Evalueringsplan for Fænøsund Friskole.

Relaterede dokumenter
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Nordbyskolens evalueringsplan

Syvstjerneskolen - principper

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Evaluering og opfølgning:

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Trivselspolitik for elever

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Evaluering kort og godt

Forældremøder & Forældresamtaler

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Strategi for Folkeskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Thyholm Skole Principper

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2014.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Principper for den løbende evaluering

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Principper: Forældresamarbejdet

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Frydenhøjskolens udskoling

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Strategiske pejlemærker

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole

Evaluering af skolens samlede undervisning

Uddannelsesplan for 1. og 2. praktikniveau

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:

Transkript:

Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Fænøsund Friskole er en værdibåren skole. Skolens grundlæggende værdier Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid skal kunne aflæses direkte i skolens dagligdag. Det betyder, at alt hvad skolen foretager sig, skal kunne stå mål med vores værdier. På Fænøsund Friskole vægter vi et højt kommunikations og informationsniveau i forhold til forældrene. Det er vigtigt, forældrene oplever, at skolen kommunikerer omkring elevernes dagligdag, elevernes trivsel og udbytte af deres skolegang såvel fagligt som socialt samt i relation til skolens værdier. Forældre på Fænøsund Friskole skal opleve, at de altid kan henvende sig til skolen. Tilsynsførende. Skolens tilsynsførende afholder flere gange årligt møder med skolens bestyrelsesformand samt skolelederen. På møderne drøftes og dokumenteres skolens faglige og pædagogiske udvikling, herunder hvorledes Fænøsund Friskole står mål med folkeskolens slutmål. På generalforsamlingen i april måned aflægger den tilsynsførende mundtlig beretning. Den tilsynsførende udarbejder en skriftlig evaluering, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. På Fænøsund Friskole afholdes der: Et forældremøde i begyndelsen af skoleåret. Mødet kan være tilrettelagt som fællesmøde med deltagelse af alle klasser på årgangsniveau. Mødet kan være tilrettelagt som et klasseforældremøde. På mødet fremlægges den overordnede plan for årets undervisning. Der orienteres om, hvorledes der arbejdes i og evalueres i udvalgte fag bestemt af teamet. I løbet af elevernes skolegang på de enkelte team, sikres det at alle fag bliver repræsenteret. Såfremt der er behov for flere møde i forbindelse med en klasses faglige og sociale trivsel, kan der indkaldes til møde efter behov. Mødeindkaldelsen kan være foranlediget af skolen eller af klasserådet i samarbejde med klassens lærere. I 8.klasse afholdes der individuelle forældre/elevsamtaler i forhold til elevernes uddannelsesparathed. Disse møder foregår i samarbejde med skolens uu.vejleder.

Et forældremøde i foråret. Mødets hovedindhold er klassens trivsel. Dagsordnen udarbejdes af klasselæreren i samarbejde med forældrerådet. En individuel forældre/elevsamtale i løbet af skoleåret. Såfremt der er behov for flere individuelle samtaler i løbet af skoleåret aftales dette mellem klasselæreren og forældrene. Forældresamtalerne tager udgangspunkt i elevens faglige og socialeudvikling. Der samtales om elevens udvikling i forhold til skolens værdier. Der sættes i fællesskab mål for elevens videre faglige og sociale udvikling. Det aftales hvorledes skole og hjem samarbejder om at nå de opstillede mål for eleven. Elevsamtaler. Der afholdes 2 elevsamtaler mellem elev og klasselærer/faglærer forud for forældresamtalerne. Teamet beslutter hvilke faglærere der deltager i elevsamtalerne.der samtales om elevens faglige og sociale udvikling og trivsel. Endvidere tales der om skolens værdier og hvorledes eleven agerer i forhold til disse. Der aftales udviklingsmål for eleven. Karakter. Elever fra 8.-9.klasse får standpunktskarakter i januar og årskarakter i forbindelse med skoleårets afslutning. Afgangsprøver. På Fænøsund Friskole føres eleverne i 9.klasse til Folkeskolens afgangsprøver. Nyhedsbreve. Der udsendes Nyhedsbreve ca hver anden måned. Her orienteres forældrene løbende om, hvad der undervises i i udvalgte fag. Endvidere fortælles der om klassens trivsel, sociale udvikling og mål i forhold til dette. Nyhedsbrevene lægges på forældreintra under ugeplaner. Derudover gives der generel information på klassernes opslagstavler på forældreintra. Evaluering af undervisningsaktiviteter. Årsplaner.

Der udarbejdes årsplaner for alle fag. I årsplanerne fremgår det, hvad der fagfagligt arbejdes med i faget, hvorledes undervisningen tilrettelægges og evalueres. Årsplanerne afleveres til skolelederen og er tilgængelig for skolens tilsynsførende. Årsplanerne er lærernes arbejdsredskab. Den daglige undervisning. Undervisningen evalueres løbende i forhold til de delmål, der er fastsat for undervisningsforløbet. Der evalueres med eleverne i forhold til, hvorvidt de individuelle mål er indfriet i et givent undervisningsforløb. Der evalueres på klassen i forhold til skolens værdier i relation til undervisningsforløb, fælles aktiviteter, anderledes dage, lejrskole og andre fælles aktiviteter. Lærerne evaluerer deres undervisningsforløb i team og enkeltvis. Det fremgår af årsplanerne for de forskellige fag, hvorledes evalueringen foregår og hvilke evalueringsmetoder, der anvendes. Fælles aktiviteter og pædagogiske indsatsområder. Fælles aktiviteter, pædagogiske indsatsområder, anderledes dage, emneuger og lejrskoler dagsordens sættes med evalueringsperspektiv på teammøder og på lærermøder. Evalueringen skriftliggøres og danne baggrund for skolens videre arbejde med de forskellige aktiviteter. Der anvendes forskellige evalueringsmetoder afhængigt af, hvad der skal evalueres. Evalueringsmetoder. Aktionslæring. Delphi-metoden. Kan/kan næsten. Klasseparlamentet. Kvalitetsstjernen. Naturlig oplevelse. Porte folie. Smitte. Udviklingsspiralen. Elevlogbog. Lærerlogbog. Tidsregistrering. Værdsættendeundersøgelse.

Evalueringssamtaler. Spørgeskemaundersøgelse. Pædagogisk indsatsområde skoleår 2016-17. I skoleåret 2016/17 har det pædagogiske indsatsområde været Refleksion. Skolen har valgt at have fokus på skolens værdiord KRAFT Kreativitet, - Refleksion,- Ansvarlighed,- Fællesskab og Tillid i en flerårig proces. Der har været afholdt pædagogisk dag for personalet, hvor følgende teoretikere er anvendt. John Dewey, David Schôn, Hubert og Stuart Dreyfus, David A Kolb, Peter Jarvis og Jack Mezirow. Med udgangspunkt i ovenstående teoretikere defineres Refleksion som følgende. Refleksion i eller umiddelbart efter en handling for at forbedre handlingen Refleksion efter handlingen for at lære af handlingen Refleksion lang tid efter handlingen for at forstå handlingen og korrigere handlingsgrundlaget. Refleksion knytter sig til et ønske om at blive bedre til at handle. Refleksion er det rum, hvor elever og personale sammen og hver for sig forholder sig aktivt til, hvad der virker i forhold til elevernes læring såvel fagligt som socialt Der er arbejdet med at tydeliggøre for den enkelt elev, hvornår læring opstår, hvad der sker i den konkrete situation, hvor eleven oplever at blive klogere på dels det faglige men også på sig selv som menneske i et forpligtende fællesskab. Hensigten har været at bibringe eleven forståelse for og redskaber til at fremme egne læringsprocesser. På personaleniveau er der arbejdet med tænkningen bag det refleksive team. På lærermøder har der været afsat tid til fremlæggelse af problemstillinger/cases,

der er bearbejdet ud fra teorien bag Reflekterende team. I forbindelse med målfastsættelse for teamenes pædagogiske og didaktiske arbejde er der anvendt SMART modellen. Pædagogisk indsatsområde skoleåret 2017-18. I processen omkring pædagogisk fokus på skolens værdiord Kraft, er indsats omårdet for skoleåret 2017-18 Ansvarlighed. Der er afholdt pædagogisk dag for personalet, hvor formålet var at skabe fælles forståelse, reference og sprog med henblik på at skabe grobund for at udvikle større ansvarlighed i elevgruppen og personalegruppen i relation til skolens værdier. Der er arbejdet med at skabe en fælles teoretisk referenceramme samt en grundforståelse af den gode relation som forudsætning for udvikling. Her havde vi særligt fokus på at tage ansvar for egne følelser i mødet med andre. Konkret arbejdes der med, hvordan man kan lade bolden (ansvaret) blive på den rigtige banehalvdel ved at vælge de rig spørgsmål. I arbejdet med spørgsmålstyper øges bevidstheden om, hvad man inviterer samtalepartneren til. Konkret har vi anvendt SMART modellen som redskab til at præcisere mål og derved tydeliggøre, hvad og hvornår der skal tages ansvar. Der arbejdes i team med spørgsmålstyper som redskab til at tydeliggøre mulige dilemmaer i relation til ansvarlighed på elev og personaleniveau.