angiv venligst hvad 1 2 2 5 Respondenter, som tidligere har været i fagligt relevant arbejde endt studie, har angivet årsager til, at de ikke længere er i arbejde. Disse fremgår af diagrammet til venstre. Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2017 Side 19 af 38

Årsager til ledighed Respondenternes vurdering af årsagen til ledighed fremgår af nedenstående diagram. Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er ledige, som har angivet den enkelte kategori som afgørende. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (i procent) Der er for få jobs og for stor konkurrence om de jobs, der er Jeg har ikke haft interesse for de jobs, som har været ledige Jeg mangler faglige kompetencer Jeg mangler erhvervserfaring Jeg ønsker ikke at flytte et job Jeg er gravid/på barsel Jeg er syg/har en sygdom Jeg mangler kompetencer i at skrive ansøgninger Jeg mangler kompetencer i at deltage i ansættelsessamtaler Andet, angiv venligst hvad 11,9 8,5 5,1 6,8 11,9 13,6 22,0 33,9 42,4 57,6 Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Tilegnede og spurgte kompetencer Dimittenderne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere en række generiske kompetencer på en skala (Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad ) i forhold til om de: 1) har tilegnet sig kompetencerne (alle dimittender har fået spørgsmål herunder). 2) oplever at arbejdsmarkedet spørger kompetencerne (dimittender under uddannelse er ikke blevet stillet spørgsmål herunder, da de ikke nødvendigvis har oplevet spørgslen på arbejdsmarkedet). Resultaterne af besvarelserne er omregnet til indekstal (læs eventuelt mere herom i indledende afsnit Undersøgelsen og metoden bag). Tilegnede kompetencer På næste side vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til, hvorvidt de har tilegnet sig kompetencerne på studiet. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Efterår 2017 Side 20 af 38

Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag hertil Evnen til at analysere Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at håndtere komplekse situationer Generel kulturforståelse Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhesforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret) Evnen til at sikre egen motivation 2 4 6 8 10 EA PB Top Up Teknologiuddannelserne 58,6 65,4 62,6 60,8 59,5 66,8 65,9 62,3 59,5 7 60,7 61,8 7 81,8 77,6 73,9 58,7 66,7 59,8 60,5 64,4 78,4 69,0 68,1 65,6 75,1 68,4 68,0 72,0 81,3 80,1 75,5 51,0 69,3 56,2 55,6 67,9 78,7 72,5 71,0 62,8 75,5 66,1 66,0 61,9 7 62,3 63,5 65,0 72,3 67,7 67,0 64,5 71,5 64,6 65,9 59,4 60,5 64,2 60,6 62,8 71,1 69,0 65,7 55,9 69,3 59,5 59,2 49,4 52,2 48,9 49,8 63,3 67,2 67,4 64,9 59,3 68,2 55,0 6 63,4 67,5 64,2 64,3 53,2 49,6 52,8 52,4 53,8 56,9 55,3 54,7 58,5 62,8 62,6 60,2 51,0 60,9 55,0 53,8 Efterår 2017 Side 21 af 38

I nedenstående diagram sammenlignes de respondenter, som på nuværende tidspunkt er aktive på arbejdsmarkedet (denne gruppe er lagt sammen til kategorien I arbejde/ selvstændige ), med de ledige respondenterder i forhold til deres vurdering af, i hvor høj grad de har tilegnet sig kompetencerne på studiet. Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret) 2 4 6 8 Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag hertil Evnen til at analysere Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at håndtere komplekse situationer Generel kulturforståelse Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhesforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at sikre egen motivation 57,3 59,2 58,1 64,9 59,6 63,6 58,4 58,4 62,3 72,3 73,7 69,9 67,4 68,7 73,9 72,6 56,5 58,4 71,2 71,3 64,3 67,4 62,8 62,3 65,9 66,2 66,3 66,8 58,1 66,8 65,0 66,2 59,8 54,6 47,0 50,6 67,7 61,6 62,9 57,1 63,7 61,0 51,4 53,8 54,0 56,4 60,3 60,4 53,7 46,8 I arbejde/selvstændig Ledig Efterår 2017 Side 22 af 38

Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Herunder vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til, hvorvidt de oplever kompetencerne spurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret) Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag hertil Evnen til at analysere Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at håndtere komplekse situationer Generel kulturforståelse Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhesforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at sikre egen motivation 2 4 6 8 10 70,4 71,7 72,5 71,2 77,8 82,1 84,5 80,4 79,6 82,5 78,8 80,1 77,6 78,0 79,2 78,1 77,0 78,0 75,7 76,9 83,4 87,0 81,9 83,9 83,2 87,5 85,4 84,7 74,2 77,1 74,3 74,9 68,6 78,5 68,5 70,9 77,6 74,9 73,9 76,1 62,7 68,5 60,5 63,6 69,3 73,1 65,4 69,3 66,7 68,5 70,7 68,1 64,3 71,2 63,6 65,8 71,5 67,2 73,0 70,9 78,0 74,0 76,1 76,6 78,8 81,2 81,9 80,1 51,4 55,0 54,2 52,9 72,1 76,2 68,5 72,2 78,0 73,1 78,8 77,0 80,8 80,3 81,9 81,0 59,0 64,5 59,6 60,5 59,3 66,7 59,6 61,1 68,0 74,5 69,9 7 71,0 74,9 73,9 72,6 EA PB Top up Teknologiuddannelserne Efterår 2017 Side 23 af 38

I diagrammet neden for sammenlignes de respondenter, der har angivet, at de er ledige med de, der er i arbejde/selvstændige set i forhold til deres vurdering af, hvorvidt kompetencerne er spurgte på arbejdsmarkedet. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret) 2 4 6 8 10 Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og Evnen til at analysere Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at håndtere komplekse situationer Generel kulturforståelse Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhesforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit Evnen til at sikre egen motivation 71,0 72,8 81,3 76,7 80,8 77,5 78,3 76,8 77,4 74,1 85,4 76,8 85,9 80,1 76,5 67,4 72,5 64,8 77,6 68,1 64,5 59,4 71,0 61,4 69,1 64,0 66,9 62,1 71,1 68,8 77,7 71,4 81,7 74,8 53,5 52,0 73,4 70,1 77,7 74,8 83,0 74,1 60,6 58,1 61,2 60,1 70,1 68,8 74,4 66,7 I arbejde/selvstændig Ledig Efterår 2017 Side 24 af 38

Sammenligning af tilegnede og spurgte kompetencer Diagrammerne neden for viser indekstallene for, hvorvidt respondenterne vurderer at have tilegnet sig kompetencerne under studiet i forhold til, hvorvidt de vurderer kompetencerne spurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for områdets erhvervsakademi-, professionsbachelorog top-up uddannelser. (Den samlede for uddannelsesområdet er afbilledet indledningsvist under afsnittet Udvalgte resultater ). Tilegnede og spurgte kompetencer for EA (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at sikre egen motivation Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel organisations- /virksomhesforståelse Generel forretningsforståelse Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde Generel kulturforståelse Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at tænke og arbejde kreativt og Evnen innovativt til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag Evnen til at analysere hertil Efterår 2017 Side 25 af 38

Tilegnede og spurgte kompetencer for PB (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at sikre egen motivation Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel organisations- /virksomhesforståelse Generel forretningsforståelse Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde Generel kulturforståelse Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at tænke og arbejde kreativt og Evnen innovativt til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag Evnen til at analysere hertil Efterår 2017 Side 26 af 38

Tilegnede og spurgte kompetencer for Top Up (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at sikre egen motivation Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel organisations- /virksomhesforståelse Generel forretningsforståelse Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at samarbejde med interne og eksterne partnere Evnen til at arbejde i teams Evnen til at skabe, indgå i og bidrage aktivt til relationer Evnen til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Relevante teoretisk viden indenfor mit fagområde Generel kulturforståelse Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at tænke og arbejde kreativt og Evnen innovativt til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektbaseret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne og eget bidrag hertil Evnen til at analysere Efterår 2017 Side 27 af 38

5 6 7 8 9 10 Rustet til at varetage job I nedenstående diagram fremgår respondenternes vurdering af, hvorvidt de føler sig rustet til at varetage et job, der er relevant for den UCN uddannelse, de har taget. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Spørgsmålet er stillet til alle respondenter. Rustet til job (indekseret) EA 66,9 PB 78,4 Top Up 74,1 Teknologiuddannelserne 70,7 I nedenstående fremgår indekstal for, hvorvidt respondenterne føler sig rustet til at varetage et job, der er relevant for den uddannelse, de har taget. Der vises en fordeling for hhv. alder og beskæftigelsessituation for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Efterår 2017 Side 28 af 38

"Rustet til job" set i forhold til alder (indekseret) 95,0 85,0 75,0 65,0 55,0 45,0 35,0 25,0 68,4 74,3 76,7 64,7 72,0 76,2 76,7 68,2 73,5 62,6 80,6 72,3 69,4 83,5 76,4 62,3 77,9 66,8 83,5 83,5 79,6 83,5 89,0 66,8-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år - EA PB Top Up Teknologiudda nnelserne "Rustet til job" set i forhold til beskæftigelsessituation (indekseret) 95,0 89,0 85,0 75,0 65,0 55,0 45,0 76,8 78,7 81,0 73,6 67,0 60,1 66,8 44,4 67,0 46,7 65,6 70,8 71,6 63,3 60,2 60,6 66,8 59,0 EA PB Top Up Teknologiuddannelserne 35,0 25,0 I arbejde Iværksætter Under udd. Under videreg. udd. Ledig Efterår 2017 Side 29 af 38

Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked UCN uddanner til og i samarbejde med virkeligheden. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvilket udbytte dimittenderne vurderer at have fået via deres kontakt til virkeligheden under uddannelsen. Derfor har vi spurgt dimittenderne om deres vurdering af udbytte fra hhv. studierelevant job samt forskellige projektsamarbejder - og ser på disse vurderinger i relation til respondenternes nuværende beskæftigelsessituation. Studierelevant job I diagrammet herunder ses andelen af respondenterne, der har haft studierelevant job under uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Har du haft studierelevant job, imens du var under uddannelse? (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72,9 65,5 27,1 34,5 49,0 51,0 66,2 33,8 nej Ja I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper, der har/ ikke har haft studierelevant job under uddannelsen med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets respondenter. Relevant studiejob og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,2 12,0 28,8 29,0 0,7 4,6 3,0 2,7 56,9 53,3 Har haft studierelevant job Har ikke haft studierelevant job Ledig Under videregående uddannelse Under uddannelse Iværksætter/selvstændig I arbejde Efterår 2017 Side 30 af 38

10 9 8 7 6 5 Rustet til job (indekseret) 76,8 Har haft studierelevant job 68,1 Har ikke haft studierelevant job De studerende opfordres ofte til at tage studierelevant job med henblik på at øge praksistilknytning og hermed også få en ballast i forhold til at skulle ud i praksis endt uddannelse. De i sidste afsnit benyttede indekstal - for hvorvidt respondenterne føler sig rustet til et fagligt relevant job - sammenlignes derfor i diagrammet til venstre med de to grupper, der har/ ikke har haft relevant studiejob. Respondenter, som har haft studierelevant job, har givet deres vurdering af en række udsagn vedr. erfaring og udbytte fra studiejobbet. Vurderingerne er her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Har fået praktisk erfaring, som har forbedret din forståelse for teorektisk viden? Har fået et netværk, der fremmer dine muligheder for at få job? har fået praktisk erfaring, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, som har været med til at forberede dig på arbejdsmarkedets krav? Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis? Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af et fremtidigt job? Erfaringer og udbytte af studiejob (indekseret) 61,4 64,7 63,4 58,2 71,5 69,3 73,4 72,3 78,4 83,7 73,4 76,6 72,0 72,6 73,5 71,0 79,0 82,4 79,0 76,7 78,4 81,1 85,6 73,4 2 4 6 8 10 Teknologi uddannels erne Top Up PB EA Efterår 2017 Side 31 af 38

Projektsamarbejde I diagrammet herunder ses andelen af respondenter, der har haft et projektsamarbejde med praksis under uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Har du i løbet af din uddannelse lavet et projekt i samarbejde med praksis? (opgjort i procent) 100% 80% 60% 24,2 71,3 16,0 31,5 40% 20% 75,8 28,7 84,0 68,5 nej Ja 0% I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper, der har/ ikke har haft projektsamarbejde med praksis under uddannelse med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets respondenter. Projektsamarbejde og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,0 9,4 26,6 38,0 4,7 3,1 3,0 3,5 56,3 43,5 Har haft projektsamarbejde Har ikke haft projektsamarbejde Ledig Under videregående uddannelse Under uddannelse Iværksætter/selvstændig I arbejde Efterår 2017 Side 32 af 38

10 95,0 9 85,0 8 75,0 7 65,0 6 55,0 5 Rustet til job (indekseret) 70,9 Har haft projektsamarbejde 71,7 Har ikke haft projektsamarbejde De studerende opfordres ofte til at lave projektsamarbejder med praksis bl.a. med henblik på at øge praksistilknytning og hermed også få en ballast i forhold til at skulle ud i praksis endt uddannelse. De i sidste afsnit benyttede indekstal - for hvorvidt respondenterne føler sig rustet til et fagligt relevant job - sammenlignes derfor i diagrammet til venstre med de to grupper, der har/ ikke har haft projektsamarbejde med praksis. Respondenter, som har haft projektsamarbejde, har givet deres vurdering af en række udsagn vedr. erfaring og udbytte fra projektsamarbejdet. Vurderingerne er her indekseret og vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Erfaringer og udbytte af projektsamarbejde (indekseret) Har fået praktisk erfaring, som har forbedret din forståelse for teorektisk viden? Har fået et netværk, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, som har været med til at forberede dig på arbejdsmarkedets krav? Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis? Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af et fremtidigt job? 51,7 54,4 6 49,5 65,1 64,3 69,4 64,9 63,3 67,1 72,1 60,6 66,1 64,0 72,1 66,3 71,4 76,7 70,7 69,1 64,6 66,0 68,1 63,5 2 4 6 8 10 Teknologi uddannels erne Top Up PB EA Efterår 2017 Side 33 af 38

Jobsøgningsmønstre Respondenter, hvis nuværende beskæftigelsessituation er i arbejde, iværksættere / selvstændige eller ledige, er blevet spurgt til deres jobsøgningsmønstre. Respondenter, som er i uddannelse, er sorteret fra i dette afsnit, da de ikke nødvendigvis har været jobsøgende. Nedenstående diagram viser, hvornår respondenterne fra uddannelsesområdet startede jobsøgning set i forhold til deres nuværende beskæftigelsessituation. Hvornår begyndt du din jobsøgning? (opgjort i procent) 100% 90% 16,8 4,0 Jeg har ikke søgt job 80% 70% 60% 50% 36,5 5 5 Efter min afsluttende eksamen 40% 30% 20% 10% 46,7 28,6 21,4 46,0 Før min afsluttende eksamen 0% I arbejde Iværksætter/selvstændig Ledig Kanaler anvendt til jobsøgning Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har benyttet. Kanaler til jobsøgning (opgjort i procent) Studie- og Karrierevejledere på UCN Netværk fra praktikforløb Jobarrangementer Studiekammerater Familie Venner uden for uddannelsen Netværk fra studiejob Samarbejdspartnere ifm. afgangsprojekt Tidligere samarbejdspartnere ifm. projektsamarbejde A-kasse eller fagforening CV-bank/jobsøgningsagent via internettet Jobcentret LinkedIn Andre sociale medier (f.eks. facebook) Fagblad Dagblad/Avis Uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Andet 6,2 4,7 5,8 10,9 11,6 8,9 10,9 23,6 27,9 26,0 23,6 32,9 35,7 45,0 49,6 48,8 49,2 53,9 Procentandelen ved de enkelte jobsøgnings-kanaler (i ovenstående diagram) er beregnet på baggrund af de respondenter, der har svaret, at de begyndte deres aktive jobsøgning før afsluttende eksamen eller afsluttende eksamen. Efterår 2017 Side 34 af 38

Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet" ovenfor, fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har anvendt - og dette ud fra en opdeling mellem de respondenter, der på nuværende tidspunkt er aktive på arbejdsmarkedet (i arbejde/ selvstændige) i forhold til de, der er ledige. Kanaler til jobsøgning fordelt på "I arbejde/selvstændige" og "Ledige" (opgjort i procent) Studie-og karrierevejledere på UCN Netværk fra praktikforløb Jobarrangementer Studiekammerater Familie Venner uden for uddannelsen Netværk fra studiejob Samarbejdspartnere ifm. Afgangsprojekt Tidligere samarbejdspartnere ifm. Projektsamarbejde A-kasse eller fagforening CV-bank/jobsøgningsagent via internettet Jobcentret Linkdin Andre sociale medier (f.eks. facebook) fagblad Dagblad/Avis Uopfordret henvsendelse til arbejdsgiveren Andet 3,2 10,2 11,6 16,5 13,9 2 6,1 13,6 6,8 13,6 5,5 8,5 16,5 11,9 1,6 11,9 2,9 8,5 8,4 1,7 30,6 33,9 35,6 35,6 40,7 31,0 27,4 30,3 35,6 29,4 49,2 49,2 57,6 57,6 66,1 66,1 I arbejde/selvstændige Ledige Efterår 2017 Side 35 af 38

Kort over respondenternes søgeflade (opgjort i procent) 60,4 Landkortet til venstre viser, hvor respondenterne har søgt job (opgjort i procent af alle respondenter, der har været jobsøgende). Herudover er der tre kategorier uden for Danmark, og fordelingen fremgår af diagram herunder. 33,3 Norden (ekskl. DK/inkl. 8,7 Færøerne og Grønland): 17 8,1 7,0 Europa (ikke norden): 30 Øvrige udland: 8 I diagrammerne herunder er respondenternes jobsøgningsflade fordelt på hhv. respondenter I arbejde / Selvstændige og Ledige (i Danmark). Dimittender i arbejde/selvstændiges søgeflade 55,2 Ledige dimittenders søgeflade 79,7 3 7,1 45,8 13,6 7,1 5,8 11,9 11,9 Efterår 2017 Side 36 af 38

Geografisk mobilitet Ud fra respondenternes besvarelser omkring, hvilke regioner de har søgt arbejde i, er der udarbejdet en opgørelse over, hvor mange geografiske områder den enkelte har søgt arbejde i. Dette er i nedenstående lavet om til en indikator for geografisk mobilitet. Der er i alt 8 områder (regioner samt udenlandske kategorier) dimittender kan have søgt arbejde i, og nedenstående diagram viser, hvor mange procent der har søgt i hhv. 1,2,3,...8 områder. Opgørelsen er fordelt på I arbejde / Selvstændige og Ledige. I forhold til beskæftigelsessituationen er det særligt relevant at se på de lediges geografiske mobilitet. De ledige respondenters gennemsnitlige geografiske mobilitet (gennemsitet af antal områder respondenterne har søgt arbejde i) fremgår af diagrammet herunder. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser. Lediges geografisk mobilitet (gennemsnit) Teknologiuddannelserne 1,8 Top Up 2,2 PB 2,6 EA 1,4 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Efterår 2017 Side 37 af 38

Faglig mobilitet Respondenternes besvarelse til, hvorvidt de har søgt jobs, der umiddelbart ikke relaterer sig til deres fagområde, er omregnet til et indekstal (læs eventuelt mere herom i indledende afsnit Undersøgelsen og metoden bag ). Indekstallet ses her som et udtryk for faglig mobilitet. Indekstallet for ledige fra hhv. udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up uddannelser fremgår af diagrammet til højre. Lediges faglig mobilitet (indekseret) Teknologiuddannelserne 59,1 Top Up 56,3 PB 78 EA 58,6 0 20 40 60 80 100 10 8 6 4 2 Faglig mobilitet (indekseret) 29,9 59,1 I diagrammet til venstre fremgår uddannelsesområdets indekstal for faglig mobilitet fordelt på respondenter I arbejde / selvstændige og Ledige. I arbejde/selvstændige Ledige Efterår 2017 Side 38 af 38