Schools for Resilience

Transkript

1 Schools for Resilience Af Pernille Ulla Andersen og Benny Lindblad Johansen, VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Abstrakt: Schools for Resilience (SfR) indebærer en tværfaglig tilgang til miljøundervisning, hvor både geografi, biologi og samfundsfag bidrager med centrale viden- og færdighedsområder. Projektet, SfR, er et EU-projekt, der involverer 6 lande, som hver skal afprøve et undervisningsforløb for udskolingselever, der er lavet ud fra en fælles skabelon. I undervisningen er resilience-begrebet centralt og bruges som et mål for, hvor godt et lokalområde kan modstå og tilpasse sig de kommende klimaforandringer. Artiklen beskriver, hvordan man kan konstruere et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i lokalområdet og får eleverne til at udarbejde initiativer på miljøområdet. Den danske pilotafprøvning er afprøvet på Sejs Skole ved Silkeborg. Erfaringer fra alle pilotafprøvninger bruges til at designe et færdigt undervisningsforløb. Forstil dig at undervisning i en bæredygtig fremtid var på skoleskemaet i alle fag og en lige så højt prioriteret del som at kunne læse og skrive. Hvordan skulle undervisningens så være? Først og fremmest måtte der være en begrundelse for denne prioritering. Begrundelserne kunne være værdi- og dannelsesbaseret og være begrundet i en erkendelse af at Jordens ressourcer skal behandles med omhu for at være sikker på at fremtidens generationer har nok at leve af. Side 1

2 En bæredygtig udvikling har længe været en central del af miljøundervisningen i folkeskolens naturfag. Folkeskolens formålsparagraf nævner menneskets samspil med naturen som et vigtigt element i forhold til at udvikle elevernes almene dannelse. At emnet er vigtigt kan der således ikke herske tvivl om, men dermed ikke sagt at det er let at engagere årige teenagere i miljøundervisning. For mange elever kan emnet synes uinteressant og langt væk fra hverdagen. Kan man lave en miljøundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og lokalsamfund, som er engagerende og nyskabende? Denne artikel beskriver et undervisningsforløb der er afprøvet i en 8. klasse, hvor der netop var fokus på elevernes eget engagement, entreprenørskab og værdier. Hvad er resilience? Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i det tværeuropæiske projekt, School for Resilience. Projektet er tilknyttet EU Lifelong Learning Programme, som forsøger at nytænke tilgangen til miljøundervisningen med afsæt i begrebet resilience. Projektet involverer partnere fra Spanien, Italien, Letland, Irland, Wales og Danmark. Ambitionen i EU-projektet School for Resilience er at udvikle en undervisningsmetode med en ny tilgang til miljøundervisning med fokus på bæredygtig udvikling. En metode der sætter fokus på inddragelse af lokalmiljøet og udviklingen af kompetencer som elever har behov for i det 21 ende århundrede. Kompetencer hvor eleverne sammen med andre kan handle i forhold til udfordringerne, de vil møde pga. de globale klimaændringer. Det handler altså om at eleverne kan handle på basis af deres lokale forhold i en global kontekst og ikke mindst at kunne sætte ting i værk sammen med andre fra lokalsamfundet. I undervisningsforløbet benytter vi os af begrebet resilience som et centralt begreb i forståelsen af undervisningens forankring i lokalsamfundet og de nye kompetencer eleverne skal udvikle. På dansk kunne man måske bruge ordet "ukuelighed" eller "modstandsdygtighed", men vi vælger dog at bibehold begrebet resilience, da dette begreb efterhånden - i en del forskellige sammenhænge - er begyndt at vinde indpas i dansk sprogbrug. Ordet stammer fra det latinske resalire, som betyder at springe tilbage. Begrebet kendes fra fysikkens verden, hvor det måles i joule pr. kubikmeter og betegner et materiales evne til at absorbere energi under elastisk deformering for efterfølgende at afgive energien igen og i den forbindelse vende tilbage til sin oprindelige for. Tænk på en fjeder og dens styrke. Begrebet er i denne forbindelse med til at beskrive fx et metals evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter at have været bøjet, sammenpresset eller strakt. Side 2

3 Inden for psykologien bruges begrebet til at beskrive vores muligheder for at håndtere traumer og andre trusler i forhold til vores helbred. Resilience refers to capacity of an individual to cope with stress, overcome adversity or adapt positively to change 1 Begrebet dækker i denne forbindelse over færdigheder til at overvinde belastninger og stress, som vi ellers ville bukke under for. Det kan altså betegnes som vores personlige resiliens. I 1970 erne begyndte man også at gøre brug af begrebet inden for økologisk forskning. Buzz Holling 2 introducerede begrebet i forhold til økosystemer, som et mål for økosystemers evne til at modstå ændringer og forstyrrelser og stadig eksistere. Resilience blev i den sammenhæng koblet tæt sammen med begrebet stabilitet, som definerede et økologisk systems evne til at vende tilbage til ligevægt efter en midlertidig forstyrrelse. Jo hurtigere et økosystem returnerer til dets ligevægt efter en forstyrrelse, jo mere stabilt er økosystemet. Holling brugte de to begreber som vigtige parametre til at beskrive et økosystems evne til at modstå udefra kommende forstyrrelser. I 1990 erne er resilience begyndt at blive brugt inden for samfundsvidenskaben til at beskrive et systems (lokalsamfund, organisationer, økonomier osv.) evne til at absorbere forstyrrelser og reorganisere sig for at modstå forstyrrelserne. Resillience is the ability of individuals, communities and states and their institutions to absorb and recover from shocks, whilst positively adapting and transforming their structures and means for living in the face of long term changes and uncertainty 3. I den sammenhæng bliver begrebet koblet op på katestrofer, der rammer et større eller mindre samfund. Siden 2006 er bevægelsen Transition Towns begyndt at vinde frem i hele verden, som en populær måde for borgere at bidrage til at styrke lokalsamfundets resilience. Bevægelsen har også fundet fodfæste i Danmark (kaldes Omstilling Danmark). Bevægelsen er et netværk, som er åbent for alle, som i fællesskab med andre vil gøre noget konstruktivt for, at ens lokalsamfund bliver mere bæredygtigt. Som medlem af bevægelsen igangsætter man konkrete og lokalt funderede projekter, som opbygger og styrker lokale fællesskaber og områder, så de bedre kan modstå kriser og håndtere en hverdag, hvor klimaet er forandret og naturressourcerne er under pres. Det er i forlængelse af ovenstående at begrebet resilience skal forstås i forhold til SfR-projektet. Her skal det i høj grad forstås som resilience hos lokalsamfundet (community resilience), der beskriver et lokalsamfunds evne og færdigheder til at forudse nye udfordringer og respondere på en hensigtsmæssig måde i forhold til udfordringerne, vi møder i en verden med klimaforandringer. 1 Kaplan, H.B. (1999): Towards an understanding of resilience. A critical review of definitions and models. 2 Holling B.: Resilience and Stability of Ecological Systems. 3 OECD (2010): Building Resilience for Adaptation to Climate Change in the Agriculture. Side 3

4 Hvad er grundpillerne i projektet? Tanken om bæredygtighed er efterhånden ved at blive udbredt i samfundet. Der ses mange lokale initiativer i Danmark fx omkring bæredygtig tøjproduktion og genbrug af tøj, kampagner mod madspild, og politisk har Danmark også fokus på at producere såkaldt grøn energi. Der findes ikke nogen entydig og rigtig beskrivelse af hvad bæredygtig udvikling er. Bæredygtig udvikling er et ideal som i Brundtlandrapporten blev beskrevet som: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare 4 Når vi i SfR-projektet indfører begrebet resilience, er det ikke et alternativ til bæredygtighed. Det skal ses som et supplement, der beskriver en måde at arbejde med bæredygtighed på. Ud fra idealet om bæredygtig undervisning, handler det om hvordan lokalsamfundet kan forudse nye udfordringer (der bunder i klimaændringer) og respondere på en hensigtsmæssig måde. For den enkelte handler det om, at kunne indgå i fællesskabet og bidrage med analyser og handlingsforslag. I SfR-projektet skal eleverne engagere sig i deres lokale samfund, vurdere de muligheder og udfordringer der er i lokalsamfundet og på baggrund heraf arbejde videre med et resilience-projekt inden for ét af områderne energi, affald, mad eller transport. Projektet skal ses som et eksempel på at lokalsamfundet kan handle i forhold til klimamæssige udfordringer, koble lokale udfordringer til global bæredygtighed og bidrage til at fremme, motivere og skabe nye muligheder for unge til at deltage aktivt i deres lokalsamfund. Figur 1: Real World Learning Model. Modellen er designet, så den kan støtte en tilrettelæggelse af undervisningen, så eleverne også kommer til at opleve, at de handler resilient i et bæredygtigt perspektiv. 4 Brundtland-kommissionen (1987) Vores fælles fremtid. FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. København. Side 15 Side 4

5 Vi har beskrevet en række grundpiller, som beskriver forskellige indholdselementer, som bør medtænkes i undervisningen. Inspireret af et andet EU Lifelong Learning Programme Real World Learning 5 har vi valgt at udtrykke disse ved hjælp af en hånd. Hånd-modellen skal illustrere, at undervisningen blive mere meningsfuld, hvis eleverne skal mere end blot lære noget om bæredygtighed og resilience. Modellen er designet, så den kan støtte en tilrettelæggelse af undervisningen, så eleverne også kommer til at opleve, at de handler resilient i et bæredygtigt perspektiv. Modellen skal ses som inspiration og hjælp i planlægning af undervisningen, ikke som en helstøbt undervisningsmetode. Man kan tilgå modellen med afsæt i en hvilken som helst finger; der ligger ikke en bestemt rækkefølge i de forskellige elementer, som kan krydses af. Faglig viden (Understanding) Hvilke begreber og viden skal inddrages i undervisningen, så det kan være med til at støtte eleverne i analyse og vurdering af lokalsamfundet og udarbejdelse af forslag til nye bæredygtige tiltag? Her vil det specielt være begreber fra samfundsfag og de naturfaglige fag der er væsentlige at sætte fokus på. Klarhed over centrale faglige begreber er grundlæggende i forhold til at forstå de komplekse sammenhænge, der er mellem globale klimaændringer og lokale bæredygtige handlemuligheder. Figur 2 kilde: GO-forlaget 2012, Xplore 8 biologi 5 Side 5

6 Sammenhænge (Transferability) Hvordan kan forskellige områder af livet inddrages i undervisningen? Bæredygtighed indebærer inddragelsen af mange af livets områder. Det er vigtigt, at skabe sammenhænge i undervisningen, så det ikke kun handler om at forstå faglige begreber isoleret. De faglige begreber skal også anvendes i forhold til elevernes aktiviteter og samarbejder i lokalmiljøet, i forhold til arbejdet med deres og andres værdier, og i forhold til handlingsforslag. Det skal give eleven mulighed for at danne forbindelser mellem dem selv, deres lokalsamfund, globale forhold samt det naturlige og ikke naturlige miljø. Foto: Der arbejdes med centrale faglige begreber. Erfaringer i lokalområdet (Experience) Hvordan kommer eleverne i berøring med lokalområdet? Det er centralt, at eleverne kommer uden for skolens areal for at undersøge, hvordan der kan handles i lokalområdet. Det at flytte undervisningen uden for klasselokalet betyder at eleverne får mulighed for at integrere den teori og de færdigheder, de har mødt klasserummet med virkelige situationer og gøre sig egne erfaringer med hvordan tingene fungerer i nærmiljøet. I SfR-projektet anvendes metoden Placebased learning (PBL). Metoden adskiller sig fra den velkendte udeundervisning ved at eleverne bruger alle sider af lokalmiljøet, både den lokale kultur set med historiske og nutidige briller og det naturlige og konstruerede miljø, som en integreret læringskontekst. Udover faglige mål kan målet med PBL være at tydeliggøre de ressourcer, der findes i det lokale miljø for eleverne. I SfR-projektet skal eleverne indsamle data og holdninger i lokalområdet, besøge lokale institutioner, foreninger og virksomheder, indgå i dialog med relevante borgere og andre Side 6

7 aktører om udfordringer og handlemuligheder og udarbejde handlingsforslag, der er forankret i lokalmiljøet. Handling (Empowerment) På hvilken måde får eleverne mulighed for at handle? Et vigtigt element i projektet er, at eleverne udarbejder deres egne konkrete handlingsforslag til bæredygtige tiltag i forhold til lokale udfordringer. En proces der skal foregå i tæt samarbejde med lokale aktører. Baggrunden herfor er, at eleverne får mulighed for refleksiv og kritisk vurdering ud fra forskellige perspektiver får mulighed for at arbejde med virkelige udfordringer får mulighed for at tage ejerskab for projektet får mulighed for at samarbejde som ligeværdige partnere får mulighed for at afsøge egne og andres holdninger og værdier Foto: Messestandene klargøres Værdier (Values) Hvilke værdier finder eleverne væsentlige i forhold til deres lokalmiljø? Værdier repræsenterer vores tilgang til tilværelsen, og hvordan vi har valgt at leve vores liv. I forhold til miljøundervisning er en bærende værdi, at vi har respekt for naturen og fremtidens generationer, og at vi ser det som en værdi at bruge ressourcer på at værne om Jordens fremtid. De værdier eleverne bærer med sig, er situationer, de møder i livet. Skolen er derfor også med til at præge elevernes værdier ved den undervisning, de modtager. I SfR-projektet arbejder eleverne med de værdier, de har i forhold til deres lokalområde. De arbejder med, hvilke kvaliteter deres lokalområde har, hvad de Side 7

8 synes er vigtigt for at trives i lokalområdet, og hvordan man kan udvikle ting som de selv peger på er vigtigt. Det handler både om at styrke fællesskabet og at se på de naturressourcer, der er i området. Elever i 8. klasse er ikke nødvendigvis fuldstændig bevidste om deres værdier, og for at værne om dem er det nødvendigt at bruge tid på tale om det og lave forskellige øvelser, der får værdierne tydeliggjort. Projektmetode i SfR Projektmetoden kan ses om som et cyklisk forløb (se figur). Om eleverne skal igennem metodens faser flere gange, er op til elevene og lærerne. Til hvert stadie i modellen er der lavet en såkaldt aktivitetsbank, hvori der ligger forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anvendes i de enkelte stadier. Alle undervisningsaktiviteter har tilknyttet et læringsmål. Det er op til læreren at bestemme i hvor høj grad, aktivitetsbanken benyttes. Tilsvarende er der tilknyttet en evalueringsbank til undervisningsforløbet med forslag til, hvordan læreren kan evaluere elevernes læring både gennem de forskellige trin og gennem hele forløbet. Figur 2: Projektmodel Det første stadium i modellen kaldes afklaringsfasen, hvor eleverne skal arbejde med værdier og holdninger i forhold til emnet klimaforandringer. I første fase er målet med undervisningen, at eleverne bliver bevidste om, hvilke dele af lokalrådets ressourcer og styrker de syntes er vigtige i for deres eget liv. Man kan både komme ind på naturressourcer og fællesskabets betydning. Gennem arbejdet i stadie 1 skal eleverne ved hjælp af øvelser, gruppearbejde og klassediskussioner komme frem til et undersøgelsesspørgsmål, de vil arbejde videre med. I stadie to skal eleverne i kontakt med lokalområdets aktører. De skal udføre en række undersøgelser i lokalområdet, der kan understøtte og hjælpe med at belyse den valgte problemstilling. Det kan fx være interviews, spørgeskemaundersøgelser eller videooptagelser. Det er i undersøgelsesfasen, at eleverne især bliver trænet i at indsamle empiri, og også her at eleverne skal stå på egne ben i forhold til hvem de ønsker at kontakte. Efter indsamlingen af empiri skal eleverne analysere de indsamlede data og undersøge, hvilke tiltag der kunne igangsættes for at imødekomme problemstillingen. De er i analysefasen. Muligvis finder de her ud af, at der skal indsamles flere data, så må de tilbage til stadie 2 igen. Modellen Side 8

9 skal nemlig ikke forstås, sådan at hver fase bliver afsluttet, men derimod forstås som en cyklisk model, hvor faserne kan indgå flere gange i projektforløbet. Når eleverne har besluttet hvilke tiltag de vil iværksætte, skal løsningerne implementeres i lokalområdet. I denne fase inddrages lokalområdets aktører igen, og eleverne fortæller og diskuterer deres løsninger med borgerne. De får direkte respons fra borgerne, og denne skal de benytte i den sidste refleksionsfase, hvor de netop reflekterer over, hvordan implementeringen lykkedes. I refleksionsfasen får eleverne måske nye ideer, der ideelt set kunne kvalificere deres projektidé yderligere. Eleverne arbejder med resilience i lokalområdet Den danske pilotafprøvning af undervisningsforløbet blev udført på Sejs Skole ved Silkeborg i en klasse med 22 elever. Der var to lærere med i projektet, og de dækkede tilsammen fagene dansk, geografi, samfundsfag, biologi, matematik og engelsk. De overordnede læringsmål for projektet var at eleverne efter forløbet skulle have en grundlæggende forståelse af begrebet resilience, de skulle kunne udarbejde bæredygtige løsningsforslag til lokalområdet og kunne diskutere økologiske udfordringer på et sagligt grundlag af naturfaglig viden og færdigheder. Inden eleverne skulle arbejde selvstændigt i grupper, var de gennem et forløb, hvor de både blev undervist i relevante temaer for projektet i biologi og geografi og begyndte at indsamle empiri i lokalområdet. Der var fokus på bæredygtighedsbegrebet især ud fra en økologisk og social vinkel og på affaldshåndtering og affaldsproblematikken generelt. Eleverne besøgte den lokale genbrugsstation, hvor de blev undervist i både genbrug af papir og fik indsigt i, hvordan affaldet bliver håndteret i lokalområdet. Foto: Eleverne besøger den lokale genbrugsstation Side 9

10 Der er ikke tradition i Danmark for at arbejde med elevers værdier i naturfagsundervisningen. Men i dette undervisningsforløb er det væsentligt, at eleverne bliver opmærksomme på, kvaliteter og ressourcer i lokalområdet. Og ikke mindst, hvad de selv sætter pris på i forhold til lokalområdet og som de gerne vil være med til at værne om. Resilience set i forhold til klimaforandringer handler jo netop om, at kunne modstå forandringer i fællesskab og tilpasse sig nye levevilkår. For at være motiveret til at værne om sit lokalområde, skal man kunne se kvaliteterne i det. Lærerne viste eleverne videoen Sorry, som er en video med rapperen Prince Ea. I videoen fortæller sangeren om, hvordan mennesker gennem generationer har ødelagt Jorden både pga. af fældning af skov og fokus var også på det store overforbrug i de vestlige lande. Til sidst i videoen vender han perspektivet, og budskabet er at alle kan gøre noget for at rette op på Jordens tilstand, og at det aldrig er for sent. Videoen gjorde stort indtryk på eleverne og var en øjenåbner i forhold til, at de også selv har et ansvar i forhold til miljøet. Som en elev skrev i sin evaluering: Jeg blev meget inspireret af den måde Prince Ea valgte at vende problemet om, og spurgte sig selv hvad kan jeg gøre. Han var opmærksom på, at forskellen skal komme fra os - ikke politikere En anden elev formulerede det på denne måde: Hele videoen gjorde et stort indtryk på mig men skiftet fra alle de ødelæggelser, som vi har forårsaget, til hvad vi kunne gøre for at redde miljøet, fandt jeg utrolig vigtigt og rigtig godt lavet. Det er en video jeg vil kunne huske. En gruppe elever blev bedt om at fremstille en kort film, der præsenterede lokalområdet. De fik frie hænder til indhold og form af filmen og lavede selv en drejebog over, hvilke områder de syntes var vigtige at præsentere og hvad der skulle indgå i filmen. Filmen viser især de smukke naturområder som Sejs-Svejbæk er beliggende i, men også indkøbsmulighederne, togstationen og ikke mindst det sociale samvær vist ved kortspil, grin og trampolinhop. Filmen blev lavet på engelsk, så elever i de andre EU-lande kunne forstå forklaringerne, som eleverne indtalte. En anden gruppe lavede en video med samme koncept som videoen Sorry, nu blot med lokale eksempler fra Sejs-Svejbæk. Andre elever lavede et puslespil, hvor de skrev deres vigtigste værdier i forhold til at bo i lokalområdet på store puslespilsbrikker, der til sammen udgjorde en forståelse af resilience-begrebet. Eleverne havde besøg af repræsentanter fra lokalrådet. I lokalrådet for Sejs-Svejbæk sidder folkevalgte medlemmer, der både er høringsorgan i forhold til kommunale tiltag og der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, bl.a. en der arbejder med forandringer i forhold til klimaforandringer i lokalområdet. Det var formanden for klimagruppen der besøgte klassen og fortalte om lokalrådets arbejde med klima. Mange elever kendte ikke til lokalrådet men fik ved besøget et indblik lokalrådets arbejde, og hvordan en demokratisk proces foregår. Side 10

11 Lærerne forsøgte at få eleverne til at koble de globale miljømæssige udfordringer i videoen Sorry med udfordringer og miljømæssige forbedringer i lokalmiljøet. Fokus var på, hvordan hver familie kunne leve mere bæredygtigt. Lærerne igangsatte sammen med eleverne en undersøgelse af madspild i familierne. Eleverne blev bedt om at lave et velegnet skema til at registrere madspild og læreren udvalgte det mest egnede. I en uge registrerede familierne, hvor meget de smed ud af brød, kød, frugt og grønt og mælkeprodukter. Undersøgelsen skulle bruges senere som udgangspunkt for løsninger til lokalområdet. Undersøgelsen var en øjenåbner for både børn og voksne der deltog i undersøgelsen: Det har gjort mig og min familie mere opmærksomme på, hvad vi smider ud. Så nu ved vi, hvad vi i fremtiden ikke skal købe så meget af. Der blev også igangsat en undersøgelse af fællesskabet i lokalområdet. En del af resilience begrebet indeholder det sociale aspekt, at vi kan løfte større byrder i flok. Eleverne så en tv-udsendelse hvor Thomas Blachman tager ud og besøger ensomme mennesker. Lærerne tog fat i bæredygtighedsbegrebet, der handler om det sociale aspekt og eleverne fik til opgave at spørge ti husstande på deres villavej om, deres holdning til naboskab og ønsker og drømme for et endnu bedre sammenhold i lokalområdet. Det var en stor udfordring for mange af de generte teenagere, men de fik indsamlet data som senere blev brugt i projektforløbet. Foto: Elever laver en spørgeundersøgelse i lokalområdet Det indledende undervisningsforløb var 15 lektioner, hvor der dog også blev inddraget UUV-tid efter behov. I projektfasen valgte eleverne at arbejde med seks forskellige emner i forhold til community resilience. Emnerne blev udvalgt, så der var en tydelig kobling til community resilience, problematikkerne fra videoen Sorry og elevernes egen værdier. 1) Madspild og vores spisevaner generelt. 2) Vores huse. Kan de isoleres bedre? Hvordan kan vi spare på energien i vores lokale område? 3) Nabofællesskab. Hvorfor det er vigtigt? Hvordan kan vi udnytte vores forskellige ressourcer? 4) Affald. Hvordan behandles affaldet i vores lokalområde? Hvad kan vi gøre for at formindske vores affald? 5) Selvforsyning. Hvad er fordelene ved selvforsyning? Hvordan kan vi øge vores grad af selvforsyning i vores lokalområde? Side 11

12 6) Genbrug. Hvorfor er det en god ide at genbruge tøj? Hvor stor er graden af genbrug i vores by? Hvad kan vi gøre for at flere benytter sig af genbrug? De forskellige grupper indsamlede empiri i lokalområdet. Fx lavede affaldsgruppen en spørgeskemaundersøgelse, hvor de undersøgte lokale beboeres holdning til affaldssortering. Andre grupper besøgte virksomheder og bofællesskaber i andre byer som inspiration til at kunne lave et forslag til Sejs-Svejbæk. Eleverne, der arbejdede med madspild, brugte klassens indsamlede data i forhold til, hvilke fødevarer, der typisk bliver smidt ud. Alle grupper skulle lave et kreativt produkt som de skulle fremvise og fortælle om ved en afsluttende messe for forældre og borgere i Sejs-Svejbæk. Evaluering Projektet blev afsluttet med en lille messe, hvor hver gruppe præsenterede deres løsningsforslag til borgere I Sejs-Svejbæk. Eleverne havde lavet forskellige produkter som de fremviste, og tilhørerne fik besked på at stille spørgsmål til eleverne og indgå i dialog med dem. Eleverne viste at de havde gode faglige argumenter og indsigt i deres projekter. Fotos: Lokalsamfundet er inviteret til messe. Der har selvfølgelig også været udfordringer undervejs i projektet. Fx har det har været en udfordring for de involverede lærere at inddrage lokalområdet i så høj en grad, som der lægges op til i projektet. Det er ikke en let udfordring for elever i 8. klasse, at etablere kontakt til væsentlige og relevante aktører i lokalområdet på egen hånd. I den forbindelse er det vigtigt, at læreren på forhånd har afsøgt lokalområdet muligheder og etableret de første aftaler med relevante aktører, der kan besøges og inddrages i de enkelte elevprojekter. Side 12

13 Desuden blev det undervejs også tydeligt, at der med fordel kunne introduceres forskellige øvelser i at afsøge og beskrive lokalområdets muligheder. At arbejde med værdier i naturfagsundervisningen er ikke noget de sædvanlige undervisningsmaterialer i naturfag lægger op til, så her måtte lærerne improvisere og udvikle deres egen metode. I evalueringen nævner lærerne betydningen af, at eleverne har en baggrundsviden inden for de valgte temaer, før de går i gang med projektet. Det betyder at eleverne skal have arbejdet med relevante begreber og have en forståelse for fx bæredygtighed inden de går i gang med SfRundervisningsforløbet. Lærerne nævner også, at projektet har krævet stor fleksibilitet og tid og at det har været en fordel, at de havde klassen i mange forskellige timer. Lærerne vurderer samlet set, at eleverne har fået et godt udbytte af forløbet: Vores elever har fået en stor viden om emnet. De var i stand til at være værter ved en messe, hvor de på lige fod diskuterede værdier og løsninger med borgere i lokalområdet. De fik en oplevelse af at de var eksperter på et område, fordi de havde viden og havde arbejdet med løsningsforslag. De fik også oplevelsen af, at deres egen personlige indsats betyder noget i den store sammenhæng. Endelig siger lærerne om elevernes engagement i forhold til miljøundervisning: I den kommende tid vil vi følge klimatopmødet i Paris med stor bevågenhed. Det bliver ikke svært at engagere eleverne i dette, for klassen har fået en stor interesse for emnet og de har den nødvendige baggrundsviden til at forstå de komplicerede sammenhænge. SfR og organisering på skolen SfR-undervisningsforløbet er et eksempel på et undervisningsforløb, der kan udnytte de nye muligheder som folkeskolereformen fra 2014 giver. I naturfagene skal eleverne til en fællesfaglig naturfaglig mundtlig prøve fra skoleåret 16/17. Eleverne kunne inspireres til at finde problemstillinger inden for bæredygtighed og resilience og arbejde videre med dette til prøven. I forhold til organiseringen på skolerne kunne den understøttende undervisning (UUV) bruges til at eleverne kunne lave undersøgelser i lokalområdet og samarbejde med lokale aktører. Side 13