Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Relaterede dokumenter
Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

master i rehabilitering

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog v/ Lene Barslund, næstformand. Årsmøde for kliniske undervisere 18. september 2015.

Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi.

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Træthed efter apopleksi

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Status på forløbsprogrammer 2014

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

Modulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 6 forår Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Canadian Occupational Performance Measure

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Oktober Udarbejdet af Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Klinisk undervisningssted - kontaktoplysninger

Kræftrehabilitering.

Svendborg Mentaliteten

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Modulbeskrivelse. Modul 6. Lokalt tillæg til studieordningen. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV.

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Ergoterapeutforeningen. Om os - FNE AMPS. Formål. Hvad er AMPS. Her kan du læse mere om FNE AMPS.

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Sundhedssamtaler på tværs

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Knowledge translation within occupational therapy

Projektbeskrivelse light

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Referat fra OTIPM - workshop d april 2008

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Lovkrav om forskning

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Mere om at skabe evidens

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense marts 2009

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Program ( FORELØBIG VERSION ) Kvalitet og trivsel i hverdagen

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Transkript:

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser Eva Ejlersen Wæhrens, Ergoterapeut, PhD Seniorforsker og leder af ADL enheden ved Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg Lektor og leder af Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Ergoterapi ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

ADL puljen 1 mio. kr. fra Praksispuljen til en øget forskningsindsats på ADL-området Projekter, som gennem en forskningsbaseret tilgang kan understøtte ADLområdet Kriterier Evidensbasering af ADL- undersøgelse Kernefaglig ADL-intervention Kommisorium, Etf, 2017

2 projekter Kvalificering af det ergoterapeutiske ADL Interview En bedre hverdag et ergoterapeutisk interventionsprogram: til mennesker med kronisk sygdom med nedsat funktionsevne i hverdagen

Kvalificering af det ergoterapeutiske ADL Interview

ADL undersøgelser i den ergoterapeutiske arbejdsproces UNDERSØGE INTERVENERE EVALUERE Afdække aktivitetsproblemer nedsat ADL evne Planlægge og implementere interventioner Afgøre om interventioner var effektive forbedret ADL evne

Hvilken undersøgelsesmetode? UDEFRA Andre - Pårørende - Professionelle Observation INDEFRA Personen selv Selv-rapportering - Spørgeskema - Interview Wæhrens et al. 2012; Nielsen et al. 2015

Selvrapportering (spørgeskema/interview) Personens egen oplevelse af ADL-evne Erfaring Mestringsevne Kognition Motivation..

Selvrapportering versus Observation Personens oplevelse kan være Realistisk (tæt på, hvad vi kan observere) Urealistisk (langt fra hvad vi kan observere).

Udvikling af ADL-Interview (ADL-I) og ADL-Questionnaire (ADL-Q)

Observation / interview 12 aktivitets områder 47 ADL opgaver hierarki indenfor områder ADL Cirkel eller scoringsskema Beskrive ADL Valgfri scoringsskala - fx. kan/kan ikke observeret versus selv-rapporteret selvstændigt/med hjælp/kan ikke kodning med farver og symboler

ADL-I Interview ved en ergoterapeut 47 ADL opgaver Scoringsskala med fokus på kvaliteten i udførelsen ineffektivitet anstrengelse/udtrætning sikkerhedsrisiko behov for hjælp Scoring: personens oplevelse PADL indenfor de sidste 24 timer IADL indenfor de sidste 7 dage

Scorings-skala kvaliteten i aktivitetsudførelsen Niveau for ADL evne Kompetent Let ineffektiv Kategori definition Intet problem selvstændig, sikker, effektiv og uden anstrengelse Anvender hjælpemidler, selvstændig, sikker, effektiv og uden anstrengelse Deltager aktivt og positivt, men behøver ekstra tid Deltager aktivt og positivt, men bruger ekstra kræfter Moderat ineffektiv Deltager aktivt og positivt, men er i risiko Deltager aktivt og positivt, men behøver hjælp Utilstrækkelig Kan ikke/deltager ikke eller deltager på en negativ måde

Hvad kan man få ud af ADL-I? Deskriptiv information på individ-niveau til planlægning af intervention

Hvad kan man få ud af ADL-I? Deskriptiv information på gruppe-niveau

Hvad kan man få ud af ADL-I? Mål for kvalitet i ADL evnen for enkelt individ på tværs af de 47 opgaver lineære mål baseret på Rasch analyse justeret for opgavernes sværhedsgrad som kan bearbejdes statistisk og anvendes til at måle effekt på forløb (Wæhrens 2010; Wæhrens et al. 2012)

Kvalificering af det ergoterapeutiske ADL Interview Anvendelse af ADL puljens midler

Formål med projektet at udvikle og offentliggøre en klinisk version af det ergoterapeutiske undersøgelsesredskab ADL-Interview (ADL-I), kaldet ADL-I Clinic v. 1.0, baseret på den eksisterende forskningsversion, ADL-I Research.

ADL-I FORSKNING UDVIKLING AF ADL-I CLINIC V.1.0 GØRE ADL-I CLINIC V. 1.0 TILGÆNGELIG PROJEKTPLANEN ADL-I FORSKNINGS- DATABASE N > 3000 PUBLICERET ADL-I FORSKNING ADL-I FORSKNING I PROCES RASCH ANALYSE ADL-I CLINIC V. 1.0 KONVERT ERINGS TABELLER ADL-I CLINIC V. 1.0 MANUAL WEB-BASERET TRÆNING: VIDEO EKSEMPLER AF ADL INTERVIEWS WEB-BASERET TRÆNING: MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL TIL AT SIKRE STANDARDISERET BRUG AF ADL-I STUDIE: EVALUERING AF MANUAL OG WEB-BASERET TRÆNING N= 100 POTENTIEL REVISION AF MANUAL OG TRÆNINGSMATERIALE

Publiceret ADL-I forskning Reumatologi (Wæhrens et al. 2012) KOL (Bendixen et al. 2014) Raske ældre (Zingmark et al. 2014) Let apopleksi (Kristensen et al. 2014) Depression (Nielsen & Wæhrens 2015) Geriatri (Winkel et al. 2015) Erhvervet hjerneskade (Larsson Lund et al. 2014; Fallahpour et al. 2015) Kronisk somatisk sygdom (Guidetti et al. 2018)

ADL-I forskningsdatabasen KOL Gentofte hospital Kræft OUH AKT projektet Database ID-nr Køn Fødselsår Diagnose Undersøgelsesdato ADL-I data ADL-I Asyl ansøgere Geriatri Ortopæd kirurgi Reuma tologi Københavns Kommune Hillerød Kommune Parker Instituttet Aabenraa Kommune Parker Instituttet Neuro logi OUH

STATUS Skizofreni Depression KOL Geriatri Hoftealloplastik Apopleksi Reumatologi Cancer ADL-I FORSKNING UDVIKLING AF ADL-I CLINIC V.1.0 GØRE ADL-I CLINIC V. 1.0 TILGÆNGELIG ADL-I FORSKNINGS- DATABASE N > 3000 PUBLICERET ADL-I FORSKNING RASCH ANALYSE N= 2184 ADL-I CLINIC V. 1.0 KONVER- TERINGS TABELLER ADL-I CLINIC V. 1.0 MANUAL WEB-BASERET TRÆNING: VIDEO EKSEMPLER AF ADL INTERVIEWS WEB-BASERET TRÆNING: MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL TIL AT SIKRE STANDARDISERET BRUG AF ADL-I STUDIE: EVALUERING AF MANUAL OG WEB-BASERET TRÆNING N= 100 ADL-I FORSKNING I PROCES POTENTIEL REVISION AF MANUAL OG TRÆNINGSMATERIALE

En bedre hverdag et ergoterapeutisk interventionsprogram Når mennesker med kronisk sygdom opnår bedre funktionsevne i hverdagen A Better everyday LifE ABLE

Mål og formål Overordnet mål En bedre hverdag for mennesker, der trods kronisk sygdom og nedsat funktionsevne, ønsker at varetage gøremål i relation til Almindelig Daglig Levevis (ADL) i eget hjem. Formålet at udvikle og afprøve et individuelt ergoterapeutisk interventionsprogram designet til at forbedre evnen til at varetage ADL opgaver blandt mennesker med kronisk sygdom i eget hjem. Programmet designes til anvendelse i kommunal ergoterapeutisk praksis, herunder hverdagsrehabilitering.

Referenceramme

Projekt oversigt Fase 1 Udvikling og afprøvning af ABLE 1.0 Fase 2 Evaluering af effekt og proces Fase 3 Implementering

2015-2018 Fase 1 Udvikling og afprøvning af ABLE 1.0 Selvrapporteret kvalitet i udførelsen af ADL blandt personer med kronisk sygdom (Studie I) Formål Beskrivelse af kvaliteten i ADL udførelse blandt personer med kronisk sygdom, samt afklaring af om der forekommer diagnostiske eller kønsmæssige forskelle. Nielsen et al. 2018. Submittet Identifikation og prioritering af løsninger på ADL problemer (Studie II) Formål Identificere erfaringsbaserede løsninger på ADL problemer blandt borgere med kronisk sygdom og ergoterapeuter med erfaring med denne målgruppe. Nielsen et al. SJOT, 2018.

2015-2018 Fase 1 Udvikling og afprøvning af ABLE 1.0 Systematiske litteraturstudier - Identificere eksisterende evidens - Identificere teori Workshops med eksperter og forskere Modulering af første version af ABLE (ABLE 1.0)

ABLE 1.0 Standardiseret - proces (OTIPM) - fokus (ADL og adaptation) Individualiseret - Hvilke ADL opgaver udgør et problem? - PADL - IADL - Hvordan udmønter problemet sig? - Øget tidsforbrug - Anstrengelse, udtrætning - Risiko - Behov for hjælp - Hvilke løsninger er personen motiveret for? - Hvilke løsninger kan lade sig gøre - Økonomi - Ressourcer - Fysiske rammer Obligatoriske sessioner 1. Undersøgelse - ADL interview - ADL observation 2. Målsætning og fælles plan 3. Intervention - Min. 2 sessioner - Max. 5 sessioner 4. Evaluering - ADL interview - ADL observation - Evaluering af mål

2015-2018 Fase 1 Udvikling og afprøvning af ABLE 1.0 Afprøvning af første version af interventionsprogrammet (Studie III) Formål Undersøge aspekter af programmets indhold og anvendelse i praksis Guidetti et al. BMJOpen 2018. Nielsen et al. In draft.

Referenceramme

2019-2022 Fase 2 Evaluering af effekt og proces Udvikling af ABLE 2.0 på basis af studie III Effekt evaluering af ABLE 2.0 med indbygget pilot (Studie IV & V) Formål Afgøre om ABLE 2.0 kan forbedre selvrapporteret og observeret kvalitet i ADL udførelse blandt personer med kronisk sygdom Proces evaluering af ABLE 2.0 (Studie VI) Formål Undersøge under hvilke omstændigheder, for hvem, hvorfor og hvordan at ABLE 2.0 kan forbedre kvaliteten i ADL udførelsen blandt borgere med kronisk sygdom.

2019-2022 Fase 2 Evaluering af effekt og proces Randomiseret kontrolleret studie Effekt evaluering Co-primære outcomes - ADL-I - AMPS Proces evaluering - logbøger - registreringsskemaer (klient og ergoterapeut fx evaluering af hver session) - kvalitative interviews efter forløbet

Tak til dem, der bidrager til dette arbejde.