Bilag 1. Sammenhængende Borgerforløb

Bilag 1. Sammenhængende Borgerforløb Sammenhængende Borgerforløb udmønter i denne sag 44 mio.kr. i 2019 og 43,2 mio.kr. fra 2020 frem mellem udvalgene. I bilaget har hver forvaltning beskrevet hvordan der arbejdes med den respektive forvaltnings del af provenuet, gennem en række nye initiativer indenfor forvaltningerne. I regi af Sammenhængende Borgerforløb arbejdes der i Odense Kommune allerede med en række borgermålgrupper der er i kontakt med flere forvaltninger på samme tid, eller er i overgang fra én forvaltning til en anden. Der er fra 2019 og frem estimeret et potentiale på styringsområde Særlige driftsområder (bl.a. forsørgelsesydelser) på 8,3 mio.kr. årligt i 5 af de tværgående projekter. Dette er ligeledes beskrevet i bilaget. Indholdsoversigt Ældre- og Handicap Differentierede takster på det specialiserede område s. 2 Tidlig opsporing begyndende sygdom (TOPS) s. 4 Borgerne kommer til os/ vi kommer digitalt s. 5 Børn- og Unge Helhedsløsninger Børn og Unge s. 7 Beskæftigelses- og Social Sammenhæng mellem myndighed og indsats s. 9 Èn plan s. 10 Små greb til bedre sammenhæng s. 11 Beskæftigelse- og Social Styringsområde Særlige driftsområder (forsørgelsesudgifter) - Tværgående målgrupper Udsatte familier s. 12 Borgere med sindslidelse og beskæftigelsessag s. 15 Erhvervet hjerneskade s. 17 Overgang fra ung til voksen for borgere med sociale problemer s. 20 Genoptræning for borgere på kontanthjælp eller ressourceforløb s. 22 1

PROJEKT: DIFFERENTIEREDE TAKSTER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE - ÆHF Kort beskrivelse af målgruppen Der er tale om borgere i botilbud, støttecentre og bofællesskaber og lignende på det specialiserede socialområde. Ca. 700 borgere er omfattet af differentierede takster på det specialiserede socialområde Beskrivelse af nuværende tilgang Alle borgere i botilbud, støttecentre og bofællesskaber skal mødes med den rehabiliterende tilgang. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, borgerens netværk og medarbejdere. Formålet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatserne skal tage udgangspunkt i borgeren mål, og afhængig af borgerens funktionsnedsættelse vil indsatserne variere fra borger til borger. Dog skelnes der i dag ikke mellem indsatspakker i forhold til borgerens støttebehov. Hidtil har der været anvendt gennemsnitstakster i en rammestyringsmodel. Når der har været en ledig plads har Myndighed visiteret en borger til pladsen, og det andre kommuner har betalt for pladsen har været en enhedstakst uanset, hvad borgerens støtteniveau har været. Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Selvom der i dag arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang, så medfører de nuværende generelle takster ikke den differentierede og individuelle tilgang til borgeren, som rehabilitering foreskriver. Fordi takstmodellen er så generel, som den er, vil borgeren ikke opleve den individuelle tilgang, og borgeren vil muligvis ikke føle sig hørt, set og forstået i forhold til, hvad der netop giver mening og livskvalitet for borgeren. Medarbejdere/kommunen Med implementering af differentierede takster, og visitation til individuelle indsatspakker bliver det mere synligt, hvad borgeren har behov for i forhold til borgerens funktionsnedsættelse, og medarbejdere kan i højere grad imødekomme borgerens mål, således borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Afregningen for indsatsen bliver også mere præcis. Desuden bliver det muligt at dokumentere, når borgeren bliver mere eller mindre støttekrævende. Beskrivelse af ændret tilgang Implementering af differentierede takster tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, idet borgeren visiteres til den relevante indsatspakke på baggrund af den udredning, der har fundet sted sammen med borgeren og evt. borgerens netværk. Der vil således i højere grad være tale om differentierede indsatser med udgangspunkt i borgerens funktionsnedsættelse. Fordi udgangspunktet er den individuelle tilgang, og fordi den ændrede tilgang baseres på udredningen af borgerens funktionsnedsættelse i samarbejde med borgeren og borgerens netværk, vil det betyde, at nogle borgere grundet deres funktionsnedsættelse har brug for flere og mere omfattende indsatser, medens andre borgere har brug for færre og mindre indgribende indsatser. Eftersom rehabilitering er udgangspunktet for løsningen af kerneopgaven, vil arbejdet med differentierede takster alt andet lige få betydning, da der netop taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov, mål og ønsker, således borgeren oplever en meningsfuld hverdag. Implementering af den ny differentierede takstmodel er allerede gået i gang på tre tilbud i 2018. De øvrige tilbud vil overgå til differentierede takster i 2019. Ændringerne består primært i, at myndighed får ansvar for den del af tilbuddenes budgetter, der anvendes til det borgerettede arbejde. Tilbuddene har ikke på den måde længere et rammebudget, men vil være afhængig af de indtægter som myndigheds køb af indsatspakker genererer. EFFEKT Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Der er en forventning om, at en mere individuel visitation af indsatsen kan skabe flere funktionsdygtige handicappede, via en efterfølgende målrettet og individuel indsats afstemt med de faktiske behov. En individuel tilgang til borgerne vil ligeledes medvirke til, at borgerne oplever en meningsfuld og selvstændig hverdag, hvor borgeren føler sig hørt, set og forstået. ØKONOMISK POTENTIALE 2

Forløb medfødt, sindslidelse og erhvervet hjerneskade Det samlede fokus på en mere individuel visitation og imødekommelse af støttebehov vil forventeligt bidrage positivt til den samlede økonomi på området i form af en reduktion i det samlede indsatsbehov i de 3 forløb. 1.000 kr. - 2019 2020 2021 og frem Økonomisk gevinst 2.500 3.500 5.000 I alt 2.500 3.500 5.000 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 3

PROJEKT: TIDLIG OPSPORING BEGYNDENDE SYGDOM (TOBS) - ÆHF Kort beskrivelse af målgruppen De hidtidige erfaringer med TOBS er baseret på borgere i forløb vedvarende udkørende grupper + plejecentre Disse borgere er fortsat i målgruppen for projektet og det skal henover efteråret 2018, vurderes hvorvidt udvidelse til at andre forløb og målgrupper kan skabe tilsvarende værdi og effekt Beskrivelse af nuværende tilgang Før TOBS blev startet op i ÆHF, var der mindre systematik på dataopsamling på vitale værdier og mindre systematik og bevidsthed omkring dag-dag til ændringer hos den enkelte borger og hvorledes disse kunne observeres og registreres. Ligeledes har de respektive faggrupper ikke haft en fælles tilgang til og forståelse af, hvordan sådanne data og observationer kunne skabe værdi ind i det tværfaglige samarbejde, ressourceudnyttelse og den enkelte borgers forløb og løbende justering af indsatser. Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Manglende viden om deres habituel tilstand og dermed ringe grundlag for vurdering af ændringer Tilfældig respons på forværring i tilstand grundet manglende systematik på tilgang Begrænset mulighed for forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser (forudsat at de forebyggelige) Begrænset mulighed for at minimere nødvendige indlæggelser i tidsrummet 15.00-7.00 Medarbejdere/kommunen Begrænset faglig/tværfaglig systematik og rutine omkring måling af vitale værdier Manglende fælles tilgang til ændringer hos den enkelte borger Begrænsede kompetencer og sprog til kommunikation på tværs af faggrupper og sektorer Beskrivelse af ændret tilgang Med TOBS implementeres 2 primære tilgange: Systematisk og rutinemæssige tilgang til måling af vitale værdier hos borgerne (puls, blodtryk, temperatur, bevidsthedsgrad og respirationsfrekvens) Triagering, som er en metode til hurtigt at kunne identificere ændringer i den enkelte borgers tilstand, så der kan reageres relevant så tidligt som muligt og dermed optimere mulighederne for at undgå forværring. Dette er en styrke i det tværfaglige samarbejde og det at allokere ressourcer relevant på tværs af den enkelte arbejdsplads samlede borgergrundlag Disse tilgange skal bidrage til en styrkelse af sammenhæng og rettidighed i den faglige og tværfaglige indsats i den enkelte borgers forløb, og der opnås fælles tilgang og sprog på tværs af fagligheder og sektorer. EFFEKT Flere borgere er sunde og trives Projektet forventes at have en positiv effekt på: Flere indlæggelser forebygges (generel kommunal økonomisk interesse) Et fald i antal indlæggelser i tidsrummet 15.00-7.00 Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Projektet forventes at have en positiv effekt på: Kortere sygdomsforløb og dermed færre følgevirkninger (begrænsning af funktionstab) hos den enkelte, hvilket bidrager til opretholdelse af funktionsniveau hos den enkelte borger Styrkede kompetencer hos den enkelte medarbejdere og samlet i det tværfaglige samarbejde, hvilket bidrager til opretholdelse af funktionsniveau hos den enkelte borger Styrket samarbejde på tværs af sektorer (egen læge, sygehus og kommunal arbejdsplads) ØKONOMISK POTENTIALE Forløb vedvarende øvrige forløb afklares efteråret 2018 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst 1.000 1.000 I alt 1.000 1.000 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 4

PROJEKT: BORGERNE KOMMER TIL OS/VI KOMMER DIGITALT - ÆHF Kort beskrivelse af målgruppen En større andel af alle borgere i ÆHF s 5 forløb, som har funktionsevne til enten af opsøge indsatsen eller hvor en digital løsning kan supplere den ellers fysiske ATA tid. Der vil være et særskilt fokus på: Borgere der modtager pleje og støtte i hjemmet indenfor 83-området Borgere der modtagere støtte efter 85 Området indenfor digitale selvbetjeningsløsninger Der vil derfor også være en målgruppe i de medarbejdere, som er involveret i de aktuelle forløb og indsatser. Beskrivelse af nuværende tilgang Den generelle udvikling i både kommunalt og regionalt regi byder på langt flere løsninger, hvor kontakten mellem borgere og de kommunale/regionale medarbejdere finder sted ved, at borgerne opsøger indsatsen (frem for besøg i eget hjem) eller hvor der er en eller anden form for digital kontakt. Eks. videokommunikation, apps der kan rapportere vitale værdier ind digitalt (selvmonitorering), apps der kan bidrage til støtte og struktur alt efter målgruppens behov og funktionsevne. At kunne opsøge indsatsen eller være i digital kontakt, kan for borgerne bidrage til en højere grad af fleksibilitet, uafhængighed og livskvalitet, da løsninger skal understøtte, at det behov den enkelte har i højere grad passes ind i det hverdagsliv de lever. Tilgangen med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov samt bidrag til uafhængighed og livskvalitet er i direkte forlængelse af ÆHF bærende strategiske retning Den rehabiliterende forvaltningen. Hvor rehabilitering er det grundlag vores daglige samarbejde med borgerne står på. ÆHF er i gang med at arbejde indenfor overskriften borgerne kommer til os/vi kommer digitalt, bl.a. kan nævnes: - Etablering af sundhedsklinikker, hvor der leveres sygeplejefaglige indsatser til borgerne i klinikken - Struktur-app til borgerne med demens - Struktur-app til borgere med en sindslidelse Med dette projekt vil ÆHF udbygge og styrke indsatsen på området. Inspiration og erfaringer fra andre kommuner indikerer, at der et potentiale, som vi med fordel kan være opsøgende på. Derudover er der landspolitisk, i forskellige nationale handlingsplaner og i andre kommuner fokus på udviklingen indenfor velfærdsteknologi og digitalisering, hvorfor ÆHF vurdere, at dette projekt også kan hjælpe os proaktivt videre ind i den dagsorden. Ligesom der i ÆHU er italesat et fokus på, hvorledes velfærdsteknologi og digitalisering kan bidrage til faglige udvikling og kvalitet også i fremtiden, også set i lyset af den aktuelle udfordring med rekruttering af sundhedsfaglige faggrupper. Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Fastlagte tidspunkter for besøg i eget hjem (mindre fleksibilitet) Forstyrrelser i hjemmet på indsatser, hvor det kan løses på anden vis Enten eller løsning (besøg eller ikke besøg), hvor der i en overgangsperiode måske kunne være behov for noget mindre indgribende og tryghedsskabende Medarbejdere/kommunen Tid til transport Begrænset fleksibelt og mulighed for behovsafhængig kontakt og tilgængelighed Begrænset mulighed for at yde støtte til borgerne uden fysisk tilstedeværelse Beskrivelse af ændret tilgang De konkrete digitale løsninger eller indsatser som kan opsøges afdækkes nærmere og afprøves/implementeres henover efteråret 2018 Fælles for løsningerne er, at de skal bidrage til fleksibilitet og uafhængighed i kontakten mellem borgere og medarbejdere Alt efter de konkrete løsninger, skitseres der nye arbejdsgange og tilgange som understøtter anvendelsen og værdiskabelsen af løsningerne. En grundlæggende tanke er at løsningerne skal bidrage til reduceret vejtid for medarbejderne, hvor tiden på vejene erstattes af kontakt med borgerne via en digital løsning. EFFEKT 5

Flere borgere er sunde og trives Projektet forventes at have en positiv effekt på borgernes trivsel ved at bidrage til uafhængighed, selvhjulpenhed og livskvalitet. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Projektet forventes at have en positiv effekt på den enkeltes funktionsniveau, da der fortsat ydes den nødvendige faglige indsats blot gennem en øget tilgængelighed og fleksibilitet enten ved at kunne opsøge indsatsen eller at indsatsen gives via en digital kontakt Der er opmærksomhed på, at et væsentligt parameter i at opnå den ønskede værdi og effekt af projektet er afhængig af borgernes (og medarbejdernes) IT-mæssige færdigheder og at implementeringen af digitale løsninger kan opleves som negativt for nogle borgere/målgrupper. Det bliver derfor et særskilt fokus i hele implementeringsprocessen af arbejde både med italesættelse af den ønskede værdi af løsningerne og have et fokus på at borgernes (og medarbejdernes) IT-kompetencer evt. skal udvikles undervejs. ØKONOMISK POTENTIALE De nærmere organisatoriske enheder præciseres hen over efter 2018, alt efter afdækning og implementering af faktiske løsninger Implementering af løsningerne vil kræve investering i den bagvedliggende teknologi 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst 3.200 6.200 I alt 3.200 6.200 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 6

PROJEKT: SAMMENHÆNGNDE BORGERFORLØB - HELHEDSLØSNINGER FOR BØRN OG UNGE - BUF Kort beskrivelse af målgruppen Målgruppen for den samlede og overordnede indsats er bredt formuleret og kan således potentielt påvirke alle børn i 0-18 års alderen og deres familier. Der er fokus på børn og unge der befinder sig i en position, hvor der potentielt kan være behov for forebyggende og/eller særlige indsatser. Beskrivelse af nuværende tilgang Forvaltningen har generelt fokus på tidlig opsporing og det forebyggende arbejde. Dette arbejde er forankret i de fire driftsafdelinger skole, dagtilbud, Sundhed og Forebyggelse og Familie og Velfærd der med hver deres faglighed og perspektiv arbejder med tidlig opsporing og forebyggende arbejde. Selv om der løbende arbejdes på at skabe mere sammenhændende indsatser via tværfagligt samarbejde på tværs af fagafdelingerne vurderes det, at det fortsat er muligt at sætte endnu mere fokus på systematisk arbejde med overgange og sammenhænge via en fokuseret helhedsorienteret tilgang til tidlig opsporing og tidlige og rettidige indsatser. Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Familien og børnene møder et system der fra flere forskellige faglige perspektiver alle arbejder med tidlig opsporing og indsats. Der ønskes en mere helhedsorienteret indsats ift. borgeren. Medarbejdere/kommunen Medarbejdere på tværs af forvaltningen skal i højere grad arbejde systematisk og fokuseret med en helhedsorienteret tilgang til tidlig opsporing og tidlige og rettidige indsatser. Beskrivelse af ændret tilgang Med en meget bred forståelse af begrebet sammenhængende borgerforløb ønsker Børn- og Ungeforvaltningen at rette et øget fokus på arbejdet med tidlig opsporing og indsats. Målet er, at der i endnu højere grad end i dag skal arbejdes med en ensartet, systematisk og helhedsorienteret tilgang til arbejdet. Arbejdet skal foregå dels i normalområdet, altså på skoler og i dagtilbud og sundhedsplejen, og dels i forhold til de forebyggende og specialiserede indsatser. Målet er, at de forskellige fagligheder så tidligt som muligt kan række ud mod hinanden, således at man via tidlig opsporing kan give de børn og unge der har et behov de rette tilbud på rette tidspunkt. Dette gøres ved, at fokusere på mere sammenhændende indsatser via tværfagligt samarbejde på tværs af fagafdelingerne. Det vurderes, at det fortsat er muligt at sætte endnu mere fokus på systematisk arbejde med overgange og sammenhænge via en fokuseret helhedsorienteret tilgang til tidlig opsporing og tidlige og rettidige indsatser. I de tværgående segmenter i regi af Sammenhængende Borgerforløb, er der igangsat udvikling af helhedsorienterede og sammenhængende borgerindsatser, for familier med indsatser på myndighedsområderne i BUF og BSF. Det forventes, at erfaringsopsamlingen og effekterne fra disse tværgående segmenter, implementeres og indarbejdes løbende i større skala. Der udvikles og indarbejdes nye indsatssamarbejder på udførerområderne, i forhold til familier og børn, med indsatser fra både BSF, i forhold til de beskæftigelsesrettede indsatser, og i BUF, i forhold til de familierettede indsatser. Det vurderes, at der i et antal familier med disse indsatser, med fordel kan udvikles nye tværgående indsatser og medarbejderfunktioner, som kan dække begge indsatsfelter - benævnt som Borgerkonsulenter. I sammenhæng til udvikling af nye samarbejder, i forbindelse med tidlige og rettidige indsatser i BUF, vil der kunne opnås, at nogle børn og unge vil have behov for mindre indgribende og ressourcetunge specialiserede indsatser. Børn- og Ungeforvaltningen vil arbejde på, at identificere indsatser der kan underbygge ovenstående ambitioner. Der udestår et arbejde med at konkretisere de forskellige indsatser der helt præcist skal realisere det samlede provenu på 7

18 mio. kr. i 2019. Såfremt pengene ikke kan findes indenfor de ovenstående skitserede muligheder, vil provenuet blive indfriet via en generel reduktion indenfor udvalgsrammen. EFFEKT Det forventes, at projektet generelt vil understøtte realiseringen af ambitionerne i nedenstående 3 Odense mål: Flere borgere er sunde og trives Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job ØKONOMISK POTENTIALE 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst -18.015-17.599 I alt -18.015-17.599 OPFØLGNING Der følges op på projekterne sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 8

PROJEKT: SAMMENHÆNG MELLEM MYNDIGHED OG INDSATS - BSF Kort beskrivelse af målgruppen Den primære målgruppe er ledige borgere, der modtager en social- eller beskæftigelsesrettet indsats Eksempelvis aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af nuværende tilgang Borgere skal ofte forholde sig til flere fagpersoner samtidig fx en rådgiver og en bostøtte Borgere kan ligeledes opleve ventetid og manglende koordination, når de eksempelvis skifter fra én indsats i forvaltningen til en anden Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Nogle borgere oplever manglende sammenhæng, når de skifter fra én indsats til en anden Borgere oplever at skulle fortælle sin historie flere gange, når flere fagpersoner er koblet til deres sag Det kan medføre frustration hos borgeren, hvilket kan betyde fald i motivation og progression Medarbejdere/kommunen Snitfladeproblematikker mellem myndighedsafdelinger og indsatser Der går viden tabt, når borgerne skrifter mellem fagpersoner og indsatser Beskrivelse af ændret tilgang Projektet består af en række tiltag, der skal skabe bedre sammenhæng mellem forvaltningens myndighedsarbejde og de indsatser, som borgerne tilbydes Dette gøres blandt andet ved at afprøve nye organiseringsformer omkring arbejdet med borgerne Et af de planlagte tiltag er målrettet unge aktivitetsparate uddannelseshjælpemodtagere. Projektet medfører, at den første medarbejder, som den unge møder, eksempelvis en mentor, følger den unge hele vejen gennem den virksomhedsrettede indsats. Ved at fastholde den samme kontaktperson i hele forløbet opbygges et øget kendskab til borgerens ressourcer og udfordringer EFFEKT Flere kommer i uddannelse og job o De mere sammenhængende forløb forventes at bidrage til fastholdelse af progression og motivation hos borgeren o Øget kendskab til borgernes ressourcer og udfordringer forventes at bidrage til bedre forløb for borgerne, der i endnu højere grad kan målrettes job og uddannelse Forventet velfærdseffekt o Borgerne forventes at opleve mere sammenhæng og øget koordination i deres forløb ØKONOMISK POTENTIALE Der igangsættes initiativer på tværs af forvaltningen Der forventes blandt andet en effektivisering på tidsforbruget på sagsbehandling, da kun én sagsbehandler skal sætte sig ind i en borgeres sag Der forventes endvidere en effektivisering ift. mindre frafald og øget progression af borgerne 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst 1.500 1.500 I alt 1.500 1.500 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 9

PROJEKT: ÉN PLAN - BSF Kort beskrivelse af målgruppen Målgruppen for den ændrede tilgang er alle borgere, der modtager flere indsatser Beskrivelse af nuværende tilgang Tidligere har det krævet et håndholdt samarbejde på tværs af forvaltningen at skabe overblik over en borgers sag Der har ofte været formuleret særskilte handlingsplaner for de forskellige indsatser Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Borgerne har blandt andet haft forskellige handlingsplaner for forskellige indsatser, hvilket i nogle tilfælde har medført uoverensstemmelse og forvirring Medarbejdere/kommunen Blandt andet øger ressourceforbrug på koordinering Beskrivelse af ændret tilgang Den ændrede tilgang skal blandt andet medføre, at borgerne kun har én handlingsplan og dermed nemmere kan få overblik over sin sag Endvidere kan job/uddannelsesrådgiveren hurtigt få et administrativt overblik over den enkelte borgers igangværende indsatser og tilbud Der er én rådgiver, der har det samlede ansvar for borgerens sag Implementering er startet forår 2018 EFFEKT Flere kommer i uddannelse og job: o En samlet handlingsplan for borgeren vil give fagpersoner bedre overblik over borgernes sag, hvilket kan bidrage til en mere koordineret indsats for borgerne, herunder mere målrettede forløb Forventet velfærdseffekt o Èn plan vil give borgerne bedre overblik over deres sag o Borgerne forventes at opleve bedre koordinering af indsatser og tilbud ØKONOMISK POTENTIALE Projektet implementeres på tværs af forvaltningen Der forventes blandt andet en effektivisering på eventuelle overlappende indsatser Der forventes endvidere en effektivisering på tidsforbruget på koordinering omkring borgernes sag 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst 500 500 I alt 500 500 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 10

PROJEKT: SMÅ GREB TIL BEDRE SAMMENHÆNG - BSF Kort beskrivelse af målgruppen Målgrupperne er forskellige for de underlæggende tiltag For et af tiltagene er målgruppen eksempelvis ledige borgere, der henvender sig telefonisk til forvaltningen For et andet tiltag er målgruppen borgere, der har brug for en mentor, når de skal i virksomhedspraktik Beskrivelse af nuværende tilgang Projektet skal blandt andet imødegå udfordringer med ressourcekrævende administration Udfordringer ved nuværende tilgang Borgere Blandt andet mange omstillinger ved opkald til forvaltningen Medarbejdere/kommunen Ressourcekrævende administration af blandt andet eksterne samarbejdsaftaler med virksomheder Beskrivelse af ændret tilgang Projektet består af en række tiltag, der blandt andet har til formål at optimere brugen af eksterne aftaler med virksomheder Et andet tiltag forventes at se på, hvordan borgernes telefonopkald til forvaltningen kan håndteres mere effektivt og gnidningsfrit for borgeren. Konkret skal borgerne kommer til at tale direkte med egen rådgiver som kender borgeren og lovgivningen bedst. Borgeren får dermed korrekt sagsbehandling med det samme. EFFEKT Flere kommer i uddannelse og job: o Der forventes blandt andet en mere fleksibel kontakt mellem borgerne og deres rådgiver o Det forventes endvidere en bedre udnyttelse af forvaltningens eksterne aftaler om praktik ØKONOMISK POTENTIALE Der igangsættes initiativer på tværs af forvaltningen Der forventes blandt andet en effektivisering på håndteringen af borgernes telefonopkald Der forventes endvidere en effektivisering på bedre udnyttelse af de eksterne aftaler om praktikpladser 1.000 kr. - 2019 2020 og frem Økonomisk gevinst 2.280 2.181 I alt 2.280 2.181 OPFØLGNING Der følges op på projektet sammen med de kvartalsvise afrapporteringer af øvrige projekter i Sammenhængende Borgerforløb. 11

Beskrivelse af potentiale på forsørgelsesudgifter Sammenhængende Borgerforløb - Projekt Udsatte Familier Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: En udsat familie er karakteriseret ved at være en familie med komplekse sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Ét eller flere af børnene har en socialsag i Børn- og Ungeforvaltningen, og mor og/eller far har en beskæftigelsessag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Udfordring: Samarbejdet mellem BUF og BSF har ikke før Sammenhængende Borgerforløb været koordineret i langt hovedparten af sagerne. Beskæftigelsesperspektivet for mor/far fyldte ofte meget lidt eller slet intet i børn- og ungesagerne og var ofte svære at koordinere med sagsbehandlere og jobkonsulenter i BSF. Samtidig oplevede sagsbehandlere i BSF at have beskæftigelsessager, som var kendt gennem længere tid uden at have viden om, at der fandtes en aktiv børn- og ungesag i familien. Såvel ledere som medarbejdere fra BUF og BSF oplevede, at der taltes meget om at være helhedsorienterede, men at det sjældent foregik i praksis udover i egen forvaltning. Det stiller ofte borgerne i situationer, hvor indsatserne ikke er velkoordinerede eller direkte kan modarbejde hinanden. Hvis hver forvaltning udelukkende har fokus på deres egen mission, fx uddannelse og job eller forældreevne, uden skelen til andre forvaltningers krav, så kan det for familien være svært at leve op til de krav, der stilles. Det kan opleves som en uoverskuelig opgave at komme nærmere målet. Formål: Projektets formål er at sikre en bedre trivsel for det enkelte familiemedlem og understøtte, at forældrene får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, samt at børnene får en stabil gang i daginstitutioner, samt følger skolegang eller ungdomsuddannelse. Beskrivelse af projektet: Der er udviklet en samarbejdsmodel, som indebærer, at BSF og BUF skal samarbejde omkring familiens samlede situation. Sagsbehandlere fra begge forvaltninger samarbejder tværgående i forhold til udredning, planlægning, indsatser og opfølgning. Samarbejdet understøttes af, at sagsbehandlere fra BSF er fremskudt i Birkeparken og sidder sammen med Børn- og Ungesagsbehandlerne. Målgruppen for den fremskudte sagsbehandling er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Den fælles lokation understøtter koordinering af sagerne på myndighedsniveau og skaber et godt grundlag for at leve op til KL s anbefaling om, at det styrende mål for indsatser på tværs af social-, sundhed- og beskæftigelse bør være uddannelse og kontakt til arbejdsmarkedet. Der er tillige iværksat et samarbejde om familier, hvor én eller begge forældre modtager dagpenge eller kontanthjælp (jobparate). Det foregår ikke via fremskudt sagsbehandling. Til at understøtte samarbejdet om og med familierne er det ambitionen at udvikle en familieplan, der kan rumme mål og indsatser på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Dette skal understøtte koordinering af indsatserne og familiernes overblik over egen sag og dermed mulighed for at være en aktiv part i egen sag. Løsning: Følgende løsninger er afprøvet som en del af det nye tværgående samarbejde om målgruppen: fremskudt sagsbehandling samarbejdsmodel Det tværgående samarbejde styrkes yderligere gennem udvikling af: helhedsorienteret indsats fælles handleplan for familien Periode 12

Projektperioden vil løbe fra igangsætning af projekterne og så længe den nye arbejdsmetode vil give mening. Som udgangspunkt er 2017 og 2018 arbejdsår, hvor der samarbejdes på nye måder. 2019 vil være året hvor den økonomiske effektiviseringsgevinst på forsørgelsesudgifter skal realiseres som følge af at arbejdsmetoderne har sikret en egentlig effekt. Effekt og økonomi På baggrund af faglige drøftelser er der taget stilling til en effekt pct. for de enkelte målgrupper. Effekt pct. er bl.a. vurderet med baggrund i hvor mange borgere i målgruppen det faktisk har været/ vil være muligt at indgå et egentligt samarbejde om på tværs. Dvs. hvor stor en andel af målgruppen, man forventer at gøre noget andet for og heraf hvor mange det så vil medføre selvforsørgelse for. Der er i det økonomiske potentiale taget højde for, at der er overlap i nogle målgrupper i sammenhængende borgerforløb projekterne og de 14 investeringsprojekter Byrådet har godkendt i 2017. Da det ikke er muligt at effektivisere/ spare den samme ydelsesudgift væk flere gange, er der derfor korrigeret for overlap i den økonomiske gevinst. Det er antagelsen at de borgere, hvor der vil ses en effekt af de nye arbejdsmetoder, vil være selvforsørgende, dvs. i job eller uddannelse, ved udgangen af 2018. Således at budgettet for de enkelte målgrupper justeres i 2019 med helårsvirkning. Den økonomiske effekt er opregnet til 2019 priser. For projekt Udsatte familier forventes der med den nye arbejdsmetode en effekt for fire målgrupper, Forsikrede ledige, Aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere, Jobparate Kontanthjælpsmodtagere og Aktivitetsparate Uddannelseshjælpsmodtagere. Der forventes en effekt på 50 pct. for Forsikrede Ledige, 10 pct. for Aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere, 35 pct. for Jobparate Kontanthjælpsmodtagere og 25 pct. for Aktivitetsparate Uddannelseshjælpsmodtagere. Det svarer til en samlet effektiviseringsgevinst på 6.465.953 kr. i 2019. Effektiviseringen svarer til at der samlet er 51,0 færre helårspersoner på hhv. Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og A-dagpenge (forsikrede ledige). Målgruppe Gennemsnitspris pr. helårsperson. 2017 p/l. Effekt pct. Økonomisk effektiviseringsgevinst. 2019 p/l. Effekt i antal helårspersoner Forsikrede ledige 122.078 kr. 50% 1.703.781 13,5 Kontanthjælp aktivitetsparat 134.798 kr. 10% 2.282.270 16,3 Kontanthjælp jobparat 108.328 kr. 35% 1.343.798 11,9 Uddannelseshjælp - aktivitetsparat 118.951 kr. 25% 1.136.103 9,3 Total 6.465.953 51,0 Effekt pct. er et udtryk for andelen af den potentielle målgruppe i september 2017. Målgruppen vil løbende blive opdateret, hvorfor effekt pct. ikke er fast. Effekten målt i helårspersoner er derimod en fast variabel sammen med den økonomiske effektiviseringsgevinst. Gennemsnitspriserne pr. helårsperson i målgrupperne varierer fra projekt til projekt, da der er taget udgangspunkt i de enkelte borgeres faktiske udgifter til ydelse og beskæftigelsesindsatser og ikke et gennemsnit på tværs af alle ledige i målgruppen. Opfølgning For at måle om den ønskede effekt realiseres, følges de deltagende borgere tæt. I projekterne i sammenhængende borgerforløb registreres de enkelte borgere i målgruppen løbende. Det er derfor muligt at følge hvor borgere der har været samarbejdet om på tværs, bevæger sig hen. Målet er selvforsørgelse, dvs. job eller uddannelse, hvorved effektiviseringsgevinsten realiseres. Men det er også muligt at følge om borgeren f.eks. rykker til en anden ydelse, hvis borgeren f.eks. bevilges et fleksjob og derved næsten er helt selvforsørgende. I dette tilfælde vil besparelsen, der kan måles som forskellen mellem f.eks. sygedagpenge og fleksjobbet, indgå i realiseringen af den økonomiske effektiviseringsgevinst. Opfølgning sker i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer af projekter i Sammenhængende Borgerforløb samt ved økonomiopfølgningerne. Risici Det skal generelt bemærkes, at realiseringen af de økonomiske effektiviseringsgevinster ved projekterne, kan påvirkes af andre tiltag i forvaltningen eller Odense Kommune generelt. 13

Ændret lovgivning, organisationsændringer, besparelser på de myndighedsområder, der skal samarbejde eller besparelser på de foranstaltninger og indsatser som borgeren ellers ville have modtaget, vil påvirke sandsynligheden for at realisere de økonomiske effektiviseringsgevinster. Udefrakommende forandringer og enten høj- eller lavkonjunktur i samfundet, kan også medvirke til at påvirke resultatet i både positiv og negativ retning. F.eks. vil en periode med højkonjunktur overvurdere arbejdsmetodens effekt, da samfundsmæssige forhold også vil påvirke borgeren og dennes sag. Der bør også tages forbehold for overlap i målgrupperne mellem projekterne. Det er kun i begrænset omfang, men den enkelte borger kan dog godt være omfattet at den overordnede målgruppe i flere projekter samtidig, fordi borgeren modtager flere indsatser samtidig. F.eks. kan en borger være i genoptræning og samtidig have en erhvervet hjerneskade. Hvis der ses overlap i forbindelse med opfølgningen, vil effektiviseringsgevinsten blive prioriteret mellem projekterne. Målgruppen for projektet er borgere med komplekse problemstillinger. Borgere med komplekse problemstillinger er kendetegnet ved, at borgere med tilsyneladende ens problemstillinger kan reagere forskelligt på samme indsats. Derfor vil der overfor disse målgrupper altid være behov for en helhedsorienteret tilgang, skræddersyet indsats og tæt opfølgning på effekten. 14

Beskrivelse af potentiale på forsørgelsesudgifter Sammenhængende borgerforløb Borgere med sindslidelse og beskæftigelsessag Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Målgruppen for projektet er borgere, der modtager en indsats fra forløb sindslidelse i ÆHF og samtidigt har en aktiv beskæftigelsessag i BSF. Dette omfatter ca. 100 borgere. Det er generelt en målgruppe, der har svære sindslidelser, og som er stærkt udfordret ift. beskæftigelse / uddannelse. Der fokuseres primært på borgere der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i BSF. Til sammen udgør disse to målgrupper ca. 85-90 borgere. Udfordring: Medarbejdere og ledere i ÆHF og BSF giver udtryk for, at systematisk samarbejde og dialog på tværs af forvaltningerne kun har foregået i få sager før Sammenhængende Borgerforløb. Der var ikke en fælles plan for borgeren med et entydigt fælles formål med indsatserne i de to forvaltningerne, hvilket gjorde det svært for såvel borgeren som medarbejderne at skabe overblikket over det samlede forløb og dermed opnå den ønskede effekt. Formål med projektet: Opfylde BSFs og ÆHFs mål om at styrke borgerens retning mod rehabilitering og job/uddannelse Optimere relevante procesflow i begge forvaltninger Flytte medarbejderes fokus fra monofaglighed og forvaltningsspecifikke mål til tværfaglighed og fælles mål Beskrivelse af projektet: Et centralt element i projektet er at skabe mere dialog på tværs af alle niveauer i de relevante organisatoriske enheder for at sikre koordinerede indsatser og fælles mål. Det styrkede samarbejde mellem ÆHF og BSF er i tråd med anbefalingerne fra KL om, at uddannelse og kontakt til arbejdsmarkedet bør være det styrende mål for indsatser på tværs af social-, sundhed og beskæftigelsesområdet. Løsning: Der er afprøvet følgende løsninger som en del af det nye samarbejde om målgruppen: Månedlige koordineringsmøder, hvor koordinator fra ÆHF og job/uddannelsesrådgiver fra BSF drøfter borgerens situation, mål og indsatser sammen med chefer og ledere fra de to forvaltninger. Løbende koordinering mellem ÆHF og BSF på baggrund af fælles møder med borgeren. En koordineret plan der dokumenterer den fælles tværgående indsats. Den øgede dialog på tværs af forvaltningerne styrker borgerens retning mod job/uddannelse. Den fælles plan sikrer, at alle indsatser peger i samme retning, og at ukoordinerede mål og indsatser dermed ikke står i vejen for hinanden. Når borgeren via den koordinerede plan har overblik over eget forløb, bliver borgeren i højere grad i stand til at arbejde med strategier for deres sindslidelse og udvikling mod job eller uddannelse. Det understøtter borgerens medejerskab i forhold til sit forløb og målet. Flere borgere udtrykker tilfredshed med oplevelsen af det tættere samarbejde internt i kommunen, der bl.a. resulterer i mindre ventetid i forløbet. Det forventes, at det tværgående samarbejde vil kunne flytte nogle borgere i målgruppen til job, fleksjob eller uddannelse. Det må dog bemærkes, at der generelt er tale om en målgruppe, der har svære sindslidelser, og som derfor er stærkt udfordret ift. beskæftigelse/uddannelse. Periode Projektperioden vil løbe fra igangsætning af projekterne og så længe den nye arbejdsmetode vil give mening. Som udgangspunkt er 2017 og 2018 arbejdsår, hvor der samarbejdes på nye måder. 2019 vil være året hvor den økonomiske effektiviseringsgevinst på forsørgelsesudgifter skal realiseres som følge af at arbejdsmetoderne har sikret en egentlig effekt. Effekt og økonomi På baggrund af faglige drøftelser er der taget stilling til en effekt pct. for de enkelte målgrupper. Effekt pct. er bl.a. vurderet med baggrund i hvor mange borgere i målgruppen det faktisk har været/ vil være muligt at indgå et egentligt samarbejde om på tværs. Dvs. hvor stor en andel af målgruppen, man forventer at gøre noget andet for, og heraf hvor mange det så vil medføre selvforsørgelse for. 15

Der er i det økonomiske potentiale taget højde for, at der er overlap i nogle målgrupper i sammenhængende borgerforløb projekterne og de 14 investeringsprojekter Byrådet har godkendt i 2017. Da det ikke er muligt at effektivisere/ spare den samme ydelsesudgift væk flere gange, er der derfor korrigeret for overlap i den økonomiske gevinst. Det er antagelsen at de borgere, hvor der vil ses en effekt af de nye arbejdsmetoder, vil være selvforsørgende, dvs. i job eller uddannelse, ved udgangen af 2018. Således at budgettet for de enkelte målgrupper justeres i 2019 med helårsvirkning. Den økonomiske effekt er opregnet til 2019 priser. For projekt sindslidende forventes der med den nye arbejdsmetode en effekt for to målgrupper, Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Uddannelseshjælpsmodtagere. Der forventes en samlet effekt på hhv. 8 og 10 pct. Svarende til en samlet effektiviseringsgevinst på 575.840 kr. i 2019. Effektiviseringsgevinsten svarer til at der samlet er 5,4 færre helårspersoner på hhv. kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Målgruppe Gennemsnitspris pr. helårsperson. 2017 p/l. Effekt pct. Økonomisk effektiviseringsgevinst. 2019 p/l. Effekt i antal helårspersoner Kontanthjælp aktivitetsparat 110.629 kr. 8% 304.308 2,7 Uddannelseshjælp 100.185 kr. 10% 271.532 2,7 Total 575.840 5,4 Effekt pct. er et udtryk for andelen af den potentielle målgruppe i september 2017. Målgruppen vil løbende blive opdateret, hvorfor effekt pct. ikke er fast. Effekten målt i helårspersoner er derimod en fast variabel sammen med den økonomiske effektiviseringsgevinst. Gennemsnitspriserne pr. helårsperson i målgrupperne varierer fra projekt til projekt, da der er taget udgangspunkt i de enkelte borgeres faktiske udgifter til ydelse og beskæftigelsesindsatser og ikke et gennemsnit på tværs af alle ledige i målgruppen. Opfølgning For at måle om den ønskede effekt realiseres, følges de deltagende borgere tæt. I projekterne i sammenhængende borgerforløb registreres de enkelte borgere i målgruppen løbende. Det er derfor muligt at følge hvor borgere der har været samarbejdet om på tværs, bevæger sig hen. Målet er selvforsørgelse, dvs. job eller uddannelse, hvorved effektiviseringsgevinsten realiseres. Men det er også muligt at følge om borgeren f.eks. rykker til en anden ydelse, hvis borgeren f.eks. bevilges et fleksjob og derved næsten er helt selvforsørgende. I dette tilfælde vil besparelsen, der kan måles som forskellen mellem f.eks. sygedagpenge og fleksjobbet, indgå i realiseringen af den økonomiske effektiviseringsgevinst. Opfølgning sker i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer af projekter i Sammenhængende Borgerforløb samt ved økonomiopfølgningerne. Risici Det skal generelt bemærkes, at realiseringen af de økonomiske effektiviseringsgevinster ved projekterne, kan påvirkes af andre tiltag i forvaltningen eller Odense Kommune generelt. Ændret lovgivning, organisationsændringer, besparelser på de myndighedsområder, der skal samarbejde eller besparelser på de foranstaltninger og indsatser som borgeren ellers ville have modtaget, vil påvirke sandsynligheden for at realisere de økonomiske effektiviseringsgevinster. Udefrakommende forandringer og enten høj- eller lavkonjunktur i samfundet, kan også medvirke til at påvirke resultatet i både positiv og negativ retning. F.eks. vil en periode med højkonjunktur overvurdere arbejdsmetodens effekt, da samfundsmæssige forhold også vil påvirke borgeren og dennes sag. Der bør også tages forbehold for overlap i målgrupperne mellem projekterne. Det er kun i begrænset omfang, men den enkelte borger kan dog godt være omfattet at den overordnede målgruppe i flere projekter samtidig, fordi borgeren modtager flere indsatser samtidig. F.eks. kan en borger være i genoptræning og samtidig have en erhvervet hjerneskade. Hvis der ses overlap i forbindelse med opfølgningen, vil effektiviseringsgevinsten blive prioriteret mellem projekterne. Målgruppen for projektet er borgere med komplekse problemstillinger. Borgere med komplekse problemstillinger er kendetegnet ved, at borgere med tilsyneladende ens problemstillinger kan reagere forskelligt på samme indsats. Derfor vil der overfor disse målgrupper altid være behov for en helhedsorienteret tilgang, skræddersyet individuel indsats og tæt opfølgning på effekten. 16

Beskrivelse af potentiale på forsørgelsesudgifter Sammenhængende borgerforløb - Erhvervet hjerneskade Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Målgruppen i projektet er voksne borgere mellem 18 og 65 år, med en erhvervet hjerneskade, defineret som en akut skade opstået ved sygdom eller ulykke. Der kan være tale om blodprop i hjernen, hjerneblødning, traume, tumor, infektion m.fl. Den samlede gruppe af Odense borgere, som årligt vil være omfattet af en erhvervet hjerneskade er ca. 130 borgere. I projektet samarbejdes om de borgere i denne målgruppe, der modtager parallelle forløb i ÆHF og BSF med hhv. et genoptræningsforløb i ÆHF og en beskæftigelsessag i BSF til afklaring af borgerens fremtidige forsørgelsesmuligheder. Grundet det tætte samarbejde skabes et indsatsforløb uden unødig ventetid mellem indsatser og myndighed. Der er en forventning om, at det samlede forløb kan forkortes ved at lave forløb med overlappende indsatser og forkorte perioden fra genoptræningsindsatsen slutter og borgerens beskæftigelsessag fx skal afklares i rehabiliteringsteamet. Særligt forventes en økonomisk reduktion i udgifterne til borgere i målgrupperne: Sygedagpenge, jobafklaring og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der til sammen udgør ca. 60 borgere årligt. Udfordring: Borgere med erhvervet hjerneskade har ofte brug for mange typer af indsatser og ydelser fra mange dele af forvaltningerne. Samarbejdet mellem ÆHF og BSF har ikke før Sammenhængende Borgerforløb været koordineret i nævneværdig grad. Særligt medarbejdere i BSF har ofte kun haft ganske få sager hvor borgerne har erhvervet hjerneskade. Derfor har de ikke haft særlig viden omkring denne målgruppe og de udfordringer, der rammer lige præcis denne målgruppe, hvilket gjorde det svært for såvel borgeren som medarbejderne at skabe overblikket over det samlede forløb og dermed opnå den ønskede effekt Formål: Borger har indblik i egen sag og forløb. Både ifht beskæftigelsesafklaring og rehabilitering Borger har kendskab til de medarbejdere som har ansvar for deres sag Medarbejdere har kendskab til og forståelse for indsatser i hinandens forvaltninger En helhedsorienteret plan udarbejdet i samarbejde med borgeren Der sikres koordinering af forvaltningernes indsatser, så disse indholds- og tidsmæssigt optimerer borgerens forløb. Beskrivelse af projektet: Et centralt element i projektet er at skabe mere dialog på tværs af alle niveauer i de relevante organisatoriske enheder for at sikre koordinerede indsatser og fælles mål. Det styrkede samarbejde mellem ÆHF og BSF er i tråd med anbefalingerne fra KL om, at uddannelse og kontakt til arbejdsmarkedet bør være det styrende mål for indsatser på tværs af social-, sundhed og beskæftigelsesområdet. Løsning: Der er afprøvet følgende løsninger som en del af det nye samarbejde om målgruppen Etablering af et Neuroteam, der er et tværgående team af specialiserede medarbejdere fra ÆHF og BSF, der sikrer et tæt samarbejde omkring parallelle forløb på tværs af de to forvaltninger. Borgeren kan deltage i møder i teamet og herved få indblik i sit nuværende og kommende forløb i de to forvaltninger samt få information om medarbejdere, der er involveret i deres forløb. En koordineret plan, der dokumenterer den fælles tværgående indsats. Neuroteammøderne betragtes som en effektiv mødeform, hvor der er fokus på at skabe klare aftaler internt i kommunen såvel som med borgeren. Det tætte samarbejde har også skabt en større forståelse på tværs af opgaver i de to forvaltninger, hvilket styrker samarbejdet. De nye løsninger medvirker til, at borgeren får overblik over og forståelse af sit forløb, og hovedparten af borgerne udtrykker stor tilfredshed med det tættere samarbejde mellem ÆHF og BSF. Borgerne oplever forløbet mere effektivt end tidligere grundet mindre ventetid, hvilket giver mulighed for, at borgeren hurtigere kan blive afklaret ift. ordinært arbejde, fleksjob eller førtidspension. Periode Projektperioden vil løbe fra igangsætning af projekterne og så længe den nye arbejdsmetode vil give mening. Som udgangspunkt er 2017 og 2018 arbejdsår, hvor der samarbejdes på nye måder. 2019 vil være året hvor den økonomiske effektiviseringsgevinst på forsørgelsesudgifter skal realiseres som følge af at arbejdsmetoderne har sikret en egentlig effekt. 17

Effekt og økonomi På baggrund af faglige drøftelser er der taget stilling til en effekt pct. for de enkelte målgrupper. Effekt pct. er bl.a. vurderet med baggrund i hvor mange borgere i målgruppen det faktisk har været/ vil være muligt at indgå et egentligt samarbejde om på tværs. Dvs. hvor stor en andel af målgruppen, man forventer at gøre noget andet for og heraf hvor mange det så vil medføre selvforsørgelse for. Der er i det økonomiske potentiale taget højde for, at der er overlap i nogle målgrupper i sammenhængende borgerforløb projekterne og de 14 investeringsprojekter Byrådet har godkendt i 2017. Da det ikke er muligt at effektivisere/ spare den samme ydelsesudgift væk flere gange, er der derfor korrigeret for overlap i den økonomiske gevinst. Det er antagelsen at de borgere, hvor der vil ses en effekt af de nye arbejdsmetoder, vil være selvforsørgende, dvs. i job eller uddannelse, ved udgangen af 2018. Således at budgettet for de enkelte målgrupper justeres i 2019 med helårsvirkning. Den økonomiske effekt er opregnet til 2019 priser. For projekt Erhvervet hjerneskade forventes der med den nye arbejdsmetode en effekt for tre målgrupper, Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i Jobafklaringsforløb og Sygedagpengemodtagere. Der forventes en samlet effekt på 10 pct. for alle tre målgrupper, svarende til en samlet effektiviseringsgevinst på 561.401 kr. i 2019. Effektiviseringen svarer til at der samlet er 4,2 færre helårspersoner på Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb eller Kontanthjælp. Målgruppe Kontanthjælp aktivitetsparat Gennemsnitspris pr. helårsperson. 2017 p/l. Effekt pct. Økonomisk effektiviseringsgevinst. 2019 p/l. Effekt i antal helårspersoner 109.296 kr. 10% 68.360 0,6 Jobafklaringsforløb 178.134 kr. 10% 148.553 0,8 Sygedagpenge 125.211 kr. 10% 351.173 2,8 Total 561.401 4,2 Effekt pct. er et udtryk for andelen af den potentielle målgruppe i september 2017. Målgruppen vil løbende blive opdateret, hvorfor effekt pct. ikke er fast. Effekten målt i helårspersoner er derimod en fast variabel sammen med den økonomiske effektiviseringsgevinst. Gennemsnitspriserne pr. helårsperson i målgrupperne varierer fra projekt til projekt, da der er taget udgangspunkt i de enkelte borgeres faktiske udgifter til ydelse og beskæftigelsesindsatser og ikke et gennemsnit på tværs af alle ledige i målgruppen. Opfølgning For at måle om den ønskede effekt realiseres, følges de deltagende borgere tæt. I projekterne i sammenhængende borgerforløb registreres de enkelte borgere i målgruppen løbende. Det er derfor muligt at følge hvor borgere der har været samarbejdet om på tværs, bevæger sig hen. Målet er selvforsørgelse, dvs. job eller uddannelse, hvorved effektiviseringsgevinsten realiseres. Men det er også muligt at følge om borgeren f.eks. rykker til en anden ydelse, hvis borgeren f.eks. bevilges et fleksjob og derved delvis selvforsørgende. I dette tilfælde vil besparelsen, der kan måles som forskellen mellem f.eks. sygedagpenge og fleksjobbet, indgå i realiseringen af den økonomiske effektiviseringsgevinst. Opfølgning sker i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer af projekter i Sammenhængende Borgerforløb samt ved økonomiopfølgningerne. Risici Det skal generelt bemærkes, at realiseringen af de økonomiske effektiviseringsgevinster ved projekterne, kan påvirkes af andre tiltag i forvaltningen eller Odense Kommune generelt. Ændret lovgivning, organisationsændringer, besparelser på de myndighedsområder, der skal samarbejde eller besparelser på de foranstaltninger og indsatser som borgeren ellers ville have modtaget, vil påvirke sandsynligheden for at realisere de økonomiske effektiviseringsgevinster. Udefrakommende forandringer og enten høj- eller lavkonjunktur i samfundet, kan også medvirke til at påvirke resultatet i både positiv og negativ retning. F.eks. vil en periode med højkonjunktur overvurdere arbejdsmetodens effekt, da samfundsmæssige forhold også vil påvirke borgeren og dennes sag. 18