Schools for Resilience: Baggrund, pilotafprøvning på Sejs Skole og udbytte

Relaterede dokumenter
Schools for Resilience

Skoler for modstandsdygtighed. A short guide to adapt the SfR teaching plan

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Indledning. Side 2 af 6

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

Nyhedsbrev. Maj 2016

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools.

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Pædagogisk vejledning til institutioner

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Demokratiske Iværksættere Indhold

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Økonomiminister for børneparlamentet Hvordan tager parlamentet en beslutning?

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING

Velkommen i Grønt Flag-netværket

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Process Mapping Tool

Jammerbugt Kommune Liv i by og skole

LOGBOG. Sommeruniversitet D august

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i klasse.

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Undervisning i danske naturparker

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Evalueringsresultater og inspiration

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Bilag om folkeskolens resultater 1

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Forskellige formative feedback forståelser.

Evaluering af LOMA v/ Thea Nørgaard Dupont, specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Undervisningsdifferentiering i eksterne miljøer. 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Årsplan i biologi klasse

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Elevers læring i den åbne skole

Spil i undervisningen

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

SYDsjællands PRIVATSKOLE

Naturvidenskab, niveau G

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

Hvorfor gør man det man gør?

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Randers Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Pædagogiske Læreplaner

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Underviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Den målstyrede folkeskole

Transkript:

Schools for Resilience: Baggrund, pilotafprøvning på Sejs Skole og udbytte Pernille Ulla Andersen: pa@via.dk Jeppe Pedersen: jeppepedersen1@gmail.com 538583-LLP-1-2013-1-ES-COMENIUS- CMP

Baggrund for projektet Ny tilgang til miljøundervisning (i Europa): Positiv og kreativ tilgang Proaktive elever i modsætning til teoretisk undervisning Fokus på lokalområdet og resilience Deltagerlande: Spanien, Letland, Wales, Irland, Italien, Danmark Forskellige curricula Mål: at udvikle et undervisningsmateriale der er baseret på den nye tilgang

Skole Lokalsamfund Skole Elever og lærere samarbejder med lokalsamfundet Ejerskab og handlekompetence

Resilience - definitioner Resillience is the ability of individuals, communities and states and their institutions to absorb and recover from shocks, whilst positively adapting and transforming their structures and means for living in the face of long term changes and uncertainty, OECD, 2012 I SfR-projektet forstås community-resilience som: et lokalsamfunds evne og færdigheder til at forudse nye udfordringer og respondere på en hensigtsmæssig måde i forhold til udfordringerne, vi møder i en Verden med klimaforandringer.

Undervisning i bæredygtig udvikling hvad kan det tilføre naturfagene? Efter Søren Breiting, 2017 Motivation for de ikke naturfagsinteresserede elever mere samfunds- og eksistentielle problemstillinger Aktualitet Fremtidsorientering Mulighed for at forbinde skole og lokalsamfundet Anvendelse af naturfaglige begreber på en ny måde og i en ny kontekst Styrkelse af elevernes handlekompetence generelt

Nøglebegreber og -spørgsmål i SfR Bæredygtighed: Hvad er social- og økologisk bæredygtighed i lokalområdet? Klimaforandringer: Hvordan kan man sammenholde globale miljøproblemer med lokale forhold? Resilience: Hvad betyder resilience i et lokalområde i forhold til klimaforandringer? Og hvordan kan vi opbygge resilience? Værdier: Hvilke værdier vil vi værne om i lokaleområdet? Entreprenørskab: Hvordan kan vi lave tiltag, der kan få værdi for andre?

Engagement Tænk på, hvad der skal til for, at du får en følelse af ejerskab til en idé eller et projekt, du skal arbejde med? (Mental ownership)

Hvornår får vi ejerskab for en idé eller et projekt? Efter Søren Breiting, 2017 Når vi har måttet arbejde hårdt Når vi har haft medbestemmelse i beslutninger Når vi er fortrolige/ forstår ideen eller projektet Når vi kan genkende vores fingeraftryk i produktet Når vi får en form for social anerkendelse Når vi får lov til at arbejde videre med projektet og udvikle nye ideer

Projektmodel og -metode

Fællesfaglige fokusområder Projektmodel- og metode kan anvendes Fokus på faglige indholdsområder hvor bæredygtig udvikling indgår. Integrere lokalområdet i elevernes problemstillinger

Hvordan starter man et projekt? Humor/ Fantasi/ Provokation/Daglige medier?

Øjenåbnere -Sorry, Blachman, michael Jackson

Hvordan arbejdede vi i Danmark? Hele klassen: Silkeborg forsyning Madspildsundersøgelse Naboundersøgelse Besøg fra lokalrådet Grupper: Besøge og interviewe Madselskabet Besøg kollektiv i Aarhus og lave interview Isolering af huse den lokale tømrer Kontakte kommunen om affaldssortering, spørgeskemaundersøgelse Indsamle urter til madproduktion fra den lokale natur

Eleverne formidler viden

Har undervisningsforløbet sat spor? Hvad har I lært, da I skulle koble globale udfordringer med lokale tiltag? Vi har lært, at vi selv kan gøre en forskel. Man kan godt have en tendens til at sige, at det er alle andre der kan gøre noget, men man kan også selv gøre noget. At vi selv kan gøre noget for at redde den verden vi lever i, og at vi ikke skal sidde og vente på at andre gør det for en. Hvad har I lært ved at fortælle det videre på messen og tale med folk? Vi lærte rigtig meget af at formidle det. Det var sjovt at se nogle af deres reaktioner, da de hørte om fx plastikøerne og affaldsbunkerne. Det var noget, de ikke vidste ret meget om, så det var sjovt at fortælle om det.

Evaluering af elevernes læring Evaluation before and after the resilience project in Denmark Before After I act daily on environmental proper guidelines 2,5 2 1,5 1 I have interest in local community initiatives in relation to the environment and quality of life 0,5 0 I communicate environmental attitudes with family and friends I communicate environmental attitudes with strangers

12/30/13 Har undervisningen sat spor?

Besøg i økolandsby i Irland

12/30/13

Vores udbytte af deltagelse Indblik i andre landes undervisningstænkning Udfordret på samarbejde på tværs i partnergruppen Samarbejde med danske lærere og elever Kulturmødet

Undervisingsforløb : http://schools-for-resilience.eu/wpcontent/uploads/2013/05/teachingplan_dan. pdf 12/30/13

Yderligere information Link til artikel om projektet: http://ntsnet.dk/didaktik-uddannelse b%c3%a6redygtig-udvikling. http://schools-for-resilience.eu/ https://www.facebook.com/schoolsforresilience